SOP om Det Danske Velfærdssamfund i Historie og IØ

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 1 af 36

SELANDIA-CEU - SLAGELSE

Det danske

velfærdssamfund

SRP – Studie retnings projekt

International økonomi A & Samtidshistorie B

–

3. A - HHX

HHX 3. år

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 2 af 36

Indholdsfortegnelse

Abstrakt .............................................................................................................................................................. 4

Indledning .......................................................................................................................................................... 5

Definition af den danske velfærdsstat .............................................................................................................. 6

Den danske velfærdsstat .................................................................................................................................... 6

Velfærdsstatens historiske udvikling ................................................................................................................ 6

Velfærdsstaten inde og under 1. verdenskrig .................................................................................................... 6

De første nye love .......................................................................................................................................... 6

Nye reformer .................................................................................................................................................. 7

September forliget ......................................................................................................................................... 8

Flexicurity modellen ....................................................................................................................................... 9

Grundlovsændringen i 1915......................................................................................................................... 10

Mellemkrigstiden ............................................................................................................................................. 10

Krakket på New Yorks børs ........................................................................................................................ 10

Kanslergadeforliget ..................................................................................................................................... 10

Efterkrigstidens sociale velfærdsstat ............................................................................................................... 11

Velfærdsstatens guldalder ......................................................................................................................... 11

Oliekrisen og politisk modstand .................................................................................................................. 12

Socialdemokratiet som stor aktør ............................................................................................................... 12

1970ernes økonomiske nedtur samt fattig 80erne .................................................................................... 13

Fra 1900erne til velfærdsstaten i dag ......................................................................................................... 14

Fremtidens udfordringer til velfærdssamfundet ............................................................................................ 15

Demografi ........................................................................................................................................................ 15

Velstandsdilemma ............................................................................................................................................ 16

Globalisering ..................................................................................................................................................... 16

Individualisering ............................................................................................................................................... 17

Løsninger .......................................................................................................................................................... 17

Tilbagetrækning ............................................................................................................................................... 18

Efterløn .......................................................................................................................................................... 18

Levetidsindeksering ....................................................................................................................................... 18

Tilbagetrækning ............................................................................................................................................... 18

Skattestigninger ................................................................................................................................................ 19

År-for-år finansiering ..................................................................................................................................... 20

Beskæftigelse via. investeringprojekter ........................................................................................................... 21

Uddannelse ....................................................................................................................................................... 21

Brug af elementer fra andre velfærdsmodeller .............................................................................................. 22

Brug af elementer fra den residuale model ..................................................................................................... 22

Lavere skat ................................................................................................................................................... 22

Brug af elementer fra den selektive model ...................................................................................................... 23

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 3 af 36

Brugerbetaling ............................................................................................................................................. 23

Forsikringer .................................................................................................................................................. 23

Børnepasning ............................................................................................................................................... 24

Konklusion ........................................................................................................................................................ 25

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 26

Bogligt materiale ......................................................................................................................................... 26

Web sites ..................................................................................................................................................... 27

Film materiale ............................................................................................................................................. 28

Artikler ......................................................................................................................................................... 28

Vedlagte bilag ............................................................................................................................................ 30-42

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 4 af 36

Abstrakt

This assignment contains a description of the Danish welfare state, with emphasis on it’s historical

development from 1890 to present day, including the following description of the so-called “Flexicurity”

model. Thereafter follows an analysis of future challenges to the welfare society as well as what might

stand opposite to these challenges. Afterwards there will be a discussion on other welfare models

containing elements which can be used in the future. Academic materials, tables and statistics, as well as

written articles that have been discussed and analyzed, were used to illustrate the above. And apart from

the above problem it can be concluded that the welfare society has been through a long development, but

the Danish welfare model faces some challenges in the future. These challenges makes the welfare society

is through some necessary changes. It is highly probable that the Danish welfare state (universal model),

with time, will come to resemble more the residual welfare model and the selective model, then to be

implemented some reforms to make government revenues to match public spending.

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 5 af 36

Indledning

Velfærdsstaten har eksisteret i Danmark, i mange år, og har været igennem, en lang historisk udvikling.

Mange lande misunder os vores system, men er det virkeligt så godt, som vi går og tror, og kan vi med

fremtidens udfordringer opretholde vort nuværende serviceniveau?

Jeg vil derfor starte med at beskrive, det danske velfærdssamfunds historiske udvikling, fra 1890erne og

frem til i dag. Jeg vil i min beskrivelses af denne udvikling, inddrag forskellige forliger og reformer der er

blevet vedtaget, samt beskrive udviklingen inde, og efter 1. og 2. verdenskrig. Derunder vil jeg komme ind

på den såkaldte flexicuritymodel.

Dernæst vil jeg analysere udfordringerne til velfærdsamfundet, samt hvad vi kan stille op, overfor disse

udfordringer. Alternativer til velfærdsstaten vil også blive vurderet som løsninger, i forhold til de

problemer, som velfærdsstaten risikerer at løbe ind i, med fremtidens overnævnte, analysere udfordringer.

For at belyse udfordringer vil jeg inddrage diagrammer, for at se udviklingen i grundforløbet samt ved

følgende løsningsforslag.

Derefter vil jeg diskutere om andre velfærdmodeller – som den selektive og den residuale model –

indeholder elementer som vi kan bruge i fremtiden, for at lette det store pres, på det offentlige.

Min motivation til emnet, er kommet efter vores gennemgang af velfærdskapitlet i international økonomi,

samt vores gennemgang af krigene samt forligene i samtidshistorie, hvor jeg har fået en interesse for

velfærdsamfundets oprindelse. Efter min moster fra Canada, var i Danmark i efteråret, og hun fortalte om

det offentliges rolle i samfundet derover, blev jeg meget nysgerrig omkring deres reformer og den

offentlige opgave løsning derover, samt meget glad for at der er denne lige fordeling i Danmark, grundet

vores velfærdsmodel.

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 6 af 36

Definition af den danske velfærdsstat

Den danske velfærdsstat

Den danske velfærdsstaten tager hånd om de svage i samfundet, samt forsøger at udligne forskelle mellem

rig og fattig, også det såkaldte Robin Hood princip, tage fra de rige og give til de fattige. Velfærd er et delt

begreb, hvor der er forskellige modeller. I Danmark benytter vi os af Den universelle velfærdsmodel, også

kaldt den skandinaviske velfærdsmodel

. Denne model sætter socialismen i højsædet. Et særligt kendetegn

ved denne model er den høje skatteprocent. Overførselsindkomsterne er høje, og man tager hensyn til

arbejdsløshed og andre former for problemer gennem en detaljeret socialpolitik. De sociale ydelser er

universelle, til forskel fra de andre velfærdsmodeller. Det betyder at de sociale ydelser er ens for alle

uafhængig af indkomst, køn og socialklasse. Den universelle velfærdsmodel finder man i Danmark og de

andre skandinaviske lande som Norge og Sverige

Velfærdstatens historiske udvikling

Velfærdsstaten inde og under 1. verdenskrig

I dag kunne vi ikke forstille os et samfund uden de trygge rammer, som den danske velfærdstat giver os.

Men sådan har det ikke altid været. I slutningen af 1800-tallet var befolkningen opdelt, i rige og fattige. De

fattige kunne gå til fattigvæsnet, hvis ikke de kunne forsørge sig selv, eller ikke havde noget familie, der

kunne forsørge dem. Men samfundet begyndte i 1890erne, at tage ansvar for de svage i samfundet.

De første nye love

Fra starten af 1890’erne gennemførtes imidlertid en række nye love, for fattige og ældre. Den første danske

lov, omhandlende en revidering af fattigloven og alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende, der blev

http://vbn.aau.dk/files/93842/_6.pdf

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 7 af 36

vedtaget i 1891.

Understøttelsen til at modtage hjælp, var trangsbestemt, og trangen måtte ikke være

selvforskyldt, samt man skulle være over 60 år. Denne reform var et forsøg på at give såkaldte værdigt

trængende, det allermest nødvendige, så de ikke skulle igennem den ydmygelse det var at søge hjælp hos

fattigvæsnet. Staten begynder at rydde op i fattigvæsnet, da det ikke er selvforskyldt at man bliver gammel

og ikke kan klare sig selv.

’’Forsørgelsespligten: §1 - Det offentlige er pligtig til at komme enhver til Hjælp, for saa vidt og saalænge

han ikke er i Stand til at forskaffe sig og sine det nødvendige til Livets Ophold eller til Kur og Pleje i

Sygdomstilfælde, dog imod Erstatning af den eller dem, hvem det ifølge nedenstaaende Regler paahviler at

forsørge eller understøtte den paagældende. Den, der modtager saadan Hjælp, er underkastet de

Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.

§2- Saalænge Ægteskabet ikke er endelig ophævet, er Manden pligtig til at forsørge sin Hustru, selv om de

ikke leve sammen og uden Hensyn til, om der bestaar Formuefællesskab imellem dem.’’

Nye reformer

For at denne nye reform kunne finansieres, lagde Rigsdagen i 1891, 7 kr. i skat på hver tønde øl

. Der var

nu enighed i partierne, om at offentlige ydelser, skulle finansieres af skatter og afgifter.

I 1892 kom endnu en nu vigtig reform, der har banede vej for det velfærdsamfund vi har i dag. Sygekasse

loven trådte til. Der blev indført statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede borgere, hvor der blev

udvalgt lokale folk, til at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og

dermed var berettiget til at søge optagelse i sygekassen.

Dette blev dog misbrugt, af velhavende bønder,

hvor efter der blev lavet en sygekassegrænse. Den del af befolkningen der var over denne grænse, kunne

stå i sygekassen, dog som ydende medlemmer, sådan at de senere hen kunne blive nydende medlemmer,

hvis de kom under grænsen.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-anerkendte-arbejdsloeshedskasser-1907/

http://www.olakademiet.dk/page.asp?pid=104&mid=4&sub=4&fid=

’Velfærd fra vugge til grav’ Dokumentar fra DR2, 2005, producerede af Cicerone i samarbejde med Dansk AV

Produktion. Nexus Kommunikation A/S.

’Velfærd fra vugge til grav’ Dokumentar fra DR2, 2005, producerede af Cicerone i samarbejde med Dansk AV

Produktion. Nexus Kommunikation A/S.

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 8 af 36

Denne reform blev i 1907, kopieret til arbejdsløshedskasserne. Hvor de liberalistisk og konservativ partier,

gik ind for at man skulle, yde noget for at kunne nyde noget.

Da socialreformerne blev vedtaget, fra 1890erne og frem til 1. verdenskrig var ikke kun blevet vedtaget

grundet omsorg, for de fattig og ældre, men også fordi arbejdsløsheden var vokset. Arbejdsløsheden var

vokset sammen til en styrke, og folkene på Christiansborg var nervøse, for oprør og social uro.

I denne

periode vandrede folk ind til byerne og demonstrer, hvor de havde et politisk talerør, gennem

Socialdemokratiet og fagbevægelsen.

September forliget

Da de danske fagbevægelser etableres er det med udgangspunkt i kampen for bedre arbejds- og

lønforhold.

Til dette blev en såkaldt omgangsskruen anvendt. Dette betyder at hvis svendene strejker hos

deres mester, bliver de bakkede op af deres kolleger, i lokalområdet. Mesteren blev derfor nød til at bøjer

sig for kravene, dette kunne forsætte indtil alle i lokalområdet, havde fået en højere løn.

For at modstå dette pres fra omgangsskruen blev arbejdsgiverne nød til at styrke deres

organisationer, og dermed bliver arbejderne også nødsaget til at danne lokale fællesorganisationer samt

landsdækkende fagforbund, som kan sikre deres sammenhold, hvis nu arbejdsgiverne vælger at akskede

dem fra deres arbejdsplads.

I slutningen af 1890'erne er fagforeningerne blevet stærke, og arbejdsgiverne

slår sig sammen nationalt, i Arbejdsgiverforeningen (DA), i 1896. Som modtræk dannes De Samvirkende

Fagforbund (DsF) af arbejderne i 1898, denne forening kom senere hen til at hedde Landsorganisationen i

Danmark (LO).

Både i DsF og DA har de den opfattelse at arbejdskonflikter bør løses ved hjælp af forhandlinger. Men da

Dsf og DA kan ikke beslutte hvilken måde det skal gøres på, træffer DA den beslutning at de vil forsøge at

knække fagforeningerne, som de mener er truende for arbejdsgivernes ret til ledelses.

I foråret 1899 sker

’Velfærd fra vugge til grav’ Dokumentar fra DR2, 2005, producerede af Cicerone i samarbejde med Dansk AV

Produktion. Nexus Kommunikation A/S.

’Velfærd fra vugge til grav’ Dokumentar fra DR2, 2005, producerede af Cicerone i samarbejde med Dansk AV

Produktion. Nexus Kommunikation A/S.

http://www.pladstilosalle.dk/nrbgeret/tidlige1/index.html

http://www.leksikon.org/art.php?n=3342

http://www.pladstilosalle.dk/nrbgeret/tidlige1/index.html

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 9 af 36

der en landsdækkende lockout. Storlockouten varede i 4 måneder, før den blev afsluttet med det nævnte

septemberforlig

, som er den første store aftale mellem DsF (LO) og DA.

Septemberforliget gik ud på at, arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, og at arbejderne har

ret til at organisere sig.

Fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen anerkender hinanden som ligeværdige

parter, der skal løse uenigheder, ved overenskomstforhandlinger eller voldgift

. Overenskomster om løn-

og arbejdsforhold skal forhandles centralt, og der er fredeligt i overenskomstperioden.

Spontane strejker

mod arbejdsgivere om overenskomst, er et brud på reglerne, og kunne medføre straf.

Forliget har

grundlagt den arbejdsmarkedsmodel vi har i dag. Hvor det er nemt at hyre folk, men også at fyre igen.

Denne model er opkald flexicurity modellen.

Flexicurity modellen

Den danske arbejdsmodel - flexicurity-modellen kommer af to engelske udtryk, der indeholder

betydningen: fleksibilitet og social sikkerhed. I Danmark er job beskyttelsen lav, og arbejdsgiverne kan

hurtigt fyre folk, hvilket er modsat i mange andre lande. I Danmark stiller man så også, større krav til de

arbejdsløse. De skal stå til rådighed, hvis der pludselig skulle dukke et job op, hvilket man ikke bare kan sige

’nej tak’ til. Dette kan godt lyde lidt barsk, men som baggrund for dette, er dagpengene, som de får

udbetalt, også meget høje set i forhold til andre lande. For de lavtlønnede får de ofte mere udbetalt i

dagpenge end deres tidligere løn. Ud fra dette kan man se at vi i Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked

kombinerede med den sikkerhed som det offentlige stiller til rådighed for de danske borgere, ved hjælp af

dagpenge.

Septemberforliget, også kaldt arbejdsmarkedets grundlov

http://www.leksikon.org/art.php?n=3342

http://www.pladstilosalle.dk/baggrund/temaartikler/3.html

Voldgift: En endelig afgørelse af en retstvist, der træffes af en eller flere personer, som parterne selv har valgt. Det

er hurtigere og billigere end at gå til en domstol.

http://www.leksikon.org/art.php?n=3342

’Velfærd fra vugge til grav’ Dokumentar fra DR2, 2005, producerede af Cicerone i samarbejde med Dansk AV

Produktion. Nexus Kommunikation A/S.

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 10 af 36

Grundlovsændring i 1915

Med Grundloven af 5. juli 1915 fik kvinder, og tjenestefolk, samt fattige stemmeret, ligesom fremtidige

grundlovsændringer kun kunne vedtages gennem en folkeafstemning. Denne tankegang var baseret på at

alle borgere, skal nyde de samme rettigheder, selvom de ligger samfundet til ’last’.

Denne ændring

medførte ligestilling mellem mænd, og kvinder, hvilket der har gavnet nutidens velfærdssamfund, og

arbejdsmarked.

Mellemkrigstiden

Krakket på New Yorks børs

Næste store skridt til udbyggelsen af velfærdsamfundet, blev taget i 1930'erne, hvor verden var midt i en

økonomisk krise, der var kommet af krakket på New Yorks børs, også kendt som Wall Street-krakket.

Tyskland og England (Danmarks største handels partnere), var hårdt ramt af krakket, da krakket rystede

tilliden, til det amerikanske pengevæsen - og produktionen indskrænkedes - hvilket førte til stor

arbejdsløshed i Danmark. Dette skete i årene op til, en stor forandring i Danmark. Danmark blev mere

globaliseret, og det politisk magtforhold skiftede fra venstre til socialdemokratiet, som i 1930erne var

magtens parti. Der var en stabil alliance mellem socialdemokratiet, og det radikale venstre, samt det var

dem der satte dagsorden, for velfærdspolitikkerne i den tid. Da Danmark blev ramt af krisen, i 1930erne,

var det som sagt socialdemokratiet og det radikale venstre der havde regeringsmagten. I 1933, var

arbejdsløshed oppe på 33 %, og noget måtte gøre. Det lykkedes regeringer at forhandle sig frem, til et

kriseforlig med venstre, hvor på aftale gik under navnet kanslergadeforliget, som indeholdte en omfattende

socialreform, udarbejdede af K.K Steincke.

Kanslergadeforliget

Kanslergadeforliget (den 29.-30. januar 1933), var et politisk og økonomisk forlig, som blev vedtaget i

statsminister Thorvald Staunings - Socialdemokratisk statsminister fra 04.11.35

- bopæl i

2020

’’Mellem skøn og ret’’ – Dansk velfærdshistorie, bind 3. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels

Finn Christensen (red.), Syddansk universitetsforlag 2011, S. 22, afsnit 2

’’Mellem skøn og ret’’ – Dansk velfærdshistorie, bind 3. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn

Christensen (red.), Syddansk universitetsforlag 2011, S. 143, afsnit 1

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 11 af 36

Kanslergade i København, mellem Venstre og de daværende regeringspartier nemlig, Socialdemokratiet og

Det Radikale Venstre. Systemet blev stærkt forenklet, hvor fireoghalvtreds sociallove blev afskaffet og

erstattet af fire

. Forliget omfattede nu fire hovedområder:

 Lov om offentlig forsorg, der erstatter fattighjælpen og hjælpekasseloven

 Lov om folkeforsikring, der omhandler sygekasserne, invalideforsikring, børneforsorg og

aldersrenten

 Lov om og arbejdsløshedsforsikring .

 Lov om arbejdsulykkesforsikring

På arbejdsmarkedet blev arbejdsgivernes krav om 20 % lønnedgang og en lockout der truede, afværget ved

et lovindgreb; reallønnen faldt i de kommende år, dog som følge af en devaluering (nedskrivning af den

danske krones værdi)

. Yderligere gennemførtes der vinterhjælp til arbejdsløse, og støtte til boligbyggeri

og offentlige arbejdere

. Dette gjorde at statens rolle blev større i form af større sociale ydelser.

Efterkrigstidens sociale velfærdsstat

Velfærdsstatens guldalder

1950’erne og 1960’erne blev betegnet som velfærdsstatens guldalder

. I disse år fandt en udbygning af

velfærdssystemerne sted, der betød et brud med den opfattelse ‘til de værdigt trængende’, der havde

præget de tidligere politiske reformer, og politiske debatter, og samfundet udvikledes til en universel

velfærdsstat, med velfærd for alle, uanset køn eller klasse. Symbolet på denne udvikling, er indførelsen af

’’Mellem skøn og ret’’ – Dansk velfærdshistorie, bind 3. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn

Christensen (red.), Syddansk universitetsforlag 2011, S. 793, afsnit 3 (dansk regeringer)

Reform så kommunehjælp i mange tilfælde kunne træde til, i stedet for fattighjælp, der indebar tab af rettigheder,

såsom valgret

Støtte til hjælpekasserne og forlængelse af den tid, arbejdsløse kunne få støtte, før de måtte benytte sig af

kommunehjælp eller særhjælp.

Reform så kommunehjælp i mange tilfælde kunne træde til, i stedet for fattighjælp, der indebar tab af rettigheder,

såsom valgret

Denne lov vedrørte sygekasserne, i hvilke alle nu skulle være medlem af, også de velhavende, med en indtægt over

"sygekassegrænsen", derudover var invalideforsikring og aldersrenten under den samme lov

Denne lov havde betydning en styrkelse af det statslige tilsyn med de obligatoriske arbejdsgiverforsikringer.

Erstatninger blev forhøjet, og som noget nyt medførte erhvervssygdomme erstatningspligt.

’’Mellem skøn og ret’’ – Dansk velfærdshistorie, bind 3. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn

Christensen (red.), Syddansk universitetsforlag 2011, S. 287, afsnit 1

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-

1945/Socialreformen_af_1933

http://www.jak.dk/forening/blad07/z2-07_velfaerdsstaten.htm

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 12 af 36

folkepension til alle, i 1956. Dette er et af de mest grundlæggende principper, i velfærdstaten. Dette var b.

la. for at motivere folk til at betale skat.

Der skete en modernisering af arbejdsplader, samt skoler og uddannelser for alle borgernes børn. I

slutningen af 1950erne, og op igennem 60erne, skete der i høj grad en modernisering, blandt den danske

befolkning. Man flyttede i statsstøttede boligbyggerier, købte vaskemaskiner, biler, samt andre

forbrugsvare og kvinderne var kommet på arbejdsmarked. Danmark oplevede en økonomisk vækst, hvilket

førte til højere velstand. 1960erne blev kaldt for befolkningens forbrugsfest.

I midten af 1960erne befandt danskerne sig på en velstrandbølge. Modernisering af socialpolitik,

bistandsloven blev diskuterede, og var ved at blive gennemført. Samfundet tage i denne periode sit fulde

ansvar for folkets ve og vel.

Oliekrisen og politisk modstand

I 1966 udbrød oliekrise, hvilket resulteret i at Danmarks økonomi gik i stå, arbejdsløsheden steg og

bistandsloven blev ikke til noget da den blev hæmmet af krisen, og det var derfor ikke muligt at udfylde

bistandslovens smukke rammer, med virkeligheden økonomiske turbulente forhold. Udover krisen, var der

dukket politisk modtand op, fra Fremskridtpartiet, med Mogens Glistrup som førende talerør. De gik ind og

prægede den politisk scene.

Socialdemokratiet som stor aktør

Den anden verdenskrig blev et vendepunkt, i velfærdsstatens udvikling. Ydelserne som vi også kender i dag,

såsom folkepension og offentlige sygesikring, blev opbyggede i årene frem til 1970erne. Socialdemokratiet

har været en stor aktør i form at opbyggelse af følgende velfærdsprojekter, der omfatter vigtige begreber

som trygheds ordninger, og offentlige service, samt en økonomisk politisk, byggende på fuld beskæftigelse

og vækst.

Målet var nu at få løftede alle borgere op, på et niveau der var acceptabelt. Efter krigen fik man den

opfattelse af socialpolitikken ikke kun skulle reparer ulykker, men også forbygge deres opståen. I 1950erne

’Velfærd fra vugge til grav’ Dokumentar fra DR2, 2005, producerede af Cicerone i samarbejde med Dansk AV

Produktion. Nexus Kommunikation A/S.

’’Fra verdenskrig til velfærd’’, fokus på kernestof i historie, udgave 1, Forlag: Gyldendal – S. 53-54

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 13 af 36

til 1960erne blev en socialdemokratisk velfærds diskussion, taget op med tanken om at socialt

medborgerskab, der indebar ydelser til alle borgere - uden vurdering af trang og værdighed, til ydelserne - i

det daværende samfund.

I 1967 indføres afgiften, moms. Grunden til, at momsen indføres, var for at nedbringe efterspørgslen, som

havde været meget høj i denne periode og havde resulteret i prisstigninger, og underskud på

betalingsbalancen

1970ernes økonomiske nedtur samt fattig 80erne

Fra midten af 1970’erne kom debatten i høj grad til at dreje sig om det, at anvende så stor en del af den

samlede indkomst, på den offentlig sektor, der blev beskrevet som, ude af stand til at løse de problemer -

ikke mindst beskæftigelsesproblemer - man nu stod overfor, som gjorde at der blev oprettede en

skattenægterbevægelse, i form af Fremskridtspartiet, der ved valget i 1973, blev folketingets næststørste

parti.

1980erne fik under navnet, fattig 80erne. Derunder skal man ind på kartoffelkuren, der blev gennemført i

Folketinget 17. oktober 1986,hvilket var et finanspolitisk indgreb. Grunden til dette var at der var et

underskud på betalingsbalancen, da danskerne købte mange importvare. I 1986 vedtog folketinget en

skattereform, den nævnte kartoffelkur. Det skulle gøre det ekstra dyrt for borgerne at låne penge i banken,

til at betale for deres overforbrug. Da borgerne ikke kunne låne penge, skete der et fald på forbruget af

importerede vare. Danmark fik derfor lavkonjunktur, hvilket medførte at eksporten steg, og det havde en

god effekt på betalingsbalancen. Allerede i 1987 var betalingsbalancen blevet forbedret.

De næste mange års velfærdspolitik blev præget af den historisk høje, og vedvarende arbejdsløshed. Dette

var tiden, hvor velfærdsstaten virkelig skulle vise sit værd. Efter lang tid lykkedes det - efter ca. 20 år - at

ændre strukturerne i den danske velfærdsmodel, og dens finansiering gennem ændringer i

arbejdsmarkedspolitikken og skattepolitikken, hvilket gjorde af den i 1990’erne kom til at fremstå som en af

de mest effektive velfærdsmodeller i Europa, når det gælder evnen til at nedbringe arbejdsløsheden, og

reducere underskuddet på de offentlige finanser. Hvilket jo er to væsentlige elementer, for at en

velfærdsamfund, kan være stærkt og bæredygtigt.

’’Fra verdenskrig til velfærd’’, fokus på kernestof i historie, udgave 1, Forlag: Gyldendal – S. 54

Danmark Historie Samfund, af Ebbe Kühle, Forlag; Syddansk universitetsforlaf, S. 181

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 14 af 36

Fra 1900erne til velfærdstaten i dag

I midten af 1990’erne havde der været en diskussion, der drejede sig om, hvorvidt befolkningens velfærd er

statens ansvar, eller om man bør tage større ansvar, for sit eget liv. I 1993 fremlage venstres statsminister,

Anders Fogh Rasmussen et særdeles liberalt indlæg, i sin debatbog

. Han argumenterede for at man skulle

tage ansvar for dig selv, og at staten skulle spille en begrænset rolle. Frem mod folketingsvalget i 2001,

skete der dog en politisk ændring, hvor venstre ved styre at Anders Fogh Rasmussen, ville fremtidssikre

velfærdsamfundet

. De reformer der blev lavede skulle gennemføres på en nænsom måde, så man ikke

risikerede at rokke ved den grundlæggende tryghed i samfundet. Partiet ændrede derefter den

forhenværende passiv forsørgelsesmodel - tilsvarende fandt ideologiske ændringer sted i socialdemokratiet

- med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som indeholdte stramninger af dagpengeordningerne, kontrol og

aktivering af ledige, samt satte en ramme for hvor lang tid man kunne gå ledig, og modtage offentlige

støtte, eller dagpenge.

Fremtidens store spørgsmål er om vi kan bevare den danske velfærdmodel i fremtiden, set udefra de

udfordringer som vores samfund, står overfor i dag. Den historiske udvikling som det danske

velfærdsamfund har været igennem, er ikke nogen sikkerhed for fremtiden, det viser dog bare at

velfærdsamfundet har gennemgået nogle store forandringsprocesser, hvor visse grundtræk er bevaret.

Dette giver dog ikke nogen sikkerhed for at vores velfærdsamfund i fremtiden, kan tilpasse sig de mange

nye udfordringer.

’’Fra socialstat til minimalstat’’, af Anders Fogh Rasmussen, Oelsen offset, udgivet 1993.

’’Fra verdenskrig til velfærd’’, fokus på kernestof i historie, udgave 1, Forlag: Gyldendal, S. 187

’’Fra verdenskrig til velfærd’’, fokus på kernestof i historie, udgave 1, Forlag: Gyldendal – S. 54

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 15 af 36

Fremtidens udfordringer til velfærdssamfundet

Velfærdssamfundet står over for en række udfordringer som følge af forandringer i samfundsforholdene.

Udfordringerne har at gøre med demografi, velstandsdilemma, globalisering og individualisering

Udfordringerne medfører, at der er behov for justeringer af velfærdssamfundet.

Demografi

 Flere ældre, færre erhvervsaktive (ældrebyrden truer)

 Længere levetid (middellevetiden stiger)

Befolkningens antal af erhvervsaktive forventes langsomt at blive mindre

. Samtidigt ændres

befolkningens alderssammensætning gradvist men markant.

’’ En del af forklaringen på det stigende antal ældre er, at vi lever længere. Det skal vi glæde os over. Men

det stiller os over for store udfordringer med hensyn til at finansiere velfærdssamfundet i fremtiden.

Folkepensionister modtager nemlig i gennemsnit noget mere fra det offentlige, end de betaler i skatter og

afgifter. Det omvendte er tilfældet for personer i de erhvervsaktive aldre i gennemsnit. ’’

Samtidig vil gruppen i den erhvervsaktive alder falde, der forekommer altså et mis-match, mellem udbud og

efterspørgsel på arbejdsmarkedet

. Den væsentligste årsag til disse demografiske forskydninger er, at

gennemsnitsdanskeren lever længere.

Forskellen i mellem erhvervsaktive og ikke-erhversaktive, vil have

stor betydning for de offentlige finanser i fremtiden, når den så kaldte ældrebyrde, tager plads og truer det

danske velfærdsstat. Den aktuelle gunstige situation med overskud på de offentlige finanser forvandles til

’Lige muligheder for alle’ skrevet af Niels Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen, 1. udgave 1999, side 105 afsnit 2.

Bilag 1 – Antal modtager af overførselsindkomster i den erhvervsdygtige alder samt hvor mange skal i

beskæftigelse?

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18657/Hoering_kapitel4.pdf

Politikken, 22. september 2004: ’’Velfærd. Kagen vokser. Men appetitten vokser endnu hurtigere’’; Birgitte Hansen

Bilag 2 – Personer i de erhvervsaktive aldre samt den faldende arbejdsstyrke i grundforløbet

Bilag 3 - Politiken, 22. september 2004: ”Velfærd. Kagen vokser. Men appetitten

vokser endnu hurtigere”; Birgitte Hansen

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 16 af 36

en situation med underskud

. Dette kommende underskud er drevet af en stigning i antallet af ikke-

erhvervsaktive i forhold til erhvervsaktive, samt den stigende middellevetid.

Velstandsdilemma

 Stigning i krav til offentlig opgaveløsning

 Øget fritid (kortere arbejdstid, mere ferie, tidligere tilbagetrækning)

Øget velstand skaber faktisk et dilemma for velfærdssamfundet. På den ene side betyder højere velstand

øgede ønsker, og forventninger til den offentlige velfærdsservice, især sundhedsydelser. Det skaber et

udgiftspres. På den anden side vil de fleste ønske at omsætte noget af den øgede velstand, i mere fritid

(kortere arbejdstid, mere ferie etc.).

Fritid beskattes som bekendt ikke, og dermed mindskes grundlaget

for finansieringen af velfærdssamfundet. Forskellige personer kan have en forskellig afvejning af de to i

forhold til hinanden. Det er ikke noget mål for velfærdssamfundet at bremse ønsker om mere fritid. Men

kravet er at finde en balance mellem de finansieringsbidrag, skatterne skaber, og de opgaver, der skal løses

i det offentligt. Den forøgede offentlige velfærdsservice og reducerede arbejdstid fører til en betydelig

mere skarp nedadgående udvikling i budgetbalancen, i forhold til grundforløbet

Globalisering

 Øgede krav til arbejdsmarkedet – omstilling og fleksibilitet

 Øgede krav arbejdsstyrkens kvalifikationer

 Visse dele af skattesystemet kommer under pres

Eftersom den danske stats økonomi bliver mere, og mere afhængig, af den internationale økonomi, bliver

det sværere at tilpasse økonomien, med stigninger i skatten. Da virksomheder har bedre betingelser for at

flytte produktionen til udlandet, er det sværere for staten at opnå indtægter via erhvervsskatter, og

afgifter. Globaliseringen vil samtidig kræve, at Danmark har en veludannet arbejdsstyrke. Dette kræver at

Bilag 4 - Udviklingen i den primær samlede offentlige saldo

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18657/Hoering_kapitel4.pdf

Bilag 5 - Samlet budgetsaldo med/uden historisk vækst end i velfærdsservice og fritid

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 17 af 36

danskerne uddannelse bliver opkvalificeret, og dette vil betyde yderligere udgifter.

Der vil i fremtiden

blive sat fokus på, at det er nødvendigt at investere i mennesker, uddannelse, viden, udvikling og

infrastruktur, så vi kan klare os i konkurrencen med andre lande, der satser mere offensivt.

Dette

finansieringspres kommer oven i det finansieringspres, der gradvist skabes i takt med, at der bliver flere

ældre og færre erhvervsaktive.

Individualisering

 Risiko for mindre solidaritet, og opbakning til velfærdssamfundet

En væsentlig udfordring for velfærdssamfundet – og dets indretning – er at fastholde den enkeltes

ansvarlighed, i forhold til at bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet.

Balancegangen er at sikre

dette, og samtidig bevare det universelle i velfærdssamfundet, der er afgørende for opbakningen til

velfærdssamfundet. Betalingsvilligheden afgøres i det danske system ikke alene af holdninger til skatternes

niveau, men også af vores arbejdsmarkedsdeltagelse.

Det er vigtigt at fastholde den enkeltes

ansvarlighed, i forhold til at bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet.

Løsninger

Velfærdssamfundet står over for det problem, at med en uændret indretning af velfærdssamfundet vil

udgifterne være højere end indtægterne. Grundet de foranstående fire udfordringer, vil der mangler ca. 14

mia. kr. årligt (0,8 pct. af BNP), hvis ikke der blevet fortaget indgreb.

Kort sagt de offentlige finanser vil

blive belastet uden en uændret velfærdsordning.

13 løsninger for den danske velfærdstat, af Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen, Syddansk universitetsforlag S.

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18637/Kapitel_2.pdf

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18637/Kapitel_4.pdf

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18637/Kapitel_2.pdf

Bilag 6 - Mere velfærd kræver mere arbejde. Arbejdsmarkedskommissionen,

pressemøde den 23. april 2008.

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 18 af 36

Tilbagetrækning

Den væsentligste faktor bag de demografiske forskydninger, er den stigende middellevetid, hvilket er en

velfærdsgevinst for den enkelte. Senere tilbagetrækning sigter mod at øge arbejdsudbud og beskæftigelse.

Dette har direkte betydning for arbejdsmarkedet, ved at modvirke den underliggende tendens til en

faldende arbejdsstyrke. En senere tilbagetrækning kan således ses som en del af en strategi, der dels sigter

mod at løse velfærdssamfundets problemer, ved en udvidelse af arbejdsstyrken og beskæftigelsen, og som

er baseret på en tilpasningsstrategi. I det følgende betragtes to måder til sikring af senere tilbagetrækning.

Efterløn

En alternativ metode til at sikre en senere tilbagetrækning er en afskaffelse af efterlønsordningen.

Argumentet for netop at se på denne ordning er, at ordningen giver mulighed for førtidig tilbagetrækning

(før pension), der ikke er betinget af tab af arbejdsevne (som f.eks. førtidspension). En forøgelse af den

gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er stort set ikke muligt, uden at se på aldersgrænserne for

efterlønsordningen, fordi denne ordning er den dominerede vej til tilbagetrækning for personer, der ikke er

nødt til at trække sig tilbage pga. manglende arbejdsevne, og derfor berettiget til førtidspension.

Der er dog klare politiske ulemper ved at mindske og eventuelt fjerne efterlønnen, hvilket kunne aflæses,

da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen lavede den såkaldte efterlønsreform i 1998, som

kostede ham hans politisk popularitet.

Levetidsindeksering

En oplagt måde, til at sikre en højere tilbagetrækningsalder på, er at lade efterløns- og folkepensionsalder

følge udviklingen i middellevetiden. Stigende levetid betyder en forrykkelse af balancen mellem det antal

år, man bidrager aktivt med skattebetalinger, og det antal år man er på pension.

En simpel ændring kunne

være at hæve efterløns- og folkepensionsalder med en måned om året.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/efterloensreformsdebat-1998/

Bilag 7 - Fra vugge til grav (DREAM-MODEL)

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 19 af 36

Levetidsindekseringen betyder, at den del af de offentlige udgifter til den ældre del af befolkningen, der

stammer fra folkepension eller efterlønsindkomster, ikke vokser som følge af den længere levetid. Samtidig

betyder indekseringen, at der kommer flere skatteindtægter som følge af, at beskæftigelsen blandt ældre

stiger på grund af den gradvist højere pensionsalder. På den anden side må man i takt med en øget alder

for efterløn, og folkepension regne med, at udgifterne til førtidspension og andre overførselsindkomster,

som f.eks. fleksjob stiger. Det skyldes, at når efterløns- og pensionsalderen øges vil en del af den gruppe,

der efter indekseringen ikke kan få en af de to ydelser, i stedet kunne opnå førtidspension. Det fører til, at

den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder stiger langsommere, end stigningen i efterløns og

pensionsalderen.

Betragtes den offentlige sektors saldo betyder levetidsindekseringen af efterløns- og

folkepensionsalderen, at væksten i udgifterne til overførselsindkomst begrænses. Det systematiske

underskud bliver knap så stort som det i forløbet hvor der var indført levetidsindeksering, grundforløbet

Skattestigninger

Den offentlige sektors ydelser bliver primært finansieret gennem skatter. Men i de kommende år vil

arbejdsstyrken falde, dvs. færre skatter, og antallet af ældre stige, dvs. større offentlige udgifter.

Velfærdskommissionen har vurderet, at for at Danmarks velfærdsstat skal vedligeholdes gennem skatter,

kommer bundskattesatsen gennemsnitligt til at stige på længere sigt med ca. 8 procentpoint.

Ved at finansiere velfærdsstatens fremtid via skattestigninger, vil man sikre, at velfærdsniveauet

bibeholdes, og at der derfor ikke er behov for eventuelle nedskæringer i serviceydelser. Omvendt er der

dog flere grunde til, at en kraftig skattestigning vil forværre velfærdsstatens udfordringer

. Højere skatter

medfører, at den udbetalte gevinst for at være på arbejdsmarkedet bliver lavere, dvs. at interessen for at

være i beskæftigelse vil falde. Det vil også have en negativ indflydelse på uddannelse, hvilket ville blive

Sammenfatning af teknisk analyserapport befolkningsudvikling, velstandsdilemma og makroøkonomiske strategier’’

af Esben Bregninge Design, Schultz Grafisk 2005, S. 14

Bilag 8 - Den samlede offentlige saldo ved levetidsindeksering og afskaffelse af efterlønnen for personer u/50 år

13 løsninger for den danske velfærdstat, afsnit: Finansiering af velfærdssamfundet, af Torben M. Andersen, S. 19

Sammenfatning af teknisk analyserapport befolkningsudvikling, velstandsdilemma og makroøkonomiske strategier’’

af Esben Bregninge Design, Schultz Grafisk 2005, S. 44

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 20 af 36

endnu mere problematisk, da globaliseringen kræver bedre og bedre uddannede. Hermed er der udsigt til

et fald i erhvervsfrekvensen, hvilket vil betyde, at statens indtægt mindskes.

Da Danmark i forvejen har et relativt højt skattetryk sammenlignet med andre lande, vil en skattestigning

formentlig forværre Danmarks konkurrenceevne. Endelig skal man ikke glemme, at skattestigninger er et

upopulært middel, hvorfor politikerne er meget varsomme med at udskrive skattestigninger, da det ikke

gavner deres popularitet.

År-for-år finansiering

En mulig strategi er, at ændre beskatningen i takt med at udgiftspresset for den offentlige sektor udvikler

sig, år-for-år, dvs. man sikrer, at der hvert år er tilstrækkelige indtægter til at dække udgifterne. Konkret

antages det, at den økonomiske politik tilrettelægges således, at den offentlige

finansielle formue, målt som andel af BNP, er uændret fra år til år.

Denne politik kaldes herefter for en år-

for-år finansiering.

Den gradvise ændring i befolkningens sammensætning i retning af flere ældre og færre i den erhvervsaktive

alder, og det deraf følgende udgiftspres nødvendiggør stigninger i bundskattesatsen,

Årsagen er, at den

andel af livet, hvor den enkelte er i arbejdsstyrken, gradvist reduceres under antagelse af de eksisterende

regler for tilbagetrækning. Det fører til, at de beskæftigede må betale noget mere i skat. År-for-år

finansieringen antages at blive introduceret fra 2011, hvor den offentlige sektor i fremskrivningen fortsat

har et overskud

. Det betyder, at bundskatten i starten kan sænke.

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18664/Samlet_sammenfatning_teknisk.pdf

’’ Sammenfatning af teknisk analyserapport befolkningsudvikling, velstandsdilemma og makroøkonomiske

strategier’’ af Esben Bregninge Design, Schultz Grafisk 2005, 11

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18664/Samlet_sammenfatning_teknisk.pdf

Bilag 9 - Udviklingen i bundskattesatsen ved år-for-år finansiering i forløbet med og uden historisk vækst i

velfærdsservice og fritid

Sammenfatning af teknisk analyserapport befolkningsudvikling, velstandsdilemma og makroøkonomiske strategier’’

af Esben Bregninge Design, Schultz Grafisk 2005, S. 11

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18664/Samlet_sammenfatning_teknisk.pdf

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 21 af 36

Beskæftigelsen via. investering projekter

Arbejdsmarkedet er velfærdsstatens finansieringsgrundlag. Flere i beskæftigelse betyder ikke kun øgede

skatteindtægter, men også færre overførelsesindkomster

. Det er derfor oplagt at forsøge at maksimere

beskæftigelsesfrekvensen. I dette henseende er det vigtigt, ikke at fokusere på den strukturelle ledighed,

som er en følge af erhvervsmæssige ændringer. I stedet skal fokus være på den almindelige arbejdsløshed,

som kan skyldes, at folk fravælger arbejde ud fra et nytteprincip. Desuden kan konjunkturledighed

minimeres. Dette kan f.eks. gøres ved at fremrykke offentlige investeringsprojekter. Helt konkret kan man

fremskynde boligbyggerier, så man mindsker arbejdsløsheden i byggeribranchen.

Uddannelse

Jo tidligere den gennemsnitlige borger kommer i arbejde, jo mere når personen at bidrage med til det

offentlige igennem skatterne, og overførselsindkomster til SU formindskes. Derfor skal man også kigge på

uddannelse, som en måde at finansiere velfærdsstaten. Velfærdskommissionen har fundet de steder, i

uddannelsespolitikken, hvor de mener der skal ændres, for at forkorte, og forbedre danskernes

uddannelsesforløb, og derved opnå en tidligere beskæftigelse.

Folkeskolen er forudsætningen for fremtidig uddannelse, men Danmarks folkeskole elever klarer sig

middelmådigt sammenlignet med elever fra andre lande.

Hvis de skal klare sig bedre, skal der ske

ændringer fra starten af skolegangen. Velfærdskommissionens forslag

omhandler to dele. Den første del

er at få unge hurtigst mulig ud på arbejdsmarkedet. Eksempler herpå er, at børnene skal starte tidligere i

skole, og at 10. klasse kun skal være for dem, der er fagligt bagud, dvs. at de unge også kommer tidligere i

arbejde. Der skal indføres økonomiske ”gulerødder” til dem, der bliver hurtigere færdig med deres

uddannelse. Til gengæld skal de unge straffes for at have for mange ”fjumreår”

13 Løsninger for den danske velfærdstat, afsnit: Finansiering af velfærdssamfundet, af Torben M. Andersen, S. 20

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18664/Samlet_sammenfatning_teknisk.pdf

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18637/Kapitel_2.pdf

13 Løsninger for den danske velfærdstat, afsnit: Viden og velfærdsstat, af Birgitte Hansen & Bente H. Fogh,

Syddansk universitetsforlag, S. 91

13 løsninger for den danske velfærdstat, afsnint: Viden og velfærdsstat, af Birgitte Hansen & Bente H. Fogh,

Syddansk universitetsforlag, S. 98

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 22 af 36

Den anden del er at ruste eleverne bedre fagligt, så Danmark kan opretholde dets konkurrenceevne. Dette

kan ske ved at gøre det obligatorisk at gå i 0. klasse, hvilket vil gøre det muligt at lave 0. klasse mere faglig.

Der skal mobiliseres yderligere kræfter for at hjælpe indvandrerbørn, så at de kan fuldføre fremtidige

uddannelser og ikke bliver en byrde. Lærerstanden skal specialiseres, så de kan hjælpe eleverne med at

opnå bedre resultater.

Brug af elementer fra andre velfærdsmodeller

Brug af elementer fra den residuale model

Udefra tidligere analyse kan vi konkludere, at den danske velfærdsmodel har brug for ændringer, for at

kunne stabilisere det offentliges balance mellem indtægter og udgifter, da der er nye udfordringer der

truer. Dette kan gøres ved brug af elementer fra andre modeller.

Den residuale model er den liberalistisk velfærdsmodel, som tager udgangspunkt i de liberale ideologier.

Modellen tildeler kun staten en lille rolle, da det er meningen at markedet skal tage sig af fordelingerne af

samfunds goderne. Ideologien siger at hvis markedet fungerer godt, så vil langt de fleste individer kunne

forsøge sig selv og tegne deres egne forsikringer imod sygdom og arbejdsløshed. Derfor skal staten kun yde

hjælp til personer, som ved en individuel vurdering for fastslået at de har brug for støtte, og dertil er

værdigt trængende. Disse støtter finansieres over skatterne, og der vil kun foregå en lille omfordeling af

goderne, dette skyldes at nogle af hovedværdierne i denne liberalistiske velfærdsmodel er individet og den

personlige frihed.

Lavere skat

Nogle fordele ved denne model, og elementer som man kunne bruge i Danmark, kunne være at den lave

skat vil få flere i arbejde, da folk vil føle de fik mere ud af deres løn – da der i dag, er en lille forskel på det

13 Løsninger for den danske velfærdstat, afsnit: Viden og velfærdsstat, af Birgitte Hansen & Bente H. Fogh,

Syddansk universitetsforlag, S. 88

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 23 af 36

beløb, som man får udbetalt som arbejdsløs, og det som arbejderne får i løn

- og derved kan man øge

produktiviteten i Danmark, og derved eksporterer mere, som muligvis vil ende ud i en bedre

betalingsbalance. Men en ulempe ved denne model vil være at der ikke er noget stort ”sikkerhedsnet” til at

”gribe” de svage, så hvis arbejdsløsheden stiger, hvilket kan få store konsekvenser hvis der opstår en stor

krise i landet, da staten så ikke har penge nok til at hjælpe alle mennesker, da der ikke bliver betalt så

meget til det offentlige.

Brug af elementer fra den selektive model

Brugerbetaling

I lande som har indført den selektive model indført brugerbetaling, på f.eks. lægebesøg. Dette var et

element som vi kunne tage i brug i fremtiden. Udgangspunktet for brugerbetaling som en løsning er at der

vil blive lagt en dæmper på de offentlige ydelser, for at skabe yderligere finansiering. Dette kunne også

være et element til at øger borgernes ansvarsbevidsthed over for samfundet.

’’>>Der kan nås meget via effektivisering og reformer, der får folk til at arbejde mere. Men så vidt jeg kan

se, er der intet mirakelmiddel, der løser problemer for alvor, for folk vil forsætte med at stille større krav,<<

siger han. I stedet peger han på tre måder til at mindske efterspørgslen på velfærdsgoder og dermed

presset på den offentlige sektor: borgerne tager større personligt ansvar. Øget medfinansiering ved visse

velfærdsgoder i form af brugerbetaling. Forsikringsordninger i forbindelse med visse velfærdydelser.’’

Forsikringer

Et land, som er stærkt tilhænger af en velfærdsstat med obligatoriske forsikringer, er Tyskland

. Her kan

man lave sociale forsikringer, som træder i kraft i tilfælde af sygdom, nedsættelse af erhvervsevne,

arbejdsløshed, alderdom mv. I stedet for at betale for velfærdsydelserne via indkomstskatten, sker

http://www.b.dk/politiko/saa-stor-er-forskellen-paa-arbejde-og-kontanthjaelp

Bilag 10 – Artikel, Jyllandsposten, 1 febuar 2009: Skal piben have en anden lyd’’; Niels Peter.

“Velfærdsstaten i det moderne samfund - mellem individualisering og globalisering”, af Gregers Friisberg, Columbus,

2000, S. 152

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 24 af 36

betalingen som en obligatorisk indbetaling til sociale ydelser, akkurat som vi herhjemme betaler ATP og

AM-bidrag. I udlandet kan denne indbetaling ske både til private forsikringsselskaber såvel som semi

offentlige selskaber. Ved at man via lovgivningen bestemmer, at alle skal tegne en obligatorisk forsikring

sikrer man også, at skattetrykket bliver mere ligeligt fordelt over indkomstklasserne. Når der er et

standardbeløb, der betales til forsikringen, kan også dem med de høje indkomster få noget ud af at arbejde.

Dette ville også gavne de højtlønnede i Danmark. For som det er i dag, hvis de højtlønnede bliver

arbejdsløs, så for de en meget lav dagpengesats i forhold til hvad deres indtægt var da de var i arbejde,

hvor de så bliver nød til at sælge eventuelt hus og bil. Et element man kunne tage ind er at højtlønnet a-

kasse medlemmer, skal have mulighed for

flere forskellige produkter, hvor dagpengeydelsen stiger, jo

mere den enkelte betaler i kontingent.

Børnepasning

Den selektive model, er også kendt for at, børnepasning - som der er vedlagt brugerbetaling på i Danmark -

er anderledes i lande der er benytter sig af den selektive model. Disse lande ligger vægt på at børnepasning

ligger på civilsamfundets skuldre, og der skal man selv betale, alle udgifter der vedrør børnepasning, hvor

der i Danmark bliver finansieret, en andel af udgifterne, via skatterne. Dette kunne være et element man

kunne tage i brug i Danmark. Mindre velhavende familier, vil ty til andre muligheder for at få passede deres

børn, såsom at få passede dem hos deres forældre eller bedsteforældre. Velhavende familier ville omvendt

hyre barnepige, eller have kapitel til at kunne sætte deres børn i institutioner. Dette ville lette det

kommende pres, på de offentlige udgifter, samt mindskelse af den offentliges sektorers opgaver, hvilket vil

føre til mere ansvarlighed overfor den enkelte borger.

Det positive ved den selektive model, er at alle får en basis ydelse, men de svageste har ret til en

tillægsydelse, eller slippe med en lavere brugerbetaling. I lande der benytter sig at denne model er der dog

denne ulempe, at der vil være flest fordele for de højt stående i samfundet, dette skyldes at den

konservative ideologi siger, at dem som skal forsørge de andre i samfundet, har rettighed til at have flere

penge. Derfor vil de højtstående have de største formuer, og derved de bedste ”odds”. Så individerne med

Bilag 11 – Artikel, Belingske 6. december 2011; ’’Højtlønnede vil betale for højere dagpenge’’; Af RRikke Brøndum

og Ole Hall.

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 25 af 36

de laverer indkomst i samfundet, vil ikke have mulighed for at få den samme levestandard, som personerne

med de højere indkomster.

Konklusion

Den danske velfærdmodel er langtfra blevet byggede, indenfor den nærmeste fremtid, men har været

igennem, en lang historisk udvikling. Velfærdsmodellen er ikke bygget af et parti, men er blevet formet

udefra den skiftende regering, som hver har sat sit præg, på deres sidder af velfærdsmodellen, og har

sammen byggede denne velfærdstat som vi alle kender i dag.

Det danske velfærdsamfund, trues af en lang række udfordringer, som den demografisk udvikling,

velstandsdilemmaet, globaliseringen og individualisering. Dog kan nogen af disse aflastes af løsninger som

tilbagetrækning, skattestigninger, ændringen i efterløn, levetidsindeksering, investering projekter, bedre

udannelsessystemer o.lign.

En anden måde at løse nogle af de kommende udfordringer på, kunne også være at bruge elementer fra

den residuale og selektive model. Elementer som lavere skat, ville kunne lokke flere folk på arbejdsmarked,

som er et element fra den residuale model. Elementer man kunne tage i brug fra den selektive model,

kunne være brugerbetaling på lægebesøg, og gøre så pasning af børn i institutioner, skal betales af civil

samfundet, i stedet for at staten betaler, en hvis del. En tredje løsning fra den selektive kunne være

arbejdsløshedsforsikringen, som bliver betalt igennem arbejderens løn, så de har en sikring hvis de skulle

blive ramt af arbejdsløshed.

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 26 af 36

Litteraturliste

Bogligt materiale

Sammenfatning af teknisk analyserapport ─

Befolkningsudvikling, velstandsdilemma og

makroøkonomiske strategier

Udgivet: 2005

ISBN: Trykt udgave 2-9

Af Esben Bregninge Design

Forlag: Schultz Grafisk

’’Mellem skøn og ret’’ – Dansk velfærdshistorie, bind 3.

Udgivet 2011

ISBN: 4-551-6

Af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christensen (red.),

Forlag: Syddansk universitetsforlag

’’Fra verdenskrig til velfærd’’, fokus på kernestof i historie, udgave 1,

Udgivet: 2006

ISBN: 8-2 2006

Af Lars Andersen

Forlag: Gyldendal,

’’Fra socialstat til minimalstat’’ - En liberal strategi

Udgivet: 1993

ISBN: 68-1204-7

Af Anders Fogh Rasmussen

Forlag: Olesen Offset, Viborg

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 27 af 36

’’Velfærdsstaten i det moderne samfund - mellem individualisering og globalisering’’

Udgivet: 2000

ISBN 9-9

af Gregers Friisberg

Forlag: Colombus

’’Danmark Historie Samfund’’

Udgivet 1998

ISBN: 8-990-4

Af Ebbe Kühle

Forlag: Gyldendal.

’ Lige muligheder for alle’

Udgivet: 2009

ISBN: 8-990-4

Af Niels Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen,

Forlag: Syddansk universitetsforlag

13 løsninger for den danske velfærdstat

Udgivet: 2006

ISBN 4-112-9

af Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen,

Forlag: Syddansk universitetsforlag

Web sites

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18664/Samlet_sammenfatning_teknisk.pdf

https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:_0uhMWqb1koJ:trabjerg.mono.net/upl/9066/Velfrdsstaten

sudfordringer.doc+fordele+ved+den+selektive+model&hl=da&pid=bl&srcid=ADGEESj0ARKGsgcn5sAsqExZS

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 28 af 36

yBwLyLzpjqIJkZaWdXoIxrh-DCTz6UFwJxrwHBBhIsaLkEdkjerrMt9ysOxIuat_XQHGWuNDdO_wEzVR5sFMO-

phhpzwWQU0q3LumsnfKmaqT-Mp0xa&sig=AHIEtbQI_1H6tveBJoXlxeu6hYzBJkh7rA

http://vbn.aau.dk/files/93842/_6.pdf

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18664/Samlet_sammenfatning_teknisk.pdf

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18666/Analyse_2_hele_rapporten.pdf

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-anerkendte-arbejdsloeshedskasser-

1907/

http://www.leksikon.org/art.php?n=3342

http://www.olakademiet.dk/page.asp?pid=104&mid=4&sub=4&fid=

http://www.pladstilosalle.dk/baggrund/temaartikler/3.html

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-

1945/Socialreformen_af_1933

http://www.jak.dk/forening/blad07/z2-07_velfaerdsstaten.htm

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/efterloensreformsdebat-1998/

Film materiale

’Velfærd fra vugge til grav’ Dokumentar fra DR2, 2005, producerede af Cicerone i samarbejde med Dansk

AV Produktion. Nexus Kommunikation A/S.

Artikler

Politikken, 22. september 2004: ’’Velfærd. Kagen vokser. Men appetitten vokser endnu hurtigere’’; Birgitte

Hansen

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 29 af 36

Berlingske, 5. december 2011: ’’Så stor er forskellen på arbejde og kontanthjælp’’; Lars Erik Skovgaard

(http://www.b.dk/politiko/saa-stor-er-forskellen-paa-arbejde-og-kontanthjaelp)

Berlingske, 6. december 2011: ’’Højt lønnede vil betale for højere dagpenge’’; Rikke Brøndum og Ole Hall

Jyllandsposten, 1. februar 2009: ’’Skal piben have en anden lyd’’; Niels Peter

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 30 af 36

Vedlagte bilag

Bilag 1

- Antal modtager af overførselsindkomster i den erhvervsdygtige alder.

- Hvor mange skal i beskæftigelse?

Bilag 2

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18657/Hoering_kapitel4.pdf

Mere velfærd kræver mere arbejde. Arbejdsmarkedskommissionen, pressemøde

23. april 2008.

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 31 af 36

- Antal erhvervsaktive samt faldende arbejdsstyrke

Bilag 3

- Politiken, 22. september 2004: ”Velfærd. Kagen vokser. Men appetitten vokser endnu hurtigere”; Birgitte

Hansen

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18637/Kapitel_2.pdf

www.skoda.emu.dk

Bilag 4

- Udviklingen i den primær og samlede offentlige saldo

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18657/Hoering_kapitel4.pdf

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 33 af 36

Bilag 5

- Samlet budgetsaldo med og uden historisk vækst end i velfærdsservice og fritid.

Bilag 6

- Mere velfærd kræver mere arbejde. Arbejdsmarkedskommissionen, den 23. april, 2008.

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18657/Hoering_kapitel4.pdf

http://www.amkom.dk/aktiviteter/pressemoede-onsdag-den-23-april-2008.aspx

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 34 af 36

Bilag 7

- Fra vugge til grav

Vugge til grav Note: (uddrag fra analysenotat 15. December 2009, Cepos):

”DREAM-gruppen har for CEPOS beregnet, hvor meget en nyfødt, der kommer til

verden i 2009 gennem sit liv, vil trække på de offentlige finanser. Dvs. hvor meget

betaler den nyfødte gennem livet i skat og afgifter fraregnet de forskellige offentlige

ydelser, der modtages fra ”vugge til grav”(www.fm.dk).

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 35 af 36

Bilag 8

- Den samlede offentlige saldo ved levetidsindeksering og afskaffelse af efterlønnen for personer under 50 år

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18657/Hoering_kapitel4.pdf

Studieretningsprojekt 22. december 2011

Side 36 af 36

Bilag 9

- Udviklingen i bundskattesatsen ved år-for-år finansiering i forløbet med og uden historisk vækst i

velfærdsservice og fritid

Bilag 10

- - Morgen avisen Jyllandsposten, Niels Peter, 1 februar 2009

Bilag 11

- Belingske 6. december 2011:’’Højtlønnede vil betale for højere dagpenge’’; Rikke Brøndum og Ole

Hall

http://www.fm.dk/db/filarkiv/18657/Hoering_kapitel4.pdf