Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
STX 3.g
STX 3.g
1 af 16
Den Sicilianske Mafia
Den i 3g
„Nun sacciu, nun ceru e si ceru durmivu“ -
Jeg ved intet, jeg så intet, jeg var der ikke, og hvis jeg var der, sov jeg.
STX 3.g
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
2 af 16
Indholdsfortegnelse
Indledning side 3
Mafiaens opståen side 3
Sicilien i 1860’erne side 4
Calogero Vizzini og Mafiaens udvikling side 5
Mænd af ære side 8
Familierne side 10
Mafiaen under Fascismen
- Optakten side 11
- Kampen mod Mafiaen side 12
- Mafiaens befrielse side 14
Vurdering side 15
Litteraturliste side 17
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
3 af 16
Indledning
Mafiaen som i dag er i åbent opgør med den italienske stat, har rødder tilbage til en tid, hvor denne
stat ikke eksisterede. I det 13. århundrede fungerede mafiaen som en modstandsgruppe mod
udenlandske undertrykkere. I løbet af århundrederne var Sicilien blevet besat gentagne gange af
arabere, normanner, tyskere, franskmænd og spaniere. Italien havde siden middelalderen bestået af
en række små stater, hvor de europæiske stormagter, især Østrig og Frankrig, havde betydelig
indflydelse. Undergrundsorganisationen blev dannet for at føre krig mod disse undertrykkere.
Jeg vil i denne opgave redegøre for mafiaens opståen og udvikling frem til 1922. Der hersker dog
stor uenighed blandt nutidens mafiologer om mafiaens udspring. Men der er større enighed om, at
perioden fra 1860'erne og århundredet ud er den periode, hvor den moderne mafia tager form og får
den basisstruktur, man kender i dag. Denne periode var også "bedstefar-mafiaens" storhedstid med
store, mytologiserede mafiosi som Calogero Vizzini. Jeg vil derfor koncentrere mig om perioden
, hvor jeg vil se på hvordan forholdene var på Sicilien lige omkring 1860 og på mafiaens
udvikling ud fra Calogero Vizzinis karrierer som mafiaboss. For at få en fornemmelse af hvad
mafiaen egentlig er og hvordan den opererer, vil jeg i forbindelse med mafiaens udvikling også
komme ind på struktur, traditioner og æresbegreber. Dernæst vil jeg påvise vilkårene for Mafiaen
under det fascistiske styre (1922-43), hvor jeg herudfra vil vurdere mafiaens styrke og svaghed.
Mafiaens opståen
I mange af sammensværgelsesforklaringerne opfattes mafiaen som en gammel organisation, der
skulle beskytte Siciliens fattige bønder mod feudalherrernes, godsejernes eller regeringens
overgreb. Men på Sicilien har man lidt en anden forklaring, hvor man enten benægter, at fænomenet
”mafia” overhovedet eksisterer eller betragter det som et lovligt forsvar mod Norditaliens udnyttelse
af det fattige Syditalien.
Der findes også mange forklaringer på oprindelsen af selve ordet mafia. De sproghistoriske
forklaringer er ofte ret usikre, men de bruges gerne til at spore og tidsfæste organisationernes navn.
En forklaring lyder, at mafiaen skulle være grundlagt den 30. marts 1282, under den Sicilianske
Vesper, da sicilianerne gjorde oprør mod det franske overherredømme, og at organisationernes navn
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
4 af 16
skulle være en forkortelse for kampråbet Morte alle Francia Italia anela! (Død over Frankrig sukker
Italien!)
1
Men i 1860'erne optræder ordet mafia for første gang i en officiel indberetning. En mand ved navn
Pepé Giuseppe Rizzotto rejste på det tidspunkt rundt med sin gøgler- og teatertrup, hvor de opførte
et skuespil med titlen ”I mafiusi di la Vicaria di Palermo.”
2
Årene forinden bestod Italien af flere forskellige stater. En af de vigtigste italienske stater var
kongeriget Sardinien, der på det tidspunkt bestod af området Piemonte, ved den franske østgrænse,
og selve øen Sardinien. Begge Sicilier, der foruden Sicilien også omfattede den italienske halvø syd
for Rom, var en anden væsentlig statsdannelse i Italien
1860 var året, hvor sicilianerne gjorde oprør mod bourbon-kongen i Napoli, hemmeligt opmuntret
af kongeriget Sardinien. Sicilien og det øvrige Syditalien blev befriet og kongen blev fordrevet.
Sardinien proklamerede d. 17 marts 1861 Italiens samling under dets egen konge, Viktor Emanuel.
3
Herefter var Italien ét rige, og den mafia vi kender i dag begyndte at tage form.
Sicilien i 1860’erne
Mafiaen blev skabt under særlige historiske forudsætninger, som netop var til stede i 1860’erne, og
dens tilstedeværelse var iøjnefaldende, altså straks efter Italiens samling. Det var en mafia, som
havde sine hovedinteresser knyttet til landbruget og handel med landbrugsprodukter. Den slog hårdt
ned på dem der forstyrrede disse interesser, især lokale ledere af landarbejder- og bondebevægelser.
Efter Italiens samling var den ny centralmagt meget foruroliget over mafiaens nedbrydende
virkning på sammenhængskraften i den ny stat. Man var på vagt over for oprørske
sammensværgelser og var alvorligt bekymret for, at den italienske statsdannelse ikke kunne
overleve, når stærke kræfter modarbejdede den ny statsmyndighed, ikke mindst i Mezzogiorno i
Syditalien.
Det Sicilianske øsamfund ville blive en underudviklet udkantregion i det nye kongedømme, da
Sicilien ved Italiens samling i 1860’erne ikke havde en politisk og økonomisk udgangsposition.
Men det svage sicilianske borgerskab allierede sig politisk med de norditalienske industrialister.
1
”Mafiaens Mænd” s. 13
2
”Mafioso!” Bind 1, kap. 3, s. 2
3
”Mafioso!” Bind 1, kap. 3, s. 1
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
5 af 16
Dette gjorde, at sydens økonomi blev baseret på hvededyrkning, mens den industrielle opbygning i
nord blev beskyttet og bidraget til. Hermed forsvandt mulighederne for modernisering og udvikling
i Mezzogiorno, og det gik derfor økonomisk meget ned ad bakke for Sicilien.
I løbet af kort tid blev Sicilien en udkantregion i det italienske samfund, hvor der var meget
fattigdom, analfabetisme, undertrykkelse, emigration, tilbagestående landbrug og ringe
infrastruktur.
4
”Der er mange enkelthistorier om mafia-indflydelse og overgreb på Vestsicilien og i Palermo i
årene før og efter 1900-skiftet, men der findes stadig ingen tilfredsstillende samlet redegørelse om
mafia-fænomenets udbredelse og betydning for periodens samfundsudvikling i, som i stigende
omfang blev overladt til regionens økonomiske og politiske elite, mens statsmyndighederne i Rom
mere og mere fraskrev sig en selvstændig optræden. Staten var så at sige fraværende tilstede i
Mezzogiorno.”
5
Mafiaen spirede derfor, slog rod og forgrenede sig, da den blev overladt til sin egen udvikling.
Calogero Vizzini og Mafiaens udvikling
Som førnævnt var det perioden , hvor den nok mest respekterede og mest ansete
mafioso fra Sicilien, Calogero Vizzini, blev født. Allerede som 17 årig havde han opnået 3 vigtige
fordele: Han var i stand til at bruge vold for at få sin vilje. Han havde indflydelsesrige forbindelser,
der kunne hjælpe ham over for myndighederne. Og han havde vundet anseelse efter at have tæsket
og besejret en betydningsfuld embedsmand uden at blive straffet. Dette var starten på Vizzinis
mafiakarriere. Vold, forbindelser og anseelse var en mafiosos vigtigste virkemidler, og Calogero
Vizzini lærte hurtigt at bruge dem.
6
På det tidspunkt var der ingen mølle i hjembyen Villalba, så hvis en bonde skulle have malet sit
korn eller have det byttet mod mel, måtte han transportere det til en anden by og dermed risikere at
blive overfaldet af røvere på vejen.
Vizzini havde et omdømme der gjorde, at han frit kunne bevæge sig rundt i hjembyen Villalba
uden at blive generet af disse røverbander, der ellers gjorde vejene usikre. Og der gik ikke lang tid
4
”Mafioso!” Bind 2, kap. 3, s. 2
5
Citeret fra ”Cosa Nostra indefra – mafia og mafiosi på Sicilien” s. 6
6
”Mafiaens mænd” s. 32
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
6 af 16
før, han knyttede nogle nyttige kontakter med de farligste af banderne. Det var almindeligt, at
bønderne betalte mænd, der var vant til at bruge våben og kunne forsvare sig mod banditterne, for at
bringe deres korn sikkert til en anden by. Så var det, at Vizzini benyttede sig af sine nye
forbindelser med røverbanderne og begyndte at tjene penge på at transportere bøndernes mel og
korn, hvor han selvfølgelig betalte røverne en andel af den afgift, han selv krævede fra bønderne.
7
I det efterfølgende år blev Vizzini anholdt og anklaget for mord og andre kriminelle sager
adskillige gange. Vizzini blev dog frikendt hver gang, også selvom alle hans medskyldige blev
dømt. Vizzini udnyttede, at hans morbror var byens sognepræst, han kunne forhindre, at Vizzini
kom for retten.
8
Men endnu bedre var det, når Vizzini kom for retten og blev frikendt pga.
manglende bevis. Det var nemlig et tegn på, at Calogero Vizzini havde så stor magt og indflydelse,
at han kunne overtale eller true vidner og dommere.
En meget stor del af den sicilianske landbrugsjord ejedes af godsejere, der beskæftigede sig meget
lidt med deres jord. Godsejerne boede som regel i Palermo eller i andre store byer langt væk fra
deres marker. Derfor overlod de godsernes drift til forpagtere, på siciliansk kaldet gabellotti. De
betalte en fast årlig afgift til godsejerne, men til gengæld fik de så godt som frie hænder.
Forpagterens fortjeneste var differencen mellem godsets overskud og afgiften til godsejeren.
Hvis man skulle blive en succesrig gabellotto, måtte man foruden forstand på forretninger og på
landbrug have ry for at kunne forsvare sig selv, sine folk, sine afgrøder og sit kvæg mod røvere.
Vizzini var selvfølgelig i besiddelse af disse egenskaber for at blive en god gabelletto og udvidede
derfor sine forretninger til at blive godsforpagter. Men dette ry for magtfuldhed og brutalitet som
jobbet krævede, betød også, at man kunne tvinge de landarbejdere, der arbejdede på godserne, til at
finde sig i lavere lønninger og dårligere arbejdsbetingelser, end de ellers ville have accepteret.
9
Foruden den økonomiske gevinst medførte gabellotti-virksomheden, at man fik udvidet sit net af
kontakter. Gennem de godsejere, hvis jord man forpagtede, fik man som regel kontakt med meget
indflydelsesrige kredse i de større byer, hvilket Vizzini i en høj grad også fik. Han fik adgang til
politikere, finansfolk og embedsmænd på et højere niveau end han ellers havde haft før. Årene gik
og Vizzini fik stor succes.
7
”Mafiaens mænd” s. 33
8
”Mafiaens mænd” s. 32
9
”Mafiaens mænd” s. 34
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
7 af 16
I 1912 skete det så, at det italienske parlament vedtog en ny valglov, hvilket fik stor betydning for
mafiaen og især folk som Calogero Vizzini. Den nye lov gav stemmeret til alle mænd over 21,
analfabeter skulle dog være fyldt tredive. Før i tiden var det kun mænd over 21, der kunne læse og
skrive og betalte mere end et vist beløb i skat, som havde stemmeret. Dette gjorde, at antallet af
stemmeberettigede i Italien steg fra ca. 2,5 millioner til ca. til ca. 8,5 millioner.
10
Det betød samtidig, at politikerne nu lige pludselig fik brug for at komme i forbindelse med og
påvirke vælgerne helt ude i de allerfjerneste egne af landet, deriblandt Sicilien. Her kommer folk
som Calogero Vizzini ind i billedet. De kunne nemt kontrollere, hvem der stemte hvordan eller i
hvert fald bilde vælgerne ind, at de kunne. De kunne bruge den magt, de havde over deres
landarbejdere og over alle de mennesker i området, der var afhængige af dem, til at påvirke deres
stemmeafgivning. På den måde fik politikerne flere stemmer, og Vizzini og mange andre mafiosi
fik beskyttelse mod politiet og domstolene gennem deres politiske kontakter.
11
Mafiaen fik i disse år adgang til det sicilianske borgerskab og sikrede sig et fast greb om store dele
af det økonomiske og politiske liv på Sicilien.
I 1915 trådte Italien ind i Første Verdenskrig, og Vizzini og mange andre store mafiosi blev
indkaldt i hæren. Men vha. af sine mange forbindelser blev Vizzini efter kort tid fritaget og sendt
hjem til Villalba, hvor han straks udnyttede de fordele krigen gav ham. Under krigen var der mangel
på især fødevarer. Vizzini og sine håndlangere begyndte så at hamstre, så meget de kunne, hvorefter
de solgte varerne på det sorte marked til skyhøje priser. Dette tjente mange mafiosi godt på.
Vizzini begyndte også at handle med heste. Krigsministeriet sendte en kommission til Sicilien for
at opkøbe heste til militæret, og dette udnyttede Vizzini. Han hjalp folk, der sad inde med gamle,
syge og ubrugelige krikker, med at få dem solgt til en god pris. Han brugte sin magt til at hjælpe
folk, der havde gode heste men som gerne ville beholde dem, med at få dem erklæret uegnet eller få
dem gemt af vejen. Sidst men ikke mindst hjalp han egnens hestetyve med at få solgt over 80 stjålne
heste.
12
Dette fandt man ud af i krigsministeriet, og Vizzini og hans sammensvorne blev stillet for retten.
De fleste blev dømt, deriblandt en lang række højtstående officerer. Men Vizzini blev endnu engang
frikendt i mangel af beviser. Vidnerne havde forinden fortalt om Vizzinis rolle i hesteskandalen,
10
”Mafiaens mænd” s. 35
11
”Mafiaens mænd” s. 35
12
”Mafiaens mænd” s. 36
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
8 af 16
men ændrede forklaring under retssagen. Ingen turde vidne imod ham, og 9 af vidnerne blev dømt
for mened og for at tilbageholde oplysninger. Myndighederne måtte endnu engang indse, at de ikke
kunne røre ham.
13
Under det fascistiske styre i 1922 kom Vizzini for retten igen, men blev atter frikendt, da han
allerede havde fået skabt sig en nyttig forbindelse med en højtstående fascist.
14
Vizzini klarede sig
derfor ret smertefrit gennem de år fascismen stod på. For andre mafiosi derimod, var det en meget
hård tid.
Mænd af ære
Mafiaen som oprindeligt var en nationalistgruppe udviklede sig således til dens nuværende form
som verdens største forbryderorganisation. Ordet mafia var tæt knyttet til det traditionelle
sicilianske ideal om mandighed eller personlig styrke, selvstændighed, skønhed og stolthed. Det var
et udtryk, der var nært knyttet til den sicilianske identitetsfølelse – at være mafioso var det
nærmeste, man kunne komme på at indfri idealet af en sicilianer.
Men de forskellige mafiosi tog stærk afstand til ordet ”mafia” og gør det stadig. De har en helt
anden opfattelse af deres organisation end vi har. I et interview med mafiabossen Antonino
Calderone, fortæller han:
”Men jeg må hellere gøre det klart allerede her fra begyndelsen at ordet ”mafia” slet ikke
eksisterer, i hvert fald ikke blandt os. Mafiaen hedder i virkeligheden Cosa Nostra. Vi bruger faktisk
aldrig ordet mafia. Cosa Nostra er en hemmelig sammenslutning af hædersmænd. Eftersom Cosa
Nostra-medlemmer ikke må afsløre over for nogen at de er medlemmer, kan der opstå situationer
hvor 2 personer har mistanke om at de begge er hædersmænd, men ikke kan sige det.
For at de så kan få vished for om den anden tilhører Cosa Nostra, sker det at en tredje
hædersmand, som kender dem begge, introducerer den for hinanden. I så fald siger han: ”Han her er
samme sag.” eller ”Han her er vores sag.” eller også ”Han her er som du og jeg.”
15
Cosa Nostra, som direkte oversat betyder ”vores sag”, er altså det ord, som mafiosi bruger om
deres organisation. De opfatter også dem selv som hædersmænd, og de udfører deres handlinger på
baggrund af æresbegrebet:
13
”Mafiaens mænd” s. 36
14
”Mafiaens mænd” s. 37
15
Citeret fra ”Mænd uden ære” s. 13
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
9 af 16
”Jeg beklager at måtte indføre denne skelnen mellem mafia og almindelige forbrydelser, men jeg
opfatter virkelig der er en forskel. Sådan opfatter alle mafiosi det. Det er et vigtigt element: vi er
mafiosi, de andre bare tilfældige mennesker. Vi er hædersmænd. Ikke så meget fordi vi har aflagt
ed, men fordi vi tilhører eliten inden for kriminalitet. Vi er de almindelige forbrydere langt
overlegne. Vi er de værste af alle!”
16
Sådan føler enhver hædersmand at det forholder sig. Og de føler sig hævet over alle andre
forbrydere. Men det er der delte meninger om:
”Den tyske forfatter Peter O. Chotjewitz mener for eksempel ikke, at nogen mafioso nogen sinde
har gjort noget af hensyn til sin ære. Æren er kun et påskud, der i lokalsamfundets øjne kan
retfærdiggøre handlinger, der ellers ville blive fordømt. En mafiosos ære er den ideologiske
overbygning til hans forretningsmæssige mål og magtkrav. Han foregiver at sætte æren over alt
andet, men har i virkeligheden ingen ære.”
17
Igennem tiden er der blevet udviklet en vis tilbøjelighed til at romantisere mafiosoen som en
”mand af ære”, hvilket også har haft en betydning for vores begrænsede viden om mafiaen. Det er
en almindelig opfattelse, at de forskellige mafiaorganisationer i Syditalien ikke har efterladt sig
kilder, ikke engang skriftlige kilder. Når man alligevel kun har en begrænset viden om mafiaen,
skyldes det bl.a. mafiaens æresbegreber og reglen om omertà som forbyder mafiosoen at tale om
mafia-sager til udenforstående.
18
Omertà er mafiaens naturlige uskrevne lov. Det er en enkel og brutal lov – dødsstraf til enhver, der
modarbejder eller stikker mafiaen, går til de lovlige myndigheder, vidner i retssager eller hjælper
myndighederne med at bekæmpe mafiaen på en hvilken som helst måde. Som regel bliver et
medlem af lovbrydernes familie dræbt som en yderligere advarsel. Begrebet er en variant af det
sicilianske ord umerta, som betyder ydmyghed, hvilket enhver mafioso skal udvise. På gammelt
siciliansk betød ordet ”ædel tavshed.”
19
Et andet argument for det lave antal af skriftlige kilder har været, at mafiosi gennem tiderne har
været anset for analfabeter, og disse har som bekendt problemer med at producere skriftlige kilder.
20
16
Citeret fra ”Mænd uden ære” s. 14
17
Citeret fra ”Mafiaens mænd” s. 23
18
”Mafioso!” Bind 1, kap 3, s. 20
19
”Mafia – Historien om 100 års gangstervælde” s. 12
20
”Mafioso!” Bind 1, kap 3, s. 20
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
10 af 16
Familierne
Der er mange meninger om, hvad mafiaen er, og hvordan den opererer. Nogen steder arbejder man
bl.a. ud fra den teori, at der ikke er tale om én stor organisation med fælles ledelse og formål, men
derimod om en mængde bander eller ”familier”, hvis virksomhed omfatter såvel forbrydelse som
lovlige forretninger. Familierne er også kendt som klaner eller cosche. Cosca betyder artiskok og er
et siciliansk dialektord, som faktisk giver et ret godt billede: Artiskokhjertet repræsenterer
mafiabossen, og de seje tornede blade, der sidder tæt omkring hjertet og beskytter det, er hans
familie, venner og håndlangere. Loyalitet sættes meget højt i familierne. Men bossen er kun boss,
fordi medlemmerne af hans klan anerkender ham.
21
De forskellige familier har som regel en mere eller mindre fast indre organisation og
arbejdsfordeling og har herredømmet over et bestemt territorium. Disse organisationer består alle af
”soldater”, mænd af ære. I familien findes en række forskellige positioner såsom: capi (boss),
sottocapi (vide-capi), capidecina (delingsførere) og consiglieri (rådgivere). Capoen er betroet
kommandoen over den lokale familie. Vice-capoen er capoens stedfortræder, som man kontakter i
capoens fravær. Delingsføreren er den person, som har til opgave at samle alle medlemmerne, for
eksempel til møder. Rådgiveren er normalt en ældre person, som har indsigt og evne til
balancegang. Han rådgiver både capoen og de andre medlemmer af familien.
22
Disse familier lever i fred side om side, fører krig om territorier og markeder eller samarbejder om
at undgå konflikter og om projekter, som er for store til at én enkelt familie kan klare dem alene.
Mafiaen under fascismen
- Optakten
Igennem tiden har mafiaen ikke stødt på den helt store modstand. De få som modsatte sig mafiaen
var små grupper, som hovedsageligt bestod af talsmænd for bønderne. Men det eneste de fik ud af
det var død og ødelæggelse. De blev alle systematisk udryddet. Samme skæbne led en lang række
fagforeningsledere og politiske leder, som også var modstandere af mafiaen. Sådan var det indtil
1922.
23
Fascistregimet, som var under ledelse af Mussolini og af norditaliensk oprindelse, havde svært ved
at finde fodfæste i Syditalien. Cesare Mori, som var en af Mussolinis førende arkitekter, blev
21
”Mafiaens mænd” s. 14
22
”Cosa Nostra indefra – mafia og mafiosi på Sicilien” s. 18
23
”Mafioso!” Bind 2, kap 3, s. 14
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
11 af 16
udnævnt til præfekt i Palermo som en belønning for hans fantastiske arbejde. Hans opgave var, at
udskifte den korrupte ledelse på Sicilien med hans egne folk. Men i de fleste byer var man i ledtog
med mafiaen, og en hel del af Moris folk blev derfor myrdet. De dræbte de højtstående fascister på
gaderne foran hundredvis af mennesker.
24
Eskorteret af et stort antal politimænd kom Mussolini selv til Sicilien, hvor han skulle tale til
folket. Men da byens borgmester, Don Ciccio Cuccia, kun havde givet tiggere, skopudsere og andre
tosser lov til at møde op på den åbne plads, blev tingene meget værre. Don Ciccio var også byens
mafiaboss og havde derfor så meget magt, at han kunne forsikre Mussolini, at ingen vil gøre ham
fortræd. Dette brød Mussolini sig bestemt ikke om og med tesen: ”ingen over eller ved siden af den
fascistiske stat”, indledte han herefter en hård bekæmpelse af den sicilianske mafia med Mori i
spidsen.
25
Et af hans erklærede mål var, at den sicilianske befolkning skulle se, at staten var til stede overalt,
og at den var i stand til at ramme enhver, der prøvede at trænge ind på dens territorium. Resultatet
skulle blive, at folk flyttede deres loyalitet fra mafiaen til staten.
- Kampen mod Mafiaen
Den fascistiske stat begyndte at udkonkurrerede mafiaen. Mange godsejere begyndte at betragte
deres mafiaforbindelser som meget dyre og belastende bekendtskaber. De var derfor meget glade
for at slippe af med dem, da det fascistiske politi, hæren og den frivillige milits overtog rollen som
beskyttere af godsejernes privilegier. En af mafiaens vigtigste opgaver som vagtmænd eller bare
som ”venner” var at beskytte godsejerne mod bøndernes krav om højre lønninger, større andele i
høstudbyttet, bedre fæstekontrakter og spredning af ejendomsretten til jorden. Men det skete ofte, at
mafiaen nægtede at lade afgifterne følge med prisudviklingen, eller i værste fald slet ikke at betale.
Godsejerne kunne meget sjældent gøre noget ved det og måtte derfor år efter år se deres indtægter
dale. Hvis de så prøvede at sælge deres jord i håb om at få noget ud af den alligevel, var det ikke
utænkeligt, at deres mafia-gabellotto havde ladet alle vide, at han ville betragte det som en personlig
fornærmelse, hvis nogen vovede at møde op og byde imod ham ved auktionen.
26
24
”The Mafia Encyclopedia – Second Edition” s. 257
25
”The Mafia Encyclopedia – Second Edition” s. 258
26
”Mafiaens mænd” s. 38
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
12 af 16
Da den fascistiske stat tilbød godsejerne beskyttelse på nye og bedre vilkår, modtog Mori
adskillige breve fra taknemmelige godsejere, hvori de udtrykte deres glæde:
”Uddrag af et brev, som jeg modtog fra en godsejer d. 21 marts 1927: Fra den dag Deres Excellence
blev ansvarlig for sikkerheden på Sicilien, vendte velstanden tilbage til vor familie. Ejendommen
C…, på 120 salme (ca. 500 ha) gav os gennem mere end 30 år et årligt udbytte på 4000 lire. Efter
Deres Excellences ankomst og Deres prægtige offensiv mod slynglerne (…) har vi bortforpagtet
den for 60.000 lire om året, betalt forud og frit for alle skatte. L… (…) på 63 salme (ca. 260 ha)
lejede vi ud for 6000 lire. Efter Deres Excellences komme har vi bortforpagtet ejendommen for
30.000 lire om året. Jeg har anført tal, der tydeligt viser, for mange og hvor runge lænker Deres
Excellence har befriet de sicilianske godser…”
27
Ifølge Mori blev der efter kort tid befriet 320 godser for mafiaen og 28.000 hektar i Palermo, hvor
mafiaen havde gennemtvunget lejemål og afpresning. Og forskellen mellem de gamle og nye
lejeafgifter udgjorde hele lire.
28
Den fascistiske regering gik også ind og erstattede mafiosoens funktion som mellemmand og
mægler mellem folk, idet fascisterne regering placerede forskellige organisationer rundt i hele
landet. Italienernes hverdag blev nu styret af partiafdelinger, ungdomsorganisationer,
kvindeforeninger, klubber og fritidsforeninger for de forskellige faggrupper og utallige andre
organisationer, der i vidt omfang erstattede deres system. En effektiv regulering af lokalsamfundets
interne forhold og beskyttelse af deres medlemmer mod banditter og andre kriminelle, resulterede i,
at staten inddrog den ”fuldmagt” til privat voldsudøvelse, som mafiaen i realiteten havde haft
tidligere. Og værre blev det for mafiaen i 1924, da den fascistiske regering afskaffede frie valg. Når
der hverken var valg eller vælgere, dalede mafiosoens værdi som politisk samarbejdspartner
drastisk.
29
Mori gik yderst brutalt og vilkårligt frem mod sicilianerne. Han indledte gerne sine taler med
ordene: Sono Mori, e farò morire. ”Mit navn er Mori, og jeg bringer død.”
30
Slaget mod mafiaen
antog barbariske former, som kun et autoritært regime kunne tillade sig, og selvom mafiaen var
27
”Mafiaens mænd” s. 40
28
”Mafiaens mænd” s. 40
29
”Mafiaens mænd” s. 41
30
”Mafiaens mænd” s. 42
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
13 af 16
klart skyldig i de forbrydelser, man tilskrev den, fik forfølgelsen en brutal karakter, uden respekt for
de retslige normer. Derfor kom mafiaen mere til at fremstå som offer end som skyldig.
Stikkeri, massearrestationer og tortur i fængslerne var gængse midler i hans kampagne. En af de
metoder man benyttede sig mest af, for at få de mistænkte til at tilstå, bestod i, at udstrække
personen med ryggen over en træbjælke med begge fødder og hænder lænket fast i siderne. To
andre metoder, der også blev gjort meget brug af under torturen var, at give kønsdelene elektriske
stød eller hårdt og brutalt tvinge en fange til at sluge saltvand gennem en tragt indtil maven
svulmede, meget smertefuldt.
31
Ikke kun folk, der havde forbindelse til mafiaen, blev tortureret. Mindst 600 uskyldige led samme
skæbne idet de blev dømt ud fra falske vidnesbyrd fra enten naboer eller fascister. Mange af
mafiabanderne blev også dømt for forbrydelser, der aldrig havde fundet sted. Hundredvis af mafiosi
blev sendt i fængsel eller internt eksil, mange blev dræbt og mindst 500 unge mafiosi flygtede til
USA, hvor de kunne få hjælp af familie og venner i indvandrersamfundet.
32
Men Mori fik aldrig krammet på de helt store mafiabosser. Han ramte kun mafiaens nederste lag.
De folk, han sendte i fængsel, var foruden uskyldige mennesker og almindelige forbrydere,
håndlangere eller mafiosi i det små. De fleste store capi klarede sig ved at holde lav profil eller
benyttede sig af deres politiske forbindelser til at undgå retsforfølgelse.
33
Moris antimafiakampagne fik en ende i 1929, da han kom for nær en mafioso med mere end
almindeligt gode forbindelser til partiet. Han nåede aldrig sit mål og døde i 1942.
34
- Mafiaens befrielse
Den fascistiske regering blev således den første regering, som brød med mafiaen, og ud fra dette
synspunkt var det en vigtig historisk begivenhed. Mafiaen erhvervede sig en politisk status som
offer for fascismen og blev en antifascistisk kraft. Amerika gav mafiaen sin anerkendelse, fordi
USA havde brug for forbindelser til den sicilianske antifascisme, som mafiaen på Vestsicilien stort
set var alene om at repræsentere.
35
31
”The Mafia Encyclopedia – Second Edition” s. 258
32
”The Mafia Encyclopedia – Second Edition” s. 258
33
”Mafiaens mænd” s. 42
34
”The Mafia Encyclopedia – Second Edition” s. 258
35
”Mafioso!” bind 2, kap. 3, s. 14
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
14 af 16
I juli 1943 blev Sicilien befriet og engelske og amerikanske tropper i gik i land på Sicilien.
AMGOT
36
overtog ansvaret for øens administration, sikkerhed, sundhed, penge- og vareforsyning.
Men det var svært at få de lokale administrationer til at fungere, da halvdelen af den sicilianske
befolkning var analfabeter.
37
Den sicilianske separatisme, som går ind for et selvstændigt, uafhængigt Sicilien, er historisk set
dukket op hver gang, Sicilien har været under fremmedstyre. Det var også tilfældet denne gang, den
separatistiske proklamerede med kravet om: ”La sicilia ai siciliani,” ”Sicilien for sicilianerne. Et
eksempel på dette ser vi på denne separatismeplakat fra 1944 eller 1945.
38
(Se bilag 1)
På plakaten står der skrevet: ”Død over strisserne som udsuger det sicilianske folk og er
fascismens første rødder, leve frihedens separatisme.” Underskrevet af mafiosoen Salvatore
Giuliano. På plakaten ser vi Sicilien hænge som et pendul i en lænke, der brydes af Giuliano selv,
mens en landsmand med benene plantet i USA hiver kæden ind. Billedet forkynder Siciliens
løsrivelse fra Italien og tilslutning til De forenede Stater. Tegneren har også gjort sig umage med, at
optegne de hovedmodtagere af den syditalienske udvandring, nemlig Brasilien, Argentina, USA
Canada.
Men mafiaen fik en strålende genopståen efter de magre år under fascismen og kom godt på plads
i lokalsamfundene og optrådte sammen med separatisterne. Foruden separatisterne var mafiaen en
vigtig faktor på Sicilien og generalen for AMGOT Francis Rennell fortæller i sine beretninger:
"Denne organisation er mere en mental holdning end et hemmeligt selskab og ingen italiensk
regering har endnu været i stand til at tilintetgøre den fuldstændigt selv om Mussolini anstrengte sig
ihærdigt og sendte Mori som præfekt til Palermo 1925-30. Mafiaen kom dengang under kontrol og
blev svækket, men mange af de hårde straffe som eksisterede under Moris kampagne, eksisterer
ikke mere og de fængslede er igen på fri fod (...) I den offentlige mening betragtes disse mænd som
antifascister, og det er de reelt også, men alligevel er det ikke personer man ubekymret skal vise
mildhed under påskud af at de er politiske fanger og har lidt under fascisternes behandling. Mafiaen
er grundlæggende en kriminel organisation der udøver afpresning, påtvinger "beskyttelse", begår
36
AMGOT – Allied Military Government of Occuoied Territory
37
”Cosa Nostra indefra – mafia og mafiosi på Sicilien” s. 6
38
Billedet af plakaten er taget fra ”Cosa Nostra indefra – mafia og mafiosi på Sicilien” s. 7
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
15 af 16
tyveri og den har tidligere spillet en betydelig politisk rolle under valgkampe. Jeg formoder at
mafiaen nu helt sikkert er tilsluttet den sicilianske separatistbevægelse".
39
Separatisterne var godt organiserede og som antifascister stod de klar til at rykke ind på de ledige
poster i lokalforvaltningerne. Stemningen var klart anti-fascistisk, anti-Rom og pro-siciliansk. Mori
efterlod et Sicilien hvor ønsket om uafhængighed spirede i de fleste befolkningslag.
Vurdering
Mafiaens vel nok største svaghed var, at den var så afhængig af dens politiske forbindelser. Da
Mussolini afskaffede de frie valg, afskaffede han også en af mafiaens vigtigste kilder til penge og
indflydelse. Som tidl. nævnt, betalte politikerne mafiaen for at overtale vælgerne til at stemme på
dem. Ingen valg, ingen vælgere og derfor ingen penge. Det var en meget hård tid for mafiaen under
det fascistiske styre, men trods de hårde vilkår mafiaen opererede under, og selvom mange mafiosi
flygtede, blev fængslet eller i værste fald blev dræbt, var den alligevel i stand til at skabe nye
politiske forbindelser og dermed overleve. Det er det som kendetegner mafiaen, og som efter min
mening er dens største styrke. Den tilpasser sig konstant konjunkturerne vha. deres traditionelle
virkemidler: volden, de politiske kontakter og udnyttelsen af visse kulturelle normer til påvirkning
af retslige instanser og den almindelige borger. ”Stater forgår, men mafia består.”
40
39
Citeret fra ”Cosa Nostra indefra – mafia og mafiosi på Sicilien” s. 8
40
Citeret fra ”Cosa Nostra indefra – mafia og mafiosi på Sicilien” s. 5
Mafioso Den Sicilianske Mafia 19. december 2002
16 af 16
Litteraturliste
”Cosa Nostra indefra – mafia og mafiosi på Sicilien”
Af Peter Søndergaard, udgivet af forlaget lee, 1997
”Mafia – Historien om 100 års gangstervælde” – Oginaltitel: ”Under the clock”
Af William Balsamo og George Carpozi jr., udgivet af Ekstra Bladets Forlag, 1990
”Mafioso! – En materialesamling om den syditalienske mafia, bind 1”
Af Peter Søndergaard, udgivet af forlaget lee, 1995
”Mafioso! – En materialesamling om den syditalienske mafia, bind 2”
Af Peter Søndergaard, udgivet af forlaget lee, 1995
”Mafiaens mænd”
Af Thomas Harder, udgivet af forlaget Schønberg, 1990
”The Mafia Encyclopedia – Second Edition”
Af Carl Sifakis,, Checkmark books, 1999
“Mænd uden ære”
Af Pino Arlacchi, udgivet af Vintens Forlag A/S, 1992
”En dommers kamp mod mafiaen”
Af Giovanni Falcone, udgivet af Ekstra Bladets Forlag, 1993
”Blod, magt og penge”
Af Thomas Haarder, Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag 1987
”Mafiaen”
Af Martin Burcharth, Børsens Bøger, 1. udgave, 1. oplag, 1993