Større skriftlig opgave
Psykologi
HF 2. år
1
Indledning
Med udgangspunkt i min tildelte problemformulering, vil jeg her gøre rede for hvad en depression
er, med vægt på den unipolare depression. Jeg vil desuden kort komme ind på andre former for
depressioner, hvor jeg fortæller om symptomer, årsag, baggrund, behandlings metoder med vægt på
den kognitive terapi, og dens grundlægger Aaron T. Beck, samt hvad man kan gøre for at forebygge
depressioner. Jeg fortæller endvidere om depressionens virkning på hjernen, dens signalstoffer mv.
hvorefter jeg vil foretage en analyse af den vedlagte case fra Helse, og til slut vil jeg i min
perspektivering diskutere, om senmodernismens krav til det enkelte individ, har noget at gøre med
det stigende antal af depressioner, på baggrund af Anthony Giddens teori om senmodernismen.
Større skriftlig opgave
Psykologi
2
Hvad er en depression?
En depression er efterhånden en folkesygdom, og det skal tages alvorligt, det siges at mellem 2 og 4
% af den danske befolkning har en depression lige nu, og ca. 20 % af befolkningen vil opleve at få
en depression, dvs. i alt vil ca. 1 million mennesker blive ramt af en depression på et tidspunkt i
deres liv
1
. Alvoren af en depression kan ses i form af forringelsen af livskvalitet (se figur i vedlagte
bilag) Det er vigtigt at skelne mellem almindelig nedtrykthed, sorg, krise og depression, idet
depressionen ses som en sygdom der kommer indefra, dog kan en sorg eller krise være udløser til
starten på en depression
2
.
Unipolar depression
Den unipolare er den mest almene depression og derfor den jeg vil holde mit fokus på.
Der findes tre former for depression, som bliver delt op i følgende punkter:
Unipolar består kun af en pol, dvs. at unipolare depressioner kun indeholder en depressioner og ikke
manier. Denne bliver desuden delt op i følgende måder:
1. Depressiv enkeltepisode, en depression som oftest går over og ikke kommer igen.
2. Gentagne depressive episoder, en tilbagevendende depression, der kan dukke op
igen med måneder ellers års mellemrum efter en rask periode. Jo flere tilbagevendende
depressioner man får, jo større er risikoen for yderligere depressioner.
Herunder forefindes de to underliggende former for depressioner; den melankolske og
atypiske depressions form
3
.
Melankoli (melankoliform depressiv episode)
Typisk for melankolikere er følelsen af nedtrykthed, tungsind, man er depressiv og mangler evne til
at undvige symptomerne, og påvirke dem i en positiv retning. At blive opmuntret af andre føles
1
http://www.depnet.dk/universe1/
2
“Depression” af Jes Gerlach
3
J. Gerlach kap 4, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
3
pinefuldt, og man føler ingen glæde, engagerer sig ikke i familien og omverdenen. Man er
fraværende, føler ligeledes ligegyldighed og manglende lyst til sex. Man mister appetitten, hvorefter
der sker et vægttab. Typiske symptomer på melankoli er; søvnforstyrrelser i form af manglende
søvn, passivitet, indelukkethed, uvirksomhed og tavshed. I sygdomsperioden ser melankolikeren op
til 10 år ældre ud. Den melankolske depression bliver betragtet som den klassiske depressionstype,
og i sin form udgør den 10-15 % af antal samlede depressioner
4
.
Atypisk depression (bliver også kaldet ualmindelig depression)
Navnet atypisk depression kommer sig ved, at den meget vel er det modsatte af den melankolske
depression. Det viser sig ved søvnforstyrrelser i form af øget søvnbehov og besvær ved indsovning.
Døgnrytmen er anderledes; humøret er bedre tidligere på dagen og forværres om aftenen. Desuden
har man en øget appetit i form af både mad og sex. Man er mere irriteret end man er depressiv, i
forhold til den melankolske depression, og har en større sårbarhed overfor stress og anden
modgang. Den atypiske depression udgør i sin form 20- 30 % af alle depressioner, og rammes oftest
af kvinder, ca. 70 %, symptomerne starter ofte allerede i teenageårene, og kvinderne har oftest en
anden psykisk sygdom med sig. Den atypiske depression er ikke anerkendt af WHO
(verdenssundhedsorganisationen)
5
.
Varigheden af de ovenstående to episoder, kan løbe fra en til flere måneder, afhængig af
sværhedsgraden som jeg vil komme nærmere ind på efter gennemgang af de unipolare former.
3. Vedvarende tristhed, nærmere kaldet dystymi, tristhedstilstanden er lettere, dog mere
langvarig og er præget af træthed, manglende energi, følelse af lavt selvværd,
ubeslutsomhed, og koncentrations besvær. Man ser alting igennem et par grå skyklapper og
4
J. Gerlach, kap 4 ibid.
5
Depressionssygdommen af Jens Knud Larsen, kap 2
Større skriftlig opgave
Psykologi
4
føler ingen glæde. Forskellen fra den typiske depression er, at man ikke er nær så tungsindet
og lige har overskud nok til at kunne klare et arbejde. Man kan tilmed have øjeblikke af
glæde. Varigheden af sådan en tilstand kan være fra 2 år til og med hele livet.
4. Kortvarige/tilbagevendende depressioner, denne depression er ligeså alvorlig, som ved en
anden unipolar depression, forskellen er dog, at den er kortvarig og mere hyppig. Desuden
er risikoen for en såkaldt ”dobbeltdepression” større, hvilket betyder en overlejring af en
regulær depression, såvel melankolsk som atypisk.
Måling af sværhedsgrader i form af ICD 10, herunder symptomer.
Til måling af sværhedsgraderne inden for unipolare depression, bruges det officielle
diagnosesystem som kaldes ICD 10. (se vedlagte bilag). Med dette system kan lægen fastslå hvilken
depression man har, og derefter tænke i behandlingsmetoder.
Sværhedsgraden kan deles op i;
• Let depression
• Moderat depression
• Svær depression
Denne diagnose system består af de 3 kernesymptomer i en depression, som er følgende;
• Tristhed, alt føles meningsløst og trist. Man kan ikke glædes.
• Nedsat lyst; både lysten og interessen til at gøre noget er væk.
• Nedsat energi/ øget træthed, alting føles uoverskueligt, selv den mindste ting, som at stå op
og gå i bad, orker man ikke
6
.
6
J. Gerlach kap 2 & 4.
Større skriftlig opgave
Psykologi
5
Deraf kommer ledsager symptomerne;
• Nedsat selvtillid, man føler ikke man slår til mere, hverken på arbejde eller i familien.
• Selvbebrejdelser, man føler sig ringe og bærer præg af skyldfølelse.
• Selvmordstanker, på baggrunden af den depressive tilstand, (tristhed, negative tanker og
følelser) kan tanken om selvmord melde sig.
• Kognitive symptomer, man har besvær ved både tænkning, koncentration og hukommelsen.
• Under- og overaktivitet (Psykomotorisk hæmning og agitation) Ved psykomotorisk
hæmning, sker der en hæmning af ens psykiske og kropslige funktioner, det gælder både
tanker, følelser og bevægelser, disse funktioner svækkes i form af stivnet ansigtsudtryk,
manglende mimik, hukommelse, koncentrationsbesvær samt langsom tankegang, de
kropslige bevægelser er desuden meget langsomme. Agitation kommer i form af en indre
uro og en rastløshed, man er ængstelig og bekymret, uden at kunne give udtryk for hvorfor
det sker og har meget svært ved at falde til ro.
• Søvnforstyrrelser, denne forstyrrelse kan vise sig på to måder, jeg henviser her til den
atypiske og melankolske depression, hvoraf den ene har et stort søvnbehov, hvor man sover
længe, men ikke særlig dybt, mens den anden har et lavt søvnbehov, man sover mindre og
lettere.
Disse symptomer er alle anført i WHO’s ICD-10 diagnose system.
Når man diagnosticerer skal følgende betingelser opfyldes for de tre sværhedsgrader:
• En lettere depression, er hvis man mindst har to kernesymptomer og mindst 2 ledsager
symptomer, i mindst to uger, så lider man af denne grad af depression
7
.
7
J. Gerlach, kap 2 og 4, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
6
• En moderat depression, er hvis man mindst har to kerne symptomer og mindst 4
ledsagersymptomer, i mindst 2 uger, så lider man af denne grad af depression
• En svær depression, er hvis man har alle 3 kernesymptomer og mindst 5
ledsagersymptomer, i mindst 2 uger, så lider man af denne grad af depression
Udover disse symptomer, som forefindes i diagnose systemet, findes der yderligere 4 symptomer,
som også er væsentlige for en depression.
• Angst, dette er et symptom, som ses hos ca. halvdelen af de depressionsramte, de
symptomer der karakteriserer angst, er stærke følelser af ængstelse, frygt,
koncentrationsbesvær og irritabilitet
8
.
• Irritabilitet og aggressiv adfærd, denne form er mere udadrettet og forefindes i form
irritabilitet, vredes udbrud og en negativ holdning til alting. Det skyldes ofte følelser af
stress, udbrændthed, træthed og uoverkommelighed.
• Smerter og andre kropslige symptomer, mange mennesker med en depression oplever
fysiske symptomer i form hovedpine, brystsmerter, nakke/ryg smerter og mavesmerter, dette
gælder især for kvinder. Smerterne kan undertiden ”overdøve” de psykiske symptomer
9
.
8
D. Wasserman kap. 11, ibid.
9
J. Gerlach, kap 2 og 4, ibid
Større skriftlig opgave
Psykologi
7
Andre former for depressioner
Der findes også andre former for depressioner.
• Årstidsbestemte depressioner, i form af vinterdepressioner.
• Fødselsdepressioner og lignende (fødselspsykose).
• Skjulte depressioner.
• Bipolar depression, her svinger man fra den ene pol, (depression) til den anden pol (mani),
dette kaldes også maniodepressiv.
• Depression hos børn og unge.
• Depression hos ældre
10
.
Årsager og baggrunde for en depression
Årsagerne til en depression, kan være mange, jeg vil her dele den op i de psykologiske årsager og
de biologiske årsager for den unipolare depression. Men det kan være svært at skelne dem fra
hinanden idet de to uløseligt er forbundet med hinanden, det psykologiske kan sætte sit præg
biologisk og omvendt. Jeg vil dog gøre mit bedste for at skille dem ad.
Jeg vil indlede med at citere professor Esben Hougaards ord, om den såkaldte sårbarhed - stress
model:
”Udviklingen af en depressiv episode kræver dels visse stabile anlæg for depression, en særlig
sårbarhed, dels udløsende begivenheder, der skaber stress. Ofte tænker man i forbindelse med
sårbarhed især på arvemæssige biologiske faktorer, mens stressorer opfattes som overvejende
psykosociale belastninger. Der kan være tale om både biologiske og psykosociale faktorer i
forbindelse med såvel sårbarhed som stress”
I dag taler man om sårbarhed og stress, når man diskuterer om psykiske årsager til en depression,
der skal være anlæg for sygdommen på den ene side, en særlig sårbarhed eller overfølsomhed, som
enten kan være medfødt eller noget man har erhvervet sig tidligere i livet
11
. På den anden side skal
10
J. Gerlach, kap 2 og 4, ibid.
11
J. Gerlach, kap 13
Større skriftlig opgave
Psykologi
8
der være nogle stressorer (udløsende og synlige stress faktorer), og det kan være belastninger af
enhver art, som fx ensomhed eller krise i parforholdet, meget lig den almene model for
årsagsforhold ved depression (vedlagt som bilag). Denne figur fortæller, at der både kan være
biologiske årsager, såvel som psykosociale årsager, som fører til en vis sårbarhed. Denne sårbarhed
udmunder i stressorer, der kan føre til aktiveringen, af depressionens aktuelle årsagsmekanismer,
her er der tale om de biologiske og psykosociale faktorer, som er med til at opretholde
depressionen.
De negative følelser, som aktiveres af den udløsende begivenhed (stressorer), består af nedtrykthed,
angst, skyld, skam og vrede
12
Som indgangsvinkel til den depressive triade (vedlagt som bilag), vil jeg igen citere professor
Esben Hougaard:
”Negative eller ubehagelige følelsestilstande optræder almindeligvis sammen, hvis man er tilbøjelig
til at reagere med en af disse følelser, relativt let også reagere med en af de andre”
Dvs. har man et negativt syn på sig selv (selvkritisk og nedvurderende), vil man sædvanligvis også
have et negativt syn på omverdenen (nedvurdering), og på fremtiden (håbløshed). Her er der tale
om den depressive triade, som stammer fra den kognitive psykoterapeut Aaron T. Beck, som jeg
kommer ind på, i den kognitive terapi senere. Den bliver også kaldt ”Becks kognitive triade”
Eks. på sådan en typisk tankegang indenfor den kognitive triade er; ”Jeg føler mig som et nul,
omverdenen vil være bedre tjent uden mig, jeg kan lide så godt give op, være død og borte”.
12
J. Gerlach kap 13, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
9
Den psykologiske sårbarhed
Barndomsoplevelser
Mange teoretikere kommer ind på at et tab i barndommen, i form af f.eks. nederlag, skuffelser, svigt
m.m. skulle kunne give en større følsomhed overfor tab, og dermed give udslag, i f.eks. en
depression
13
. Med udgangspunkt i E. Erikson’s otte udviklingsfaser, kan det manglende
personligheds træk, meget vel give en øget sårbarhed og anlæg for depression, hvis ikke man
”fuldender” en eller flere af faserne, ville man kunne risikere, at skulle vende tilbage, til den eller de
faser senere hen i livet. Jeg vil her benytte et eksempel fra anden fase, det anale stadium ”autonomi
vs. skam/tvivl”, det er her barnet begynder, at skulle lære at frigøre sig fra moderen, her begynder
også forældrenes opdragelse med krav, påbud og renlighedstræning. Her er det vigtigt, at man giver
barnet frihed, og lader det lære af sine egne fejl. Eks. hvis barnet gentagne gange får skæld ud hver
gang det laver fejl, så føler barnet skam og tvivl
14
.
Det manglende personligheds træk kan f.eks. give udslag i, at man ikke ved hvordan ens følelser
skal udleves, man vender det indad, i stedet for udad. Dette kan give frustrationer og aggressioner.
Personlighedstyper
Afhængighed. Den afhængige har et stort behov for, at der er nogen, der tager sig af dem og giver
dem beskyttelse, og som bekræfter deres værd. De er kort sagt trygheds narkomaner. Igen hænger
dette sammen med barndoms oplevelser, man har oplevet svigt, og er oftest blevet afvist, eller
endnu værre, ignoreret. Man er meget usikker og angst for at være alene, og derfor har man behov
for tryghed, for at opnå en form for balance i ens tilværelse.
Perfektionisme. Den perfektionistiske stræber efter at gode præstationer, og succes i alle
henseender. Dette kan komme af forældrenes urimeligt høje krav, og kritiske holdninger. Denne
stræben er til for, at skjule sin egen usikkerhed og sit manglende selvværd.
13
J. Gerlach, kap 13 ibid.
14
Psykologi håndbogen, E. Erikson.
Større skriftlig opgave
Psykologi
10
Psykiske stressfaktorer
Stress faktorer der kan være med til at udløse en depression (stressorer), kan være udløst en
ubehagelig eller faretruende begivenhed, her er nogle eksempler:
• Ulykker.
• Overfald.
• Svær sygdom eller dødsfald.
• Skilsmisse.
• Arbejdsløshed, afskedigelse eller anden form for social nedgang.
• Ensomhed.
• Konflikter i familien eller arbejdet.
• Stress og overanstrengelse på arbejdet.
• Mangel på søvn
15
.
Afhængigt af personens sårbarhed, kan sådanne faktorer være med til at udløse en depression.
Den biologiske sårbarhed
Denne kan deles op efter den før nævnte stress – sårbarheds model.
1. Den biologiske arv, som findes i generne (de arvelige anlæg), og andre ændringer, der måtte
være sket, som følge af påvirkninger, fra foster stadiet, og den tidlige barndom.
2. De biologiske stressfaktorer, som kan udløse, og opretholde en depression.
3. De biologiske årsagsmekanismer, som findes i hjernen, sættes i gang, når ydre stress
faktorer, rammer det sårbare individ. Det gælder signalstoffer, hormoner og nervevækst
faktorer.
Den biologiske arv
Denne arv spiller en stor rolle for menneskets psykiske sårbarhed, og dens modstandskraft, som kan
være afgørende for udviklingen, af en depression. Ved en svær depression ses det især, at arven har
15
www.psykiatrifonden.dk
Større skriftlig opgave
Psykologi
11
været af afgørende betydning
16
. Dette var noget man allerede kunne se før Kristi fødsel.
Hippokrates, faderen af lægevidenskaben, bemærkede, at depressionen kunne overføres fra forældre
til børn. Desuden kan man i sit fosterliv, eller tidlige barndom, udvikle øget sårbarhed, som følge af
disse påvirkninger, ligeledes kan en overproduktion af stress hormonet kortisol, påvirke fosteret
eller barnets nerver, til at blive følsom igennem hele livet.
Udløsende stressfaktorer
De udløsende stressfaktorer også kaldet stressorer kan være følgende.
• Alkohol.
• Medicin.
• Kropslig sygdom (fx kræft).
• Søvnforstyrrelser.
• Mangel på motion.
• Mangel på lys.
• Høj alder.
Hvordan kan disse faktorer så udløse en depression? Man siger, at det er de biologiske
årsagsmekanismer, der træder i kraft, når en ydre stressfaktor rammer en sårbar person
17
.
Biologiske årsagsmekanismer
Jeg vil her komme, med et eksempel på en velkendt årsagsmekanisme. Det er fakta, at langvarig
stress, fører til øget dannelse af stress hormonet kortisol, kortisolen påvirker nogle nerveceller, i et
bestemt område af hjernen, som kaldes hippocampus. Det siges, at denne del af hjernen skrumper,
og nervecellerne reduceres, under en længerevarende øget dannelse af kortisolen. Det kan meget vel
have noget at gøre, med flere af depressionens symptomer, som f.eks. den dårlige hukommelse,
indlæringsevnen og tristheden, i så fald, kan det være med til at udløse en depression. Stress
faktorerne er afgørende, for at kunne udløse en depression, også i dette tilfælde.
Jeg kommer nærmere ind på, hvad der sker i hjernen, under et særskilt kapitel
18
.
16
J. Gerlach kap. 13, ibid.
17
J. Gerlach, kap 14, ibid.
18
http://www.psykiatrifonden.dk/
Større skriftlig opgave
Psykologi
12
Forebyggelse af en depression
For at kunne forebygge en depression, gælder det om at mindske risiko faktorerne. Her starter man,
med se på årsagerne til en depression.
Man skal være opmærksom på, at det ikke er alting, der kan forebygges, som f.eks. ved, at det kan
medfødt eller sket ved et ulykkestilfælde.
Her er nogle udplukke af faktorer, fra henholdsvis sårbarheds og stress kategorien.
Barndommen
Det er her fundamentet for mennesket opbygges, det er her, at mange af de grundlæggende
personlighedstræk dannes, både de gode og de dårlige. Er barndom fyldt med harmoni og tryghed,
giver det barnet styrke og selvværd. Desværre er det sådan, i det senmoderne samfund, vi lever i, at
mange børn bliver svigtet, 15 % får ikke den stabile og trygge forældrekontakt, de har behov for, og
5 % bliver direkte svigtet. Det fortravlede samfund skal åbne øjnene op, og gøre noget ved de
problemer der forefindes. Forældrene skal ikke springe over, hvor gærdet er lavest, de skal forsøge,
at finde en balance mellem karrieren og familien
19
.
Stressfaktoren
Stress er en hyppig årsag til depression, og her gælder det om, at være bevidst omkring problemet,
at erkende at man har et problem, og så gøre noget ved det. Man kan lære en masse omkring
symptomer i de forskellige blade, bøger og medier, eller man kan snakke med sin læge om det.
Lægen kan herefter give præcis den hjælp, der er brug for. Det vigtige er, at man er åben overfor sin
familie, nærmeste venner, og på jobbet, og at man for talt ud om det. Det er en god bearbejdnings
metode. Der er måske noget i dagligdagen, der skal ændres for at undgå alt for megen stress, det
kan være, at der er for mange arbejdsopgaver og for lidt fritid, her er man nød til at prioritere og
tænke på sig selv, være egoistisk, og derefter tage en beslutning ud fra hvad der er vigtigst for en
selv, hvad enten det betyder omlægning af arbejdsdagen, eller måske at finde et helt nyt arbejde.
19
J. Gerlach kap 15, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
13
Livsstilsfaktoren
Kosten er en væsentlig livsstils faktor, i det senmoderne samfund, der findes overvægtige såvel som
undervægtige, der ofte lider af en form for spiseforstyrrelse. Rigtig mange af os ved hvordan vi skal
spise, men kan ikke finde motivationen eller viljen til det, derfor kan det ende i en spiseforstyrrelse,
her er det det offentliges opgave, at sørge for rådgivning og støtte. Det offentlige kan såvel som det
private deltage i det, for sammen at gøre en fælles indsats. Det samme gør sig gældende i de andre
faktorer, såsom motion og rygning.
Behandlingsformer
Det er nemt at fare vild, i den jungle af behandlingsformer der findes, jeg kommer her ind på de
væsentligste, for derefter at lægge min vægt på den kognitive terapiform.
Medicinsk behandling
Når man lider af en depression nedsættes mængden af signal stoffer i hjernen, de vigtigste signal
stoffer er, serotonin, noradrenalin og dopamin.
Når man behandler en depression med antidepressivt medicin (medicin mod depression), øges
mængden at signalstofferne i hjernen, det er det der normaliserer ens humør og stemnings leje.De
fleste antidepressive præparater virker på serotonin systemet, mens nogle få bedst virker på
noradrenalin systemet.
Man deler antidepressiverne op i flere forskellige grupper, citerer her fra J. Gerlach kap18:
A. De nyere antidepressiva fremmer specifikt virkningen af serotonin og/eller noradrenalin ved
at hæmme genoptagelsen af de to signal stoffer.
B. Ældre antidepressiva fremmer ligeledes virkningen af serotonin og/eller noradrenalin ved
at hæmme genoptagelsen, men blokerer desuden en række signalstofreceptorer, hvilket især
bidrager til en række generende bivirkninger.
C. To atypiske antidepressiva (Remeron og Tolvon) har en speciel virkningsmekanisme, idet de
overvejende virker ved indirekte, at øge dannelsen af serotonin og noradrenalin
20
.
D. To specielle antidepressiva (Marplan og Aurorix) hæmmer nedbrydningen af signalstoffer i
hjernen og fremmer dermed også virkningen af serotonin
21
.
20
J. Gerlach kap 15 og 18, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
14
Fordele
• Tristheden, håbløsheden og trætheden aftager, man får mere energi og mod på livet.
• Selvtilliden, gå på modet og koncentrations evnen vender tilbage.
• Tanker og handlinger udføres som førhen, med lethed.
• Kroppens funktioner normaliseres, søvnen bliver bedre, appetitten på mad og sex vender
tilbage.
• Angsten mindskes og forsvinder måske helt.
Ulemper (bivirkningerne)
• Kvalme.
• Hovedpine.
• Søvnforstyrrelse.
• Manglende lyst til sex.
• Forekomst af angst og uro.
• Rysten, mundtørhed og sveden
22
.
Psykoterapi
Der findes flere former for psykoterapi som er opdelt i følgende retninger ifølge J. Gerlach.
• Psykodynamisk eller psykoanalytisk terapi.
• Humanistisk eller oplevelses orienteret terapi.
• Kommunikations eller systemorienteret terapi.
• Kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi.
Ud fra disse retninger, vil jeg kort fortælle om følgende former, dog med særlig stor vægt på den
kognitive terapi form.
• Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi.
• Adfærdsterapi.
• System terapi.
• Kognitiv terapi.
21
J. Gerlach, kap 18.
22
www.psykiatrifonden.dk
Større skriftlig opgave
Psykologi
15
Psykodynamisk terapi
Den psykodynamiske eller psykoanalytiske terapi er den ældre psykoterapi form, som stammer fra
tiden med Freud. Den er mere eller mindre baseret på hans teorier, omkring det ubevidstes
indflydelse på udviklingen af personlighed og psykisk sygdom.
Den depressive tilstand, man får ved en depression, forstås som udtryk for et omfattende ubevidst
tab, i den tidlige barndom. Dette ubevidste tab medfører skyld, indadvendt aggression og en
tilbøjelighed til at overlade styringen til andre mennesker. Disse træk kan spores i den deprimeredes
holdning overfor behandleren, og dennes tolkning heraf, som er et væsentligt element i terapien
23
.
Det er stadig den mest udbredte og anvendte terapi form på verdensplan.
Adfærdsterapi
Denne form for terapi bruges specielt til behandling af depression, hvor vedkommende tilmed lider
af angst, panik angst eller en socialfobi.
I denne form for terapi, sættes den deprimerede ud i stressede situationer, der forårsager depression,
angsten eller fobien, med terapeutens nærvær. Derefter kortlægger man problem adfærden,
hændelserne og den situation som fremkalder det, ved at vænne den ramte til de stressede
situationer, derved mindskes symptomerne ofte til helt at høre op. Adfærdsterapi er den ældste form
for terapi
24
.
System terapi
Man kan også kalde denne form for gruppe terapi, idet den beskæftiger sig med grupper, f.eks.
familier. Her søger terapeuten, at lære, rådgive og forbedre kommunikationen mellem familie
medlemmerne. Ligeledes at ændre på den måde de opfatter hinanden på og skabe bedre indbyrdes
forståelse. Denne form bliver også brugt på arbejdspladser hvor kommunikationen ikke fungerer
eller hvor der generelt er et dårligt arbejdsmiljø
25
.
23
Psykologi håndbogen, S. Freud og kap 21.
24
D. Wasserman, kap 20, ibid.
25
www.wiol.dk, http://www.depnet.dk/universe1/treatment/psychotherapy/
Større skriftlig opgave
Psykologi
16
Kognitiv terapi
Den kognitive terapiform er udviklet af Aaron T. Beck, siden hen er der blevet udviklet mange
former for kognitive terapiformer, jeg vil dog stadig holde mit udgangspunkt ved Aaron T. Becks
terapi, der i dens form stadig er grundlægge for den kognitive terapi form.
Kognitiv terapi handler om at ændre den måde, den depressive fortolker og opfatter verden på, den
måde er styrende for de depressive følelser og handlinger.
Jeg henviser til den kognitive triade på side 8-9, som er udviklet som et redskab, for at vise hvilken
måde den depressive tænker på, i forhold til sig selv og omverdenen. Den kognitive terapi har sit
udgangs punkt i tankegangen og har til formål at forandre denne. Der bliver desuden også anvendt
adfærdsterapeutiske teknikker, idet man ændrer tankegangen, også vil etablere alternative
handlingsmuligheder, som kaldes kognitiv adfærdsterapi.
Jeg indleder med at fortælle om de udtryk, der bruges i den kognitive terapi og hvordan de fungerer.
Den kognitive model
Den kognitive model er bygget op, hvordan patienten føler sig til mode, hvilket er grundlag for den
måde patienten tolker og opfatter en situation på.
Mennesker udvikler allerede fra barndommen bestemte antagelser om sig selv, omverdenen og
andre mennesker. De mest centrale af disse antagelser bliver kaldet kerneantagelser, som også er det
fundamentale antagelses niveau, udfra kerneantagelsen påvirkes det til en udvikling af de
intermediære antagelser, som består af normer, regler og formodninger. Udfra disse antagelser
kommer de automatiske tanker, som er de ord og billeder, der går igennem hovedet i den
pågældende situation., og som derved fremkalder en følelse, en adfærd og en fysiologisk reaktion
og det er her de negative automatiske tanker kommer i fokus.
Udefra denne model, kan der som redskab oprettes et skema kaldet ”et skema over
uhensigtsmæssige tanker” (vedlægger en kopi af et sådan et skema) vil komme med et eksempel:
Situation: Tankerne har længe ukontrolleret kørt rundt i hovedet på mig, kan ikke mere.
Følelser: Utrolig ked af det, og har nærmest opgivet, det hele er lige meget.
Negative automatiske tanker: Duer ikke til noget, er kun til besvær, en byrde for alle, bedre hvis jeg
ikke var her.
Adfærd: Isolerende frustreret, jeg er ked af det, trist, ønsker en ende på den indre smerte
26
.
26
Judith S. Beck ”Kognitiv Terapi”
Større skriftlig opgave
Psykologi
17
Alternativ tanke: Det kunne jo være at alt det jeg bilder mig ind ikke er sandt. Det er jo hvad andre
siger til mig.
Resultat: Jeg må lære ikke at være så hård ved mig selv, og bilde mig alt muligt ind. Må lære at
stole på at det andre siger, er mere sandt, end jeg selv tror.
Becks depressions spørgeskema (Beck’s Depression Inventory)
Dette skema blev udviklet af A. Beck i starten af 1960’erne, det er det mest anvendte skema verden
over, og bruges som redskab indenfor den kognitive terapi til at måle effekten af terapien.
(Spørgeskemaet og et eksempel på en måling af effekt vedlægges).
Efter gennemgang af den kognitive model, vil jeg prøve at forklare hvad den kognitive terapi går ud
på, ved hjælp af de 10 principper som forefindes i Judith S. Becks bog om kognitiv terapi, som er
baseret på Aaron T. Becks kognitive teori.
Kognitiv terapis 10 principper
Princip 1 Kognitiv terapi er baseret på en løbende formulering af patienten og dennes problemer i
kognitive termer.
Her søger terapeuten at konceptualisere, det kaldes også kognitiv konceptualisering som er en
proces, der danner ramme for terapeutens forståelse af en patient, i denne proces gør terapeuten
brug af spørgsmål omkring patientens diagnose, dennes problemer, tanker og antagelser for derefter
at stille hypoteser op. Dette skal bruges til en konstruktion af den kognitive model som jeg indledte
med og som jeg nu refererer til.
Princip 2 Kognitiv terapi forudsætter en sund terapeutisk alliance.
Det er vigtigt at terapeuten benytter sig af grundlæggende kvaliteter i en session med patienten,
afhængigt af situation. Her er det vigtigt at terapeuten kan udvise varme, empati, omsorg, oprigtig
respekt og kompetence.
Princip 3 Kognitiv terapi lægger vægt samarbejde og aktiv deltagelse.
Det er vigtigt at sessionerne foregår som et teamwork, det vil altid være terapeuten der opsummerer
og sætter kursen i en session og i starten er terapeuten den mest aktive
27
. Men efterhånden som
27
J. S. Beck, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
18
patienten får det bedre og er mere terapeutisk socialiseret, så vil patienten også få en mere aktiv
rolle, og selv være med til at sætte dagsordenen, f.eks. ved selv at være med til at designe de
hjemmeopgaver, der gives netop for at gøre patienten aktiv.
Princip 4 Kognitiv terapi er målrettet og problemfokuseret.
Terapeuten hjælper patienten, til at stille nogle adfærdsmæssige mål, ud fra de problemer patienten
har
28
. Desuden hjælper terapeuten med at evaluere og forholde sig til de tanker, der kan gøre de
adfærdsmæssige mål svære, terapeuten er dermed opmærksom på de forhindringer der kan komme.
Princip 5 Kognitiv terapi fokuserer på nutiden.
Oftest vil en terapeut, til at begynde med fokusere på de aktuelle problemer og de specifikke
situationer, der måtte plage patienten. Ved at løse disse her og nu problemer, ville det kunne
reducere patientens symptomer. I nogle tilfælde sker det dog, at det er nødvendigt at se nærmere på
patientens baggrund, f.eks. hvis en patient selv giver udtryk for noget der er sket i barndommen, og
som patienten vil have afviklet.
Princip 6 Kognitiv terapi har undervisningskarakter og er rettet mod at lære patienten at blive sin
egen terapeut med hovedvægt på forebyggelse af tilbagefald.
I den første session bliver patienten belært om, hvad patientens forstyrrelse og forløb handler om
f.eks. en depression, derefter får patienten et indblik i hvordan den kognitive terapi fungerer.
Terapeuten hjælper og lærer denne til at sætte mål, til at evaluere tanker og antagelser og til at
planlægge ændringer i adfærden.
Princip 7 Kognitiv terapi søger at være tidsbegrænset.
Kognitiv terapi er kendetegnet ved at være kortvarig, for patienter der lider af depression og angst
tager det typisk mellem 4 og 14 sessioner.
28
J. S. Beck, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
19
Princip 8 Kognitive terapi sessioner er strukturerende.
Strukturen har meget vel, noget at gøre med den korte varighed et sessionsforløb kan tage, en
terapeut har en fast struktur, som er den samme igennem hver session, det er med til at gøre
processen mere forståelig for såvel terapeut som patient.
Et eksempel for en session:
• Humørtjek.
• Beder patient om at fortælle om fortløbende uge, deraf sammensættes dagsordenen for
sessionen.
• Feedback fra forrige session.
• Gennemgår hjemmeopgaver.
• Diskuterer punkter på dagsorden.
• Nye hjemmeopgaver stilles.
• Hyppige opsummeringer.
• Afslutning med feedback
29
.
Princip 9 Kognitiv terapi lærer at identificere, evaluere og forholde sig til deres
uhensigtsmæssige tanker.
Terapeuten hjælper patienten til selv at kunne fungere som sin egen terapeut, jeg henviser her til
side 16-17 hvor der er et eksempel på et redskab, et skema, hvori patienten kan lære at
identificere et problem, at evaluere og forholde sig til det.
Princip 10 Kognitiv terapi bruger en række forskellige teknikker til at ændre tankegang, humør
og adfærd.
De kognitive strategier såsom sokratisk spørgeteknik og guidet opdagelse er de centrale. Den
sokratiske spørgeteknik betyder at terapeuten bruger de samme spørgsmål til at undersøge en
patients antagelse, og til at evaluere en patients automatiske tanker. Guidet opdagelse er en
proces, hvor terapeuten forsætligt spørger patienten om meningen med dennes tanker, for at
kunne afdække patientens basale antagelser om sig, omverdenen og andre mennesker.
29
J. S. Beck, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
20
Fysiske terapiformer
Der findes et væld at fysiske terapi, her er blot nogle få relevante former.
Lysterapi
Lysterapi anvendes først og fremmest til behandling af vinterdepression, men kan godt anvendes til
en anden depression, da det er lyset som har stor betydning for vores humør, især i den mørke tid.
Oftest anbefaler lægen en gåtur om dagen, netop for at man får lyset. I de mørke tider kan man
anskaffe sig en lyslampe, der decideret er lavet til lysterapi.
Elektrochok
Det bliver oftest brugt til dem der har svære depressioner, skizofreni, Parkinsons mv.
Efter at have fremkaldt et krampe anfald, ved at afgive et svagt strømstød ved den ene eller begge
tindinge regioner, når en lille del af denne strøm videre til hjernen, hvorved nervecellerne
stimuleres. Aktiviteten i serotonin og dopamin nerve bane cellerne stiger, ligesom der sker en
forøgelse af blodtilførslen til hjernen og til at udvikle nervecellerne i hippocampus, som er den del
af hjernen, der bliver ”beskadiget” ved en længere varende depression.
TMS
TMS er en forholdsvis ny form for terapi, det står for ”transkraniel magnetstimulation” den har
visse ligheder med elektrochok, men forskellen er, at der her bliver brugt en magnet i stedet for
strøm, dette magnet felt påvirker den elektriske aktivitet i hjernens nerver, men det fremkalder
ingen kramper i forhold til elektrochok behandlingen. Da det stadig er ny form for terapi forelægger
der ikke meget om effektiviteten
30
.
30
J. Gerlach, kap 20
Større skriftlig opgave
Psykologi
21
Hjernen
Hvad sker der i den depressive hjerne?
Før jeg fortæller om nervesystemets opbygning, citerer jeg her, Danuta Wassermans beskrivelse af
opbygningen:
”Vores nervesystem består af centralnervesystemet, og det perifere nervesystem.
Centralnervesystemet omfatter storhjernen. Lillehjernen, mellemhjernen, hjernestammen og
rygmarven. Hjernens ydre dele, hjernebarken såvel som et antal regioner inde i hjernen, blandt
dem det limbiske system, thalamus, hypothalamus og en del af hjernestammen, spiller en vigtig rolle
for reguleringen af psykiske funktioner”
Hjernebarken har ansvar for de kognitive funktioner, tankeprocesser, anskuelser, planlægning,
associationer, samt det der kaldes tankemæssig intelligens, alle er afhængige af hjernebarkens
funktioner. Folk med neurologiske sygdomme fx depression, har vanskeligt ved at tage beslutninger
og tænke logisk.
Det limbiske system regulerer de biologiske dele af følelses livet, ved stimulering af det limbiske
system kan man fx enten hæmme eller styrke lystoplevelser. Desuden spiller det limbiske system
også en rolle når det kommer til erindringer, motivation og indlæring, de erindringer der lagres i
hjernen får den følelsesmæssige virkning fra det limbiske system. Desuden danner det limbiske
system signalstoffer som sørger for en vis balance gang mellem menneskets sindsstemning og
aggressiviteten.
I mellemhjernen indgår de to strukturer, kaldt Thalamus og Hypothalamus.
Thalamus er vigtig, idet den sørger for formidling af nerveimpulser til hjernebarken fra de
forskellige sanseorganer. Desuden ligger der på spidsen af thalamus en koglekirtel, som producerer
hormonet melatonin, som er en vigtig funktion, idet den regulerer søvn-vågen cyklus som også har
en vis betydning for udviklingen af en depression. Hormonet kan i sig selv udvikle en depression
31
.
Hypothalamus kontrollerer vores vigtige livsfunktioner, det er dem, som ikke styres af viljen (de
autonome), fx hjertefrekvensen, blodtryk og kropstemperatur. Desuden regulerer den også de
31
D. Wasserman, kap 13, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
22
funktioner der har med forsvar, mod og forberedelse til angreb, flugt og seksualitet at gøre. I
forbindelse med denne ligger hypofysen som styrer vores hormonproduktion i kroppen.
Hjernestammen er den del af nervesystemer som forbinder mellemhjernen med rygmarven. I
hjernestammen findes der en større samling af celler, der danner forskellige signalstoffer, som er
vigtige for reguleringen af følelseslivet.
Rygmarven er en struktur, som ved hjælp af såkaldte følebaner, som formidler signaler fra huden til
hjernen. Rygmarven fungerer ligeledes som et kommunikations led, den bearbejder desuden også de
signaler, der sendes til og fra hjernebarken.
Jeg har valgt at kortlægge de mest vigtige dele, der har betydning for udvikling af en depression.
Depressionen i hjernen
Ved nogle undersøgelser hvor man har lavet en såkaldt PET (positronemissionstomografi) kan man
se, at der er sket visse forandringer i hjernen, i hjerne delen hypothalamus ses det f.eks. at mængden
af nerveceller reduceres, det tyder på at flere symptomer på en depression kan skyldes ubalancen i
hypothalamus, f.eks. manglende madglæde og tørst, de autonome funktioner i hypothalamus er ikke
noget der kan styres af viljen, og dermed kan den deprimerede ikke påvirke denne funktion.
Signalstofferne har også en stor betydning for udviklingen af en depression, de signalstoffer der
oftest omtales er serotonin, noradrenalin og dopamin, de og andre signalstoffer er vigtige for vores
psykiske velbefindende. Vores følelses liv er påvirket af indholdet af de forskellige signalstoffer og
hvordan de spiller sammen.
Serotonin: Dette stof påvirker kropstemperaturen, reguleringen af søvn og vågenhed,
hormonsekretionen og fødeindtagelsen, desuden er serotonin med til at regulere sindsstemningen og
er desuden også involveret i perceptionen (perception er den måde, vi opfatter og organiserer
visuelle indtryk på) og impulskontrollen. Et lavt serotonin indhold, har ikke altid, men ofte en
sammenhæng med en depression
32
.
32
D. Wasserman, kap 13, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
23
Noradrenalin: Dette stof har betydning for reguleringen af stemningslejet og angstniveauet. Stoffet
er desuden nært beslægtet med adrenalin. Undersøgelser viser at hos de, der har en større sårbarhed
for en depression, er der en lavere aktivitet i det noradrenerge system, det samme gælder ligeledes
for stress.
Dopamin: Dette signalstof har betydning en igangsættelsen af motorisk og psykisk aktivitet, den
regulerer de psykisk processor, som har med opmærksom og motivation at gøre. En lav dopamin
aktivitet kan føre til, at man har svært ved at opleve lyst og glæde. En høj dopaminerg aktivitet kan
føre til selvdestruktivitet.
Melatonin: Det er et hormon som bliver dannet i koglekirtlen i Thalamus, har en vis forbindelse
med depression, dette system regulerer vores døgnrytme, vågenhed og søvn. Hos deprimerede, især
dem der lider af Melankoli, ses der et jævnt melatonin niveau, hvorimod man hos en rask ser et højt
niveau om natten og et lav niveau om morgenen.
Prolaktin: Dette hormon produceres i hypofysen. Det har ligeledes en påvirkning på vores psyke.
Ved et højt prolaktin niveau ses der apati, vægtøgning og nedsat seksuel lyst, disse er symptomer på
en depression. Folk med ringe selvværd og manglende social kontakt og som samtidig føler sig
magtesløs, har ofte et højt prolaktin niveau
33
.
33
D. Wasserman, kap 13, ibid.
Større skriftlig opgave
Psykologi
24
Perspektivering
Har det senmoderne samfund noget at gøre med det stigende antal af depressioner?
Den tid og det samfund vi lever i, stiller større og større krav til os som individer.
Adskillelsen af tid og rum, den trafikale infrastruktur og kommunikationsmidler, har gjort at vi alle
sammen er rykket tættere på.
Giddens siger om dette ”Når vi bliver i stand til at samhandle på tværs af store afstande, er vi ikke
længere bundet til rummet eller stedet”
Vi oplever en form større nærhed og intimitet, vi bliver påvirket af hændelser der sker langt væk fra
os, vi gyser bare ved tanken, om de adskillige skyderier der er foregået på skoler i USA, og al den
terror, som rykker nærmere og nærmere. Den form for nærhed skyldes især medierne, både de
trykte, de elektroniske og de visuelle medier.
Et andet punkt er den sociale udlejring, hvoraf en af mekanismerne er ekspertsystemerne, som til
stadighed bliver mere og mere komplekse, og som gør det umuligt for både eksperterne og den
almindelige borger at forstå al den viden, der skabes hver evig eneste dag.
Det tredje og sidste punkt er den øgede refleksivitet, vi skal hele tiden forholde til den viden vi får,
den øgede refleksivitet har også noget at gøre med, at der er sket en aftraditionalisering, der er sket
en opløsning af normer og traditioner, vi bestemmer selv hvad vi vil tro. Alting er hele tiden til
diskussion og vi får hele tiden tilført ny viden som skal tages op til revision, der skal reflekteres
over tingene.
Desuden bruger Giddens også ordene tvivl og tillid, tvivlen består i alle de forskellige og
modstridende udsagn som de såkaldte eksperter kommer med, eksperter kan foruden ingeniører
læger mv. også være computere som indeholder megen viden og teknologi, selvom vi alle langtfra
ved hvad en computer består af, så er vi nød til at have en tiltro til at det fungerer som det skal,
selvom vi ofte kan have vores tvivl.
Den fundamentale tillid grundlægges i barndommen, i menneskets første leveår og har man fået en
stabil og tryg opvækst, er man bedre rustet til at leve i senmoderne samfund, og til at tage imod de
forandringer der sker, men hvad hvis man ikke får en tryg og stabil opvækst? Så er man ikke så godt
rustet til at kunne leve i det senmoderne samfund, hvis man bare følger lidt med i medierne, så vil
man kunne se at der er mere travlt i det senmoderne samfund, karrieren går ud over familielivet,
som meget vel kan munde ud i omsorgssvigt
34
. Jeg henviser til mit afsnit om barndommen under
34
Bogen ”Køn, kærlighed og seksualitet”, Anthony Giddens ”Modernitet og selvidentitet”, A. Giddens,
psykologihåndbogen.
Større skriftlig opgave
Psykologi
25
”forebyggelse af en depression”, hvor fakta er at op til 20 % børn oplever omsorgssvigt,
omsorgssvigt giver en større sårbarhedsfaktor for en depression. Der er så meget at forholde sig til
hele tiden, man oplever en større nærhed og påvirkning udefra, man skal hele tiden forholde sig, og
reflektere over ny viden, som kan være kompleks pga. den sociale udlejring, de opløste normer og
aftraditionaliseringen betyder, at vi selv skal finde ud af hvad vi tror på, alting er til diskussion og
revision, der skal reflekteres. Det senmoderne samfund giver udtryk for, at vi selv skal skrive vores
egen biografi, vi er den dag i dag individualister, vi skal selv skabe vores egen identitet, der findes
ingen store fortællinger om hvordan, vi skal selv skabe vores egen virkelighed. Det senmoderne
samfund stiller store krav til individet, individet stilles ofte overfor store valg, og det kan være
svært at vælge og forholde sig til med alle de muligheder der findes. Det kan også meget vel have
noget at gøre med en sammenhæng mellem antallet af depressioner, man ser ofte mange unge der
på overfladen ser ud til at have det godt og har styr på både skole, lektier, arbejde og venner, men
indeni kan det gøre ondt og man kan bukke under for al den stress man har udsat for pga. de store
krav og den øgede refleksivitet.
Udefra dette kan jeg konkludere at senmodernismen har en vis virkning på det sigende antal af
depressioner der ses i dag
35
.
35
Bogen ”Køn, kærlighed og seksualitet”, Anthony Giddens ”Modernitet og selvidentitet”, A. Giddens,
psykologihåndbogen.
Større skriftlig opgave
Psykologi
26
Case ”Når selv den skønneste rose virker truende”
Denne case handler om Henning, han er i gang med at rydde op i hans indre, han åbner Pandoras
æske som er fyldt med optegnelser mm. fra dengang han var syg og i depressionens og angstens
kløer, i 1970’erne, hvor der herskede antipsykiatri, hvor der manglede viden om sygdommen. Efter
Henning fandt ud af at han havde været syg, søgte hans forgæves hjælp hos en alternativ behandler,
hvor depressionen og angsten fortsatte med at suge livet ud af ham, indtil han en skønne dag blev
indlagt på Rigshospitalet.
Grædende og klynkende som et barn, at rende rundt som et forvildet dyr tyder på manglende
selvkontrol, som igen kan tydes tilbage til E. Erikson, i den anden fase ”Autonomi vs. skam/tvivl”
hvor man netop skal lære om selvkontrol, hvor barnet egenrådigt skal ud og udforske verden på
egen hånd. Også det at rende rundt som et forvildet dyr, at miste kontrollen, sproget, bevægelsen og
sin egen afføring henleder til denne fase, som også består af renlighedstræningen.
Hennings symptomer
Nedsat lyst: ingen lyst til at gøre noget som helst, som f.eks. at gå i bad.
Nedsat energi/træthed: alting føles uoverkommeligt, orker ikke engang at tage tøj på eller gå i bad.
Tristhed: Alting føles ligegyldigt, håbløst, han glædes ikke over noget, hans datter betød intet for
ham, og alle hans lykkelige erindringer omvendte sig til ulykkelige erindringer.
Psykomotorisk hæmning: Manglende kontrol over bevægelser (tabte tallerken), kunne til sidst ikke
røre sig og aflod afføring. Manglende sprog, ændrende stemmekarakter (rallende og hæs)
Agitation: Kunne ikke falde til ro, rendte rundt som et forvildet dyr.
Søvnforstyrrelser: Kunne ikke sove.
Større skriftlig opgave
Psykologi
27
Kognitive symptomer: Hukommelse, koncentrations besvær, betydningsløshed (datteren betød intet
for ham)
Angst: Reduktion af åndedræt så kroppen blev tappet for kræfter. Turde til sidst ikke gå nogen
steder, end ikke ud af sin lejlighed, som han selv siger ”Angsten i sig selv har ikke nogen adresse.
Den kommer og bliver med tiden en angst for selve angsten. Den er som et vandfald, der starter et
eller andet sted i dit bryst og styrter ned mod dit mellemgulv, hvor det smadres og de enkelte
vanddråber drøner ud i hver nervespids. Det er som et indre vandfald af rædsel”
Ud fra WHO måleskema af sværhedsgrader ICD-10, vil jeg tillade mig at vurdere, at han havde en
moderat til svær depression: Han havde alle tre kernesymptomer og mindst 4 ledsager symptomer,
synes dog at visse symptomer var så voldsomme at jeg vil henlede det fra en moderat til svær
depression.
Han led desuden ad den klassiske melankolske form for depression, og det kan jeg henlede fra
symptomerne som søvnforstyrrelser, ligegyldighed, håbløshed m.m. det mest markante symptom
der faldt mig ind var at han under sygdomsperioden lignede en olding, og det er netop et af de
kendte ved den melankolske form for depression
36
.
Summary
I have worked with the Depression sickness, my purpose with this exercise was to find out about the
symptoms, the different types of depression. I also had to find out what can cause it, to get a
depression you got to have certain vulnerability whether it is biological or psychological, you can
heritage it and you can develop it throughout stress or another sickness., to prevent a depression
there have to be more awareness of the sickness in the public and the public has a responsibility in
this case. It was exciting to learn about the brain and how it looks when you are depressed, it can
have the affect that some nerves will be reduced and a somewhere a part of the might will shrink,
when you are sick. My perspective was towards the modern society to see if its high demands have
something to with the much increasing cases of depressions, and I did surprisingly found out that it
has a lot to do with the higher demands. At last there was the case about Henning who developed a
sickness and I did found out about his level of depression and how destroying it can be.
36
Case fra Helse ”Når selv den skønneste rose virker truende”
Større skriftlig opgave
Psykologi
28
Konklusion
Jeg er blevet meget overrasket over hvor omfattende emnet om depression var, og det har også
resulteret i en længere aflevering end først beregnet, har kigget den igennem for at se om der var
noget der kunne reduceres, og det viste sig at været en begrænsende lille mængde jeg kunne
reducere, så håber på at denne opgave vil bestå af mere kvalitet end kvantitet. Selvom jeg havde en
vis viden om dette emne, kunne meget af denne viden ikke bruges idet den ikke var baseret på fakta,
dog har jeg fået min viden bekræftet igennem denne opgave og er også blevet en del klogere. Til
slut vil jeg konkludere, at jeg overordnet er tilfreds med min egen indsats. Håber at jeg vil blive
præmieret ved at bestå denne opgave, da jeg har knokler med blod, sved og tårer.
Større skriftlig opgave
Psykologi
29
Kildefortegnelse
Jes Gerlach ”Depression”
Danuta Wasserman ”Depression en almindelig sygdom”
Judith S. Beck ”Kognitiv Terapi”
Jens Knud Larsen “Depressionssygdommen”
Psykologi håndbogen fra Gyldendal
Anthony Giddens ”Modernitet og selvidentitet”
Bogen om Køn, kærlighed og seksualitet
Case fra Helse ”Når selv den skønneste rose virker truende”
www.depnet.dk
www.psykiatrifonden.dk
www.wiol.dk