1
Det moderne gennembrud
Børnearbejde
2
Indholdsfortegnelse
1. Problemformulering .................................................................................................. 3
2. Indledning ................................................................................................................. 4
3. Redegørelse............................................................................................................... 4
3.1 Den tidlige industrialisering ............................................................................................ 4
3.2 Arbejderbørnenes vilkår ................................................................................................. 5
3.3 Fabrikslove...................................................................................................................... 5
4. Analyse ..................................................................................................................... 6
4.1 Analyse af ”Jeg synes vi havde en dejlig barndom selvom vi var fattige” ..................... 6
4.2 Analyse af ”Børnearbejde 1907” ................................................................................... 7
5. Diskussion ................................................................................................................ 9
5.1 Arbejde eller uddannelse ................................................................................................ 9
5.2 Nutidens samfund ........................................................................................................... 9
6. Konklusion .............................................................................................................. 10
7. Litteraturliste........................................................................................................... 10
3
1. Problemformulering
Fag: Historie
Emne: Børnearbejde
Underspørgsmål
- Hvordan var børnenes levevilkår under perioden?
- Hvorfor begyndte man med børnearbejde?
- Hvorfor prioriterede man arbejde fremfor uddannelse?
- Hvad har børnearbejde betydet for nutidens samfund?
- Hvilke konsekvenser har børnearbejde haft?
Jeg vil redegøre for, hvordan børns levevilkår i Danmark var i perioden
Derefter vil jeg ved hjælp af kilderne analysere arbejderbørnenes situation i det tidli-
ge industrialiserede Danmark og vurdere konsekvenserne af børnearbejde for miljø
og levevilkår.
4
2. Indledning
Jeg vil i min opgave redegøre for, hvordan arbejderbørnenes miljø og levevilkår var i
perioden med et særligt fokus på det tidligt industrialiserede Danmark ved
hjælp af bøger og internettet. Jeg vil have mit fokus på, hvorfor børnene fokuserede
mere på deres arbejde frem for uddannelse og analysere hele arbejderbørnenes situa-
tion ved hjælp af mine fundne kilder. Til sidst vil jeg vurdere de mulige konsekvenser
af deres arbejde og perspektivere til nutidens børn og deres arbejde, samt komme ind
på hvilke faktorer, der har spillet ind på ændringen i børnearbejde i Danmark og af-
slutningsvis komme ind på, hvordan det har påvirket nutidens samfund.
3. Redegørelse
3.1 Den tidlige industrialisering
Perioden betegnes som den tidlige industrialisering i Danmark, da det var
i det tidsrum, fabrikkerne blev en væsentlig del af landet. Allerede i 1848 begyndte en
tidligt industriel udvikling i Danmark, der indbefattede forbedrede transportmulighe-
der, der medførte en fortsat øget handel, der var afgørende for den økonomiske vækst.
Samt industrialiseringen, som førte til flere mennesker i byerne og dermed opstod et
voksende behov for arbejdskraft.
1
På baggrund af ovenstående flyttede en stor del ind til byerne for at få arbejde
som tjenestefolk eller som arbejdere i byggesektoren samt fabrikkerne. Mange foræl-
dre startede deres nye liv i byen med et hårdt arbejde på en af fabrikkerne i byen. Dog
arbejdede de fleste forældre omtrent 10-12 timer dagligt med en lav løn, hvilket resul-
terede i, at de oftest derfor så det nødvendigt at sende deres børn ud i arbejde som
følge af medansvaret for familiens forsørgelse. I mange hjem så de det som værende
en nødvendighed grundet, at de var dårligt økonomisk stillet eller blot levede med et
stort antal børn.
2
1
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt, ”Danmarkshistorisk oversigt”, side 64
2
https://www.emu.dk/modul/de-små-arbejdere-2-–-om-børnearbejde-i-danmark-
børn-på-fabrikker
5
3.2 Arbejderbørnenes vilkår
Som følge af den ofte dårlige økonomi i familierne, hvor moderen til tider var enefor-
sørger, faderen arbejdsløs eller familien var ramt (som mange andre) af datidens
strejker og lockout, var børnene nødsaget til at hjælpe med økonomien. Som tidligere
nævnt begyndte industrialiseringen i storbyen København, og arbejdsgiverne fandt
hurtigt på at bruge børnene som en billigere arbejdskraft i stedet for de voksne. Bør-
nene havde på dette tidspunkt ingen beskyttelse i form af arbejdsregler, hvilket resul-
terede i, at børnene blev udsat for lange og anstrengende arbejdsdage.
3
Størstedelen af børnene gik på dette tidspunkt i skole, dog gik de fleste i skole
i 7 år og var derfor dengang kulturelt bestemt arbejdsmæssigt ”voksne”, når de var
konfirmeret som 14-årige. Derefter arbejdede de fleste af de ”voksne” på fuld tid.
Mange af dem arbejdede på fabrikker, og grunden til dette valg var lønnen. Fabrik-
kens grund til at bruge børnene som arbejdskraft var de hurtige hænder og det faktum,
at de ikke skulle have meget i løn ift. ældre arbejdere.
4
3.3 Fabrikslove
Bekymringen for børnene og konsekvenserne af arbejdet var stigende blandt lærere,
og i 1872 blev der holdt et industrimøde, hvor der var en stor kritik mod arbejdsvilkå-
rene, som børnene blev udsat for.
5
Børnenes levevilkår blev senere hen forbedret mht.
deres arbejde, da der kom en række fabrikslove i henholdsvis 1873, 1901 og 1913,
der ændrede på børnearbejdernes mindstealder og arbejdstider. I 1873 blev en lov
indført, der satte en mindstealder på 10 år, og det blev tilmed også bestemt, at børn i
alderen 12-14 år kun måtte arbejde 6 ½ time dagligt. Dette formindskede brugen af
børn under 10 år som arbejdskraft. Yderligere blev det forbudt børn under 12 år at
arbejde på fabrikker i 1901 og i 1913 måtte børn, der stadig gik i skole, ikke ansættes.
3
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: ”Børnearbejde; en an-
tologi om 1900-tallets børn og arbejde”, s. 9-10
4
Madsen, Agnete Birger: Barnepiger og stripperdrenge, s. 15 og 17
5
https://www.emu.dk/modul/de-små-arbejdere-2-–-om-børnearbejde-i-danmark-
børn-på-fabrikker
NGH Historie, børnearbejde
6
Deres arbejdskraft blev erstattet af kvinders og senere hen maskiners, og børnene søg-
te arbejde andre steder. I dag er det kun lovligt for børn over 13 år at arbejde.
6
4. Analyse
4.1 Analyse af ”Jeg synes vi havde en dejlig barndom selvom vi var fatti-
ge”
7
Kilden om Jacob Jensens erindringer om hans barndom vil jeg analysere med fokus
på hans miljø og levevilkår, der kan forklare, hvordan børnene dengang levede. Jacob
Jensen, der blev født i 1901 i det tidligt industrialiserede Danmark, fortæller om sine
erindringer fra et liv i fattigdom. Han nævner til at starte med, at han blev født i
Odense, men ”allerede da jeg var ½ år gammel, flyttede vi til København (…) i de
lave byggeforeningshuse”
8
, hvilket kategoriserer hans familie som en af de mange
familier, der valgte at følge industrialiseringen og flytte ind til byerne for sandsynlig-
vis at lede efter arbejde. Man kan dermed forestille sig, at forældrene fik et arbejde,
men ikke havde råd til at brødføde familien alene med deres løn, og dermed blev Ja-
cob sendt i arbejde.
Hans barndom var præget af fattigdom, som også indgår i overskriften ”Jeg
synes vi havde en dejlig barndom selvom vi var fattige”, hvilket er et citat fra Jacob.
Derudover nævner han selv fattigdommen, da han omtaler rotterne, som jo er et ska-
dedyr, der forbindes med fattige hjem. Dog nævner Jacob ikke det faktum, at det er
ulækkert eller et tegn på fattigdom, men nævner blot, at han pakkede den ind i en avis
og leverede den til en mand, hvor han fik 10 øre for den. Her ser han endda en lille
fortjeneste ved at leve med rotterne.
De var til sidst 5 søskende, hvilket er mange at forsørge i en i forvejen ikke
godt økonomisk stillet familie. Der nævnes også, at der ikke var særlig meget plads i
følende sætning: ”men megen plads var der jo ikke”
9
. Her kan igen slås fast, at de le-
ver i et lille hjem. Meget fokus bliver i hele teksten sat på den økonomiske situatio-
6
Madsen, Agnete Birger: Barnepiger og stripperdrenge, s. 18-19
7
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv s. 16-17
8
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, s. 16, l. 3-5
9
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv s. 16, l. 18
7
nen i form af måder, han tjente penge på, og egentlig ikke den fattige del af ungdom-
men. Måske så han ikke sig selv som ”fattig”, som vi ser på ham i dag. Danmark var
jo heller ikke et rigt lang dengang, som det er i dag, så mange i hans omgangskreds
var sandsynligvis også fattige.
”Jeg synes selv, vi havde en dejlig barndom, selv om vi var fattige.”
10
udtaler
Jacob, der fortsat nævner, at hans mor legede med hans søskende, sang sange og le-
gede skovtur indenfor. Citatet bærer formegentlig også præg af, at han ikke kendte til
andre måder at ”være barn på”. I hans hoved var det at være barn at hjælpe til hos fa-
milien og tjene til økonomien, modsat børnenes hverdag i dag, hvor der er mere plads
til leg og læring. Modsat andre børn i arbejderfamilie, der stort set aldrig havde tid til
leg, havde Jacob dog lidt fritid til at lege med legekammeraterne i kvarteret. I forbin-
delse med legeriet legede de med ”hjemmelavede sværd”, hvilket også peger hen
imod, at de ikke havde købt legetøj, som de fleste har i nutidens lidt rigere samfund.
Jacob har haft forskellige jobs gennem hans barndom, blandt andet hos en æg-
tepar, hvor han mødte kl. 7 hver morgen og udførte husarbejde, hos en dame, hvor
han rendte ud med hendes sytøj og hos en slagter som bud.
11
Her ses, at folk gjorde
brug af børnenes billige arbejdskraft, og at de ofte havde mange forskellige småjobs
for at tjene ind til familien.
4.2 Analyse af ”Børnearbejde 1907”
12
Millschou Christensen, en daværende kommunelærer i Vejle, var en af deltagerne i
debatten, der omhandlede børnearbejde i Danmark. Det var en debat, der foregik mel-
lem arbejderbevægelsen, lovgivere og lærere. Han nævner i et indlæg til ”Forsvar for
vore smaa Lønarbejdere” i 1907, at det ikke er for den billige arbejdskrafts skyld, ej
heller børnenes, men derimod for forældrenes skyld, at de arbejder: ”Og de gør det
med Glæde, det maa man lade dem. Ja, saa gerne, at de endogsaa betragter Skolen
som en Fjende, fordi den optager saa meget af den Tid hvilken de yderligere kunde
10
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv s. 16, l. 33
11
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv s. 16
12
Jacobsen, Anette Faye: ”Familieliv i Danmark” s. 171-173
NGH Historie, børnearbejde
8
indvinde et lille Bidrag, der kunde blive en Hjælp til Forældrenes Fortjeneste.”
13
De
betragter altså skolen som en fjende, da skolen tager noget af den tid, de kunne bruge
på at tjene penge til familien.
Ud fra hans udtalelser, virker børnene dengang til at se på skolen som noget,
der ikke er af vigtighed og vælger at fokusere på arbejde frem for skolen. Dette kan
meget vel skyldes nødvendigheden i at tjene penge til hjemmet. Dog ser Millschou
også nødvendigheden i, at børnene har mere brug for kost og klæder i stedet for
kundskaber i skolen. Han nævner, at hjemmets (forældrenes) pligt er at skaffe mad og
husly til børnene, hvilket peger hen i retning af nutidens tankegang, hvor man lader
forældrene (eller andre voksne i familien) tage ansvaret for de nødvendige ting, når
børnene ikke er nået en alder, hvor de er klar til at gå på arbejde.
Millschou benævner, at en arbejderdreng, han dengang kendte, blev afkøbt
hans ret til at være barn for en ret mad, da han arbejdede dag og nat for at få en ret
god mad. Dog var drengen glad for at hjælpe sine forældre med økonomien.
14
Heraf
kan man igen se vigtigheden i børnenes arbejdskraft, som gavner familien. I nævnte
eksempel er drengen tilmed også glad for at hjælpe til og præsenteres her allerede i en
tidlig alder for vigtigheden i arbejde, hvilket man i nutidens Danmark formegentlig
ikke havde sat fokus på i sådan en ung alder.
Samtidig nævnes også, at forældrene ikke kan bære det indtægtstab, det kræ-
ver, hvis et forbud mod børnearbejde indføres, hvis ikke de selv får en bedre løn. De
ønsker naturligvis heller ikke, at deres børn ikke skånes for al denne arbejde. I et ek-
sempel på en familie, hvor forældrene bliver enige om, at barnet skal i mellemskolen
uden at arbejde ved siden af eller endda samtidig, vælger moderen at arbejde på fa-
brikken om natten for at tjene den nu manglende indtægt. Dog er det ikke sikkert, at
familien formår at holde ved denne ordning, når barnets søskende bliver ældre.
15
Fat-
tigheden hærgede over de fleste familier, hvilket ses i eksemplet.
Millschou Christensen ser på mange måder kritisk på børnearbejdet og ser de
dårlige sider, men dog kan han også godt se nødvendigheden i det. Fra hans synsvin-
kel virker det som om, at børnene på den tid blev set på som billig arbejdskraft. Min
13
Jacobsen, Anette Faye: ”Familieliv i Danmark” s. 171 (sidste spalte)
14
Jacobsen, Anette Faye: ”Familieliv i Danmark” s. 173
15
Jacobsen, Anette Faye: ”Familieliv i Danmark” s 171-173
9
tanke er, at han prøver at ramme forældrene som modtagere, da han gentagne gange
kommer med familier som eksempler og også nævner, at de har ansvaret for børnene
fx: ”Denne Betragtning kan i øvrigt ogsaa overføres paa Hjemmet. Dets første Pligt er
uden Tvivl at skaffe Føden og Klæderne samt Husly til Veje.”
16
.
5. Diskussion
5.1 Arbejde eller uddannelse
Et af de væsentlige spørgsmål, der kan stilles i denne sammenhæng, er; skal børns
barndom og levevilkår bunde i arbejde det meste af dagen og fattigdom eller leves i
leg og læring? Millschou Christensen mener, at forældrene skal påtage sig ansvaret
for det økonomiske og ikke lade ansvaret lægge på børnenes skulder. Han ser vigtig-
heden i skolen, modsat nogle af børnene på dette tidspunkt, inklusiv Jacob Jensen, der
ser vigtigheden i at arbejde og tjene til familien.
Naturligvis bærer Millschou Christensens holdninger til emnet også præg af,
at han til dagligdag var lærer og dagligt så på børnene, der faldt i søvn på deres sko-
lebænke midt i timerne før/efter en lang arbejdsdag. Jacob Jensens synsvinkel bærer
ligeså præg af hans dagligdag som børnearbejder, hvor han ikke har yderligere viden
omkring ”vigtigheden” af uddannelse (som desuden ikke var så vigtig dengang som i
dag, da man dengang arbejdede på fabrikker o. lign. og ikke på steder, hvor man har
brug for uddannelse som i dag). Disse forskellige synspunkter på børnenes ansvar og
vilkår, samt vigtigheden af uddannelse, har ændret sig betydningsfuldt fra
til i dag.
5.2 Nutidens samfund
Ser man på børnearbejde i perioden i forhold til nutidens børnearbejde
(som selvfølgelig ikke inkluderer børn under 13 år som følge af love), er der flere
faktorer, der har ændret sig undervejs. Der er, som tidligere nævnt, kommet love, der
har forbudt yngre børn at få arbejde, og der er tilmed også sat grænser for, hvor meget
de ældre børn må arbejde.
Udover at de forskellige love er blevet indført, der beskytter børnene i dag for
16
Jacobsen, Anette Faye: ”Familieliv i Danmark” s. 172, l. 24
NGH Historie, børnearbejde
10
det meste arbejde, er grunden til arbejdet også ændret. I dag arbejder de fleste unge
ikke for at bidrage til økonomisen derhjemme, men derimod for at få råd til deres eget
forbrug (såsom legetøj, computer osv.) som et resultat af det rigere Danmark. Oftest
kommer de også fra velstillede familier modsat de fattige dengang.
17
Dog kan man ikke sige, at alt ved børnearbejde dengang kun skal ses på med
et kritisk blik. Der er trods alt en forskel fra nutidens børnefamilier til datidens børne-
familier; en forskel, der ikke skal ses bort fra. Som Millschou også nævner, så får
børnene, der arbejder, også mad på arbejdet, samt en indtægt, der rækker til klæder og
mad derhjemme og måske endda til huslejen. Hvis ikke børnene hjalp, ville de måske
stå sultne tilbage med en uddannelse som det eneste.
6. Konklusion
Først og fremmest var grunden til børnearbejde på fabrikkerne industrialiseringen, der
for alvor kom til Danmark i Udover det, var det i høj grad også den øko-
nomiske situation i Danmark, specielt hos børnefamilierne, der bestemte, hvorledes
børnearbejde var en nødvendighed for de enkelte familier. Forældrenes lave lønninger
gav dem næsten ingen andre muligheder, hvis de skulle have mulighed for at brødfø-
de deres børn, som der oftest var mange af.
At børnene var nødsaget til at hjælpe med økonomien, gjorde også, at de of-
test prioriterede arbejde fremfor uddannelse. Nogle børn nåede dertil, hvor de så sko-
len som værende en fjende, da den tog den tid, de i stedet kunne bruge på at arbejde
og tjene til familien. Børnene gik heller ikke mange år i skole, hvilket selvfølgelig
også havde en stor en indflydelse på alderen, de havde, da de begyndte med at arbej-
de.
Børnearbejde er siden hen blev begrænset af flere omgange i form at forskel-
lige love, så i dag er der ikke samme muligheder for børnearbejde, som der var den-
gang. De voksne overtog arbejdet, og sidenhen har maskiner også overtaget en del.
Disse love er kommet som følge af en kamp mellem lærere, lovgivere og arbejderbe-
vægelsen, der har haft forskellige holdninger til emnet, og i dag skal man derfor være
13 år for at arbejde.
17
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv s. 95
11
7. Litteraturliste
Bøger:
Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke, Familieliv i Danmark: 1600 til 1980’erne,
2.udg. Nørhavn A/S, 1990, s. 171-173
Børnearbejde: en antologi om 1900-tallets børn og arbejde, Redigeret af Anette Ek-
lund Hansen (Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv), 1.udg.
Special-Trykkeriet, 2005
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt, Danmarkshistorisk oversigt, 2.udg, Nørha-
ven Book, 2006, s. 64
Madsen, Agnete Birger, Barnepiger og stripperdrenge, Special-Trykkeriet, 2006
Websites:
https://www.emu.dk/modul/de-små-arbejdere-2-–-om-børnearbejde-i-danmark-1873-
1918-børn-på-fabrikker - af Undervisnings Ministeriet