Side 1 af 2
At være dansker
Danskhed! Rødgrød med fløde. Flæskesteg, kartofler og hygge! Det er den uskrevne
definition på danskheden. Eller er det? For danskheden er jo et abstrakt begreb, der ikke har
én decideret betydning, men tværtimod uendelig mange. Eo ipso er begrebet udenfor manges
fatteevne, hvilket gør det interessant at gå bag om begrebet og undersøge, hvad danskhed
egentlig er.
I prosadigtet ”Dette er danskerloven” (skrevet af Maja Lee Langvad (2003) og udgivet i digt-
og prosasamlingen "Find Holger Danske" (2006)) ses den danske identitet som noget
enestående og uopnåeligt. Her fremgår kravene til danskheden, som noget end ikke danskere
selv kan opfylde. Via en ironisk og barsk tone problematiseres, hvor langt man skal gå for at
være dansker, og hvornår man er dansker nok, før man er dansk.
”Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi…”(linje 1). Man behøver blot, at læse den første
del af den første linje i teksten, for at begribe, at teksten er en 2. persons fortæller i singularis
og skrevet i præsens. Dette bevirker, at digtet henvendes direkte til læseren og derved opnås
en større effekt og pointe. Det er samtidig den samme gentagende sætning, der fremkommer i
starten af hver af digtets 10 linjer: ”Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi…”. Denne
gentagelses umiddelbare formål er, at linjens pointe fastslås, at man på ingen måde skal tro, at
man er dansker! Dette er uanset om man er født i Danmark (linje 1), taler sproget perfekt
(linje 2) eller føler sig dansk (linje 10). Maja Lee Langvad ser gentagelsesstrategien som
noget, der skaber absurditet og humor i en tekst
1
, hvilket også er tilfældet her.
Som man læser digtet, bliver der løbende forklaret, hvornår man ikke er en dansker. Dette
skaber et håb eller forventning hos læseren om en afsluttende linje, der endelig definerer,
hvornår man så er dansker. Men dette håb bliver dog aldrig en realitet. Ironien skinner
tydeligt igennem hele digtet, idet de krav, der stilles for at være en dansker, er så uopnåelige
og indviklet, at end ikke danskerne selv formår at opfylde dem fuldstændigt. Dermed
fremsætter Maja Lee Langvad, at ingen kan være fuldkommen dansk, hvilket må betyde, at
danskheden er borte! Digtet er henvendt til de snæversynede personer, som ikke har nogen
accept og tolerance overfor individer med anden etnisk baggrund. Dette er noget som Maja
1
Fangel, Gitte. ”Fra pære til banan – interview med forfatter Maja Lee Langvad” side 2, sidste linje
Side 2 af 2
Lee Langvad har erfaret fra samfundets brutalitet, eftersom hun selv er født koreaner og
adoptivbarn
2
. Digtet er derfor samfundskritiserende.
Der er derudover en form for kronologi i digtet, idet den forrige linjes krav om at være
dansker, erstattes af et større krav, som i højere grad er uopnåelig end det tidligere. F.eks. er
det let, at være født i Danmark, men det kræver mere, at kunne snakke flydende dansk osv.
Vi ved udefra overskriften ”Dette er danskerloven” at der er tale om en form for lov og
dermed en form for krav. Altså vil det sige, at efter hver linje bliver disse krave for at være
dansker større og større; man skal altså udover, at bo i Danmark, også respektere de danske
love. Men det er ikke nok, for udover det, skal man også være dansk statsborger, og bo i
Danmark, og… osv.
Når man læser digtets overskrift, kan man umiddelbart associere dette til Sandemoses
”Janteloven”, idet overskriften ”Danskerloven” både i udtalelse og skriftsprog minder om
”Janteloven”. Derudover kan disse to love sammenlignes ved, at der i begge love er anvendt
gentagelser med samme begyndelse: ”Du skal ikke tro, at…”. De har samtidig begge samme
opsætning, med 10 linjer, som i øvrigt minder om Biblens 10 bud.
Altså formår Maja Lee Langvad i sit blot ti linjer lange ironiske digt at vise signifikansen
ved diversiteten i det yndige land Danmark. Trods det negative og barske sproglige præg er
budskabet i digtet klart positivt og retorisk: At man ikke skal forkaste den nuancerede
rigdom, som landet besidder! Digtet er formidlet smukt poetisk, hvilket er blandt de mange
grunde til, at Maja Lee Langvad fremstår i dag, blandt de centrale digtere i det senmoderne
samfund.
2
Fangel, Gitte. ”Fra pære til banan – interview med forfatter Maja Lee Langvad” side 1 første afsnit