1 af 11

2 af 11

Indholdsfortegnelse:

• Indledning……………………..………………………………………….. side 3

• Analyse af ”Danmark, mit fædreland!”…………………………………… side 3

• Analyse af ”Den Danske Sommer”……………………………………….. side 5

• Analyse af ”Skabssvenskere”……………………………………………... side 6

3 af 11

Hvad er danskhed? Hvilke værdier står Danmark for? Hvilke værdier burde Danmark stå for?

Vores fædrelandsopfattelse udvikler sig hele tiden i takt med, at der overalt sker ændringer i

samfundet omkring os. Derfor har spørgsmål som de ovenstående i de seneste 200 år ofte været

vøret i fokus hos danske forfattere og kunstnere. Så sent som i 2006 blev der sammensat en

kulturkanon, der indeholder 108 kunstværker, som er anset for at være essentielle for den danske

kulturarv.

Lyrikken er en af de litterære genrer, der siden romantikken har beholdt sin popularitet. Dog har

digteformen ændret sig, så formen har passet til perioden. Dette gør det endnu mere spændende at

kigge på udviklingen, da indhold og form altid skal støtte hinanden.

Danmark spredt ud over perioden , vil jeg forsøge at komme frem til, hvordan begrebet

danskhed har udviklet sig fra romantikken til i dag.

Jeg har vedlagt de fire digte som bilag, så der ikke opstår tvivl om strofeinddeling, da jeg selv fandt

flere forskellige udgaver af digtene og havde svært ved at opspore originalversionerne.

Analyse af ”Danmark, mit fædreland!”

”Danmark mit fædreland!” er skrevet af H.C. Andersen og er også kendt under titlen ”I Danmark er

jeg født, der har jeg hjemme”. Den blev offentliggjort første gang i avisen Fædrelandet den 5. marts

1

2

4 af 11

Digtet fungerer som en hyldestsang til Danmark, hvor H.C.A. lovpriser de ting han elsker ved

Danmark. H.C.A. gør sig selv til talsmand for nationalismen og synger direkte til Danmark i 2.

person ental(f.eks. str.1, v.8). Igennem digtet besynger han bl.a. det danske sprog, guldhornene og

Dannebrog som ting, der står i spidsen for danskhed.

I første strofe besynger H.C.A. Danmark som hans fædreland og kalder det danske sprog ”min

moders stemme”(v.3) som et andet udtryk for modersmål. Han refererer herefter til Danmarks

historie som vikinger med ”oldtids kæmpegrave”(v.6). Næste strofe beskæftiger sig med den danske

natur og det danske flag, Dannebrog. Han starter strofen ud med besjælingen ”Hvor reder

sommeren vel blomstersengen”, hvilket giver os et billede af solen der reder et ”blomstertæppe” ud

over Danmarks marker, før fuldmånen rejser sig på himlen(v.3). Dette får Danmark til at virke

meget idylisk og smukt. Besjælinger som denne, og generelt billedsprog, er et klassisk træk i

romantikken

Adam Oehlenschlägers digt ”Guldhornene” fik en særlig national betydning

7

. Sidste strofe er en

gentagelse af første strofe, for at understrege det danske sprog som noget særligt dansk. Dog

nævnes der i sidste strofe også Danmarks nationalfugl, svanen(v.6).

De gentagne vers understreger hovedtema og -budskabet i sangen, altså at H.C.A. elsker Danmark.

Han udtrykker klart og tydeligt hans kærlighed til Danmark som hans fædreland, og lader den

”danske friske strand”(v.5) være et symbol for landet. Ved at tiltale Danmark i anden person i ”dig

3

7

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmarks_forhistorie/Guldhornene

5 af 11

elsker jeg”(v.8) gør han båndet mellem ham selv og Danmark endnu stærkere. Digtet omkredser

motiverne natur og kærlighed, hvilket igen var typisk for romantikken

8

.

Det fædrelandsbillede vi får af digtet, er det klassiske fædrelandsbillede, vi kender fra romantikken.

Analyse af ”Den Danske Sommer”

”Den Danske Sommer” er skrevet af Thøger Larsen og er bedre kendt under navnet ”Danmark, nu

blunder den lyse nat”. Det blev trykt første gang i Politiken i 1914 og samme år udgivet i

digtsamlingen ”Slægternes tre”. Melodien vi kender den bedst for, er skrevet af Oluf Ring, også i

1914

9

. Den blev desuden en del af kulturkanonen fra 2006.

Digtet fungerer som en slags fædrelandssang i symbolistisk stil, der ligesom H.C.A’s ”Danmark

som hver har 6 vers. Stroferne har alle ens rytmemønster og næsten ens metrik. Rytmemønsteret er

en blanding af tiraderim og parrim. Mønsteret kunne kaldes ABAACC, hvor B ikke rimer på noget.

Metrikken består primært af daktyler, men der er også mange trokæer. Den faste metrik skaber

hurtigt en rytme i hovedet på en, så man næsten synger den, når man læser den. Der er ikke rigtig

nogen udvikling i digtet men nærmere en cirkulær handling, hvis mening er at skabe en stemning.

Gennem stroferne beskriver Larsen hans tætte forhold og kærlighed til den danske natur som

forholdet til en kvinde eller mor. I første strofe beskriver han Vesterhavet og Kattegats ”sang”, altså

9

10

6 af 11

bølgernes brusen, som vuggeviser(v.6). Videre i næste strofe sammenligner han danske søer med

”moderøjne”(v.1-2). Med sætningen ”Alt, hvad i dine arme lå”(v.3) får man også straks et billede af

en mor med sit barn vuggende i sine arme. I strofe 3-6 er der faktisk ikke rigtig flere besjælinger af

Danmark som en kvinde, men de ting der bliver beskrevet kan vi nemt genkende fra en kvindelig

”Kunstneren føler sin sjæls sammenhæng med naturens sjæl”. Ved at beskrive den danske natur

som den moderlige skikkelse, prøver Larsen at give et billede af naturen som vores mor. I små glimt

prøver Larsen altså at forvandle virkeligheden(naturen) til symbol, for at finde ”den anden verden”.

Dette står i kontrast til H.C. Andersens ”Danmark, mit fædreland”, da man i romantikken søgte

denne ”anden verden” igennem historie og natur.

Fædrelandsopfattelsen har her ændret sig fra romantikken til ikke længere og handle om historie og

arv. I stedet handler det nu om et samspil mellem sjæl og natur. Den danske nationalitet har ikke

betydning men er bare noget ligegyldigt, der gemmer på den sjælelige virkelighed.

Digtet ”Skabssvenskere” er skrevet af Benny Andersen. Det blev udgivet i 1991 som en del af

og at vi danskere burde eje Sverige. Hele digtet er pakket ind i den humoristiske og provokerende

ironi vi kender Benny Andersen for

13

, som også ses tydeligt i digtets titel. Digtet er det eneste af de

12

13

7 af 11

fire digte jeg har valgt at analysere, der ikke henvender sig direkte til Danmark, men i stedet til

danskerne.

Digtet virker ved første øjekast og gennemlæsning ret rodet. Digtet sagt knækprosa, og består af 11

konkluderer og uddyber svaret fra strofe 6.

Digtet handler primært om et opgør mellem nationalisme og internationalisme, hvor Benny

Andersen er fortaler for sidstnævnte. I den første del af digtet, altså strofe 1-5, starter han stroferne

med at bygge en stemning af danskhed op for bagefter at rive den ned igen. Dette gør han, som

nævnt tidligere, ved at stille spørgsmål, som umiddelbart siger sig selv. F.eks. tænker man, at

Danmarks eget flag umiddelbart er noget af det mest danske, man kan finde(str.2, v.1). Andersen

vender så spørgsmålet om til at være ironisk, ved at forklare at flaget efter myten stammer fra

Estland, og at det desuden minder om det schweiziske flag(str.2 v.2-3). Dette står meget i kontrast

titlen ”H.C. Andersens Land”

14

, kritiserer han den stigende tendens til racisme man kunne se i

Danmark i 80’erne

15

. Han kritiserer Danmarks snævre indvandrerpolitik med ironiske sætninger

som ”partiet står parat med åbne arme og lukkede grænser”(str.1, v.18). H.C. Andersens rolle i

digtet er, at han er fortaler for den nationalisme, Benny Andersen er modstander af. Det er her

vigtigt at understrege at Benny Andersen nok ikke er modstander af H.C. Andersen, men da de jo

levede i to forskellige århundreder, er det klart, at der er forskel på deres syn på samfundet.

Digtet fortsætter efter påstanden om at svenskere er danskere om omvendt ved i samme ironiske stil

strofe, markerer han budskabet om mere internationalisme ved citatet ”If we can make it her we’ll

make it ev’rywhere”, som jo også er på det internationale sprog, engelsk.

14

15

8 af 11

Denne lovprisning af internationaliseringen er ikke tilfældig, da der var en masse afstemninger om

EU-traktater i de næste 10 år efter digtet blev skrevet

16

. Året før digtet blev udgivet startede en

regeringskonference, der mundede ud i Maastricht-traktaten omhandlende en samordning af EU-

17

internationalt. Fædrelandet er noget, der åbner(eller i hvert fald burde åbne) op for fremmede som

indvandrere og flygtninge. Der opstår en ny stolthed ved at være udadvendt.

Analyse af ”Gi' Mig Danmark Tilbage”

”Gi' Mig Danmark Tilbage” er skrevet af Natasja Saad(31. oktober 1974 - 24. juni 2007)

sangen problematikker som regeringens håndtering af ungdomshuset(str.2, v.16), politiets kontrol af

Christiania(f.eks. str.2, v.5), Dansk Folkepartis(str.2, v.8) og USA’s(str.2, v.18), i hendes øjne,

dårlige indflydelse på den danske politik og den dårlige kontrol over Istedegade(f.eks. str.3, v.5).

Titlen understreger at hun synger om et Danmark, der var engang, som hun mener skal tilbage.

Når man kigger på form, rim og rytme, er billedet generelt ret rodet. Man kan dog inddele sangen i

8 strofer med formen A B A' C A' D A' E A. A og A' fungerer som et slags ”omkvæd”, ligesom at

16

20

21

9 af 11

man normalt ville kalde B, C, D og E for ”vers”. Ingen af A-stykkerne eller A'-stykkerne er helt ens,

men de består alle af 6 vers, og mange af linjerne går igen. Jeg har valgt at dele dem op i A og A', da

A-stykkerne ikke minder meget om A'-stykkerne udover opbygning og melodi. Derudover er de to

A-stykker helt ens, hvis man ser bort fra de sidste to vers og det indledende første vers i første A-

Sproget bærer tydeligt præg af den ungdomskultur Natasja henvendte sig til, og sangen er derfor

særligt til denne gruppe unge. Natasja gør igennem hele sangen brug af sociolekt der kommer fra

Københavns ungdomskultur, ved bl.a. at bruge talesprog som ”vil ha”(str.1, v.2) eller ”det'

satan”(str.2, v.2) og slang som ”Staden”(str.2, v.13) for Christiania eller ”ungeren”(str.3, v.4) for

ungdomshuset. Derudover giver hun lytteren en fornemmelse af at være med til at udtrykke sangens

budskab, ved flere steder i sangen at bruge subjektet ”vi”(f.eks. str.2, v. 15 eller str.3, v.4). Selvom

sproget umiddelbart primært henvender sig til unge, har sangen formået at få så meget omtale i

medierne, at sproget ikke har så stor betydning for hvem modtagerne er.

begge var højt diskuterede emner, da teksten blev skrevet. Strofe 4 handler mere specifikt om

Danmarks snæversynethed og egoisme. Dette opsummeres meget konkret i de to sidste vers af

strofen(v.9-10). Hun starter strofen med i de to første vers at kritisere den danske politik for at være

snak uden handlinger med f.eks. ”Det’ ik politik. Det pis og polemik”(v.2). Med sætningen ”det er

vores pligt, at gøre noget godt, der hvor det’ skidt”(v.7-8) kritiserer hun Danmarks udlandspolitik

for at være indadvendt. I det sidste ”vers”, strofe 6, starter hun denne gang ved at kritisere folket.

Med ordene ” Ekshippier, skabsrygere der vælger at tie”(v.2), prøver hun at vække nogle skjulte

staten med sætningen ”det sprog vi taler hedder kroner og ører”(v.12), der refererer til regeringens

kapitalistiske synspunkter. Dette fortsætter med sætningen ”grådighed går hånd i hånd med magt”,