
Cecilie Bjørn Andersen - 2.gz
NG-aflevering no. 2 - d.
Den termohaline cirkulation – med fokus på Golfstrømmen.
På billedet ses den termohaline cirkulation, som også omtales som ”Havets store transportbånd”.
Selve ordet består af to dele: Termo som betyder varme og halin som betyder salt. Vi kan altså ud
fra ordet konkludere at det har med varme/ tempe-raturer i havet (saltvand) at gøre.
Den termohaline cirkula-tion er havstrømme der går igennem verdensocean-erne. Bedst kender vi
Golfstrømmen, der især påvirker os i Danmark. Den løber fra den Mexicanske Golf gennem
Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord- nordøstlig retning, hvor den følger den amerikanske
østkyst til mellem Cape Hatteras og Newfoundland, hvor den herefter til sidst drejer mod øst i
retning mod Nordeuropa.
Strømmenes ”opgave” er at transportere varme rundt på kloden via verdenshavene. F.eks. afgiver
Golfstrømmen varme til luften på dens vej mod nord. Det er den varme som påvirker vores klima
og som gør at vejret er mildere i Danmark end hvis strømmen ikke havde båret varmen med sig.
Når den afgiver varmen på vej mod nord, nedkøles vandet i strømmen og det bliver derfor
tungere. Det kolde vand har en større vægtfylde end det varme vand, det skyldes bl.a.
saltholdigheden i vandet, der bliver påvirket, når det når op mod områderne med havis. Havisen
optager ferskvand fra havet, hvilket får densiteten til at stige. Saltholdigheden vil nemlig blive
højere, jo mere ferskvand der bliver ”fjernet” fra strømmen. Des højere saltindhold i vandet des
mere densitet, hvilket får det kolde vand til at synke mod bunden.
Hvis vi skal se på dette i forhold til Golfstrømmen: Den drives af en såkaldt ”dybvandspumpe”,
som suger det varme vand mod nord. Undervejs mod nord bliver det langsomt afkølet. Til sidst er
vandet så koldt, at ferskvandet ”trækker sig væk” fra saltet for at danne is, (- da det har et højere
frysepunkt end saltvand) og det får derfor saltholdigheden til at stige. Som det ses på billedet,
synker det kolde saltholdige vand mod bunden (pga. den højere vægtfylde), når vi når til det punkt