1
Fag : Dansk
Opgaveformulering:
Giv en analyse og fortolkning af Per Vers’ sang ”Find mig her”, 2013.
Fokuser i særlig grad på tekstens virkemidler og dens omtale af Danmark
Og Danskhed. I din perspektivering skal du inddrage en anden tekst, der
Omtaler det at være dansk. Du kan fx sammenligne tekstens forhold til
Danskhed med Natasjas sang ”I Danmark er jeg født” fra 2007 eller du
Kan vælge en anden tekst. Du skal desuden inddrage Peter Carlsens
billede: ”Danmark 2009” for at pege på forskellige måder at italesætte
danskhed på.
2
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................ 3
Analyse og fortolkning af Per Vers “Find mig her” ........................................................................... 4
Præsentation af sangen samt skribenten: ......................................................................................... 4
Analyse af indhold: .......................................................................................................................... 4
Analyse af form:............................................................................................................................... 5
Fortolkning ....................................................................................................................................... 8
Diskussion ............................................................................................................................................ 9
Vurdering ............................................................................................................................................. 9
Perspektivering................................................................................................................................... 10
Konklusion ......................................................................................................................................... 12
Kildefortegnelse: ................................................................................................................................ 13
Bilag: .................................................................................................................................................. 13
Bilag 1. ........................................................................................................................................... 13
Bilag 2. ........................................................................................................................................... 14
Bilag 3 ............................................................................................................................................ 16
Bilag 4 ............................................................................................................................................ 17
3
Indledning
Hvad er det, der gør os anderledes? Hvad er det der kendetegner danskhed? Kan der findes en fælles
definition på, hvad der adskiller ’os’ fra ’de andre’? ”Er jeg et mindre menneske værd fordi jeg ikk’
spiser flæskesværd, og min kultur ikke stemmer jeres?”
1
Er det muligt at der findes et svar så enkelt,
at det er flæskestegen, der er svaret på vores problemer? Uanset hvordan vi vender og drejer dette
spørgsmål, så har Danmark et problem. Det er endda nok et problem, som mange andre lande også
har. Mange af disse spørgsmål har vi stillet os selv, siden treårskrigen tilbage i 1849. Før
treårskrigen betød oprindelse og sprog intet, det vigtigste var at man var den danske konge, samt
kongeriget Danmark tro. ”Kan du definere danskhed? Er det forvasket? Er det for vanskeligt at
finde fordi det er inde I dine ben og marv? Er det i dit sind? Er det gen og arv? Er det en følelse
eller en farve? Er den rød og hvid? Er det rødder og viden? Udvides det hele tiden?”
2
Dette er blot
nogle af de spørgsmål som Per Vers stiller i sin sang ’Find mig her’. Sangen ’Find mig her’, er et
forsøg på at give os danskere noget at tænke over. Behovet for at tænker os om er grundet, da vi
ikke altid har været så snæversynet, som vi er i dag. Vi blev afvist under treårskrigen, da Slesvig-
Holsten ønskede at have selvstyre. Gør denne afvisning, at Danmark som helhed er blevet bange for
at åbne sig op over for ’de andre’ igen. Kan det virkelig passe, at vi har haft en attitude som en
forkælet møgunge siden treårskrigen, blot fordi vi dengang ikke kunne få vores vilje, om at beholde
Slesvig-Holsten under dansk herredømme. Flere gange i denne sang, udtrykker Per Vers at vi i her i
Danmark mangler en definition på det at være dansker og på hvad der i virkelighed er grunden til at
vi kan kalde os for danskere. Vi bliver ved med at stille spørgsmål lignende dem Per Vers stiller i
’find mig her’. Vi er dog langtfra de eneste, som stiller det spørgsmål: nydanskere som Ali Kazim
sætter også spørgsmålstegn. Hvordan kan det være at han, som er født og opvokset her i Danmark,
alligevel ikke bliver betegnet som dansker? Er det fordi han ikke har blå øjne, eller at hans forældre
ikke er født i Danmark, eller er det fordi hans søstre går med tørklæde? Hvad nu hvis det var
følelsen af at høre til her i Danmark, som bestemte om man var dansker? Disse spørgsmål skal
besvares før, det danske folk kan komme til enighed om et svar. Som Per Vers beskriver i sin sang,
er der en bred mening om hvad der skal indgå i denne diskussion om danskhed. Men handler det nu
i virkeligheden ikke bare om, at Danmark og danskerne ikke selv er kommet frem til deres
konklusion, fordi de er bange for at de ikke selv vil passe ind i Danmark længere så. Hvordan kan
det være, at definitionen er så vigtigt, at vi er villige til at ofre hårdtarbejdende mennesker, som
ønsker at være en del af Danmark, bare for at finde ud af hvad der er specielle ved os?
1
Kazim. Ali ”spørgsmål” Vers 1 verslinje 14 - Bilag 2.
2
Vers. Per - ”Find mig her” Vers 1 verslinje 1-6 Bilag 1.
4
Analyse og fortolkning af Per Vers “Find mig her”
Præsentation af sangen samt skribenten:
Sangen hedder “Find mig her” og er skrevet af rapperen Per Vers. Per Vers er født og opvokset i
Gram. Gram ligger i Sønderjylland. Hans tekster, ligesom ’Find mig her’ er meget kritiske, hvilket
også er en af hans kendetegn, når han udkommer med nye sange. Hans rigtige navn er Per Uldal, et
helt almindeligt dansk navn.
Analyse af indhold:
‘Find mig her’ af Per Vers er et mere moderne digt, der tager fat i et dilemma som har stået på i
mange år, og som eskalerede da Danmark skulle opgive Slesvig. Der er tale om brugslyrik, da digtet
er blevet lavet med hensigt på skabe følelser og tanker for dens modtager, samt sørge for at
modtagerne tænker over hvad ham eller hende, mener gør dem danske, eller hvad de synes der gør
deres omgivelser særdeles danske. Som Per Vers også udtrykker i sin sang, som ses i følgende
eksempel; ”Kan du definere danskhed? Er det forvansket? Er det for vanskeligt at finde fordi det er
inde I dine ben og marv?”
3
. Først spørger han indtil om vi har løsningen, derefter spørger han indtil
om vi mener at det har noget at gøre med vores gener. Han spørger os om råd, hvilket gør at det er
vores mening som pludselig tæller og det er vores mening som pludselig er det springende punkt i
diskussionen om danskere og danskhed. Hvilket passer meget godt sammen med, at sangens motiv
er en blanding af det at være dansk, men også hvad der gør at man er dansk. Dette ses på den måde
Per Vers gør brug af spørgsmål, som forsøger at appellerer til vores prioriteringer om hvad der er
vigtigt for vores land, og for at skabe et større og bredere fællesskab, som ikke blot inkluderer de
hvide; men sørger for at der er plads til alle, der ønsker at give noget af dem selv til fællesskabet.
Vi får som sådan ikke noget indblik i, om sangen foregår om vinteren eller om sommeren, da dette
spørgsmål, om hvad der gør danskere, danske, ikke ligefrem er et årstidsbestemt spørgsmål, eller et
spørgsmål som afhænger af tidspunktet på dagen. Nej det er et spørgsmål, som højst sandsynligt
mange lande kan identificere sig mig. Vi stiller nok alle en smule spørgsmål ved os selv og hvad der
giver os denne national følelse af at være danske. Vi ved at sangen i dette tilfælde foregår i
Danmark, og spørgsmålet om hvad der gør os danske, har været et spørgsmål, der tog fart, da vi
stod i krig mod tyskerne. For tidligere havde det ikke gjort den store forskel om man var tysk,
dansk, norsk eller svensk, den eneste forventning der var til en var, at man som sådan bare var tro
mod den danske konge.
3
Vers. Per- ”find mig her” vers 1. verslinje 1 og 2 Bilag 1.
5
Det er skribentens egne tanker og følelser, om det at være dansk og hvad der gør os danske, der
kommer til udtryk i denne sang. Han overvejer hvilke muligheder der er for at definere, det der nu
engang gør os til noget specielt og noget som vi kan kalde særdeles dansk. Noget som vi mener vi
danskere defineres af. Her kommer han med mange ideer til, hvad det kunne være: Han overvejer
bl.a. om det er vores gener, eller om det er fordi vi er født og opvokset i Danmark, men også om der
er en mulighed for at, det bare er en følelse af at være dansker, som afgør hvad man er.
Analyse af form:
‘Find mig her’ består af 2 vers og 2 omkvæd, som man kan se i bilag 1. Men hvis man lytter til
sangen, vil man finde ud af, at de to omkvæd bliver gentaget. Så der er principielt 4 omkvæd og 2
vers. De to vers er meget lange, og består af hele 16 linjer hver. Hvor at omkvædet samlet set, kun
er på 8 linjer langt. Hvilket vil sige, at omkvædet er halvt så langt som verset. Det at omkvædet
bliver gentaget, gør at vi har lettere ved at huske omkvædet, og omkvædet i en sang er ofte det man
husker sangen på. Der er blevet brugt mange spørgsmålstegn i denne sang, disse spørgsmål er
retoriske spørgsmål. Det har den effekt på modtageren, at sangen sørger for at sætte nogle tanker i
gang, hvor man ved enden af sangen, vil stå med en følelse af et behov for at kunne besvare de
spørgsmål som afsenderen har stillet os. I dette tilfælde er det om danskhed. Et par eksempler fra
sangen kunne være: ”Kan du definere danskhed? Er det forvansket?”
4
eller ” Det følger os fra
kuvøsen og til kransen”
5
eller sågar ” Svaret bugter sig igennem Frejas sal I bakkedal”
6
. Alle tre er
eksempler på, enten hvad der gør os danske, f.eks. at vi er født i Danmark, eller hvordan vi kan
komme frem til et svar på en definition, og at den definition kan vores efterkommere muligvis få
frem i lyset. I denne sang er der gjort brug af stort begyndelsesbogstav i starten af næsten alle
verslinjerne, de enkelte steder, hvor der ikke er brugt stort forbogstav, er det fordi der er blevet
brugt en bindestreg, som hjælper modtagerne til at finde ud af ,at den næste linje, hører sammen
med den forhenværende. f.eks. ” Vi ér lige, vi ér landet - vi er lige landet og har det kun til lån”
7
.
Flere steder er der også lavet sammentrækninger, dette gør sproget mere ungt. Dette er med til at
hjælpe os, med at finde den oprindelige modtager af sangen ’Find mig her’. Hvilket i dette tilfælde
nok nærmere er fra 18-40 års alderen, da disse sammentrækninger for den ældste generation, ikke
altid er noget de helt ved. Og dette er på trods af, at det nok lige netop er den ældste generation, der
har den mest retoriske definition på at være dansk. Men samtidig, bruger han sønderjysk.
Sønderjysk forstås storset kun af sønderjyder og/eller den ældre generation.
4
Vers. Per - ”find mig her” vers 1 verslinje 1. Bilag 1
5
Vers. Per - ”find mig her” vers 2 verslinje 4. Bilag 1
6
Vers. Per - ”find mig her” vers 1 verslinje 16. Bilag 1
7
Vers. Per - ”find mig her” vers 2 verslinje 1 og 2. Bilag 1
6
I denne sang, er det et helt specifikt tidsforløb, der omhandler et dilemma, som i mange år har fyldt
en del ved den danske befolkning. Tilbage i 1849 var der krig mellem danskerne og tyskerne
(treårskrigen). Et af de mange resultater af denne krig, var at man havde behov for at definere
danskhed, førhen var der ingen der tænkte over ens oprindelse, det eneste der betød noget, var at du
var tro mod den danske konge og kongeriget. Det dilemma som denne sang, så fint udtrykker, er
tidsløst. Der kan principielt gå mange år før der kommer konkrete svar på, de spørgsmål som Per
Vers stiller os som modtager.
Der er mange eksempler på billedsprog i denne tekst, bl.a. modsætninger, metaforer osv.
Per Vers gør meget brug af modsætninger i hans sang ‘find mig her’, dette kan ses i følgende
eksempler: “På dybt vand - I bølgen blå”
8
, er et godt eksempel på en af de modsætninger der er, at
finde i Per Vers ‘find mig her’. modsætningen i denne linje er, at på dybt vand, ofte er noget
negativt og er faktisk også en metafor for, at noget går dårligt, hvor ‘I bølgen blå’ er en god ting og
hvor du befinder dig, et sted i dit liv, hvor det går bare nogenlunde godt for dig. Det vil altså sige at
modsætningen i denne linje, er at have det godt mod det at have det dårligt. Dette er første gang,
hvor han har skjult en henvisning til ’der er et yndigt land’. Her henvises der til det fjerde og sidste
vers i der er et yndigt land, de sidste to linjer i dette vers, handler nemlig om ’i bølgen blå’. Et andet
sted i teksten, skriver Per Vers ”Svaret bugter sig igennem Frejas sal I bakkedal”
9
Hvis man deler
denne verslinje op, er der hele to referencer. Den Første og mest åbenlyse er Frejas sal. Freja er
frugtbarhedsgudinden. Hvis svaret findes i Frejas sal, er det måske et symbol på vores
efterkommere. For Freja er den gud, som skulle sørge for at vi kunne få børn. Men hvis man kigger
nærmere på denne verslinje, vil man hurtigt se, at selve sætningen, minder lidt om noget, man
tidligere har set. Nemlig ’bugter sig i bakkedal’ som er fra en af Adam Oehlenschläger meget
kendte tekster nemlig ’Der er et yndigt land’(Referencen er til 1 vers, verslinje 4-8). ’Der er yndigt
land’, er fra romantikken, tilbage til dengang, hvor man havde en helt utrolig national kærlighed til
det land man var fra. Der er et yndigt land, handler også om Danmark. Her skildres Danmark som et
idyllisk sted at være, og som et sted hvor der ingen problemer er. Hvilket allerede der, er en
modsætning til hvad Per Vers mener om Danmark. Han mener nemlig at Danmark har den fejl at vi
ikke kan, ej vil definere, det at være dansk. Per Vers har lavet flere referencer i sin sang ”find mig
her”, både til Bush-doktrinen, Johannes V. Jensen ”Danmarkssangen” samt i et digt skrevet af
Benny Andersen, som hedder skabssvenskere. Pointen fra Benny Andersens digt, som også står
skrevet i Per Vers’ sang, er ”og de oprindelige danskere var svenske”
10
. Dette kan forstås som, at
8
Vers. Per - ”find mig her” vers 1 verslinje 12. Bilag 1
9
Vers. Per - ”find mig her” vers 1 verslinje 16. Bilag 1
10
Vers. Per - ”find mig her” vers 2 verslinje 15. Bilag 1
7
vores rødder her i Danmark, oprindeligt var svenske. Tænker man dog videre, og husker hvad Per
Vers tidligere har ytret sig om i hans sang, bliver vi mindet om, at vi kun har vores land til låns. ”Vi
ér lige, vi ér landet - vi er lige landet og har det kun til låns”
11
. Vi låner ganske vist vores kære
Danmark, men hvem er vores udlejer? Er det svenskere? Er det vores efterkommere? Det kan sågar
også være mennesker med en anden etnisk baggrund, en af minoriteterne som vil tage overhånd og
gøre Danmark til deres, ligesom Danmark i lang tid har været vores. Men hvis der så skal findes en
fællesnævner for alle os som har været i Danmark, det er at vi alle sammen er mennesker. ”Jeg
ledte efter en dansker, men fandt et menneske”
12
. Det der gemmer sig bagved en dansker, er det
samme som gemmer sig bagved en svensker, tysker, sågar en kineser. Vi startede alle sammen det
samme sted, nogle af os kom bare tidligere i mål end andre. Vi er alle som mennesker, og fordi vi
alle er forskellige, mangler vi en fællesnævner, en fællesbetegnelse for det, vil skabe et større
fællesskab. ”Men ka’ du se skoven for bare brede bøge”
13
. Vi som bor her i Danmark er de brede
bøge, og skoven er den fællesnævner som vi mangler. Vi mangler at finde licensen i det, at være
dansker. Vi skal se videre end det der står lige for næsen af os. Så ved vi hvad definitionen skal
være.
I ’Find mig her’ er der også en del rim. I flere af versene er der par rim. Dette er med til at skabe et
bedre flow i sangen, det hjælper modtageren med, at finde rytmen og lægge trykkende de rigtige
steder, så den rette betydning af sætningen kommer til udtryk. F.eks. ”Men det går lige -lige til
grænsen. Det følger os fra kuvøsen og til kransen. Asså, ka’ det pakkes i kasser. Prøv som en
bindegal med lineal og passer.”
14
Her hjælper rimene en med at vide, hvor man skal lægge trykket.
Man lægger mere mærke til præcis hvordan verslinjerne slutter, man lægger mere i betydningen.
F.eks. bliver vi mere opmærksomme på at vi står lige foran grænsen; men også at vi har en massiv
trang til at alt skal ned i nogle fine små kasser og på disse kasser skal der helst gerne låg på igen
med det samme. Flowet i sangen, bliver også hjulpet på vej af, at Per Vers omhyggeligt har plukket
sine ord, så hans sætninger får præcis den mening, som han ønsker. Han laver referencer til tekster
han tidligere har læst, til den græske mytologi osv. Dette er med til at underbygge min teori om, at
Per Vers i særdeleshed har valgt sine ord, samt betydninger meget nøje. Ved brugen af sine ord,
afslører han også en del af sig selv. Per Vers er fra Gram i Sønderjylland. Han vælger i sine tekster
at give en lille del af sig selv. I denne sang, gjorde han det ved brug af sit sønderjyske, hvilket er et
våget sats, da alle ikke kan forstå sønderjysk og da slet ikke den yngre generation. ”Lålålålå, hva’
11
Vers. Per - ”find mig her” vers 2 verslinje 1 og 2. Bilag 1
12
Vers. Per - ”find mig her” vers 2 verslinje 16. Bilag 1
13
Vers. Per - ”find mig her” vers 2 verslinje 12. Bilag 1
14
Vers. Per - ”find mig her” vers 2 verslinje 3-6. Bilag 1
8
A-Æ-A-U-Å”
15
denne pærevælling af vokaler, har faktisk en betydning. Han spørger nemlig os som
modtager, hvad han har gang i. Det at han vælger at spørge os som modtager om, hvad han har gang
i og endda på en måde, hvorpå størstedelen af den danske befolkning ikke vil kunne forstå hvad der
står. Det er et våget træk, ved brug af ord, men det er også med til at skabe flere tanker, for selv i et
lille land som Danmark, kan vi have problemer ved at kommunikere, hvilket Per Vers illustrerer
her.
Alt dette hjælper til med at skabe digtets alvorlige tone, da i særdeleshed er et problem, at vi ikke
kan finde en definition på hvad danskhed er for os. Det vil sige, at fordi vi ikke kan finde en løsning
på vores problem skubber vi andre folk væk, fordi de måske ikke lige er, præcis ligesom os. For
hvad nu hvis alt hvad der skulle til, for at være dansker, var at man skulle føle sig dansk. Så kunne
enhver nydansker jo også bare komme og kalde sig selv for dansker. Per Vers spørger os i sin sang
bl.a. om det er følelsen af at være dansk, der skal være det springende punkt for hvordan vi skal
definere danskhed. Dog er denne sang så alvorlig, fordi vi som danskere forsøger alt for hårdt på at
finde en definition og vores spørgsmål udelukker flere og flere fra at være danskere. For hvordan
skulle en dansker kunne passe ind under alle 16 spørgsmål, som Per Vers beskriver blot i det første
Vers i sin sang ’Find mig her’. Per Vers er utrolig realistisk både i sine spørgsmål, men også i sit
valg af emne til denne sang. Han er realistisk, han ser et problem, som fylder meget for det folk,
som bor i Danmark og vælger at sætte spørgsmålet under stetoskop.
Fortolkning
Licensen i sangen er at finde en definition på, hvad en dansker er, samt hvad der gør ham dansk.
Men også hvilke spørgsmål som simpelthen er nødt til at blive besvaret, før vi kan finde en endelig
definition. Det handler alt sammen om hvilke prioriteringer og forventninger vi har til en der ønsker
at kalde sig dansk. Her i slutningen af 1900 tallet er flere rappere og sangere såsom Natacha, Per
Vers, Ali Kazim og så mange andre begyndt at stille spørgsmål ved, hvad der gør og danske.
Natacha drømte om at få det gamle Danmark tilbage, hvor vi var mere åbne. Per Vers drømmer om,
at få en definition på det, at være dansk, hvor en nydansker som Ali Kazim drømmer om at blive
behandlet fair og om ikke at blive valgt fra, fordi hans hud er brun, eller fordi hans søstre går med
tørklæde.
15
Vers. Per - ”Find mig her” vers 1 verslinje 11. Bilag 1.
9
Diskussion
Man kan også italesætte danskhed på andre måder end dette eksempel fra ’Find mig her’ ”Det
følger os fra kuvøsen og til kransen”
16
. Hvor man gør brug af det sproglige. Dette citat laver en fin
illustration, hvor kuvøsen normalt er et redskab man bruger til spædbørn og kransen er noget, der
kan blive lagt på ens gravsted. Disse spørgsmål om danskhed, vil følge os fra vi bliver født til vi
dør. Men danskhed kan også illustreres på andre måder, f.eks. på den måde hvorpå danskhed bliver
beskrevet i maleriet ’Danmark 2009’ af Peter Carlsens. Ved at male de følelser der er omkring
danskere, skaber man et billede af hvordan en dansker skal se ud, hvordan han skal stå og hvad den
korrekte påklædning er, man viser udadtil hvad der er vigtigt for os, samt hvilke krav der er til en
danskers udseende. Hvor udseendet af en dansker i et digt, på sin vis er mere styret af modtagerens
fantasi og forståelse for hvad afsenderen vil med den pågældende tekst. Peter Carlsens har i sit
maleri inkluderet en halvnøgen hvid mand, med hvid hat. Han holder Dannebro i sin højre hånd og i
sin venstre er der en rød og hvid pose fra super brugsen, han står på en piedestal, som hentyder til at
vi danskere er hævet over ’de andre’. Foran ham ligger en pose kims almindelige saltede chips,
svarende til dem, mange danskere under normale omstændigheder inkluderer i deres ret, når man
skal have flæskesteg juleaften. Der er en masse symboler gemt i et billede via de objekter, der bliver
malet. Hvor man i tekster mere gør brug af billedsprog, såsom ”Det følger os fra kuvøsen og til
kransen”
17
eller ”Men ka’ du se skoven for bare brede bøge”
18
. Hvor skoven er kernen, altså
licensen af hvad det, at være dansk, skal defineres som. De brede bøge er os mennesker, som ikke
kan beslutte os for, hvad der er vigtigt. Alt dette illustrerer det samme, men der er blot forskellige
måder at gøre det. Malerierne skaber associationer med de objekter der er på billedet, der skaber en
historie, hvor teksternes billedsprog giver et billede af hvad der foregår i teksten, inde i hovedet.
Vurdering
Jeg synes det er en spændende sang, som sætter mange tanker i gang hos modtageren. Den er til
tider en lettere provokerende sang, fordi den gør os opmærksomme på at vi ikke har alle
løsningerne klar. Sangen minder os om, at vi ikke endnu ikke er klar til ”at velkomme” alle med
åbne arme, ligesom vi tidligere har gjort. Sangen minder os om, at vi er alle er blevet nogle
forkælede møgunger, som sørger for, at der ikke er plads til andre, end os selv. Det er utrolig
tankevækkende at vi ikke har svarene, til de spørgsmål der bliver stillet, vi higer efter et svar og vi
er parate til at tvinge det ud af andre, bare fordi vi ikke selv har det. De spørgsmål Per Vers stiller
os i sangen ’Find mig her’ kan også tolkes som forventninger til en dansker. Hvis det handler om de
16
Vers. Per - ”Find mig her” vers 2 verslinje 4. Bilag 1
17
Vers. Per - ”find mig her” vers 2 verslinje 4. Bilag 1.
18
Vers. Per - ”find mig her” vers 2 verslinje 12. Bilag 1.
10
traditioner og skikke vi har her i Danmark, så kan heller ikke jeg, som er født og opvokset i
Danmark og de familie generationer jeg kender til, er også født og opvokset i Danmark. Men jeg,
som skulle være så pære dansk, bryder en så kær tradition. Da jeg helst undgår at spise den
traditionelle julemad. Flæskesteg med brunnet kartofler osv. Intet ved den ret siger mine smagsløg
noget. Gør det så mig mindre dansk? Fordi jeg ikke ser værdien i vores gamle spisevaner?.
Perspektivering
Jeg har valgt at perspektivere til en sang skrevet af Ali Kazim, sangen hedder ‘Spørgsmål’. Det
spændende ved Ali Kazim er, at han er født på Nørrebro, og opvokset i Valby Danmark; Dog Ali
Kazim er som navnet hentyder betegnet som nydansker. Udover sangen spørgsmål, har Ali Kazim
også skrevet sangen ’Min far’ som dog bare handler om, den behandling hans far fik, da han kom til
Danmark. ’Spørgsmålet’ og ’Find mig her’ stiller begge spørgsmålstegn ved Danmark og det at
være dansk. Det der adskiller dem fra hinanden er, det faktum at den ene muligvis kunne defineres
som mere dansk, alt efter hvad man vægter højest. Der er mange ligheder i de tekster på trods af, at
de kommer fra to komplet forskellige miljøer. Både Per Vers og Ali Kazim leger med ordende, for
at skabe tvetydig betydning, f.eks. ”Er det brun hud? Er det troen på gud? Hvad er grunden til at
synet på mig ser så sort ud?”
19
Her leger Ali Kazim med sine ord, han er nydansker, og derfor har
han en tendens til at være en smule mørkere i huden, end den tidligere danske befolkning. Det
samme gør Per Vers også brug af, flere steder i sin tekst, f.eks. ”For kategoriseres? Så
Skategoriseres”
20
. Per Vers og Ali Kazim har flere steder de samme holdninger, f.eks. skriver Per
Vers ”Jeg ledte efter en dansker men fandt et menneske”
21
hvor Ali Kazim bare har stillet det lidt
anderledes op: nemlig ”Vi er skabt lige, og skal behandles lige”
22
. Per Vers fandt et menneske og
der er ikke forskel på mennesker, mener han i hvert fald ikke, at der skal være og det gør Ali Kazim
tydeligvis heller ikke, når han skriver, at alle mennesker her i Danmark er lige. De higer begge efter
et svar. Ali Kazim forsøger at finde frem til en konklusion på, hvad der forventes af ham, for at han
kan blive accepteret som ”værende dansker”. Især i hans omkvæd kommer disse spørgsmål frem
”Spørgsmål, hvad er det i vil opnå? Den måde i hader os på. Spørgsmål, som jeg håber i kan svare
os på. Spørgsmål det ender med et optog. Flere problemer vil opstå. Spørgsmål, tænk på hvad vi
sammen ku’ opnå”
23
Her forsøger han, at hive ud af os, hvad vi forventer af ham og dem omkring
ham, vi forventer at de skal være taknemmelige for at kunne bo i Danmark, men man er simpelthen
ikke taknemlige, når man alligevel ikke er velkommen. Han forsøger at gøre os opmærksomme på,
19
Kazim. Ali - ”Spørgsmål” vers 1 verslinje 12 og 13. Bilag 2.
20
Vers. Per - ”Find mig her” vers 2 verslinje 7. Bilag 1.
21
Vers. Per - ”Find mig her” Vers 2 verslinje 16. Bilag 1.
22
Kazim. Ali - ”Spørgsmål” vers 2 verslinje 1. Bilag 2.
23
Kazim. Ali - ”Spørgsmål” Hele første omkvæd. Bilag 2.
11
at vi er nød til at finde ud af hvor vores prioriteringer er for at undgå problemer blandt de
forskellige traditioner. Per Vers forsøger samtidig også at finde ud af hvad vi prioriterer, når han
stiller de mange spørgsmål i starten af hans sang, spørgsmål som; ”Er det en følelse eller en farve?
Er den rød og hvid? Er det rødder og viden”
24
Vi er nød til at komme frem til en fælles prioritering
af hvad der er vigtigst for vores fællesskab. Hvis det er en konkurrence mellem hvem der er klogest,
er det da komisk, at de nydanskere, som er uddannet hjernekirurger, sættes til at køre vores busser,
på baggrund af, at deres uddannelsessystemer ”ikke” er ligeså gode som vores. Alt dette fører os
igen tilbage til før treårskrigen, hvor alle var velkommen her i Danmark. Ali Kazims far var i sin tid
velkommen her i Danmark, men gennem årene er synet på ham forandret, det betyder at synet på
tilkommer gradvist er forringet gennem de seneste 50 år. ”Min far sled sig op, med et kedsomt job,
betalte sin skat, og nu er han ikk’ velkommen heroppe?”
25
førhen handlede det bare om at være
kongen tro, Ali Kazims far har tydeligvis været tro mod det system vi har her i Danmark, hvordan
kan vi så byde ham, at han ikke længere er velkommen? Hvordan kan vi byde ham trods, i et land
som ikke tilhører os? ”Vi ér lige, vi ér landet- vi er lige landet og har det kun til låns”
26
Det er ikke
vores land for evigt, tidligere har det ikke været vores land. Den nyere generation låner er ved at
overtage landet fra en hårdtarbejdende mand som Ali Kazims far og derfor er han ikke velkommen
længere? I fremtiden er det nogle nye der bor i Danmark? Vi ønsker jo heller ikke at være
uvelkomne i vores hjem, bare fordi vi er blevet for gamle til at arbejde.
24
Vers. Per - ”Find mig her” Vers 1 verslinje 4 og 5. Bilag 1.
25
Kazim. Ali - ”spørgsmål” vers 2 verslinje 7 og 8. Bilag 2.
26
Vers. Per - ”Find mig her” vers 2 verslinje 1 og 2. Bilag 1.
12
Konklusion
Dermed kan vi konkludere, at vi ikke kan finde en realistisk og konkret definition på det, at være
dansk, hvad der gør os til danskere, eller hvad der adskiller ‘os’ fra ‘ de andre’. Det er op til en selv,
hvad der gør at du selv føler dig som dansker, dette betyder hermed, at der er utrolig mange
definitioner på at være dansk. For vi har alle vores egen mening, men er dog ikke endnu kommet
frem til en fælles definition. Det sjove er, at der nok er flere lande, der har det på samme måde, alle
stiller vel i et vist omfang spørgsmålstegn ved, hvad der gør dem danske, svenske, polske eller
tyske. Det er svært at passe ind i et sted, hvor man ikke er velkommen, og ikke føler at der er plads.
Vi vælger ikke at finde en definition, for ikke selv at føle os udstødt af det vi ellers så gerne vil
kalde for vores, på trods af, at vi kun vil være her for en periode og efterfølgende er der bare nogle
nye der vil tage over. Der er så mange forskellige grunde til, at det kan være svært, at finde en
definition, vi ved folk har en tendens til at være uenig. Det er tragisk at noget, der fandt sted tilbage
i 1849 stadig har så stor en påvirkning den dag i dag. Vi var bedre mennesker før, vi troede på, at så
længe man støttede systemet, så var man velkommen. Sådan må vi konkludere virkeligheden ikke
er længere, vi vil ikke accepterer, at folk der er nydanskere, kan være gode nok mennesker, som
betaler deres skat og som slider deres kroppe op, for at kunne bevise at de er værdige til at bo i kære
lille Danmark. Vi ved at der er mange måder hvorpå man kan italesætte problemet, både ved brug af
billeder, malerier osv. men også ved brug af sange, digte, taler osv. Det er to helt forskellige måder
at udtrykke sine tanker, dog med nogenlunde samme effekt på modtageren. Uanset hvordan vi
vender og drejer danskhed, må vi erkende at, der ikke i den nærmeste fremtid er udsigt til en endelig
definition.
13
Kildefortegnelse:
http://genius.com/Per-vers-find-mig-her-lyrics/
http://artists.letssingit.com/ali-kazim-lyrics-sporgsmal-rfndkh4#axzz3bq58Og2p
https://www.google.dk/search?q=Peter+Clausen+%22Danmark+2009%22&rlz=1C1CHVZ_daDK5
51DK551&espv=2&biw=1366&bih=667&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=vdBsVcdUyddRs76
C-
AE&ved=0CAYQ_AUoAQ#tbm=isch&q=peter+carlsen+danmark+2009&imgrc=kDKu2sRp9CsP
qM%253A%3BQjQpuJYKIZ3dGM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.petercarlsen.dk%252Fima
ges%252FDanmark_07%252FDanmark-2009%252C-2009-260-x-
32.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.petercarlsen.dk%252FIndex_Se_V%2525C3%2525A6r
ker_DK.htm%3B500%3B401
http://www.ugle.dk/der_er_et_yndigt_land.html
Bilag:
Bilag 1.
Per Vers ”Find mig her"
Kan du definere danskhed? Er det forvansket?
Er det for vanskeligt at finde fordi det er inde I dine ben og marv?
Er det I dit sind? Er det gen og arv?
Er det en følelse eller en farve?
Er den rød og hvid? Er det rødder og viden?
Udvides det hele tiden?
Er det for ‘broget at danne et billede af dannebrog?
Er det et spørgsmål man kun kan stille på et andet sprog?
Er det fjoget at forsøge fordi det aldrig ligger stille?
Eller ligger landet lissom landet lå?
Lålålålå, hva’ A-Æ-A-U-Å?
På dybt vand - I bølgen blå
Er det en skam? Eller en skik?
Er det nemmere at nøjes med at sige at dét og dét er det iværfald ikk!
Og er det her en takketale?
Svaret bugter sig igennem Frejas sal I bakkedal
14
Omkvæd:
[Du ka’ finde mig her
Og jeg ka’ finde mig I meget
Det er lige ved og næsten
Skal du elske som dig selv]
Vi ér lige, vi ér landet
- vi er lige landet og har det kun til låns
Men det går lige - lige til grænsen
Det følger os fra kuvøsen og til kransen
Asså, ka’ det pakkes i kasser
Prøv som en bindegal med lineal og passer
For kategoriseres? Så skategoriseres
Det kræver mod at se det altid er med os
Vil du fatte dit væsens rod
Så ryd op I det dine forældre efterlod
Du ka’ lede du ka’ søge
Men ka’ du se skoven for bare brede bøge
Værsgo’, vær så venlig, led I det uendelige
Efter det oprindelige
Og de oprindelige danskere var svenske
Jeg ledte efter en dansker men fandt et menneske
[Omkvæd]
Bilag 2.
Ali Kazim ”spørgsmål”
Spørgsmål, hvad er det i vil opnå?
Den måde i hader os på.
Spørgsmål, som jeg håber i kan svare os på.
Spørgsmål, det ender med et optog.
Flere problemer vil opstå.
Spørgsmål, tænk på hvad vi sammen ku' opnå.
15
Kære Danmark jeg har et par spørgsmål,
til dem der knap tør gå på Nørrebro.
Mit navn er Ali Kazim, gadens stemme,
2G'eren, du ved danskernes fjende.
For medierne forbander mig,
forbinder mig med bandetegn,
æresdrab og terrorisme, jeg er landets fejl.
Grundet til at Pia ikke fører politik med valgkamp,
udnytter vores fordomme til at styre os alle sammen,
men jer blev født her, kommer til at dø her,
selvom min relgion or tradition støder jer.
Er det brun hud? Er det troen på gud?
Hvad er grunden til at synet på mig ser så sort ud?
Er jeg et mindre menneske værd fordi jeg ikk' spiser flæskesværd,
og min kultur ikke stemmer jeres?
Da mine forældre kom, var vi gæstearbejdere
en generation efter nu er vi næsten Al Qaeda.
Jeg husker stadig min søsters gråd,
da hun blev spyttet i hovedet,
fordi hun mørk og går med tørklæde.
Så det her er min kommentar både som dansker og invandrer,
med håb om gensidig respekt fra begge parter.
Spørgsmål, hvad er det i vil opnå?
Den måde i hader os på.
Spørgsmål, som jeg håber i kan svare os på.
Spørgsmål, det ender med et optog.
Flere problemer vil opstå.
Spørgsmål, tænk på hvad vi sammen ku' opnå.
Vi er skabt lige, og skal behandles lige,
med livet som indsats når man flygter fra et land i krig.
De skriger os i hovedet uden at sige noget.
Et frisk pust over landet, er mere benzin på bålet.
16
Landets aviser spreder alt hvad de skriver,
udstiller os som dyr, der voldtager dansker piger.
Min far sled sig op, med et kedsomt job
betalte sin skat, og nu er han ikk' velkommen heroppe?
Arbejdsmarkedet ser på os som dødstrusler,
nogen af os er uddannede hjernekiruger, der kører busser.
I ved ikke om i skal kalde os nydanskere, fremmedarbejdere eller syge gangstere.
Skal vi ha' en beskrivelse og et nummer?
Kun ses i avisens klummere, som voldsmænd med kniv på os?
Har vi ikk' ret til at smuk livet rummer?
Skal det smides bog, ku' det bli' dummere?
Hvorfor integrere sig i et samfund,
der nærmest kun klapper, og ikk' accepterer os af samme grund.
Det er som et barn der bliver mobbet i skolen,
bli'r indelukket, mister selværet og dropper troen.
Skal jeg være ærlig med jer, håber jeg på jeres forståelse,
for så var den her sang besværet værd(besværet værd, besværdet værd)
Spørgsmål, hvad er det i vil opnå?
Den måde i hader os på.
Spørgsmål, som jeg håber i kan svare os på.
Spørgsmål, det ender med et optog.
Flere problemer vil opstå.
Spørgsmål, tænk på hvad vi sammen ku' opnå.
Bilag 3
Peter Carlsen ”Danmark 2009”
17
Bilag 4
Der er et yndigt land
Tekst: Adam Oehlenschläger, 1823
Melodi: H. E. Krøyer, 1835
Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
nær salten østerstrand.
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.
Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid
udhvilede fra strid.
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten,
bag højens bautasten.
Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
og løvet står så grønt.
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer.
Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan
18
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.