Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]
1. a NV afsluttende opgave
Den store Tsunami
1 [navn fjernet] & [navn fjernet]
Den store tsunami.
1) Tsunamiens udbredelse?
Det jordskælv, der forårsagede tsunamien, havde sit epi-center omkring det nordlige Sumatra.
Jordskælvet fandt sted i det Indiske Ocean, men tsunamien bredte sig hurtigt til det Bengalske,
nærmest i inde i en slags bugt omringet af Sumatra, Thailand, Indien og Sri Lanka. Tsunamien
breder sig derved ud til alle disse landes kyster med bølger med højder på alt i mellem 80 og flere
hundrede centimeter. Bølgerne nåede også helt til Afrika men der var bølgerne så svage at skaderne
ikke var omfattende. Bølgerne nåede på en tre- fire timer thailands kyster. Vi vil nu beregne
Tsunamiens hastighed.
Vi måler f.eks. afstanden fra epicentret til en bestemt destination. I dette tilfælde har vi valgt
STX 1.g
Zanzibar. Afstanden er ca. 6250 km. Afstanden i tid er ca. 10 timer. Hvis vi dividerer afstanden
med tiden får vi km/t. 6250/10= 625 km/t
Da dette kun er enkeltstående tilfælde, kan man ikke helt regne med det. Ud fra vores beregninger
må Tsunamien have bevæget sig med en fart på omkring de 700-800km/t over åbent hav. Og ved de
lavere vandstande og det kuperede terræn, hvor bølgerne har rejst sig til de store højder har
tsunamien kun bevæget sig med 40-100 km/t. Så vores eksempler passer meget fint på resten af
vores beregninger.
2) Kyststrækningerne og infrastrukturens indflydelse
Selvom Jordskælvets epi-center lå ret tæt på Sumatras kyst var dette dog ikke det land der fik de
hårdeste skrammer. Landets kystside der lå op imod tsunamien er ret kuperet og har nogle høje
klipper. Derved var der flere steder hvor Sumatra slap lettere for skader. Sumatra var ikke fritaget
for skader. De led meget, men på visse kyststrækninger stod de meget stærkere end mange af deres
nabolande. Indien f.eks. var hårdere ramt, da deres kystside er ret flad og for det meste er eksotisk
sandstrand. Det kunne Tsunamien nærmeste bare træde hen over med en mur af vand. Der er flere
eksempler på steder hvor forskellene på kystlinjerne har været altafgørende for Tsunamiens
ødelæggelser. Lad os tage Thailand som et andet eksempel. På den Østlige side af Sumatra i
Malacca-strædet var Thailand meget sårbart. Det var tidligere kendt som et eksotisk feriested pga.
de idylliske sandstrande og det varme klima. Dette blev dog fuldstændig destrueret, da den
Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]
1. a NV afsluttende opgave
Den store Tsunami
2 [navn fjernet] & [navn fjernet]
altødelæggende tsunami blæste ind over det smukke idyl. Der var ingen modstand at hente fra den
flade sandstrand. Derfor var tsunamiens skader meget omfattende her. Nogle af de andre lande på
malacca-halvøen led også af mange omfattende skader.
Der er dog andre ting, der spiller en stor faktor for det menneske-tab, verden led de dage hvor
katastrofen ramte. Nemlig infrastrukturen. Havde folk mulighed for at komme væk, da de endelig
fandt ud af at de skulle rammes af en kæmpe bølge, ville menneske tabene ikke have været så
kolossale. Hvis indbyggerne i Thailand f. eks havde bil eller andre transport midler, kunne de have
kommet i en sikker afstand for flodbølgen. Men det har og havde indbyggerne dernede ikke. Og for
de få der endelig havde et transportmiddel var vejnettet ikke i orden og der herskede et inferno af
kaos. Hvis der havde været et ordentligt vejnet, kunne mange menneskers liv i dag have været
reddet.
En anden faktor ang. infrastrukturen der spiller en stor rolle, er at da flodbølgen ramte Thailands
vestkyst, og væltede ind over feriestedet med masser af huse, forretninger og mennesker, mødte den
ingen modstand i form af stærke bygninger som måske kunne have sænket den, eller gjort dens
kraft svagere. Hvis bygningerne havde været af ordentligt materiale, som fx beton, mursten og
andre stærke materialer, havde det været lettere genopbygge huse og bygninger efter katastrofen, og
dermed få byen på køl igen.
Men bygningerne omkring katastrofeområderne i Thailand, bestod primært af træ og andre bløde
materialer, som ikke engang ville have kunnet modstået en lille storm. Derfor var det nemt for
flodbølgen at vælte ind over land og destruere alt.
3) De tektoniske plader
De plader der ligger i området omkring epi-centeret er The Australia Plate, India Plate, Sunda Plate.
Selve epi-centeret ligger på pladen kaldet, Burma Plate.
Det der skete, som udløste det enorme jordskælv, var at India pladen og Burma pladen gned op af
hinanden. Det var de forskellige geologiske tiltrækningspunkter i litosfæren, der skaber disse
enorme tiltræknings- og frastødningskræfter. Efter noget tid opstod der et tryk under Burma pladen,
som følge af magmaen under pladerne, som skubbede Burma lidt op. Det der nu skulle opstå, var en
destruktiv pladerand, da det er to plader som skubber imod hinanden. India plate fandt et såkaldt
”weak spot” på Burma pladen, og røg derved ind under Burma pladen. Dette skabte en så enorm
energi masse mellem de to plader. Det siges at have svaret til ti atombombers kraft. Det der
Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]
1. a NV afsluttende opgave
Den store Tsunami
3 [navn fjernet] & [navn fjernet]
efterfølgende sker, er at Burma pladen bliver stødt opad med denne enorme kraft nedenunder, og
dette skaber jordskælvet.
Efterfølgende skaber skælvet så store vibrationer i vandet, at masser af Tsunamier ud i havet, som
altså efter noget tid rammer de forskellige landes kystlinjer. De efterfølgende efterskælv kom som
følger af de vibrationer fra det første skælv. En anden stor faktor til efterskælv er at der stadig er
mange gnidninger i pladerne. De skal jo finde en ny stilling i forhold til hinanden efter det
forstående store udbrud.
4) Mulighederne for varslinger af evt. fremtidige Tsunamier.
Systemet som kan varsle en tsunami, DART (Deep-Ocean Assessment and Reporting of
Tsunamies).
Dette system kan være yderst effektivt, i visse samfund. F. eks idet en tsunami angriber et højt
udviklet samfund som USA, ville DART vække varsler og man kunne derefter evakuere områder.
Systemet ville også kunne bruges til at informere såvel olie platforme, som store containerskibe, om
forskellige vibrationer i havet. Men DART systemets primære mål, er at formindske katastrofers
omfang. Vi mener dog ikke, at den ville have hjulpet i tilfældet her i Julen, d. 26. december. Det
kan godt være, at de lokale myndigheder ville have gjort et forsøg på at redde mennesker. Dette
forsøg ville dog have været mislykket, da Thailand, Indien og de andre ramte lande ikke besidder
midlerne til at foretage en så stor evakuering. Og da deres tid var knap, før tsunamien ville rasere
deres kyster, ville de ikke kunne havet nået at bede andre nationer om hjælp. Det eneste der ville
ske, var at der ville skabes stor panik i de ramte områder.
For at en varsling af tsunamier skal være effektiv for et land, skal deres infrastruktur være i orden
dvs. vejnettet, muligheder for transport og evakuering. Og udover dette, skal regeringen besidde
nogle midler som f. eks militære styrker til at evakuere folk, og opretholde ro og orden i de krise
ramte områder. Tage bare USA som eksempel: Før Katrina nåede USA’s kyster, formåede
regeringen med deres militære styrker og andre midler, at få mange mennesker evakueret.
Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]
1. a NV afsluttende opgave
Den store Tsunami
4 [navn fjernet] & [navn fjernet]
5) Diskussion af Bjørn Lomborgs artikel: Varsling er en tvivlsom investering
Bjørn Lomborgs artikel handler i store træk om at Bjørn Lomborg mener, at de mennesker der bor i
forskellige områder i Asien, i højere grad har brug for at andre mere humanistiske ting, som rent
drikkevand osv.. Dette skal bliver prioriteres højere end et evt. varslingssystem, som i fremtiden kan
varsle Thailand og de andre omkring liggende lande i det Indiske Ocean om evt. Tsunamier.
Gennem hele artiklen kommer han med forskellige argumenter for at et varslingssystem ville være
en tvivlsom investering for de fattige lande i Asien. Det synspunkt deles af bl. a. DMI (Danmarks
Metrologiske Institut).
Bjørn Lomborg og DMI mener, at rent drikkevand, medicin og udannelse i de fattige lande burde
prioriteres før et evt. varslingssystem. “Det er også skræmmende ikke at kunne få rent drikkevand
og ikke at kunne blive behandlet, når man er syg. Det bør vi hellere gøre noget ved, i stedet for at
give dem noget, de måske først har brug for om 100 år”, svarede han bl.a. til tiltalen om at en evt.
fremtidig Tsunami ville være skræmmende, hvis ikke der var et varslingssystem.
De synspunkter han giver udtryk for i løbet af artiklen, er vi fuldt ud enige med. Vi mener heller
ikke, at det kan betale sig at investere i et varslingssystem. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.
De fattige landes infrastruktur skal først være i orden, før de begynder på et evt. projekt om et
varslingssystem.
Tsunamien der ramte d. 26. december, dræbte næsten 150.000 mennesker. Dette er da selvfølgelig
forfærdeligt, og hvis sådan en katastrofe kunne forhindres i at ske igen i fremtiden, er det da næsten
et ”must”. Men det er ikke en første prioritering.
Hvert år dør millioner af mennesker i de forskellige fattige land i Asien, og det er vel vigtigere at få
de ting forhindret først? Der kan gå op til flere hundrede år før en evt. Tsunami sker igen, men disse
ting med sygdomme osv., sker hver dag.
For lande som Australien, er det dog ”nemt” at få et varslingssystem sat i gang, hvilket de også har
gjort. Men det er også et land med infrastruktur og andre første prioriterede ting i orden. Derfor har
de råd til og ressourcer til at finansiere et varslingssystem.
Men det har de fattige lande ikke.
Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]
1. a NV afsluttende opgave
Den store Tsunami
5 [navn fjernet] & [navn fjernet]
Så derfor er vi meget enige i Bjørn Lomborgs synspunkter. De fattige lande i Asien burde få styr på
de basale behov for landet, før de begynder på sådanne projekter.