STX 1.g
Gymnasium:
Vejledere:
Dato for aflevering:
Fagkombination: Dansk A og historie A.
Emne:
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
2
Indholdsfortegnelse:
- Indledning s. 3.
Redegørende afsnit
- Hitler kommer til magten s. 3
- Livet under Hitlers regime s. 4
- Racehygiejnen s. 5
- Startskuddet til krigen s. 5
Analyserende afsnit
- Baggrund for talen s. 6
- Talens formål s. 6
- Det falske billede af Tyskland s. 7
- Propagandaen s. 8
- Appellen til publikums følelser s. 9
- Brugen af ornatus s. 9
- Konklusion s. 10
Vurderende afsnit
- Samtidens Tyskland s. 10
- Ordets magt s. 11
- Litteraturliste s. 12
- Bilag 1 s. 13
Indledning:
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
3
Gennem tiderne har der været en hel del historiske personer, som har haft stor
betydning for verdenssituationen, og Adolf Hitler må siges at være en af det mest
kendte. Manden, der levede fra var også folkeforføreren, der regerede i
Tyskland fra 1933 til hans død. Formålet med denne opgave er at undersøge hvilke
retoriske virkemidler, der blev brugt i Adolf Hitlers tale, holdt 1. september 1939 -
samme dag som Tyskland sendte militære tropper ind i Polen, og som var
medvirkende til hans succes som folkeforfører i Tyskland fra Det vil
inkludere en redegørelse for situationen i Tyskland økonomisk, socialt og politisk fra
Hitlers magtovertagelse 1933 og frem til udbruddet af verdenskrigen 1939, en analyse
ved hjælp af kommunikationsmodellen og retorisk analyse. Samtidig vil jeg analysere
talen som en kilde. Til slut vil en kort konklusion summe resultaterne op, og der vil
blive præsenteret en vurdering af hvilken indflydelse Hitlers tale havde på det tyske
folks villighed til at indgå krig.
Teori om retorik er hentet fra Borup, Helle Ud med sproget – grundbog i retorik for
gymnasiet og HF, Frydenlund, 2007.
Redegørelse:
Hitler kommer til magten:
I årene op til Adolf Hitlers udnævnelse som rigskansler i Tyskland, havde landet lidt
under store økonomiske problemer og høj ledighed. Grundet den hurtigt voksende
industrielle fremgang i starten af 1920’ere blev produktion og udbud langt større, men
dette gjaldt ikke efterspørgslen på varer. Det resulterede i kraftige prisfald, og i et
forsøg på at kompensere for dette, blev mange mennesker afskediget. Da aktierne i
Wall Street begyndte at falde i værdi, sendte det chokbølger gennem både USA og
Tyskland, som på denne tid var dybt afhængige af amerikanske lån. Banker lukkede
og flere folk blev afskediget. Det tyske folk var midt i en økonomisk krise
1
, da
nazismen fik flere og flere tilhængere. Mange så NSDAP
2
som den politiske løsning
på uroen og frustrationen. Efter han havde holdt en række store taler, blev Hitler
valgt til rigskansler den 30. januar 1933.
3
NSDAP var nu Tysklands ubestridt største
parti og Hitler udskrev selvsikkert til valg den 5. marts 1933. De største, tyske
1
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 37-38.
2
NSDAP: Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei - Det Nationalsocialistiske
Tyske Arbejderparti
3
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 43
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
4
industrivirksomheder bidrog til Hitlers kampagne fordi han lovede stabilt
arbejdsmarked, økonomisk vækst og respekt for ejendomsretten.
4
Sejren for partiet
blev dog ikke absolut, før bemyndigelsesloven blev vedtaget. Efter denne havde
nazisterne vundet magten demokratisk. Rigsværnet ville dog kun støtte Hitler som
præsidentkandidat, hvis SA
5
ikke havde nogen indflydelse. Dette resulterede i ”De
lange knives nat”, natten til den 1. juli 1934, hvor hele SA’s ledelse blev myrdet.
Hitler blev derefter valgt til præsident den 1. august 1934.
6
Livet under Hitlers regime:
Efter Hitlers magtovertagelse oplevede Tyskland en økonomisk og social vækst. Flere
folk kom i arbejde og man fik flere penge mellem hænderne. Dette var muligt fordi
Hitler fremførte en politisk program, som bestod af offentligt store investeringer, og
oprettede ”ægteskabslån” – man gav økonomisk tilskud til nyetablerede ægteskaber,
hvor kvinden blev hjemmegående. Loven fjernede på den måde kvinder fra
arbejdsmarkedet og mindskede ledighedsprocenten, samt skaffede nye arbejdspladser
til mændene. I 1936 var arbejdsløsheden stort set forsvundet og arbejdsmarkedet
stabilt. Det skyldtes i høj grad oprustningen. Der var dog problemer med oprustningen
som økonomisk middel, i det den blev betalt via kreditter optaget i banker og ikke via
skatter. Desuden skabte oprustningen ingen eksportvarer, der kunne finansiere al
importen af råvarer og mad til befolkningen.
7
Undervisningen i de tyske folkeskoler
blev ensrettet og elevernes individualitet fik en meget lavere prioritering. Racelæren
og historietimerne fik stor betydning, og Hitler-Jugend skolerne var en stor succes.
Dette skyldtes, at børn fra alle sociale lag var ens her, og at forældre blev tvunget til at
melde deres børn ind. Der var forskel på kønnenes undervisning, idet pigernes især
var fokuseret på huslige pligter. Kvindernes frigørelse var set som ”de jødiske
intellektuelles påfund”. Ifølge Hitler havde manden en stor verden, bestående af staten
og arbejdet, hvorimod kvinden havde en lille verden, bestående af hjemmet og
familien.
8
Racehygiejnen:
4
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 45.
5
SA: Sturmabteilung - Stormafdeling
6
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 50-51.
7
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 55-56.
8
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 60-62.
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
5
En af nazismen allerstørste prioriteter var raceadskillelsen. Ideologien delte
mennesker op i over- og undermennesker. Jødedommen var nu betegnet som en race,
ikke blot en religion. Jøder hørte helt klart til undermenneskene, hvorimod den ariske
race, som størstedelen af den tyske befolkning var, hørte til kategorien
overmennesker.
9
Regeringen vedtog særlige love, der omfattede jøder. Fra april 1933
til marts 1934 blev jøder forment adgang til offentlige uddannelser, badeanstalter,
teatre med mere. Alt dette til trods for at den jødiske befolkning i Tyskland var
velintegrerede og højtuddannede.
10
Nürnberg-lovene i 1935 blev de juridiske
grundlag for jødeforfølgelsen. De forbød kønslig omgang og ægteskab mellem jøder
og tyskere ”med rent, tysk blod”. Krystalnatten var natten i 1938, hvor tyske soldater
ødelagde omkring 7.500 jødisk ejede butikker. De glasruder, der knustes har givet
tysk diplomat i Paris. Dette blev af nazisterne brugt som påskud til aktionen.
11
Andre
”undermennesker” fandtes også – helt fra juli 1933 blev der foretaget
tvangssteriliseringer af fysisk handicappede, samt mentalt forstyrrede mennesker.
Nazisterne kunne ikke risikere at arvelige sygdomme ville ”forurene” befolkningen.
Startskuddet til krigen:
Efter 1. Verdenskrigs slutning i 1918 var Østrig-Ungarn blevet splittet op og området
Sudeterlandet hørte nu til Tjekkoslovakiet. Skønt det aldrig havde hørt til Tyskland,
boede der mange tyskere i Sudeterlandet. Hitler og den nazistiske regering
fokuserede nu på den undertrykkelse, de påstod der foregik, af sudetertyskerne. De
truede Tjekkoslovakiet med krig, hvis ikke undertrykkelsen ophørte straks. Til sidst
indvilligede den tjekkoslovakiske regering i at overlade områder med over halvtreds
procent tyske indbyggere til Tyskland, men Hitler var ikke tilfreds med kun af få dele
af Sudeterlandet. Uden tilladelse fra tjekkerne indlemmede Hitler Sudeterlandet i Det
Tyske Rige 1. oktober 1938. Det var dog stadig ikke nok.
Sovjetunionens statsoverhoved, Josef Stalin, kunne se på begivenhederne, at Tyskland
søgte mod øst og for at undgå krig, måtte der ofres fri adgang til det vestlige Polen for
tyskerne. Til trods for den lange strid mellem Tyskland og Sovjetunionen lavede de to
lande den 23. august 1939 en ikke-angrebspagt. Dette ville sikre, at Sovjet ikke ville
9
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 75.
10
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 76.
11
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 78.
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
6
være en hindring, når tyske tropper invaderede Polen – igen med argumentet, at
tyskere, denne gang i Danzig, blev undertrykt og måtte befries. Polen imødekom ikke
de tyske krav, og den 1. september 1939 gik Tysklands militære tropper over den
polske grænse. Tre dage senere erklærede både England og Frankrig krig mod
Tyskland.
12
Samme dag holdt Hitler den tale, der analyseres i denne opgave.
Analyse:
Baggrund for talen:
Talen bliver holdt i den tyske rigsdag, og publikummet er således tyske politikere og
folkevalgte repræsentanter. Som nævnt er det på selve dagen, den 1. september, at
angrebet mod Polen er sat i gang, så Hitler har til opgave at forklare og forsvare sit
valg. At han allerede samme dag holder sin tale, og at han indvier rigsdagen i sine
planer, giver ham en endnu stærkere troværdighed. I forvejen har publikum en enorm
forventnings-etos til Hitler; han er manden, der samlede Tyskland, manden, der førte
dem ud af den store økonomiske krise og ham, der skaffede folk arbejde igen. Der
ligger en naturlig tiltro til ham, også fordi så mange tyskere har overværet hans taler
før. Han er en kompetent retoriker, mens han samtidig har et overbevisende ikke-
verbalt sprog. Sidstnævnte er selvfølgelig vanskeligt at se på skrift, men de mange
udråbstegn indikerer, at han lever sig meget ind i opførslen af de taler, han holder.
Talens formål:
Formålet med talen er at få Hitler selv til at fremstå som den fredselskende, loyale
leder af landet, som er blevet tvunget til at gå i krig, for at redde de lidende tyske
borgere i Danzig og Korridoren (området omring Danzig, der samlede Tyskland i ét
stort land).
”Danzig var og er en tysk by! Korridoren var og er tysk! (...) Det derboende tyske
mindretal blev mishandlet på den mest smertefulde måde! (...)”
Hitler bruger udtrykket ”som altid” og får det til at lyde, som om han til hver en tid
ville vælge den fredelig udvej, hvis han havde en. Dette styrker empatifølelsen hos de
politikere, han taler for.
I følgende citat afslutter han snakken om de fredelige metoder. Det er forgæves, der er
ikke mere at sige om dem. Kamp er vejen frem nu:
12
Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998, side 95-97.
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
7
” Disse [fredelige] forslag er blevet afvist! (...) Polen har rettet kampen mod den frie
stad Danzig!”
Det lyder som om Polen selv har startet krigen. At Polen ikke ville overgive det
tidligere tyske område, kan dog ikke sammenlignes med det voldsomme lynangreb
Tyskland satte ind med. ”Den frie stad” er også magtfulde ord, for ”frie” associeres
hurtigt til alle andre frie, verden over. Os frie, vi frie. Pludselig klinger det af, at Polen
er imod alle frie mennesker i verden, og i særdeleshed Tyskland. Hitler skal
retfærdiggøre sin beslutning om åben krig, så han er selvfølgelig meget subjektiv i sin
holdning og har tendens til at forherlige Tyskland og tyskernes rolle og status.
Samtidig får Polen uundgåeligt rollen som slyngelstat.
Det falske billede af Tyskland:
”...Og endelig har det [Polen] slet ikke tænkt sig at overholde sine forpligtelser over
for mindretallene. Jeg må her fastslå: Tyskland har opfyldt disse forpligtelser! De
mindretal, der lever i det tyske rige, bliver ikke forfulgt. Ingen franskmand kan hævde
at franske indbyggere i Saar-områedet bliver undertrykt, pint og gjort retsløse! Ingen
vil kunne påstå dette!”
Hitler forsøger her at fremstille Tyskland som den gæstfrie, fordomsfrie nation. At
mindretal her ikke bliver undertrykt eller tortureret, som de påstået gør det i Danzig.
Det er utroligt gennemtænkt at bruge franskmænd som eksempel. Det er et forsøg på
at vise de vestlige stormagter, især grænselandet Frankrig, at det ikke er en
krigserklæring mod dem. Desuden leder det publikums tanker hen på de franske
mindretal, frem for det jødiske. For som tidligere nævnt i opgavens redegørende
afsnit, var jødeforfølgelsen allerede godt i gang på dette tidspunkt. Nürnberg-lovene
fra 1935 og Krystalnatten i 1938 er de mest fremtrædende eksempler på, at jøder fik
frataget deres borgerrettigheder og blev mishandlet på forskellige måder. Dette får
ingen opmærksomhed eller hentydninger fra Hitler, da pointen med propaganda jo er
at fremstille ting set fra ét enkelt synspunkt, som gøres det til den absolutte,
indiskutable sandhed.
Propagandaen:
Netop omkring propaganda har Hitler skrevet i sin bog Mein Kampf. Her skriver han:
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
8
”Til hvem skal propagandaen henvende sig? Til den videnskabelige intelligens eller
til den mindre kultiverede masse? Den skal i al evighed kun henvende sig til massen!
Intelligensen eller det, der desværre hyppigt betegner sig selv som sådan, skal ikke
have propaganda, men videnskabelig belæring. Men propaganda er ifølge sit indhold
ligeså lidt videnskab, som en plakat er kunst. Kunsten ved plakaten ligger i malerens
evne til gennem form og farve at vække mængdens opmærksomhed.”
13
Her formulerer Hitler propagandaens metode; Det skal være simpelt og let
overskueligt. Man argumenterer ikke, man kommer bare med erklæringer formet efter
den målgruppe, man nu engang er ude efter. Kommunikationsmodellen er yderst
vigtig her, for du skal have dit budskab ud gennem det rette medie og det skal
tilpasses din modtager. Du skal også overveje din egen rolle som afsender. Det kan
relateres til talen fra 1. september. Hitlers skiftende rolle, fra den fredselskende borger
til den angrebslystne soldat, passer til de ting, han udtrykker. Modtageren skal opfatte
ham på forskellige, men passende måder. Budskabet, at det er det rigtige, han har
gjort, kommer fint igennem når mediet er en personlig tale. Det skaber en slags
forståelse for hans gerning. I propagandaen i 1930’ernes Tyskland var dualisme et
andet vigtigt element. Nationalsocialisterne opstillede to sider af alting: dem og os.
Mørke og lyse, onde og gode, jøder og arier, rigtigt og forkert.
14
Appellen til publikums følelser:
Endelig benyttede Hitler sig også af patos-appellen. Patos appellerer til de følelser,
afsenderen bringer frem i modtageren. Hitler gør meget ud af at understrege
Tysklands storhed. Han omtaler det oftest som ”det tyske rige”, da dette lyder større,
mere aristokratisk og elegant. Han snakker om det livsvigtige sammenhold, alle
tyskere må være end del af. Dette vækker stærke følelser hos publikum, idet det er en
naturlig del af mennesket, at man ønsker at være en del af noget stort, for så er man
ikke længere alene. Det er som citeret ikke de få højtuddannede, Hitler vil have fat i.
Det er den store gennemsnitlige befolkningsgruppe, som reagerer på patos med
empati og genkendelse.
13
Uddrag af Mein Kampf fra Volck Mortensen, Per, De sorte støvler, Hans Reitzels
Forlag 1986, side 90-91.
14
Volck Mortensen, Per, De sorte støvler, Hans Reitzels Forlag 1986, side 90.
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
9
Brugen af ornatus:
Indenfor patos ligger en mængde stilistiske figurer, kaldet ornatus,
som man bruger til at fremhæve sin pointe. Gentagelsen er hyppigt brugt, fordi den
stimulerer hukommelsen:
”Således har jeg også med hensyn til Danzig og korridoren forsøgt at løse
problemerne gennem drøftelser af fredelige forslag...”
”Som altid har jeg også i dette tilfælde forsøgt at gennemføre en ændring af den
uudholdelige tilstand ved hjælp af fredelige revisionsforslag..”
”.. og de uendelige forsøg jeg gjorde for at nå til en fredelig forståelse med hensyn til
problemet...”
Selvom Hitler forklarer, at det ikke længere er muligt at benytte fredelige revisioner,
så er det et ord, der grundet gentagelsen, bliver husket. De politikere, der overværede
talen huskede uden tvivl, i dagene efter, ordet ”fredelig”. Dette associerede de til
Hitler og sådan blev han set – som en mand, der havde forsøgt med fred, men nu
måtte ty til krig.
Det billedlige sprog eller metaforer gør udtrykket mere levende:
”...og med et langsomt økonomisk, politisk og endeligt også i de sidste uger militært
og trafikmæssigt kvælningsforsøg mod den frie by Danzig...”
Ordet ”kvælningsforsøg” maler et billede af Danzig som det lille menneske, med den
onde modstanders fingre stramt om halsen. Polen fremstilles som den onde, der tager
kvælertag med fingre af økonomi, politik og militær. Det betyder at Danzig rammes
af kriser og bliver angrebet.
Ordvalg farver også talen helt tydeligt:
”Man har forsøgt at undskylde behandlingen af folketyskerne ved at erklære, at de
havde begået provokationer. Jeg ved ikke, hvilke ”provokationer” disse kvinder og
børn, som man har mishandlet og slæbt bort, skal have begået, eller hvilke
”provokationer”, de folk, som man på den mest dyriske og sadistiske måde har pint
og endeligt myrdet, står bag!”
Her former han tydeligvis situationen via hans ordvalg. Havde Hitler i stedet sagt, han
ikke vidste hvad disse borgere havde gjort af kriminelle handlinger, havde det farvet
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
10
talen anderledes – ”provokationer” er langt mildere end ”kriminelle handlinger”, og
den generelle opfattelse er, at kvinder og børn er mere harmløse end mænd eller
betegnelsen ”borgere”. Samtidig omtales den polske befolkning som ”dyriske og
sadistiske” mordere. Dette sender et klart signal om Hitlers ret til at træde ind som
statsoverhoved. Hvordan kunne en leder lade sit folk gå gennem sådanne lidelser?
Han får krig til at fremstå som den eneste mulighed.
Konklusion:
Man kan konkludere at Adolf Hitler i talen fra 1. september 1939 brugte følgende
retoriske virkemidler: metaforer, gentagelser og bevidste ordvalg – alt sammen under
patos-appellen, som han selv udtrykte var perfekt til den propaganda, der blev
anvendt under den nazistiske indoktrinering. Hitler kom til magten i et hærget
Tyskland. Industrien, der udviklede sig skævt, samt krakket i Wall Street gjorde den
økonomiske tilstand svær. Hitler lovede med sin politik at vende situationen. Disse
løfter, samt hans manipulerende evner gjorde ham til en populær leder, som rent
faktisk fik forbedret de økonomiske tilstande.
Vurdering:
Samtidens Tyskland:
Det er når mennesket er nede, det er lettest at påvirke. Det er samtidig følelsen af
fællesskab, der virker som en af de stærkeste tiltrækningsfaktorer. Disse to ting har
Hitler forenet. Tidspunktet var perfekt – det tyske folk var nedtrykt grundet den store
arbejdsløshed og mange var desperate efter en løsning. Hitler udnyttede, at det var
lettere at overtale folk til at lytte til ham, efter han havde bygget Tysklands ego op
igen, og folk troede på ham, når han talte om raceforskelle og det tyske riges
overlegenhed fordi de fleste så gerne Tyskland samlet som en stolt nation igen. Første
verdenskrig og Tysklands historie derefter havde altså afgørende betydning for Hitlers
magtovertagelse. Skønt han sendte kvinderne tilbage til de huslige pligter, formåede
han at overbevise om deres store betydning. Mennesker har trang til at høre til en
gruppe, og at undgå at stå alene. Hitler forstod at tale til menneskers generelle behov.
Ved at danne ”dem” og ”os” kategorier opstillede han to fællesskaber – et dårligt og
et godt. En kollektiv kamp mod en fjende, samler altid et folk. Han var en leder, men
han påstod han var ligesom den almene tysker – at han var soldat ligesom de. Da han
holdt sin tale 1. september, bar han sin militærjakke fra første verdenskrig.
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
11
Krigsveteraner imponerer ofte folk, fordi det vidner om engagement i og tro på
fædrelandet, og frem for alt mod. Hitler benyttede altså både sin etos som politiker og
krigsveteran.
Ordets magt:
Hvis du har ordet i din magt, kan du få folk til mange ting. Især folk med lavere
uddannelse eller niveau i veltalenhed. Folk i Tyskland så op til Hitler som den frelser,
han selv havde udnævnt sig til. Han personificerede den tyske genrejsning, så man
havde et håndfast bevis at relatere til, og han gjorde brug af patos-appellen både
indenfor retorik og når man ganske simpelt skulle omtale partiet – alt, der hedder
noget med ”socialistisk” vækker sympati, da det tit har noget at gøre med de svageste
i samfundet. De retoriske virkemidler, der tidligere i denne opgave er blevet
analyseret, har i høj grad været med til af forføre det tyske folk. Selv et fænomen som
krig kan formuleres pænt og dygtige retorikere kan få det sagt på en sådan måde, at
det virker som den eneste udvej.
Litteraturliste:
- Dahlberg, Rasmus, 12 taler der formede Europa, Aschehoug 2001
- Frederiksen, Peter, Det tredje Rige, Systime 1998
- Volck Mortensen, Per, De sorte støvler, Hans Reitzels Forlag 1986
Retoriske virkemidler og kildekritik af Adolf Hitlers tale fra 1. september 1939.
12
Bilag 1
Adolf Hitlers tale fra den 1. september 1939: