Ung i 1960-70’erne
STX 1.g
STX 1.g
1.z
Opgaveformulering:
Opgaveformulering er skrevet med henblik på en tværfaglig synsvinkel
- Redegør for den økonomiske højkonjunktur i Danmark i 1960’erne.
- Analyser Ivan Malinovskis digt “Benzinhjertet” (1963) med fokus på forbrugerkultur
og eksistens samt digtets anvendelse af sproglige virkemidler.
- Diskuter med inddragelse af historisk kildemateriale hvordan digtet forholder sig til
den forbrugerkultur som kendetegnede ungdomslivet i 1960’erne.
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Målet med opgaven…………………………….………………………………...3
1.2 Præsentation af opgaveformulering…………………………….………………3
2. Den økonomiske højkonjunktur i Danmark i 1960’erne
2.1 Den økonomiske højkonjunkturs start…………………………….……………3
2.2 Industriproduktionen…………………………….……………………………...3
2.3 Teenageres forbrugerkultur…………………………….……………………….4
2.4 Reklame for Toms Yankie-Bar (1955) …………………………….……………4
3. Analyse af Ivan Malinovskis digt “Benzinhjertet” (1963)
3.1 Redegørelse…………………………….…………………………….…….…….5
3.2 Sproglige virkemidler i Benzinhjertet…………………………….…………..5-6
3.3 Fortolkning…………………………….………….…….………………………..6
4. Kildekritik af Scooterpigen – Artikel i Billed-Bladet (1962)
4.1 Præsentation af kilden…………………………….……………………………..7
4.2 Analyse af kildens indhold…………………………….………………………7-8
4.3 Vurdering af kildens brugbarhed…………………………….………………….8
5. Diskussion Benzinhjertet og Scooterpigen
5.1 Indhold i min diskussion…………………………….…………………………..8
5.2 Holdninger og synsvinkler i Benzinhjertet og Scooterpigen…………………..9
6. Konklusion
6.1 Svar på min problemformulering…………………………….………………..10
7. Litteraturliste
7.1 Internatmateriale …………………………….………………………………...11
8. Bilag
8.1 Bilag 1: Reklame: Toms Yankie-Bar i Billed-Bladet, november 1955…….....11
8.2 Bilag 2: Benzinhjertet (Ivan Malinovski, (1963)……………………………...12
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
3
Indledning:
Målet med opgaven er, at jeg kommer til at arbejde med et centralt fagligt emne, hvor
jeg inddrager faglig teori og metode. Jeg kommer også til at træne udarbejdelsen af
større skriftlige opgaver, hvor der lægges vægt på, hvordan jeg indholdsmæssigt, og
sprogligt har fremstillet et sagsforhold, og hvordan jeg har struktureret opgaven.
I denne opgave vil jeg komme ind under overfladen på ungdomskulturen i 1960-
70’erne. Jeg vil redegøre for den økonomiske højkonjunktur i Danmark i 1960’erne.
Billed-Bladet reklamerede i november 1955 for Toms Yankie-Bar. Reklamens emne
omhandler amerikanisering, hvilket er en passende del under højkonjunkturen i
Danmark. ”Benzinhjertet” (1963) skrevet af Ivan Malinovskis, er et digt der
underbygger mit emne godt, som jeg vil analysere og gå i dybden med. Jeg vil diskutere
med inddragelse af ”Scooterpigen”, som er en artikel, der blev bragt i Billed-Bladet i
1962, hvordan digtet forholder sig til den forbrugerkultur, som kendetegnede
ungdomslivet i 1960’erne. Til sidst vil jeg lave en konklusion på min overordnede
problemformulering.
Den økonomiske højkonjunktur i Danmark i 1960’erne
Den økonomiske højkonjunkturs start:
I 1958 kom den økonomiske højkonjunktur til Danmark. Førhen havde Danmark i 1950-
1957 en bagtropsplacering i den økonomiske udvikling. I perioden 1958-70 næsten
fordobledes den gennemsnitlige årlige vækstrate. Danmark fik sin gennemsnitlige årlige
vækstrate op på hele 5%, og derved kom Danmark frem i det internationale førerfelt.
I slutningen af 1950’erne begyndte industriproduktionen at tage over. Den
internationale højkonjunktur skabte et enormt forbrug, hvilket gjorde
industriproduktionen til en let, billig og hurtig måde at producere varer på. I starten af
1960’erne overhalede industrieksporten landrugseksporten. I efterkrigstiden havde
landrugseksporten succes, men da de vesteuropæiske lande fik genopbygget deres egne
landbrugsproduktioner, kunne de ikke følge med industrieksporten. I takt med at der
kom flere arbejdspladser i byerne pga. fabrikker, flyttede de unge fra landsbyerne og
ind til de store provinsbyer. Her var der også mulighed for en videregåede uddannelse.
1
1
Højkonjunkturen 1958-73: http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-
velfaerdsstat-/hoejkonjunkturen-1958-73/ (31. maj 2014)
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
4
Teenagers forbrugerkultur:
Begrebet teenager stammer fra engelsk, hvor netop tallene fra 13 til 19 ender på "teen".
Efter 2. Verdenskrig blev teenagerne til en forbrugergruppe. Dog var det først i
1960’erne, de unge for alvor begyndte at løsrive sig deres forældres normer og idealer.
De unge begyndte at definere sig selv ud fra bl.a. musik og udseende. Reklamerne
bugnede med tøj og skønhedsprodukter til de unge! Der var økonomisk vækst i
Danmark, så de unge fik penge til rådighed. Der var fokus på de unge, hvilket kunne ses i
reklamer, bladene og butikkerne. I bladene var der hjælp til de unge, der var forvirrede
over tiden som teenager, som ikke kunne finde deres egen identitet. Familiejournalen fik
i 1957 deres egen sektion for unge, den sektion udviklede sig få år senere til
ungdomsbladet Vi Unge. Butikkerne fik store ungdomsafdelinger, hvor der var fokus på
de unges stil og de nye trends. I 1959 var stormagasinet Salling, som en af de første med
til at åbne en ungdomsafdeling. Det var godt for Danmark, at de unge brugte deres
penge, så der kom cirkulation i samfundet, og staten kunne få penge i statskassen
2
.
Reklame for Toms Yankie-Bar 1955:
Da den økonomiske højkonjunktur ramte Danmark, kom der en stor efterspørgsel på
amerikanske varer. Her opstod begrebet ”amerikanisering”. De unge interesserede sig
for de amerikansk idoler som Marilyn Monroe og Elvis Presley. Berømthederne fyldte i
reklamerne, og teenagerne prøvede at efterligne stjernerne ved at finde deres identitet
den vej fra. Industriproduktionen masseproducerede efterligninger på de amerikanske
varer. Billed-Bladet bragte i 1955 en reklame for Toms Yankie-bar. I baggrunden ses
New York skyline med teksten ”Chokolade specialiteten fra U.S.A. – bid mærke i navnet”.
Amerika blev en del af reklamebranchens slagsstrategi, hvilket fremgår tydeligt i denne
reklamen. Det amerikansk baseballhold New York Yankees, er det mest succesfulde
hold i baseball historien. Der var mange i Danmark der kendte holdet, og det var derfor
en god salgsstrategi. Toms valgte at stave ”Yankee” forkert, fordi de troede danskerne
ikke kunne udtale det amerikanske ord. Det var ikke kun Toms der brugte Amerika i
deres reklamer, men også de mange andre producenter
3
2
Teenagere og deres forbrug i efterkrigstiden :
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/teenagere-og-deres-
forbrug-i-efterkrigstiden-/ (31. maj 2014)
3
Toms Yankie-Bar reklame: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/toms-yankie-bar-reklame-i-billed-bladet-1955/ (31. maj 2014)
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
5
Analyse af Ivan Malinovskis digt ”Benzinhjertet” (1963)
Fokus på forbrugerkultur og eksistens samt digtets anvendelse af sproglige virkemidler.
Redegørelse:
Benzinhjertet er et digt, der er skrevet af Ivan Malinovskis i 1963. Handlingen foregår i
samme tid, som digtet er skrevet. I digtet kører vi i en bil hen ad en vej. Temaet i denne
tekst omhandler vores tendens til overforbrug og udnyttelse af naturen. Digtet er
skrevet i en lang sammensat strofe på 48 vers. Overgenren er lyrik, fordi tonen skaber
en hvis stemning, og digtet vækker mange følelser. Undergenren er prosadigt fordi antal
af linjer er meget forskellige i versene. Forfatteren af digtet taler til læseren, det kan
man se ved at han bruger ”Du” 4 gange igennem digtet og ”dig” en gang.
Sproglige virkemidler i Benzinhjertet;
Der er ikke nogen konkret orden og uden overvejelser i form af rim og stavelser.
Sproget er præget af korte sætninger, som er meget direkte og konkrete. Det får en til at
føle at tingene bare er som de er, og det kan ikke laves om. Den skrivestil passer godt i
forhold til den tid digtet er skrevet i, for dengang var der ikke nogen, der stillede
spørgsmålstegn ved noget. Hele digtet indeholder en meningsløshed, som om han
forklarer hvordan verden hænger sammen, men mangler en begrundelse for det. ”Spørg
ikke hvorfor” (11 og 36) er et vers der indgår to gange i digtet. Verset fortæller, at
samtiden dengang ifølge digteren var meningsløs, verden var som den var og hvorfor,
var der ikke noget svar på.
"Dit liv et måltid benzin" (19), og "Tygge dig gennem en hel botanik, platin eller
plastic, ned skal det" (29-31) understreger, at i vores hverdag er plastik og benzin
blevet helt almindeligt, og er noget vi mennesker påfører kroppen, og direkte indtager.
Der er mange modsætninger at tage fat på i digtet. Der er to grupper af
modsætninger i digtet, en gruppe der beskriver bilen og en gruppe der beskriver
naturen og livet:
Beskrivende ord om bilen: bakspejlet, gas, bremserne, benzin, selvbetjening, speederen
og platin.
Beskrivende ord om livet og naturen: døden, landskab, marker, byer, liv, sø, okser, skov,
botanik og naturen.
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
6
Allerede i overskriften fremgår disse modsætninger. Man kan dele det op sådan, at
enten vælger man at leve sit liv gennem en masse forbrug og materielle ting som benzin
er et symbol på, eller så vælger man at følge sit hjerte igennem livet, som hjertet er et
symbol på.
Der er ikke rigtigt noget at tage fat på, hvis man kigger på realplanet i digtet. Det eneste
man kan forholde sig til ud fra at kigge på realplanet, er at man kører hen af en vej. Hvis
man graver et spadehak dybere, og kigger på billedplanet i digtet, er der noget mere at
kigge på. Digteren beskriver kørerturen hen ad vejen som livets vej. Vi er bilen, der
drøner hen af vejen som er et symbol på livet. Vi får at vide, hvad der var før, bilen var
der, bare en masse uberørte landskaber ”I bakspejlet landskab på landskab” (2). I
slutningen af digtet står der ” I bakspejlet (naturligvis) lutter ragelse”. I starten af digtet
(starten af livet) er landskaberne uberørte. I slutningen af digtet (slutningen af livet)
når vi har fordøjet hele livet, er der intet smukt tilbage at kigge på. Når man kigger
forud, kan man kun se døden ”Forude (naturligvis) døden”. Når man kigger tilbage, kan
man kun se, alt det lort man har lavet, og når man kigge forud, kan man se, at der her er
døden. Ordsproget ”set i bakspejlet var det måske ikke så smart”, kan man godt sige, er
en metafor, for at der ikke er noget godt at se i bakspejlet. Digteren kritiserer os for bare
at bruge tingene, kassere dem, kaste det væk og køre videre i livet, så der til sidst kun er
en stor bunke ”lutter ragelse” (46) at se i bakspejlet. Hvis vi alle sammen gjorde det,
ville vi ødelægge vores natur, med alle vores materielle ting og det vil føre til døden.
Fortolkning:
Ivan Malinovskis beskriver i digtet, hans negative holdning på, hvordan teknikken og de
materielle ting præger os menneskers liv og hverdag. Han prøver at få læseren til at
tænke over, at sætte farten lidt ned i livet og i udviklingen af materielle goder. Vores liv
er blevet til noget, der er meningsløst, som vi bare suser igennem, med speederen i
bund. Digtet giver os en følelse af, at tiden dengang var menigsløs og menneskerne
fulgte strømmen. Han vil gerne have os til at stoppe op engang imellem, og overveje om
samfundet er på vej i den rigtige retning, og forholde os til den tilværelse vi lever i. Ivan
Malinovskis skrev digtet i 1963, hvor industrialiseringen og materialismen var meget
moderne, og derfor et populært litterært emne.
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
7
Kildekritik af Scooterpigen – Artikel i Billed-Bladet (1962)
Præsentation af kilden:
Artiklen handler om en 20-årig pige ved navn Henny Mørup, der arbejder på en skjortefabrik
som syreske i Herning. Kilden er en offentlig artikel, hvor vi får det fulde uddrag fra teksten.
Journalisten er et andenhåndsvidne fordi hun får sine oplysninger fra førstehåndsvidnet,
som er Henny. Tidsmæssigt er kilden produceret samtidig med at begivenheden fandt
sted. Kilden er offentliggjort i det landsdækkende blad Billed-Bladet. Emnet rammer
hele Danmark og er derfor geografisk tæt på begivenheden. Ordvalget i artiklen er
meget positivt som fx: ” Hennys scooter er symbolet på den nye frihed”, “fabrikkens
smukke kantine” og ”Henny har en skinnende grøn scooter, som er hendes kæreste
ejendom.” hvilket er en manipulerende strategi der for læseren til at tænke positivt om
artiklens indhold. Der er nogle få finere ord i teksten som fx: ”kalkulerer”, ”akkord”,
”honoreret efter fortjeneste”, hvilket har noget at gøre med den tid som kilden er
skrevet i, for i 60’erne talte man pænere end man gjorde i dag. Personerne i artiklen
tiltaler også hinanden med ”De” som i dag er blevet til det uformelle du. Kilden er
skrevet for at fortælle om de unges nye vaner så Danskerne for et positivt syn på det.
I det næste afsnit vil jeg gå mere i dybden og analysere kildens indhold.
Analyse af kildens indhold:
Artiklen har overskriften ”Scooterpigen” journalisten indleder artiklen med
underoverskriften ”Hun tilhører ungdommen af 1962. Den forgudede og forkætrede
ungdom, der har fået de goder, den forrige generation banede vejen for”. Starten af
artiklen er redegørende for den tid vi lever i og fortæller noget om ungdommens vaner
og hvordan det var før i tiden. Derefter kommer der et interview mellem journalisten og
den unge syreske Henny Mørup. Til sidst kommer der en afsluttende konklusion på
hvad Henny synes er bedst af de nye og gamle maskiner. Henny synes at de gamle
maskiner er bedst fordi det er dem hun er vant til, efterfølgende kommer der et meget
vigtigt citat der viser at hun underlægger sig strømme og gør hvad de amerikanske og
tyske eksperter siger ”Men jeg har nok ikke forstand på det, for rationaliserings
eksperter fra Amerika og Tyskland har fundet frem til det, som skulle være den bedste
og hurtigste metode, og de må jo vide det, tilføjer hun.”. I den tid fulgte folk strømme
hvilket Henny er et bevis på her. Artiklen handler om tiden hvor de unge begyndte at få
mange penge og de gik meget op i de materielle goder.
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
8
Scooterpigen er en god kilde til min opgave, fordi Henny er et godt eksempel på, at
datidens unge begyndte at bruge deres penge på en masse ligegyldige materielle ting
som fx en scooter. Et andet meget vigtigt emne er også, at Henny underlægger sig
autoriteterne og gør, hvad de amerikanske og tyske forskere siger. De vigtigste nøgleord
i artiklen er: personlig frihed, materielt forbrug, flere penge og egne forbrugsvaner.
Hensigten med denne artikel er at få danskerne til at se positivt på de unges forbrug og
vaner, fordi det faktisk giver cirkulation i samfundet, når befolkningen bruger penge.
4
Vurdering af brugbarhed:
Artiklen er en normativ kilde, fordi den fortæller noget om de normer, og den tendens
der var dengang. Kilden er meget repræsentativ for sin tid. Den beskriver, hvordan folks
holdninger var til emnet forbrugerkultur, hvilket der var meget fokus på i 1960’erne.
Troværdigheden i kilden er meget høj, fordi den er skrevet i den tid, hvor begivenheden
finder sted. Der er også et interview med, hvor der er præcise udsagn, fra en person der
har holdninger til emnet og befinder sig i tiden. Man skal være opmærksom på kildens
manipulerende side, kilden er meget positiv over for materialismen og de unges
forbrugerkultur, men der er også bagsider ved det. I mit næste afsnit vil jeg gå mere i
dybden med for -og ulemper, ved det unges forbrugerkultur.
Diskussion med inddragelse af Scooterpigen hvordan digtet
forholder sig til de unges forbrugerkultur i 1960’erne
Indhold i min diskussion:
I min diskussion vil repræsentere mine to kilder, jeg har analyseret i mit analyseafsnit.
Jeg vil komme omkring begge kilders holdninger til forbrugerkultur, både positive og
negative sider. Digtet ”Benzinhjertet” og artiklen ”Scooterpigen” er to gode kilder at
stille op over for hinanden i en diskussion, fordi der er så forskellige holdninger til mit
emne, hvilket er vigtigt, når man skal diskuter. Jeg vil også selv komme med min egne
holdning til emnet forbrugerkultur, der bygger på faglige baggrundviden, jeg har fået
efter at have arbejdet så intenst, med emnet i en længere periode.
4
Scooterpigen: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/scooterpigen-artikel-i-billed-bladet-1962/ (3. juni 2014)
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
9
Argumentation for holdninger og synsvinkler i Benzinhjertet og Scooterpigen:
I digtet ”Benzinhjertet” fra 1963 argumenterer Ivan Malinovskis, for de negative sider af
industrialiseringen og forbrugerkulturen. Ivan Malinovskis synes, at materialismen
fylder for meget i os menneskers liv hverdag. Synsvinklen i ”Scooterpigen” er helt
anderledes her, hvor de gamle håndførte symaskiner var blevet skiftet ud med tip-top
moderne fodautomatisk symaskine, her er effektivitet i højsædet. Jeg mener, at den
materielle udvikling er godt i forhold til industrilivet, fordi det er godt når store firmaer,
kan producere varer hurtigt og mere effektivt, så vi også kan forbedre vores
konkurrenceevne.
I ”Benzinhjertet” kommer Ivan Malinovskis også ind på, at vi følger for meget strømmen,
fordi vi ikke stopper op, og tænker over vores tilværelse. Henny udtaler i artiklen
”Scooterpigen”, at hun egentlig bedst kunne lide deres gamle håndførte symaskiner,
frem for de nye tip-top moderne fodautomatisk symaskiner, hvilket viser at hun følger
strømmen, og gør hvad andre fortæller hende er bedst. Her vil jeg give Ivan Malinovskis
ret i han synsvinkel! Vi har ikke godt af at følge strømmen! Os mennesker har brug for at
finde vores egen identitet, og stå inde for vores egne holdninger. Hvis vi bare gør, hvad
alle de andre gør, bliver vi små kopier af hinanden, hvilket ikke er godt for verden, der
har brug for forskellige holdninger, så vi kan få et samfund og et demokrati til at
fungere. Ivan Malinovskis mener, at vi sætter for meget fokus på de materielle goder, og
ikke sætter pris, på alt det andet vi har i livet.
Henny som er hovedpersonen i artiklen ”Scooterpigen” har sparet sammen til ”en
skinnende grøn scooter, som er hendes kæreste ejendom”. Når de materielle ting går
ind og bliver ”ens kæreste ejendom”, er det ved at være et tegn på, at de unge går for
meget op i deres materielle ting. De unge begyndte i 1960’erne at gå rigtig meget op i at
have de nyeste plader, de nyeste plakater og være med på moden 24/7. Jeg synes, at det
godt kan tage overhånd, når de unge kopierer hinanden så meget, for det ender med, at
de mister sig selv, i jagten på at finde deres identitet. De bruger alle deres penge på, at
leve op til de krav der er for, hvad man skal eje, i stedet for fx at tage på rejser og opleve
noget. Derfor synes jeg delvist, at de to artikler har nogle gode synsvikler for og imod de
unges forbrugerkultur, og vinkler det fra to interessante vinkeler der giver stof til
eftertanke.
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
10
Konklusion
I 1958 kom den økonomiske højkonjunktur til Danmark. Den internationale
højkonjunktur skabte et enormt forbrug, hvilket gjorde at Danmark fik stor økonomisk
fremdrift. Da den økonomiske højkonjunktur ramte Danmark, kom der stor fokus på
amerikanske varer, fordi vesten var meget fascineret af Amerikas stjerner, og prøvede
at efterligne hvad de havde. I 1963 skrev Ivan Malinovskis et digt med titlen
”Benzinhjertet”. Her har han fokus på alle de negative sider ved modernismen og
forbrugerkulturen. Han beskriver meningsløsheden i at leve i den tid, hvor der ikke
blev stillet spørgsmålstegn ved noget, fordi tingene bare var som de var, og spørg ikke
hvorfor. De materielle ting fylder for meget, og han synes, vi skal sætte mere pris på de
små ting. I artiklen ”Scooterpigen” bliver forbrugerkulturen beskrevet positivt. De nye
maskiner gør arbejdet hurtigere, og vi sparer derfor tid og penge. Ved at de unge har
fået flere penge, kommer der gang i cirkulationen i samfundet. Der er både for -og
ulemper ved de to forskellige holdninger i artiklerne. Industrialiseringen og de ny
maskiner, giver fremdrift firmaerne, og er derfor godt for vores samfund. De nye
tendenser til at overgå hinanden, med materielle goder i ungdomskulturen gør det
svært for de unge at finde sig selv, og danne en unik identitet.
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
11
Litteraturliste:
Højkonjunkturen 1958-73: http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-
velfaerdsstat-/hoejkonjunkturen-1958-73/ (31. maj 2014)
Scooterpigen: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/scooterpigen-artikel-i-billed-bladet-1962/ (3. juni 2014)
Bostrup, Eva. "Scooterpigen". Billed-Bladet 15. august 1962
Teenagere og deres forbrug i efterkrigstiden :
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/teenagere-og-deres-
forbrug-i-efterkrigstiden-/ (31. maj 2014)
Toms Yankie-Bar reklame: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/toms-yankie-bar-reklame-i-billed-bladet-1955/ (31. maj 2014)
Bilag:
Bilag 1:
Reklame: Toms Yankie-Bar i Billed Bladet, november 1955.
DHO: Ung i 1960-70’erne 04.06.14 , 1.z
12
Bilag 2:
Benzinhjertet (Ivan Malinovski, 1963)
Forude (naturligvis) døden
I bakspejlet landskab på landskab
Konsumerede marker og byer
Afbrændte piger
Spildprodukter
Brugt tid
Blå os
Gas
Målet en verden af ekskrementer
Enorme køkkenmøddinger
Spørg ikke hvorfor
De forbrænder forældre
Æder lærere og idoler
Grammofonplader
Formgivne billigbøger
Du har også et åndeligt røvhul
Om bremserne er i orden
Er af mindre betydning
Men forstoppelse er en dødssynd
Dit liv er et måltid benzin
Hastigt indtaget
Selvbetjening
Speederen i bund
Et flyttelæs på halvfjerds år
Skal gennem dine pupiller
Du skal drikke en sø
Fordøje syv okser
Tredive tønder skov
I form af aviser
Tygge dig igennem en hel botanik
Platin eller plastic:
Ned skal det
Deraf afhænger
Balancen i naturen
Og den fri verdens fremtid
Spørg ikke hvorfor
Forude
Endnu større marker og markeder
Landskab på landskab
Ganske almindelige
Landskaber
Af uvis varighed
Saksen skjult
Jernbaneoverskæring e.l.
I bakspejlet (naturligvis) lutter ragelse
Du inhalerer livet
Du er og bliver et nåleøje
Og tråden har to ender