HHX 2. år
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 1 af 11
Indledning
Formålet med denne skriftlige opgave er at belyse den tyrkiske historie, ved at starte med
at beskrive det Osmanniske rige før dets sammenbrud i 1914. Derefter vil jeg foretage en
analyse af, hvad grundene til det gamle riges sammenbrud var og derefter beskrive det
moderne Tyrkiet. Til sidst vil jeg vurdere og beskrive, hvorfor sekularismen var så vigtig
for Atatürk, og hvad han forandrede ved Tyrkiet i forhold til det gamle rige.
Beskrivelse af det Osmanniske rige før 1914
Forhistorie
Tyrkerne dukkede op i Mellemøsten fra omkring 800-tallet. De kom fra det indre Asien,
hvor deres sprog stadig er vidt udbredt i lande som f.eks. Kasakhstan, Kirgisistan,
Usbekistan, Turkmenistan og Aserbajdsjan. De var på dette tidspunkt allerede muslimer,
og de arbejdede som lejesoldater for de forskellige fyrster i området. Efter en længere
periode tog de i flere tilfælde magten fra deres herre og oprettede selvstændige tyrkiske
stammer og kom længere vestpå i det 11. århundrede til det byzantinske Anatolien.
1
I løbet af det næste århundrede spredtes disse folk, kaldet tyrkerne, på den anatolske
højslette. Efterhånden blev tyrkerne også kaldet Seljukkerne til den mest dominerende
flertal i området og etablerede sig med hovedstad i Konya, i det såkaldte Rum-sultanat,
som ligger et par hundrede kilometer fra den nuværende hovedstad Ankara. Mongolske
invasioner fra øst truede den tyrkiske dominans i løbet af tallet, og på grund af
de mongolske angreb blev samfundene i Anatolien efterhånden splittet og var nu primær
præget af store grupper af nye immigranter, der kom rejsende fra forskellige områder fra
det indre Asien, som var blevet drevet vestpå af mongolerne. Anatolien tiltrak hele tiden
flere nye grupper af flygtninge fra det indre Asien, nomader, eventyrere og hovedsagligt
krigerfolk, som snart begyndte at slutte sig sammen om at erobre større områder af
Anatolien. Et af de grupper af krigerfolk, som kom til at få den største betydning og som
var kommet østfra var anført af Osman, som kom til at lægge navn til Osmannerriget.
2
1
Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side19-20.
2
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet: Side 12.
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 2 af 11
Osmanniske riges dannelse og erobring
I nutidens nordvestlige Tyrkiet tæt på grænsen til det daværende byzantinske rige ved byen
Bursa blev en ny stat, kaldet det osmanniske rige, i 1326 dannet under lederen Osman.
3
Osmannerne fortsatte deres pres vestover mod den byzantinske kejser, og i de følgende år
erobrede det Osmanniske imperiums hær resten af områderne i Anatolien.
Osmannerne krydsede i 1345 strædet ved Dardanellerne og erobrede Makedonien,
Bulgarien og det nordlige Grækenland. Den osmanniske hæres styrke og overlegenhed
blev især vist i slaget ved Kosovo i 1389, hvor den serbiske hær blev slået, og snart blev
osmannernes største mål at erobre områder i det østromerske kejserrige.
4
Det var først
under sultanen Fatih Mehmet, at osmannerne kunne erobre det byzantinske riges hovedstad
Konstantinopel og sætte deres ben i den østromerske kirkes største helligdom, Hagia Sofia
kirken. Byen blev erobret den 31. maj 1453 og fik det nye navn Istanbul, som blev centrum
og hovedstad for et nyt magtfuldt imperium – det osmanniske. Anden halvdel af det 15.
århundrede førte til flere erobringer fra osmannernes side. Resten af Grækenland, Bosnien,
Herzegovina og Albanien samtidig med, at tre af disse lande (Bosnien, Herzegovina og
Albanien) vælger at islamisere sig, hvor islam stadig har en vis dominans i disse lande,
som har været gældende lige siden. Herefter har osmannerne udstrakt det osmanniske rige
til det østlige Anatolien og det vestlige Iran og det førte til erobringer af vigtige
handelsruter fra øst til vest.
5
Osmannernes ekspansion fortsatte mod syd og vest. Store dele
af mellemøsten, det nordlige Afrika og hele det sydøstlige Europa blev erobret og kom
under osmannernes magt. Kalifatet blev overflyttet til Istanbul fra Cairo efter erobringen af
Egypten i 1517. Man kan sammenligne det daværende Kalifat med Paven, dvs. at kalifatet
var det øverste inden for Islam. Istanbul og det osmanniske rige var nu centrum for den
islamiske verden, selvom det ikke var alle muslimske lande, som accepterede det
osmanniske imperiums nye magt og status inden for islam.
6
I slutningen af 1600-tallet havde osmannerne skabt et verdensrige fra det vestlige
3
Tyrkiet – på vej gennem EU's nåleøje: Side 19
4
Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 19 og Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne
Tyrkiet: Side 12.
5
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet: Side 13 + billede på side 13
6
Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 20
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 3 af 11
Middelhav til Iran og fra Ukraine til Yemen. Riget var baseret på dygtige krigere og et
talent for at organisere erobringskolonierne med et daværende avanceret militær teknologi
som baserede på kanoner og geværer. Det osmanniske rige havde ikke nogen specielle
store konkurrenter før i slutningen af det 17. århundrede, hvor de europæiske magter havde
opnået en tilstrækkelighed til at kunne udfordre osmannerne militært.
Her kan du se, hvilke territorier det osmanniske rige havde erobret og i hvilke årstal det var i.
Den osmanniske ekspansion stoppes
De Europæiske lande var skræmte, da osmannerne i 1683 for sidste gang forsøgte at erobre
Wien. Med en otte uger lang krig og en kæmpe hær på 150.000 mand forsøgte osmannerne
at erobre en af de vigtigste europæiske hovedstæder, men det mislykkes og osmannerne
måtte for første gang trække sig tilbage som taber. Fra det tidspunkt af gik det kun tilbage
for det osmanniske imperium, som nåede sit største udstrækning i slutningen af det 17.
århundrede. Herefter begyndte en lang og pinefuld kamp, der til sidst endte med det
osmanniske imperiums opløsning efter 1. Verdenskrig.
7
7
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 14
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 4 af 11
Det Osmanniske riges sammenbrud
”Europas syge mand”
Efter nederlaget i Wien stod det osmanniske rige overfor en meget svær opgave, der til
sidst også endte med det Osmanniske rigets opløsning efter 1. Verdenskrig. Det
Osmanniske rige havde gradvist flere problemer end det tabte slag ved Wien, som fik det
Osmanniske imperium til at miste sin kraft. For det første kunne de nye sultaner ikke styre
det ”administrative”, så det Osmanniske rige blev ramt af nepotisme, korruption og
ineffektivitet, samtidig med at de lokale styrer i provinserne fik større magt. For det andet
sørgede sultanen ikke for at udvikle hæren, så den hele tiden var stærkere end de andres,
som også resulterede i, at osmannerne blev overhalet af europæerne. For det tredje var
sultanerne i det 17. århundrede ikke af samme format, som deres forfædre, dvs. de ikke var
så krigserfarne og mange af de nye sultaner var meget unge og blev dermed hurtig snydt.
For det fjerde, og måske det vigtigste punkt er, at det Osmanniske rige var præget af
politiske, sociale og økonomiske problemer, som gav sultanerne voksende problemer i takt
med at de europæiske stormagter var i gang med at gennemfør en modernisering, som
skulle komme til at ændre hele verden.
8
Var en magtfuld spiller
Selvom det Osmanniske rige førte en lang march mod afgrunden, forblev det Osmanniske
rige en magtfuld spiller i europæisk stormagtpolitik. Det Osmanniske imperium blev set
for at være meget anderledes kulturelt, og det udgjorde på sin vis en antitese til de
europæiske magter, og det politiske betragtede man som tilhørende europæisk. I Europa
talte man i 1800-tallet om ”Europas syge mand” og ikke ”Asiens syge mand”.
9
Det
Osmanniske rige indgik skiftevis alliancer med de europæiske stormagter, og udgjorde en
vigtig rolle i ”Det europæiske koncert” efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815. Mange
århundredes sammenblanding af stammer og civilisationer har gjort, at man i dag ikke kan
8
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 14-15
9
Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 21
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 5 af 11
finde ”en almindelig tyrk” uanset, hvor du rejser hen i Tyrkiet, vil man kunne se forskelligt
udseende tyrkere.
10
Moderniseringen af Tyrkiet
Opstarten
Det Osmanniske riges deltagelse i 1. Verdenskrig blev som sagt ikke speciel succesfuld.
Dog står slaget ved Gallipoli i 1915 som en triumf i alle tyrkers hukommelse. Her lykkedes
det den tyrkiske hær under ledelsen af en ung officer, Mustafa Kemal, at afvise en engelsk
besættelse af det vigtige stræde ved Dardanellerne. Mustafa Kemal fik navnet ”Frelseren
fra Gallipoli”.
11
Oktober 1918 var det slut med 1. Verdenskrig. Våbentilstanden blev
underskrevet i Mudros og det var hermed tilgængelig, at det Osmanniske imperium for
alvor var kapituleret. Sejrherrerne – England, Frankrig og Rusland – udarbejdede
fredsaftalen i Sevres den 10. august 1920 og delte det Osmanniske rige imellem sig.
Tyrkerne havde kun fået et lille område i den nordlige del af landet med Istanbul som
hovedstad. Grækerne havde fået områder omkring det sydvestlige Tyrkiet, Frankrig havde
fået Libanon og Syrien og englænderne havde etableret sig i Palæstina, Transjordanien og
Mesopotamien. Armenien og Kurdistan blev lovet deres uafhængighed.
12
Det moderne Tyrkiet fødes
Sevrestraktaten var stærkt ydmygende for tyrkerne. Det skabte frustrationer og vrede i den
tyrkiske befolkning og især blandt grupper af nationalister med Mustafa Kemal i spidsen,
at sultanen var ved at ”sælge” landet til de vestlige magter. Sultanen ses på dette tidspunkt,
som en korrupt forræder blandt nationalisterne.
13
Sevrestraktaten trådte dog aldrig i kraft,
da aftalens konsekvenser og Grækenlands erobring af Izmir i 1919 blev for meget, for den
nationalistiske modstandsbevægelse og gav dem vind i sejlene, som Mustafa Kemal havde
en væsentlig rolle i. Det var ham, der den 23. april 1920 fik overdraget både den politiske
og militære myndighed og blev dermed øverstbefalende for
10
Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 22
11
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 50
12
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 50
13
13
Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 25
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 6 af 11
de tyrkiske nationalister, som vandt krigen mod grækerne fra
14
Denne sejr
betød meget for Mustafa Kemal og generelt for hele Tyrkiets eksistens. Sultanen gik af den
1. november 1922, og dermed havde tyrkerne gode muligheder for nye fredforhandlinger.
De tyrkiske nationalister havde igen fået æren og stod med meget stærkere kort til at bryde
Sevrestraktaten. Resultatet blev Lausannetraktaten i 1923. I denne traktat anerkendes
Tyrkiets grænser som vi kender den i dag og hovedparten af indrømmelserne fra Sevres-
traktaten blev helt udelukket. I Lausanne-traktaten bliver man enige om, at der ikke er
nogen mulighed for en oprettelse af et selvstændigt Kurdistan, men at der vil blive et
selvstændigt Armenien. Lausanne var nu et monument for den tyrkiske nationalstat.
Allerede den 9. oktober 1923 var Ankara blevet udråbt som den nye hovedstad, og ville
dermed svække den gamle osmanniske hovedstad Istanbul. Ankara lå midt i Tyrkiet, så det
ville være meget lettere for Tyrkerne at forsvare deres hovedstad, og det ville være meget
svære for de europæiske lande at angribe Tyrkiets hovedstad, så det var ikke nogen svære
beslutning for Mustafa Kemal. Endelig blev Tyrkiet offentlig erklæret som republik den
29. oktober 1923, og Mustafa Kemal Atatürk blev landets første præsident. Den tyrkiske
republik var født, og det blev vigtigt for den at skabe en ny nationalistisk identitet, så de
ikke lavede de samme fejl, som det Osmanniske rige gjorde.
15
På dette billede kan du se Mustafa Kemal Atatürk holde en tale for den Tyrkiske befolkning.
14
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 50
15
Tyrkiet – på ved gennem EU’s nåleøje: Side 26 og Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne
Tyrkiet side 51
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 7 af 11
Hvordan adskilte det sig fra det gamle rige?
Tyrkiet som nationalstat
Moderniseringen og europæiseringen skete gennem små revolutioner som f.eks.
”kalenderevolutionen”, ”navnerevolutionen” og det arabiske alfabet afskaffes til fordel for
det latinske alfabet, og Atatürk gav efter oprettelsen af den tyrkiske republik alle tyrkere
stemmeret inklusiv kvinderne. Det var især sekulariseringstanken, som Mustafa Kemal
Atatürk og hans tilhængere havde i tankerne. Den nye republik skulle ikke have noget med
islam at gøre dvs. at politik og religion ikke skulle blandes sammen og religionen skulle
være en privatsag mente Kemal Atatürk. Søndag blev nu fridag i stedet for fredag og alle
spor af den islamistiske lov skulle fjernes. De islamistiske uddannelser blev erstattet af
sekulariserede og vestlige prægede uddannelser. Det nye Tyrkiet skulle bygge på
europæiske principper og adskille sig markant fra det gamle osmanniske rige
16
. Som
Mustafa Kemal Atatürk sagde, citat: ”Der er ikke nogen civilisation; civilisation betyder
europæisk civilisation, og den må importeres med både dens roser og dens toner.”
17
Mustafa Kemals Atatürk formål var helt klart at fjerne alle tegn og spor fra deres
osmanniske fortid.
Demokrati
Udviklingen af demokratiet, som afgjort var en del af den europæiske civilisation og derfor
skulle den også være en del af den tyrkiske civilisation. Men civilisationen foregik ikke så
hurtigt som den gjorde i Europa og Tyrkiet kom bagud på mange måder. Tyrkiet var indtil
1945 et et-partiregime styret af det Det Republikanske Folkeparti (CHP), som var stiftet af
Mustafa Kemal Atatürk. I flere perioder havde der været forsøg på at indføre
flerpartisystemet med Atatürks vilje til at forsøge på at komme de kritiske problemer til
livs og for at nærmere sig mere vestens demokrati. De andre partier ønskede en
fuldstændig tilbagevending til det islamistiske styre, som var et uacceptabelt krav for
16
Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 32-33 og Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det
Moderne Tyrkiet side 55
17
Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 32
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 8 af 11
kemalisterne, hvilket medførte at Det Republikanske Folkeparti fortsat var det eneste
parti.
18
Først efter afslutningen på 2. Verdenskrig betød en ændring af den tyrkiske
demokrati og den 7. januar 1946 blev flerpartisystemet indført med dannelsen af Det
Demokratiske Parti (DP). Det første frie valg i Tyrkiets historie blev afholdt den 14. maj
1950, hvor Det Demokratiske Parti kom til magten, og Tyrkiet fik for første gang et andet
parti end CHP som regering.
19
Det Demokratiske Parti lovede den tyrkiske befolkning en
demokratisering på det religiøse område. Dette løfte blev opfattet som et angreb mod
sekulariseringstanken, som hele den tyrkiske republik baserede på. Det Demokratiske Parti
blev mere og mere præget af korruption og magtmisbrug, hvilket var grunden til at der var
et militærkup den 27. maj 1960 i Tyrkiet. Militærets opgave var at forhindre, at Det
Demokratiske Parti skulle starte et nyt et-parti diktatur, som gik stik modsat af Atatürks arv
og kemalismens traditioner. Resultatet blev, at der kom en ny grundlov med påbud om
politisk pluralisme, og mærkeligt nok fik militæret en stor rolle i og ved dannelsen af Det
Nationale Råd efter militær kuppet, hvori præsidenten, de øverste sikkerhedsrådgivere og
militærets øverste ledere fik plads.
20
Dette er et billede af den tyrkiske republiks nationalflag.
Tyrkiet og omverdenen
Tyrkiets forhold til de andre nationer er helt klart bestemt af dets geografi og beliggenhed.
Tyrkiet er en bro mellem Europa og Asien, men først og fremmest er det en barriere for
forbindelsen imellem Middelhavet og Rusland. Ruslands uopnåelige drømmemål, hvad
enten det har været zarer eller generalsekretærer, så har de altid villet styre udsejlingen fra
18
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 55
19
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 55
20
Mellem øst og vest: Fra Osmannerriget til det Moderne Tyrkiet side 56
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 9 af 11
Sortehavet, men uden held.
21
For at Tyrkiet kunne bevare deres uafhængighed har tyrkiske
herskere om det så var sultaner eller præsidenter altid måtte alliere sig med de magter som
altid var imod Rusland. Gennem hele 1800-tallet allierede Tyrkiet sig med Storbritannien
og Frankrig, men i de første år af 1900-taller allierede englænderne og franskmændene sig
med russerne, som gjorde at tyrkerne støttede sig til Tyskland og tabte 1. Verdenskrig.
Tyrkiet og Atatürk var heldig, at den russiske revolution var på højkant efter 1.
Verdenskrig og det russiske Zar imperium gik i opløsning og den russiske kommunisme
startede. På grund af revolutionen var Sovjetunion svag, mens Atatürk dannede det
moderne Tyrkiet, så de kunne bevare deres selvstændighed og få deres nye republik op at
køre.
22
Det lykkedes for Tyrkiet i 1930’erne både at holde sig gode venner med Nazi-
Tyskland, som var Tyrkiets største import- og eksportpartner og holde sig gode venner
med englænderne, hvor de to lande indgik en bistandsaftale, som holdte under hele krigen.
Men efter 2. Verdenskrig var det slut med alliancefreden imellem USA, England, Frankrig
og Sovjetunionen, så Tyrkiet måtte vælge hvilken side de skulle stå ved i den kolde krig og
selvfølgelig blev det sammen med Sovjetunionens modstandere. Tyrkiets meldte sig også
ind i NATO den 18. februar 1952 og erklærede dermed offentligt sin alliance med
Sovjetunionens modstandere.
Hvorfor var sekularismen så vigtig for Atatürk?
Grunden til at sekulariseringen, eller som Atatürk sagde moderniseringen eller
europæiseringen, var så vigtig for Mustafa Kemal Atatürk, var fordi han mente, at hvis
man skulle udvikle et lands demokrati og civilisation, var det vigtigt at holde religion og
politik adskilt. Da Mustafa Kemal Atatürk så, hvor godt det gik for lande som USA,
Frankrig og England, som havde en sekularistisk stat, valgte Kemal Atatürk at ændre hele
det Tyrkiske samfund, som var baseret på islamistiske traditioner og lave det mere
europæiseret. Han ændrede bl.a. alfabetet til latinske bogstaver, som før i tiden var arabisk,
han ændrede kalenderen efter europæisk tid og indførte efternavne efter europæiske
normer.
23
Det var helt klart Mustafa Kemal Atatürk hensigt at fjerne alle spor fra den
21
Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 33
22
Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 34
23
Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 31
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 10 af 11
osmanniske politik og indføre demokratiske love, som afspejlede meget til den europæiske.
Grunden til at Kemal Atatürk gjorde alt, hvad han kunne for at starte et nyt og moderne
Tyrkiet, som lignede meget Europa var, fordi han mente at det var den eneste mulighed for
at Tyrkiet igen kunne blive et imperium. Da de europæiske lande havde så stor succes med
sekulariseringen, og da tyrkerne allerede havde afprøvet den muslimske stat og var blevet
”besejret”, kunne Mustafa Kemal Atatürk kun se den sekulariserede stat som den eneste
mulighed for et fremtidig Tyrkisk Imperium på størrelse med det osmanniske imperium.
24
Konklusion
Efter at have beskrevet Tyrkiets fortid med det Osmanniske riges opstart og sammenbrud,
har jeg analyseret og beskrevet det moderne Tyrkiet. Efter at have analyseret det moderne
Tyrkiet, er jeg kommet frem til den konklusion, at det er lykkedes Mustafa Kemal Atatürk
at modernisere Tyrkiet og gør det til en sekularistisk stat. Tyrkiets betragtes i dag, som det
mest vestlige muslimske land med medlemskab i NATO, hvor de har NATOs næststørste
stående hær. Tyrkiet arbejder stadig på forhandlinger om medlemskab i EU, og selvom de
stadig har en lang vej til at være et ”europæisk” land, så er Tyrkiet godt på vej, og det går
ikke længe, før Tyrkiet er blevet det land, som Mustafa Kemal Atatürk altid drømte om.
24
Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten: Side 31
HH2B
Dansk/Samtidshistorieopgave
________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________Side 11 af 11
Litteratur- og kildefortegnelse
Bøger:
Møller-Sørensen, Jesper og Boel, Erik: Tyrkiet – på vej gennem EU's nåleøje. Gyldendal,
2005.
Mørch, Søren: Tyrkiet – Mellem Europa og Mellemøsten. Systime A/S, 1992.
Jeppesen, Lene og Seeberg, Peter: Mellem øst og vest - Fra Osmannerriget til det moderne
Tyrkiet. AKA-PRINT A/S, 1998.
Mango, Andrew: Tyrkerne – Arven efter Atatürk. Roskilde Universitetsforlag, 2004.
Internetkilder:
Faktalinket: ”Tyrkiet og EU”. http://www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/tyrj/tyrkhele. 6.
marts 2008.
Wikipedia: ”Osmannerriget”. http://da.wikipedia.org/wiki/Osmannerriget. 5. februar 2010.