Analyse af Anne Franks dagbog

Danskopgaven 2013

Anne Franks Dagbog

Med fokus på Axel Honneths anerkendelsesteori

Danskopgaven 2013

Side 2

Indholdsfortegnelse

Indledning………………………………………………………………..3

Resume…………………………………………………………………..3

Redegørelse for Honneths anerkendelsesteori………………………….4

Privatsfæren…………………………………………………………4

Den retslige sfære………………………………………….………..5

Den solidariske sfære………………………………………….…….5

Anne Franks skriveteknik……....…………………………………….…6

Karakteristik af Anne Frank…………………………………………..…7

Konklusion………………………………………………………….…..11

Litteraturliste……………………………………………………………11

Danskopgaven 2013

Side 3

Indledning

Har anerkendelse nogen form for betydning for det enkelte menneske? Og er anerkendelse en

nødvendighed for individet?

Anne Franks Dagbog er skrevet af Anne Frank og fortæller om hendes kamp for at overleve i

Baghuset med de 7 andre medlemmer fra familien Frank, Van Daan og manden Dussel gennem

Anden Verdenskrig i Holland.

Jeg har valgt at starte med at redegøre for Axel Honneths anerkendelsesteori. Herefter vil jeg

komme ind på Anne Franks skriveteknik og karakteristik af Anne med fokus på anerkendelse.

Resume

Anne Franks Dagbog er en dagbog ført af Anne Frank fra den 12. Juni 1942.

Den 5. Juli 1942 flygter familien Frank til deres skjulested i Otto Franks (faderens) kontorbygning,

efter Margot Frank (søsteren) har fået en indkaldelse fra SS

, hvilket for jøderne betød

koncentrationslejre og ensomme celler

Frank-familien går under jorden sammen med familien Van Daan og senere tandlægen Fritz Pfeffer

(Dussel). Her følger vi hendes liv under jorden og kontroverserne med hendes familie samt Van

Daan og Dussel. Frank-familien og Van Daan får hjælp af Kugler, Kleiman, Miep, og Bep Voskuijl

til at skjule sig, og de hjælper også med at hente mad til familierne samt låne en masse bøger på

biblioteket til dem.

Her prøver Anne Frank optimistisk at holde modet oppe gennem de utallige bombninger af

Amsterdam. I mens hører de om flere og flere af deres jødiske venner, der bliver fanget.

Efter ca. 1 ½ år opstår et intimt venskab mellem Peter Van Daan og Anne Frank, hvilket hjælper

Anne gennem den indespærrede tid i Baghuset.

Den sidste gang Anne Frank skriver i sin dagbog er den 1. August 1944. Tre dage efter kommer SS-

Oberstscharführer Karl Joseff Silberbauer sammen med tre frivillige hollændere fra Grüne Polizei

Den Store Danske: en nazistisk organisation, som særlig korps til beskyttelse af Hitler og NSDAP-ledelsen.

(http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_

1933_-_1949/SS)

Anne Franks dagbog s. 30

Danskopgaven 2013

Side 4

og anholder de otte, der er gået under jorden, samt de to hjælpere, Victor Kugler og Johannes

Kleiman. Miep Gies og Elisabeth (Bep) Voskuijl går fri.

Anne Frank døde af tyfus i vinteren 1944-45.

Otto Frank var den eneste overlevende og valgte senere i flere omgange at opfylde Annes ønske om

en roman om historien i Baghuset.

Redegørelse for Honneths anerkendelsesteori

Sociologen Axel Honneth har udarbejdet en anerkendelsesteori i forhold til identitetsdannelsen, der

arbejder i tre sfærer. Hver af de tre anerkendelsessfærer er essentielle for identitetsdannelsen, da den

påvirker ens syn på sig selv (se eksempel fra fodnote 5).

Privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære

. Hver af disse arbejder med hver sit

forhold til individet og bidrager til individets identitetsdannelse. I privatsfæren arbejdes med

kærligheden til individet via familie og venner. Den retslige sfære arbejder med rettigheder til det

enkelte individ, og til sidst arbejder den solidariske sfære med anerkendelse i form af fællesskaber

o. lign.

Privatsfæren

Privatsfæren/kærligheden er en meget vigtig del af individet, da kærligheden er essentiel for at

træde ind i et nyt forhold med et andet menneske. Denne anerkendelsessfære er vigtig for Honneth,

da individet erkender, at forholdet mellem disse to parter er et afhængighedsforhold. Altså vil det

sige, at individet lærer at begge parter har brug for hinanden i forholdet. Individet kan iagttage sine

værdier og holdninger blive modtaget og derefter anerkendt.

Ifølge Honneth

er det privatsfæren, der gør individet i stand til at udtrykke sig og se sig selv som et

selvstændigt individ, der kan deltage i fællesskaber i samfundet.

Kærligheden bevirker, at individet vedligeholder den grundlæggende selvtillid, samt er kærligheden

til barnet en essentiel faktor for dets grundlæggende psykologiske sikkerhed og et senere

succesfuldt møde med resten af samfundet.

Kamp om anerkendelse. Willig, Rasmus: I: 50 Samfundstænkere

Kamp om anerkendelse. Willig, Rasmus: I: 50 Samfundstænkere, s. 681

Danskopgaven 2013

Side 5

Den retslige sfære

Den anden form for anerkendelse findes gennem retssystemet. Denne form for anerkendelse

bevirker, at individet kan tage selvstændige beslutninger og handlinger. Gennem

menneskerettigheder gør det individet i stand til at se sig selv som et ligeværdigt medlem af

samfundet som alle andre. At være indehaver af disse rettigheder er ens betydende med selvrespekt,

og dermed er individet bevidst om sig selv som en moralsk person, der kan lade sin stemme blive

hørt i samfundet.

Altså sikrer anerkendelsen i form af rettigheder individets muligheder for autonomi.

Alt dette er dog ikke ensbetydende med, at en person uden rettigheder ikke kan have selvrespekt,

men derimod er det krævet, at personen anses som at autonomt individ, hvis den højeste form for

selvrespekt skal nås.

Anerkendelse via den retslige sfære er en afgørende faktor for, at alle i samfundet skal se sig som

ligeværdige.

Den solidariske sfære

Den sidste form for anerkendelse findes gennem anerkendelsen fra grupper, fællesskaber og

generelt samfundet. I gruppen bliver individet gennem engagement og deltagelse anerkendt for sine

evner, færdigheder og egenskaber. Det betyder, at individet er en del af gruppens solidaritet og er

med til fællesskabets organisering. Værdsættelsen ud fra evt. særlige præstationer udløser den tredje

form for selverkendelse, hvilket er værdsættelsen af sig selv som en del af et solidarisk fællesskab.

Anerkendelse fra den solidariske sfære er en central faktor for, at alle individer skal se hinanden

som ligemænd, hvis tilgangen til værdier er ens.

Idéen om det gode liv, er afhængig af om alle tre ting; selvagtelse, selvtillid og selvværdsættelse, er

blevet en del af individet. Hvis tilfældet er, at én af disse ovenstående ikke er blevet opfyldt, er der

tale om uligevægt mellem anerkendelsessfærerne.

Hvis individet ikke anerkendes, er det i risiko for at miste det positive forhold til sig selv.

”Det er svært at opretholde en opfattelse af sig selv som respektabel, hvis man hele tiden får at vide

man ikke er det.”

Hvis individet ikke opnår én eller flere af disse former for anerkendelse, som f.eks. ved voldtægt i

privatsfæren, diskrimination i den retlige sfære eller ydmygelse og krænkelse i den solidariske

Sociologi ABC s. 59

Danskopgaven 2013

Side 6

sfære, vil individet lede efter anerkendelse andetstedsfra i submiljøer. Anerkendelse i submiljøer

kan være i grupper med samme interesser og/eller værdier som individet selv. For eksempel en

gruppe som skinheads, som Rasmus Willig selv påpeger

eller lignende.

I forhold til Anne Frank kan vi hurtigt koble det til jødeforfølgelse under Anden Verdenskrig.

Først og fremmest kigger vi på den retslige sfære. Her havde jøder ikke de samme rettigheder som

resten af befolkningen

fx:

 Offentligt ansatte jøder blev afskediget fra deres arbejde

 Jøder blev adskilt fra ikke-jøder

 Jøder måtte ikke opholde sig på gaden fra klokken otte om aftenen til klokken seks om

morgenen

 Jøder måtte ikke dyrke nogen form for sport offentligt

Og meget andet.

Her ser vi allerede uligevægt i anerkendelsessfærerne ved den store diskrimination af jøder.

Herudover blev jøderne også ekskluderet fra allerede eksisterende fællesskaber som bogklubber,

fodboldklubber el. lign. Efterhånden gennem Anden Verdenskrig blev den resterende befolkning

vendt mere og mere mod jøderne

, og derfor begyndte jøderne langsomt at blive udelukket for

fællesskaber og set som udskud

. Derudover betød de færre rettigheder for jøderne, at den enkelte

blev tvunget til fx at skifte skole el.lign., og blev på den måde udelukket fra fællesskaber.

Generelt blev jøderne ikke anerkendt for noget, eftersom de var jøder, og dermed blev jødernes

selvagtelse og selvværd ikke opbygget optimalt. Derved var fx familien Frank i stor uligevægt i

anerkendelsessfærerne, hvor de kun havde deres kærlighed tilbage til hinanden. Det vil jeg komme

ind på i karakteristikken af Anne Frank.

Anne Franks skriveteknik

Det interessante ved Anne Franks skriveteknik er, at Anne rettede i sin dagbog og tilføjede

kommentarer senere, eftersom hun stræbte efter at få dagbogen udgivet en dag. Dette bevirker, at vi

ikke hundrede procent kan stole på de ting, hun skrev.

Kamp om anerkendelse. Willig, Rasmus: I: 50 Samfundstænkere

Anne Franks Verden + Anne Franks Dagbog s. 19

S. 316 i Anne Franks Dagbog

S. 59, 62, 90,91 i Anne Franks Verden

Danskopgaven 2013

Side 7

Anne Franks Dagbog er som bekendt blevet skrevet af Anne Frank i gennem Anden Verdenskrig.

På et tidspunkt hørte hun i en radioudsendelse fra Radio Oranje

, at alle dagbøger og andre

vidnesbyrd omkring de hollandske folks lidelser gennem krigen skulle samles ind og offentliggøres

efter krigen. Derfor ændrede Anne sin skrivestil ved at rette og tilføje i dagbogen. Det kan man se

på side 71, hvor hun senere har tilføjet et tekststykke til den 2. november 1942, hvor hun før

opstemt har skrevet, at hun snart tror hun får sin menstruation. Her skriver hun blandt andet i

tilføjelsen:

”Sådan ville jeg aldrig kunne skrive mere. Nu, hvor jeg halvandet år senere sidder og læser i min

dagbog igen, bliver jeg forbavset over den unge uskyldige pige, jeg var engang.”

Disse rettelser og tilføjelser bevirker, at vi ikke ved, om vi kommer fuldstændig ind under huden på

Anne Frank, og måske påvirker vores forståelse af dagbogen, da vi ikke kan vide, om hun har

undladt afsnit, og hvor mange rettelser hun har lavet. Altså skriver hun i sin dagbog i den hensigt, at

bogen på et tidspunkt vil blive læst af andre. Derfor kan Anne have undladt at skrive sine rigtige

tanker og følelser og måske have skrevet andre ting, der ikke nødvendigvis var sande, eftersom hun

ikke ville blive set i et forkert lys. Derudover er der også det, at Anne omskrev sine tanker efter

hukommelsen. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at Anne har kunnet huske alle de ting, hun har

omskrevet, helt optimalt, og derfor kan de være blevet misvisende.

Altså ved vi ikke rigtig, om vi kan stole på hendes beretning fuldt ud.

Derudover er det også en subjektiv synsvinkel, da det er en dagbog. Anne har set alt fra sin

synsvinkel og har ikke skrevet det ud fra en objektiv fortæller, hvilket betyder, at det ikke

nødvendigvis er sådan den pågældende situationen har set ud for de andre medlemmer i Baghuset.

For eksempel på side 59, hvor hun beskriver, hvordan fru Van Daan lægger an på hr. Frank.

Vi ved ikke, om fru Van Daan faktisk lagde an på hr. Frank på det tidspunkt. Dette er sådan Anne

opfattede det, og det er derfor ikke et faktum, at fru Van Daan lagde an på hr. Frank.

Karakteristik af Anne Frank

Det interessante ved karakteristikken af Anne Frank er, at Anne følte sig meget alene og uønsket,

hvilket betød, at hun ikke fik anerkendelse fra sin familie. Af den grund måtte hun finde

anerkendelse andetstedsfra for at finde sin identitet, og derfor valgte hun at gå til Peter Van Daan.

Hollandsk radiostation der sendte fra London

Danskopgaven 2013

Side 8

Anne Frank var jøde. Det betød, at efterhånden Anden Verdenskrig skred frem, blev hendes

rettigheder hurtigt indskrænket

Anne Frank, som jøde, blev ikke anerkendt som ligemand til resten af samfundets borgere, da hun

var af en anden religiøs overbevisning. Alle jøder blev diskrimineret i Tyskbesatte dele af Europa

samt lande, der var under tysk indflydelse

. Altså i takt med at jøderne, inklusive Anne Frank, fik

indskrænket deres rettigheder, kom de mere og mere i uligevægt i anerkendelsessfærerne. Dette

betød for Anne Frank, at hendes selvtillid, selvværd og selvagtelse efterhånden blev mindre og

mindre. Derudover betød de indskrænkede rettigheder, at jøder ikke kunne være en del af

fællesskaber mere. For Anne betød det, at hun blev tvunget til at gå ud af skolen og blev så optaget

på det Jødiske Gymnasium

. Det vil sige, at allerede her, blev Anne Frank udelukket fra

fællesskaber og diskrimineret af samfundet. Som skrevet ovenover, er det ikke ens betydende med,

at man ikke har noget selvværd, selvtillid eller selvagtelse, bare fordi nogle af

anerkendelsessfærerne ikke er opfyldt tilstrækkeligt. Dog kan vi se, at Anne Frank har lavt selvværd

på side 16 i Anne Franks Dagbog. Hun skriver;

”For sådan en som mig er det en underlig fornemmelse at skrive i en dagbog. Det skyldes ikke kun,

at jeg aldrig har skrevet før, men også, at jeg ikke kan forestille mig, at der senere vil være nogen,

hverken mig selv eller nogen anden, der vil være interesseret i en trettenårig skolepiges

udgydelser.”

I dette citat fra dagbogen kan vi tydeligt se, at hun har lavt selvværd, da hun føler, hun er

ubetydelig. Eftersom hun er bandlyst fra nærmest alle ting

, kan hun have svært ved at forestille

sig, at der er nogen der vil være interesseret i hende og hendes historier efter krigen eller samtidig

med krigen. Dette skriver hun også senere i dagbogen

, hvor hun sætter spørgsmålstegn ved, om

det nogensinde vil blive normalt for dem igen. Om folk nogensinde vil lade vær med at

diskriminere dem mere.

Efterhånden i dagbogen beskriver Anne Frank meget følelsen af at blive svigtet. Hun føler, at hun

bliver svigtet af især sin mor

, der simpelthen ikke kan forstå hende, og her vælger hun at

Anne Franks Verden s. 90, 91, 108, 110,

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland

_1933_-_1949/Holocaust

Anne Franks Dagbog s. 18

Anne Franks Dagbog side 19

Anne Franks Dagbog s. 156;

”Jeg kan slet ikke forestille mig, at verden nogensinde vil blive normal for os. Jeg taler ganske vist om ”efter krigen”;

men så er det som om jeg taler om et luftkastel, noget der aldrig vil blive til virkelighed.”

Bl.a. Anne Franks Dagbog s. 51, 61

Danskopgaven 2013

Side 9

nedskrive sine mindre kærlige tanker omkring sin mor, da hun ikke vil gøre hende så ked af det;

”Jeg vil gerne spare hende for den sorg, det ville volde hende.”

Den første anerkendelsessfære, altså kærligheden, har Anne intakt, da den kommer fra familien.

Dog føler hun gennem ca. det første år af bogen meget alene og svigtet af sin mor

, hvorimod Anne

nærmest forguder sin far

. Dette svigt fra moren, samt farens skuffelser en gang i mellem

bevirker, at Anne føler sig ”så forladt, jeg er omgivet af en stor tomhed.”

Alt dette betyder, at

Anne ikke føler hun kan fortælle nogen, hvordan hun har det, og det bringer karakteristikken over

på den første anerkendelsessfære – kærlighed.

Anne Frank har en mor, far og søster, og som familie elsker de hende selvfølgelig. Det kan vi se på

side 299 fra Anne Franks Dagbog, hvor Otto Frank selv fortæller, hvordan de har elsket og altid

været der for hende gennem hendes liv. Dog beskriver Anne meget i sin dagbog, hvor dum andre

synes hun er

. Disse episoder beskriver Anne, som om hele familien eller enkelte medlemmer fra

familien synes, hun er uønsket, og dermed bliver Anne ikke anerkendt for de værdier og holdninger

hun har i familien. Herudover befinder Anne sig i midten af puberteten, hvor hun skal til at finde sin

identitet, hvilket betyder, at Annes følelser om at være alene bliver forstærket. Dette bevirker, at

Anne lukker sig inde i sig selv, som hun beskriver på side 117 (se fodnote 22). Anne laver to sider

af sig selv. Den lette og den tunge side af sig selv

. Annes lette side af sig selv, bruger hun for at

beskytte sig selv. Dette betyder, at Anne putter en facade op, som agerer respektløs, humoristisk og

glad hele tiden. Hun er bange for at vise den tunge del af sig selv, den sande del af Anne Frank, for

”Jeg er bange for, at de vil gøre nar ad mig, finde mig latterlig og sentimental, ikke tage mig

alvorlig.”

. Denne lette side er stærk nok til at høre på kritik, mens den tunge side af Anne, som

hun selv beskriver som smukkere og bedre side

er for svag til at høre kritik.

Roser på jorden – en biografi om Anne Frank af Carol Ann Lee – s. 275.

Anne Franks Dagbog til side ca. 170-171

Anne Franks Dagbog bl.a. s. 51, 100, 136

Anne Franks Dagbog bla. side 81

Anne Franks Dagbog s. 81

Anne Franks Dagbog s. 48; ”For et par aftener siden kom det på tale, at jeg faktisk var meget dum..” og

s. 39; ”Men i eftermiddags, da jeg ville skrive noget om på mors indkøbsliste, fordi hendes skrift er så utydelig, forbød

hun mig at gøre det. Igen fik jeg en skrap overhaling, og hele familien blandede sig i det.

s. 117; ”Men jeg kan faktisk godt se, at det går bedre, når jeg hykler lidt i stedet for at holde fast i min gamle vane med

at sige min mening lige ud til alle og enhver (skønt ingen nogensinde spørger efter min mening eller tillægger den

nogen betydning)

Anne Franks Dagbog s. 351 og frem

Anne Franks Dagbog s. 351

Danskopgaven 2013

Side 10

Som bekendt, skrevet ovenover i redegørelsen for anerkendelsesteorien, når man ikke får

anerkendelse for én af de tre anerkendelsessfære, søger man den andetsteds fra. Anne har ikke rigtig

på noget tidspunkt mulighed for at søge anerkendelse andetsteds fra. Ingen af beboerne i Baghuset

må gå udenfor, og dermed har Anne ikke noget andet valg end at søge til folk, hun ikke normalt

snakker med og har et forhold til. Her vælger hun derfor at gå til Peter Van Daan, som hun ikke har

vist den største interesse for før. Efterhånden som disse to individer langsomt begynder at snakke

sammen, finder Anne ud af, at Peter har det ligesom hende

. De to parter begynder at snakke

fortroligt, og dermed viser Anne den tunge del af sig selv, og Peter lytter til hendes problemer med

resten af medlemmerne i Baghuset. Dette betyder, at Anne får den første form for anerkendelse igen

– kærlighed via sit venskab til Peter. Efterhånden udvikler det sig til kærtegn og kys mellem Anne

og Peter. Denne intimitet bruger hun til at klamre sig til Peter. Det vil sige, at de kærtegn og kys de

giver hinanden bliver brugt til at holde ekstra godt fast omkring den kærlighed, de begge to desperat

har brug for. Efterhånden som Anne er blevet mere og mere desperat efter en form for kærlighed fra

sine omgivelser, danner hun en form for illusion af Peter som ikke nødvendigvis er rigtig, men

vælger at se bort fra den rigtige Peter, som hun senere ser i et andet lys

. Alt dette erkender hun

selv til sidst i bogen på side 346;

”Jeg havde skabt mig et drømmebillede af ham, så ham som en stille, følsom og sød dreng, der

havde behov for kærlighed og venskab! Jeg længtes efter et levende menneske, jeg kunne sige alting

til. Jeg ville gerne have en ven, som kunne hjælpe mig på vej igen…. Da jeg endelig havde vundet

hans venskab, udvikledes det sig af sig selv til intimiteter, der nu ved nærmere eftersyn forekommer

mig uhørte.”

Eftersom dette er den eneste form for anerkendelse som Anne samt Peter oplever (forældrene elsker

dem, men udtrykker det ikke

), begynder Anne at længtes efter Peters anerkendelse og omvendt.

Anne klamrer sig til denne anerkendelse for ikke at miste den, hvilket vi kan se ved alle de tanker

hun har nedskrevet igennem dagbogen om Peter

. Begge påstår, at der ingen følelser er indblandet

Anne Franks Dagbog s. 205; ”Peter har et stort mindreværdskompleks. Han synes for eksempel altid, at han er så

dum, og at vi er så kloge.”

Anne Franks Dagbog s. 340; ”Han har ikke nogen religion, taler med foragt om Jesus Kristus, bander og misbruger

Guds navn,; selv om jeg ikke er ortodoks, gør det mig ondt, hver gang jeg mærker, hvor forladt, hvor hånlig, hvor

ynkelig han er.”

På s. 299 i Anne Franks Dagbog fortæller faderen om, at han og moderen elsker hende og støtter hende igennem

livet, men igennem dagbogen skriver Anne om hvor meget i sær moderen har svigtet hende i gennem livet. Kig evt. på

fodnote 16.

Anne Franks Dagbog bl.a. side 229 og 254

Danskopgaven 2013

Side 11

hos nogen af dem

, men det er en hårfin grænse mellem den intime form for kærlighed og den

venskabelige kærlighed mellem dem, eftersom de begge mangler alle tre former for anerkendelse og

derfor stræber efter at få det største udbytte ud af forholdet mellem hinanden

Herefter da Anne indser dette, trækker hun sig igen tilbage til den lette side af sig selv og prøver at

holde afstand til forholdet til Peter, da intimiteten mellem dem skræmmer hende

, og hun finder ud

af, at hun bare er interesseret i et venskab mellem hende og Peter.

Anne Franks Dagbog s. 292

Anne fortæller om forholdet til Peter på side 346;

”Jeg begik én stor fejl: jeg brugte intimitet som middel til at komme ham nærmere, og derved eliminerede jeg alle

andre muligheder for venskab. Han hungrer efter kærlighed og for hver dag der går, holde han mere og mere af mig,

det kan jeg tydeligt mærke.”

Anne Franks Dagbog s. 346+347

Danskopgaven 2013

Side 12

Konklusion

Til sidst kan vi konkludere, at Anne havde et meget stort behov for anerkendelse. Anne Franks

retslige anerkendelsessfære manglede meget anerkendelse, da jødernes rettigheder blev ved med at

blive indskrænket samt alle disse love imod jøder forhindrede dem i at deltage i de eksisterende

bogklubber, fodboldklubber samt skoler. Dermed blev Anne Frank også tvunget til at starte på en

ny skole, hvilket betyder at den solidariske sfære, der består af anerkendelse fra fællesskaber og

grupper, også led tab af disse love. Da Anne Frank flyttede ind i Baghuset, begyndte kampen for

anerkendelse i privatsfæren. Forældrene elskede Anne, men udtrykte det ikke, og derfor valgte hun

at gå til Peter, som efterhånden gav hende denne anerkendelse for hendes meninger og holdninger.

Eftersom det er en dagbog, er det blevet skrevet subjektivt, hvilke betyder, at vi ikke helt kan stole

på de beretninger, hun har skrevet. Derudover har Anne Frank også rettet i dagbogen, da hun

stræbte på at få den udgivet en dag.

Danskopgaven 2013

Side 13

Litteraturliste

Primær litteratur:

Frank, Anne: Anne Franks Dagbog. 4. udg. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2006. (Bog)

Sekundær litteratur:

SS. Udgivet af Den Store Danske.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Sch

weiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1933_-_1949/SS - Besøgt d. (Internet)

Holocaust. Udgivet af Den Store Danske.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Sch

weiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1933_-_1949/SS - Besøgt d. (Internet)

Lee, Carol Ann: Roser på jorden , en biografi om Anne Frank. 1. udg. Rosinante Forlag A/S, 1999.

(Bog)

The Anne Frank House, Holland: Anne Franks Verden. 1. udg. Maaholms Forlag, Denmark, 2004.

(Bog)

Kamp om anerkendelse. Willig, Rasmus: I: 50 Samfundstænkere. 1. udg. Gyldendal, 2009. side

679-686. (Afsnit i bog)

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC. 2. udg. Columbus, 2012. (Bog)