Arktisk sikkerhedspolitik

Arktisk

sikkerhedspolitik

Indhold

Indledning ...................................................................................................................................................... 2

Problemformulering ...................................................................................................................................... 2

Redegørelse ................................................................................................................................................... 3

Analyse af Per Stig Møller og Uffe Ellemann Jensens udtalelser ................................................................. 6

Diskussion ..................................................................................................................................................... 9

Konklusion .................................................................................................................................................. 11

Litteraturliste ............................................................................................................................................... 12

Bøger ........................................................................................................................................................... 12

Bilag ............................................................................................................................................................ 14

Ellemann: Styrk forsvaret i Arktis ................................................................................................................... 14

Per Stig: Indkald til nyt Ilulissat-møde ............................................................................................................ 14

Indledning

For hvert år bliver det isdækkede område omkring Arktis mindre.. Når isen forsvinder åbnes der for

nye muligheder i et område, som ikke før har været ejet af nogen, blandt andet råstofudvinding og

nye sejlruter. Derfor er der mange lande som er interesseret i området, dette kommer til udtryk i

Arktisk Råd

, hvor det ikke længere kun er de arktiske stater som deltager, men mange andre

nationer som f. eks. Kina og Storbritannien er med som observatører

. Den danske regering har i

2014 fastsat et krav på områder i Arktis som Canada og Rusland også forventes at fremsætte krav

på, disse områder grænser blandt andet op til Rusland, kan det tages som en provokation fra dansk

side?

Den øgede interesse skaber også spændinger mellem de Arktiske kyststater, f. eks. har Danmark og

Canada kæmpet om den lille Hans ø i flere år, de er dog blevet enige om at tage sagen igennem

FN.

Når så store områder bliver tilgængelige, hvad sker der så? Vil det splitte før allierede nationer,

eller vil man kunne finde en fredelig løsning? Hvorfor er landendes regeringer så interesserede i et

stykke hav som er dækket af is? I denne opgave vil jeg arbejde ud fra følgende problemformulering:

Problemformulering

Redegør for den strategiske og sikkerhedspolitiske vigtighed af Arktis og hvorledes Danmark

hævder sin suverænitet.

Analyser kildekritisk Uffe Ellemann Jensen og Per Stig Møller udtalelser omkring styrkelsen af

sikkerhedstyrkerne i Arktis

Diskutér betydningen af en militær oprustning i området omkring Arktis, og plausibiliteten af en

væbnet konflikt i forbindelse med delingen af Arktis. Vurdér slutteligt om Arktis

sikkerhedspolitiske rolle har ændret sig siden afslutningen på den kolde krig.

En organisation bestående af de 8 lande som har interesseområder i de arktiske områder.

Arktisk råd, http://da.wikipedia.org/wiki/Arktisk_R%C3%A5d (besøgt: )

Tornbjerg, Jesper, Dansk-canadisk strid føres med flag og flasker, http://politiken.dk/indland/ECE82831/dansk-

canadisk-strid-om-oe-foeres-med-flag-og-flasker/ (besøgt: )

Redegørelse

Mange lande er interesseret i det arktiske område, især de nationer som har kyststrækning mod

Arktis. Men udover dem er Kina især meget interesseret. Især i sejlruterne gennem det Arktiske

ocean. I sommeren 2012 sejlede fragtskibet Xue Long fra Kina til Island over nordøstpassagen, og

derfra forsøgte den at sejle hjem via nordpolen til Kina, dette lykkedes dog ikke, grundet svær

pakis

. Men Xue Long eller snedragen som den hedder på dansk, var ikke det første skib til at

krydse nordøstpassagen. I september 2010 sejlede det danske fragtskib, Nordic Barents, med 41.000

tons jernmalm fra Kirkenes i Norge til Kina over Nordøstpassagen. Rederiet som ejer Nordic

Barents, hedder Nordic bulk carriers og rederiets chef forklarede efterfølgende at fragtskibet havde

sparet 17 sejldage og brændstof for 550.000 dollar. Den assistance skibet fik fra russiske isbrydere

kostede nogenlunde det samme, som det ville koste at passere Suez-kanalen

. Dette kunne kun lade

sig gøre på grund af klimaforandringerne, som har gjort det muligt at sejle steder, hvor det ikke før

har været muligt.

Også Nordvestpassagen er blevet passeret af danske fragtskibe, i 2008 sejlede fragtskibet Peter

Faber ovenom Canada, da den skulle fra Taiwan til Newfoundland på Canadas østkyst. På den

måde sparede skibet 4200 sømil og 15 dages sejlads.

Det er ikke bare sejlruterne de arktiske nationer er interesserede i, også de råstoffer som ligger

under havbunden er attraktive. Især olie og gas forekomsterne vil de arktiske nationer gerne have fat

i. Det er estimeret at der findes 24 milliarder tønder olie i den arktiske undergrund.

Under den kolde krig var Arktisk den hurtigste vej mellem USA og Sovjet, så det var den vej

missilerne ville have fløjet. Når Arktis tør op, bliver der også tøet op for nye veje mellem USA og

Rusland. Indtil for et år siden havde dette ikke været et problem, men Ruslands forhold til resten af

verdenen er ikke godt efter annekteringen af Krim.

Breum, Martin, Når isen forsvinder, (Gylling, 2013) Gyldendal: P. 68

Breum, 2013: P. 264

Breum, 2013: P. 262

Bartel, Christian, Shell vil fortsætte olieboringer i Arktis, http://ing.dk/artikel/shell-vil-fortsaette-olieboringer-i-arktis-

173827 ()

Taagholt, Jørgen et al., Grønland i et sikkerhedspolitisk perspektiv, (København, 1999) Den nye sikkerhed,

Atlantsammenslutningen: P. 11

Når trafikken øges i de arktiske områder er der også behov for større kontrol, og redningsmandskab.

Især i de arktiske områder er man bange for skibskatastrofer, da der er risiko for påsejling af

isbjerge.

Derudover har alle fem lande som ligger op mod Arktis, militære styrker til at hævde deres

suverænitet. Danmark har udover slædepatruljen Sirius også overvågningsfly og

inspektionsfaretøjer

. Siriuspatruljen sætter hvert år tre slædehold af ved den nordlige grænse af

Grønland og derfra rejser de tilbage til Danneborg, som er deres base. Det er en rejse på ca. 2300km.

Dermed hævder de Danmarks suverænitet i Nordgrønland

. Op til flere gange hver sommer flyver

et dansk overvågningsfly fra flyvebasen i Ålborg til nordpolen og tilbage igen. Undervejs

mellemlander den i Reykjavik, Kangerlussuaq og Thule Air Base. Mens flyet flyver igennem Baffin

bugten på Grønlands vestkyst, tjekker det også efter illegal fiskeri.

De danske flådefaretøjer

hævder den danske suverænitet omkring Grønlands østkyst. Arktis er et af det danske forsvars

fokuspunkter, og der vil derfor blive investeret i mere materiel, blandt andet er det danske forsvar i

gang med at udskifte deres helikoptere til SEAHAWK

modellen og der er blevet bestilt et nyt

inspektionsfartøj, samtidig har regeringen sat en analyse i gang, som skal klarlægge om der skal

mere materiel til Grønland

Danmark er ikke det eneste land som opruster. Rusland undersøger mulighederne for en ny

flådebase i Arktis og har lavet en militærenhed kun beregnet til suverænitets håndhævelse i Arktis.

Samtidig har de flyttet deres atomdrevne ubåde, missilkrydsere og hangarskib til Arktis

Det danske krav, på store dele af Arktis inklusiv selve Nordpolen, er en del af den proces som

foregår i FN

lige nu. Alle fem lande er blevet bedt om at indleverer hver deres krav på Arktis,

Rapport uden forfatter, Udenrigsministeriet, Kongeriget Danmarks strategi for Arktis ,

http://canada.um.dk/da/~/media/Canada/Documents/Other/Arktis_Rapport_DA.pdf

(besøgt: )

tjenesten ved slædepatruljen Sirius,

http://www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/uddannelser/Pages/Elite_Siriuspatruljen_i_soevaernet_Udsendelse.aspx

(besøgt: )

Breum, 2013: PP. 7-18

En helikopter model bygget af US Navy, den har blandt andet bedre rækkevidde end de gamle helikoptere

(forsvarets nye helikopter MH-60R Seahawk

http://krigeren.dk/forsvarets-nye-helikopter-mh-60r-seahawk-info-

billeder-og-video/ (besøgt ))

Opgaver i Arktis og Nordatlanten, http://www.fmn.dk/videnom/Pages/OpgaveriArktisogNordatlanten.aspx (besøgt:

)

Kruse, Simon, Rusland varsler ny oprustning i Arktis, http://www.b.dk/globalt/rusland-varsler-ny-oprustning-i-arktis

(besøgt: )

Forenede nationer, sammenslutning af 193 nationer

dette vil så blive behandlet i FN’s kontinentalsokkeldirektiv og der vil blive taget en beslutning

omkring grænsedragning

i 2008 skrev alle fem lande under på en erklæring i Ilulissat. I erklæringen står at alle krav på Arktis

skal gå gennem FN. Den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller havde arrangeret

konferencen, som er den eneste bindende aftale der er blevet indgået mellem the Arctic Five

1617

Arctic five blev dannet for at skabe et bedre samarbejde mellem de arktiske kyststater. Ifølge Martin

Breum var det dog også en mulighed for at sikre Danmarks egne interesser i Arktis, at der blev taget

initiativ til disse forhandlinger.

Det eneste andet møde som er fundet sted mellem the Arctic Five var i Canada. Det var dette møde

som daværende udenrigsminister Lene Espersen ikke dukkede op til, og som senere var med til at

koste hende formandsposten i det Konservative Folkeparti.

Under mødet fremsatte USA et forslag

om at nedlægge Arctic Five og i stedet tage sagerne i Arktisk råd. Dette blev der enighed om.

Breum, 2013: PP. 38-43

Arctic Five er en sammenslutning af de fem lande hvis grænser ligger op mod Arktis, altså Grønland, Canada, USA,

Rusland og Norge.

Breum, 2013: PP 31-33

Elleman, Uffe, ”Arctic 5” - et dansk initiativ som ikke må smides på gulvet,

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2010/03/31/%E2%80%9Darctic-5%E2%80%9D-%E2%80%93-et-dansk-

initiativ-som-ikke-ma-tabes-pa-gulvet/ (besøgt: )

Analyse af Per Stig Møller og Uffe Ellemann Jensens

udtalelser

Bilag 1 og 2

Den 5. januar 2015 udgav KNR, Grønlands radio, to artikler. Den ene fortæller, at Per Stig Møller

mener, at den danske regering bør tage initiativ til et nyt Ilulissat møde - altså et møde mellem de

fem arktiske kyststater også kaldet Arctic Five. Den anden handler om Uffe Elleman Jensens

udtalelser om, at det danske forsvar skal styrkes omkring Arktis, hvis der skal være hold i

regeringens krav. Udtalelserne kommer på et tidspunkt hvor regeringen har sat en undersøgelse i

gang, som skal klarlægge om der er brug for mere militær omkring Grønland.

Per Stig Møller var udenrigsminister mellem 2001 og 2010. I dette erhverv arrangerede han mødet i

Ilulissat mellem the Arctic five. Han er derudover medlem af det Konservative Folkeparti

. Han sad

i regeringen sammen med Uffe Ellemann Jensen, da Uffe Ellemann Jensen var udenrigsminister fra

1982-93

. Ellemann Jensen er tidligere formand for Venstre. Under Ellemann Jensens tid som

udenrigsminister førte Danmark en aktivistisk udenrigspolitik hvor vi brugte militæret i forbindelse

med konflikter i Europa og andre steder i verden.

”Rigsfællesskabet bør markant opruste militært i Arktis, hvis andre lande skal se Danmark og

Grønland som en seriøs stormagt

” udtaler Ellemann Jensen til DR. Han mener at de styrker vi har

i og omkring Grønland til suverænitetshævdelse er for få og for gamle. Han mener ikke at flere

soldater og flådefartøjer vil føre til kamphandlinger. Tvært imod vil det skræmme de andre lande

væk, ”så ingen føler sig fristet til at gå på eventyr” som han selv siger.

Per Stig Møller går i en anden retning. Han opfordrer den danske regering til at samle de fem lande

bag Ilulissat-erklæringen igen. På dette møde ville man, ifølge Per Stig Møller, kunne holde

hinanden op på de aftaler som blev indgået om f. eks. fred og opbygning af redningstjenester. Per

Stig Møller mener ikke at disse problemer kan løses i Arktisk råd, da der er flere organisationer og

Per Stig Møller, http://da.wikipedia.org/wiki/Per_Stig_M%C3%B8ller (besøgt: )

Uffe Ellemann Jensen, http://da.wikipedia.org/wiki/Uffe_Ellemann-Jensen (besøgt )

Petersen, Robert, Forsvaret og den ’aktivistiske’ udenrigspolitik, http://www.information.dk/143217 (besøgt: 04-02-

2015)

Bilag 1

lande uden kyster op mod Arktis som deltager, og dette er med til at fjerne fokus fra de problemer

som kyststaterne har med f.eks. redningsopgaver og kystvagter.

Per Stig Møller var som sagt med til at samle landende til Ilulissat mødet, og han kan derfor godt

have et ønske om at det han har skabt skal blive stort. Som han ser det, er det bedst hvis Danmark

sørger for at sidde for bordenden i en diskussion mellem de fem arktiske kystnationer. Hvis der sker

en væbnet konflikt, eller bare en militær oprustning i og omkring Arktis vil Ilulissat-erklæringen

blive set som en fiasko og dermed vil hans arbejde med at danne Arctic Five også være en fiasko.

Det er vigtigt at bemærke at Uffe Ellemann ikke er imod Arctic Five, han skrev i marts 2010 om

hvor vigtigt det var ikke ”at tabe initiativet på gulvet”

, Han mener bare at vi i første omgang skal

sørge for at beskytte vores suverænitet med mere militær, men sagtens også kan prøve at starte

Arctic five op igen.

Under Uffe Ellemann Jensen førte Danmark, som sagt, en aktivistisk udenrigspolitik, hvilket vi

stadig gør. For at kunne gøre dette skal man have et stærkt militær, da militæret er grundstenene for

en sådan udenrigspolitik. Denne udtalelse er ikke den eneste som Uffe Ellemann er kommet med

omkring oprustning af det danske militær, i marts 2014 udtalte han sig til DR omkring muligheden

for genoprettelse af Bornholms værn, som forsvar mod Rusland

. Uffe Ellemann har også på flere

forskellige tidspunkter udtalt sig om Ruslands manglende respekt over for de vestlige lande, f. eks. i

2008 hvor han i sin blog på Berlingskes hjemmeside skriver ” Problemet med Rusland er ikke så

meget, at nogle generaler er begyndt på de gamle julelege … Det er symptomer på den mærkelige

blanding af usikkerhed, frygt og manglende respekt for Vesten”

Uffe Ellemann har altså altid haft

en skarp tone over for Rusland.

Begge kilder er fra den samme medievirksomhed som sender fjernsyn i Grønland. Samtidig er

begge artikler sekundære, da de beskriver et interview som er blevet lavet til DR. KNR, som

virksomheden hedder, er eget af det grønlandske selvstyre. KNR er dermed nødsaget til at arbejde

objektivt med de udtalelser som der er blevet givet.

Ellemann, Uffe, Arctic 5 – et dansk initiativ som ikke må tabes på gulvet”

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2010/03/31/%E2%80%9Darctic-5%E2%80%9D-%E2%80%93-et-dansk-

initiativ-som-ikke-ma-tabes-pa-gulvet/ (besøgt: )

Eilsøe, Lis, Militæret skal være klar til indsats i Østersøen,

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Bornholm/2014/03/18/102706.htm

(besøgt )

Uffe Ellemann, Problemet med Rusland… http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2008/08/04/problemet-med-

rusland/ (citeret: )

Disse to kilder kan bruges til at beskrive situationen i de arktiske områder og hvordan politikerne er

uenige i hvordan denne magtkamp skal løses. Det viser også hvor vigtigt Arktis er for Danmark, når

to tidligere udenrigsministre kommenterer på sagen. De opstiller desuden de diplomatiske metoder

der kan bruges i denne sag, om det er samling af lande til konferencer eller militær oprustning for at

holde folk væk fra ens områder.

Diskussion

I det forhenværende afsnit blev det klargjort at der er dyb uenighed om hvordan Danmark skal

agerer i de Arktiske områder. Om hvorvidt vi skal danne the Arctic Five igen eller øge vores

militære tilstedeværelse. Lige nu opruster alle fem lande, inklusive Danmark, under dække af at det

er til redningsaktioner. Især Rusland opruster og bygger som sagt en ny flådebase i det nordlige

Sibirien. Men det er værd at huske at alle lande stadig er enige om at fordelingen af Arktis skal

foregå fredeligt.

En militær oprustning er ikke nødvendigvis dårlig, der vil for det første være mere mandskab til at

redde de skibe som har problemer. Og der vil være flere både, helikoptere og fly til at finde skibene.

En øget tilstedeværelse i Arktis kan også skade det miljø som er omkring Arktis. Hvis der sker en

optrapning af konflikten om Arktis, vil de fem kyststater sende militær ud mod Nordpolen. Dette vil

føre til en øget trafik i nogle meget sårbare områder, hvor dyre og fugle livet allerede er trængte. En

konfliktoptrapning k også fører til spændinger mellem allierede. Danmarks krav overlapper

Canadas krav på Nordpolen og man kan derfor risikerer i ekstreme tilfælde er der vil være

uoverensstemmelser mellem Danmark og Canada, som der var med Hans Ø.

I første omgang kan det danske krav på Arktis ses som en del af den aftale som er blevet indgået

med FN, om at de tager beslutningen om hvor grænserne i Arktis skal gå. Kravet kan dog også ses

som en provokation over for Rusland, da det danske krav ville trække en grænse tæt op af Rusland.

Provokationen vil ikke fører til nogen stor diplomatisk krise alene, men hvis FN godkender det

danske krav, vil russerne ikke være tilfredse.

I dag er verdens lande samlede i verdensorganisationer som FN. I FN bliver konflikter mellem

lande løst på demokratiskvis, uden krigshandlinger. Hvis der sker en optrapning og der er tegn på at

der er en væbnet konflikt i Arktis på vej, vil FN træde til med det samme og stoppe den ved at

samle landende og indlede fredforhandlinger, men FN arbejder helst på at nå til en løsning før en

eventuel konflikt. I den seneste tid har Rusland dog været aggressive og ignoreret FN’s formaninger,

da Rusland indtog Krim-halvøen og derfor er flere eksperter også bange for at Rusland ikke vil

godtage en ugunstig grænsedragning, foretaget af FN. En væbnet konflikt vil derfor være mest

sandsynlig, hvis den er med Rusland på den ene side og de fire andre kyststater på den anden. Dette

vil Rusland være bange for at gøre, da de fire nationer til sammen er Rusland overlegen. Selvom de

fem arktiske lande skrev under på Ilulissat-erklæringen i 2008, hvor de lover hinanden at løse

delingen af Arktis på en fredelig måde, vil dette ikke stoppe eventuelle aggressioner, da der kun

blev skrevet under mellem disse fem lande og der dermed ikke er andre nationer som vil blande sig.

Sandsynligheden for en væbnet konflikt er dog lille, da landende er bundet sammen i alliancer og

risikoen for at tabe en evt. væbnet konflikt vil være for stor. Der kan dog forekomme små

sammenstød, hvor to krigsskibe holder hinanden i skak, eller et militærfly som flyver igennem

andres luftrum.

For andre lande er Arktis også meget vigtigt, Arktis nedsmeltning er åbningen til nye bådruter.

Mange lande bland andet Kina ville arbejde hårdt for at der ikke sker krigshandlinger i dette område,

så deres skibe stadig kan sejle igennem og på den måde spare tid og penge. Hvis der kommer en

krig, vil dette ikke kunne lade sig gøre, eller være for farligt.

Siden den kolde krigs afslutning er store dele af Arktis blevet isfrit, dette betyder at Arktis ikke

længere bare er et sted hvor raketterne flyver over, men et område hvor der rent faktisk kan foregå

krigshandlinger i. Derudover er verden i dag meget afhængig af olie, og hvis olieselskaberne

begynder at borer efter olie i Arktis, vil der være en kamp om at få fat i disse boringer, da olien er

vigtig ved et krigsudbrud, hvilket er det parterne gør sig klar til. Også nordvest og nordøst -

passagen er vigtige at have kontrol over, da det er den nye vej mellem Asien og Europa. Arktis er

altså blevet meget vigtigere siden slutningen af den Kolde krig. Og hvis der skulle udbryde en ny

storkris, som den kolde krig, er der ingen tvivl om at Arktis kommer til at spille en rolle.

Konklusion

Når disse store områder, som Arktis er, bliver brugelige, ser mange nationer nogle muligheder for at

udnytte dette til deres eget bedste. Kyststaterne ser en mulighed for udvindelse af olie og andre

naturressourcer som kan give dem penge i kassen. Og et muligt herredømme over vigtige

handelsruter, disse lande prøver at få en så stor bid af Arktis som muligt. Lande som ser en

mulighed i området, men ikke ligger i nærheden, f. eks. Kina. Ser en mulighed for at skabe en ny og

hurtigere handelsrute.

Der er altså mange forskellige meninger om hvordan Arktis skal bruges og deles, og dette skaber

selvfølgelig konflikter. I dag har vi FN til at løse sådanne konflikter og sandsynligheden for reguler

krig er derfor lille, da næsten hele verden vil stå bag de lande som er blevet angrebet. Dette ingen af

de fem lande risikerer. Selvom der sandsynligvis ikke udbryder krig, er der en større risiko for

sammenstød og diplomatiske kriser, landende imellem.

Per Stig Møllers og Uffe Ellemann Jensens udtalelser, viser hvordan der er mange meninger om

hvordan den danske regering skal håndterer eventuelle problemer i Arktis. De beskriver også

hvordan de begge er bange for at Rusland er blevet en for stor magt, som Per Stig Møller siger ”Så

er der jo altså også opstået en krise, som gør, at man kan frygte en militarisering af området.

Rusland opruster i hvert fald i sine egne områder.”

Der er altså en generel frygt for hvad Rusland

kunne finde på at gøre, især efter Rusland annekterede Krim og undlod at reagere på vestens

henstillinger.

Indtil nu er grænse spekulationerne foregået roligt, igennem FN. Indtil videre har Danmark og

Rusland udgivet deres krav, Norge, Canada og USA er stadig i gang med at undersøge hvor meget

de kan kræve. Der er en risiko for at russerne vil se det danske krav som en provokation. Dette vil

ikke alene fører til nogen krise, men hvis FN godtager det danske krav, er russerne ikke tilfredse.

Bilag 2

Litteraturliste

Bøger

Augustesen, Rasmus og Hansen, Kriser, Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre,

(Frederiksberg, 2013) Frydenlund, 1. udgave, 2. oplag

Breum, Martin, Når isen forsvinder, (Gylling, 2013) Gyldendal. 2. rev. Udgave, 1. oplag

Taagholt, Jørgen og Claus Hansen, Jens, Grønland i et sikkerhedspolitisk perspektiv, (København,

1999) Den nye sikkerhed, Atlantsammenslutningen.

Artikler

Bartel, Christian, Shell vil fortsætte olieboringer i Arktis, http://ing.dk/artikel/shell-vil-fortsaette-

olieboringer-i-arktis-173827 (besøgt: )

Eilsøe, Lis, Militæret skal være klar til indsats i Østersøen,

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Bornholm/2014/03/18/102706.htm (besøgt )

Elleman, Uffe, ”Arctic 5” - et dansk initiativ som ikke må smides på gulvet,

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2010/03/31/%E2%80%9Darctic-5%E2%80%9D-

%E2%80%93-et-dansk-initiativ-som-ikke-ma-tabes-pa-gulvet/ (besøgt: )

Petersen, Robert, Forsvaret og den ’aktivistiske’ udenrigspolitik, http://www.information.dk/143217

(besøgt: )

Uffe Ellemann, Problemet med Rusland…

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2008/08/04/problemet-med-rusland/ (citeret: )

Kruse, Simon, Rusland varsler ny oprustning i Arktis, http://www.b.dk/globalt/rusland-varsler-ny-

oprustning-i-arktis (besøgt: )

Tornbjerg, Jesper, Dansk-canadisk strid føres med flag og flasker,

http://politiken.dk/indland/ECE82831/dansk-canadisk-strid-om-oe-foeres-med-flag-og-flasker/

(besøgt: )

Hjemmesider

Arktisk råd, http://da.wikipedia.org/wiki/Arktisk_R%C3%A5d (besøgt: )

forsvarets nye helikopter MH-60R Seahawk http://krigeren.dk/forsvarets-nye-helikopter-mh-60r-

seahawk-info-billeder-og-video/ (besøgt: )

Opgaver i Arktis og Nordatlanten,

http://www.fmn.dk/videnom/Pages/OpgaveriArktisogNordatlanten.aspx (besøgt: )

Per Stig Møller, http://da.wikipedia.org/wiki/Per_Stig_M%C3%B8ller (besøgt: )

tjenesten ved slædepatruljen Sirius,

http://www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/uddannelser/Pages/Elite_Siriuspatruljen_i_soevaernet_U

dsendelse.aspx (besøgt: )

Uffe Ellemann Jensen, http://da.wikipedia.org/wiki/Uffe_Ellemann-Jensen (besøgt )

Rapporter

Rahbek-Jensen, Jon, Salling Larsen, Esben og Vedby Rasmussen, Mikkel, Forsvaret i Arktis –

suverænitet, samarbejde og sikkerhed, http://cms.polsci.ku.dk/pdf/pub/forsvaret_i_arktis.pdf , 2012

Københavns Universitet (besøgt: )

Wang, Nils, sikkerhedspolitik i Arktis – en ligning med mange ubekendte,

http://www.atlant.dk/media/4498/sikpol_jan_2012.pdf , 2012, Atlantsammenslutningen, (besøgt:

)

uden forfatter, Udenrigsministeriet, Kongeriget Danmarks strategi for Arktis ,

http://canada.um.dk/da/~/media/Canada/Documents/Other/Arktis_Rapport_DA.pdf (besøgt: 03-02-

2015)

Bilag

Bilag 1

Ellemann: Styrk forsvaret i Arktis

Bilag 2

Per Stig: Indkald til nyt Ilulissat-

møde