DHO om Hvidstengruppen

Område: Hvidstengruppen

Dansk-/historieopgave 2015

DHO Hvidstengruppen

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning.................................................................................................................................................................................... 3

1.1 Metode og kildekritik .............................................................................................................................................................. 4

2.0 Hvidstengruppen ....................................................................................................................................................................... 5

2.1 Centrale medlemmer i Hvidstengruppen ........................................................................................................................... 6

3.0 Medlemmernes afskedsbreve ................................................................................................................................................ 7

4.0 Modstandsfolkenes afsked og syn herpå ........................................................................................................................ 10

5.0 Konklusion ............................................................................................................................................................................... 11

Litteraturliste .................................................................................................................................................................................. 12

DHO Hvidstengruppen

1.0 Indledning

Hvidstengruppen var en kendt modstandsgruppe under Danmarks besættelse i , hvor

gruppen var aktiv i perioden marts 1943 til marts 1944. Gruppen modtog våben, ammunition,

sprængstof og faldskærmsfolk fra engelske bombefly. Gruppens arbejde var centreret omkring

Hvidsten Kro mellem Mariager og Randers.

Lederen af Special Operations Executive (SOE), Ole Geisler havde brug for hjælp med

nedkastningerne, samt at huse de faldskærmsagenter, som sprang ned med våben og ammunitionen.

Agenterne havde brug for et hjem, hvor de kunne opholde sig, inden de blev sendt videre. Geisler

kontaktede derfor ejeren af Hvidsten kro, Marius Fiil, som påtog sig arbejdet med at bortskaffe de

nedkastede våben. Hele familien Fiil blev inddraget i den illegale modstandskamp, hvor der

efterhånden kom flere venner og naboer med i gruppen.

Det tyske Gestapo opsøgte familien Fiil

den 11.marts 1944 på Hvidsten kro, hvor de anholdte 10 af medlemmerne. De blev kørt til Gestapos

hovedkontor på Aarhus Universitet, hvor de blev afhørt. Under opholdet i arresten skrev gruppen

afskedsbreve til deres familier. Den 17.marts blev yderligere 5 medlemmer anholdt. I slutningen af

maj blev alle mændene ført til Vestre Fængsel i København. Den 27.juni fik gruppen sin dom, som

lød på dødsstraf til 8 af medlemmerne. Den 30.juni om morgen blev medlemmerne kørt til

Ryvangen og blev henrettet.

Opgaven vil tage udgangspunkt i følgende problemformulering:

Redegør for Hvidstengruppen, med særlig fokus på de centrale medlemmer. Analyser

afskedsbrevene fra udvalgte medlemmer fra Hvidstengruppen med henblik på hvilke motiver

modstandsfolkene angiver for at have udført deres handlinger. Diskuter og vurder om

modstandsfolkene fremstille sig selv som helte

Først vil der blive redegjort for Hvidstengruppen, med særligt fokus på centrale medlemmer i

gruppen. Dernæst vil der følge en analyse af udvalgte afskedsbreve fra Marius Fiil og Niels Fiil,

med henblik på at finde frem til modstandsfolkenes handlinger. Til sidst vil det blive vurderet og

diskuteret, hvorvidt bevægelsens medlemmer så dem selv som helte. Afslutningsvist vil

problemformuleringen blive konkluderet. Valget af netop dette emne skyldes en personlig interesse,

samt periodens historiske kontekst, som er spændende.

Bech Lund, Anne og Nielsen, Elena: Hvidstengruppen – www.danmarkshistorien.dk

DHO Hvidstengruppen

1.1 Metode og kildekritik

I dansk har jeg gjort brug af metoden, analyse, hvor jeg har brugt Toulmins model, for at beskrive

hvordan medlemmerne augmenterede for deres sag. Derefter har jeg undersøgt, hvilke appelformer,

som medlemmer gjorde brug af i deres afskedsbreve.

I historie har jeg gjort brug af den kildekritiske metode. Her benytter jeg mig af kilder, som bruges

til at undersøge om materialet er troværdigt eller utroværdigt. Kilderne som bliver brugt i opgaven

er fundet på Danmarkshistorien.dk og i bøgerne Danmark – besat og befriet og Hvidstengruppen.

I min redegørelse har jeg gjort brug af den historiske kilde, en radiotale, John Christmas Møllers

(K) radiotale fra London 6.september 1942

, til den danske befolkning fra BBC i London.

Radiotalen blev holdt af det Konservative Folkepartis formand John Christmas Møller d. 6

september 1942, hvor han opfodrede den danske befolkning til at fortsætte modstandskampen. Få

dage forinden, holdte statsminister Vilhelm Buhl en radiotale til den danske befolkning, hvor han

opfordrede danskerne til at stoppe sabotagen, fordi den tyske besættelsesmagt havde gjort det klart

at sabotagen måtte stoppes og lagde derfor pres på den danske regering.

Kilden er troværdig, idet

radiotalen er optaget og gemt, så man kan høre og læse den originale tale, som blev holdt i 1942.

Talen er en relevant kilde for opgaven, da den fortæller om den splittede holdning til

modstandsbevægelsen og dens arbejde under besættelsestiden i Danmark.

Jeg har i min analyse brugt kilden Mine egne oplevelser som ”sabotør” til at lave en kildekritisk

analyse af de centrale medlemmer i Hvidstengruppen. Det er et anonymt notat, som er skrevet i

slutningen af krigen. Notatet er skrevet af en modstandsmand og handler om, hvordan han som ung

mand under besættelsen kom i kontakt med modstandsbevægelsen og udførte sabotage.

Jeg har

valgt denne kilde, for at få et indblik i hvordan andre modstandsfolk havde det, mens de udførte

deres arbejde. Kilden er troværdig, da den er skrevet af en person, som selv har været i

modstandsbevægelsen og har oplevet den fare og utryghed ved at lave sabotage, samt har vidst

konsekvenserne ved sabotage, hvilket også gjaldt for Hvidstengruppen.

I min analyse af afskedsbrevene og deres handlinger har jeg gjort brug af de otte medlemmers

afskedsbreve. Jeg har valgt at analysere Marius Fiil og Niels Fiil afskedsbreve, hvorefter jeg har

Holm, Axel –2012: Bogen, Hvidstengruppen

Christmas Møller, John – radiotale den 6.september 1942 - www.danmarkshistorien.dk

Modstandsmand- slutning af krigen; Modtandsbevægelsen s 120FF – Danmark–besat og befriet

DHO Hvidstengruppen

lavet en kildekritisk analyse for nogle af de andre medlemmers afskedsbreve. Afskedsbrevene er

Medlemmerne beskriver deres holdninger og handlinger af det arbejde, som de havde udrettet.

Kilden er relevant, da dette viser medlemmer fra Hvidstengruppens holdninger og sidste ord til

deres familier. I disse breve kunne medlemmerne have fremstillet sig selv som helte, men dette er

ikke tilfældet. Brevene er oprindelige og derved troværdige. De er valgt på baggrund af at

undersøge de appelformer, som medlemmerne gjorde brug af, her er der særlig fokus på patos.

2.0 Hvidstengruppen

Danmark blev d. 9. april 1940 angrebet og besat af store tyske styrker og efter kampe i

Sønderjylland overgav den danske regering sig tidligt om morgenen. I maj 1940 blev Holland,

Belgien og Luxembourg besat, og i juni 1940 overgav Frankrig sig også. Til sidst stod England

alene tilbage, som gav Tyskland modstand.

Englænderne oprettede en hemmelig militær organisation, SOE, (Special Operations Executive).

SOE havde til formål at søge kontakt med modstandsbevægelserne i de besatte lande. Først i

oktober 1940 blev der oprettet en dansk afdeling i London, der rekrutterede frivillige danske søfolk

og andre. Lægen Svend Thorup Pedersen foreslog i 1943 kroejeren Mariurs Fiil om at afhente

godset som de engelske bombefly skulle nedkaste på Trinderup Hede ved Mariager. Ved dette

møde præsenterede Thorup Pedersen faldskærmsmanden Ole Geisler for Marius Fiil. Marius Fiil

talte med sin kone Gudrun Fiil, og blev enige i, at de ville deltage i kampen for Danmark. Det var

efter dette møde Hvidstengruppen blev oprettet. Marius Fiil satte straks i gang med at samle en

gruppe af mænd, hvor bl.a. genboen Andreas Stenz, indvilligede i at være med og opbevarede det

nedkastede materiale. Det materiale som Andreas Stenz skulle opbevare, var nogle faldskærmsfolk

og andre modstandsfolk som blev kørt til hans gård og som senere blev sendt til Randers. Man fandt

en modtagerplads på Allestrupgårds marker fire-fem kilometer fra Hvidsten kroen og pladsen fik

navnet Mustard Point, dette punkt var ideelt til nedkastningerne.

Disse nedkastninger endte succesfuldt indtil en dag i oktober 1943, hvor Hvidstengruppen skulle

modtage containere, hvor det gik galt, idet de kom til at lyse op med deres lommelygter, hvor en

tysk flyvemaskine opdagede det og forfulgte en engelsk maskine. Den 11.marts 1944 slog tyskerne

til og arresterede nogle af medlemmerne fra gruppen. Medlemmerne blev kørt til Aarhus, hvor de

Holm, Axel: s.3, introduktion

Holm, Axel: s.6, introduktion

DHO Hvidstengruppen

blev sat i celler på Vester Allé. Hvorefter de blev forhørt og blev stillet til ansvar for deres

handlinger. Hvidstengruppen sad i arresten tre uger i Aarhus, hvorefter de blev ført til

Horserødlejren på Nordsjælland. Her sad de frem til d. 23.maj 1944, hvor de derefter blev kørt til

Vestre Fængsel. Den 25.juni 1944 blev det Hvidstengruppens tur til at blive fremstillet for en tysk

krigsret. Tulle og Jens Stenz blev idømt tugthus på livstid, hvor de resterende otte blev dødsdømt.

Denne dom blev udført d.30 juni 1944, hvor Marius Fiil, Niels Fiil, Peter Bergenhammer Sørensen,

Albert Iversen, Henning Andersen, Johan Kjær Hansen, Søren Peter Kristensen og Niels Nielsen

Kjær blev henrettet.

Medlemmerne Andreas Stenz, Svend Andersen og Peter Staal nåede at flygte

inden de andre blev taget af Gestapo.

2.1 Centrale medlemmer i Hvidstengruppen

De centrale personer i gruppen var Marius Fiil og hans nærmeste familie, venner og naboer. Fiil-

familien bestod af konen Gudrun, sønnen Niels Fiil, datteren Kirstine (også kaldet Tulle), Tulles

mand Peter Bergenhammer Sørensen og døtrene Gerda, Rita og Bitten. Gruppen bestod derudover

af dyrlægen Albert Iversen, vognmanden Anders Venning Stensgaard, mølleren Henning Andersen,

mekanikeren Johan Kjær Hansen, købmand Knud Christensen og karetmageren Søren Peter

Kristensen. Dette var de medlemmer, som gruppen bestod af originalt. Senere kom Jens Stenz,

Andreas Stenz, møllerens bror Barner Andersen, Svend Andersen og radioforhandleren Niels

Nielsen Kjær.

Marius Fiil var lederen af Hvidstengruppen, og var gift med Gudrun Fiil. Marius er født den 1893

og blev skudt den 30.juni 1944. Han fik fem børn, sønnen Niels, og de fire døtre Kristine, Gerda,

Rita og Bitten. Han var en initiativ- og idérig erhvervsdrivende mand, som gjorde alt for sin familie

og sit erhverv. Marius var velset, hvilket gjorde at han hurtigt skaffede medlemmer til

Hvidstengruppen.

Den ældste datter Kristine Fiil, også kaldet Tulle. Tulle var den mest fremtrædende kvinde i

Hvidstengruppen og spillede en markant rolle. Hun var gift med Peter Bergenhammer Sørensen,

som også var inddraget i arbejdet på kroen. Tulle blev i første omgang også dømt til døden af den

tyske krigsret, men blev benådet og fik ændret sin dom til livsvarigt tugthus. Hun blev sendt til

Holm, Axel: s. 9, introduktion

Bech Lund, Anne og Nielsen, Elena: Hvidstengruppen – www.danmarkshistorien.dk

Holm, Axel: s.8, introduktion

Holm, Axel: s.7, introduktion

Bech Lund, Anne og Nielsen, Elena: Anton Marius Pedersen Fiil – www.danmarkshistorien.dk

DHO Hvidstengruppen

Tyskland midt i juli, hvor hun tilbragte de første tre måneder i straffearrest. Hvorefter hun senere

blev flyttet til et fængsel ved Leipzig, hvor hendes mor Gudrun gentagne gange forsøgte at få Tulle

hjem. I april 1945 blev hun løsladt og kom hjem til sin mor og sin datter.

3.0 Medlemmernes afskedsbreve

De 8 medlemmer af Hvidstengruppen fik muligheden for at skrive et afskedsbrev, en time før deres

henrettelse, til dem de havde nærmest. Jeg har taget udgangspunkt i Marius Fiils afskedsbrev, da

han var lederen af Hvidstensgruppen og var en af de mest markante personer i gruppen. Jeg har i alt

valgt to afskedsbreve, hvor det andet er fra Niels Fiil til hans søstre. Jeg har valgt dette brev, da det

er et smukt brev, og viser hvilken stolthed som medlemmerne fra Hvidstengruppen havde og som

de gerne ville huskes for.

Marius Fiil skrev et afskedsbrev til sin hustru, børn, svigersøn og barnebarn. I brevet skriver han:

”vi er ved godt Mod alle sammen, for vi ved, at vi gaar hjem til den evige Hvile og Fred i Herrens

Arme”.

Citatet viser at Marius var klar til at skulle væk derfra, selvom det var svært for ham. Han

troede på, at de nok skulle mødes i Herrens hus engang, hvis de bare holdte sammen derhjemme og

arbejdede for det.

De skulle huske at stå sammen for Danmarks sag, så den næste slægt kunne

bære deres slægtsnavne frem. Marius Fiil skriver:

”Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og for vor konge. Husk, der er mange før os, der faldt.

Husk, danske Sømand ude i Verden. Danske herhjemme før os og dem efter os. Alle har vi gjort,

hvad vi kunde, om det kun er lidt, men vi skammer os ikke”.

Dette viser, at han var stolt af deres arbejde og at han og de andre faldt til ære for Danmark.

Dette underbygger et citat i afskedsbrevet fra møller Henning Andersen til hans hustru: ”Vi dør ikke

forgæves, stol paa det. For Børnenes Skyld maa du være stærk […]”.

Hvilket viser, at deres død

ikke var forgæves og at de var stolte over deres arbejde. Derudover var Marius stolt af sine børn og

sin elskede kone Gudrun: ”Og vi kan være vore Børn bekendt, kære Gudrun. Bliv ved med den

samme Opdragelse, saa vil de ære vores Minde”.

Mielcke Hansen, Kirstine – 10.april 2012; Kirstine ”Tulle” Fiil, – www.danmarkshistorien.dk

Holm, Axel, s.121,L8

Holm, Axel, s.121

Holm, Axel, s.121, L13-14

Holm, Axel, s.128, l.10-11

Holm, Axel, s 121, L19-20

DHO Hvidstengruppen

Han er meget troende i dette brev, hvilket ses til sidst i brevet, hvor han bruger plads på at beskrive

hans forhold til Herren, som har hjulpet ham igennem de sidste dage:

”Elskede; med Kamp og Arbejde, men du maa bære det i Herrens Navn og stole paa Ham.

Han har hjulpet mig i de sidste Dage, læg trygt din Tillid til ham, og han vil hjælpe jer alle.

Herren vil bevare jer, Herren vil lyse Fred over jer, og Herren vil alle Dage være med jer, I

Kære derhjemme. Ammen i Herrens Navn. – Jeres Far og din Mand Marius.”

Dette var de sidste ord, som Marius Fiil skrev til sin familie inden han blev ført bort og skudt.

Marius Fiil benytter sig af argumentationsformer i sit afskedsbrev. Han gør meget for at fortælle, at

han var stolt af det, som de havde udrettet og at han ikke fortrød deres handlinger. Hans påstand er

”Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og for vor Konge”.

Marius belæg er at de skal huske at

der var mange før dem, der var faldet. Underbelægget er at de skal huske ”de danske Sømand ude i

Verden. Danske herhjemme før os og dem efter os”.

Der bliver brugt som styremarkør ved at han

skriver ”Alle har gjort, hvad vi kunde, om det kun er lidt, men vi skammer os ikke”.

Marius bruger argumentationsformer i sit afskedsbrev, for at overbevise hans familie at det hele nok

skal gå og at de skal kæmpe videre. De argumenter han bruger i sit afskedsbrev, er til at begrunde

hans holdninger og de handlinger som han og gruppen har udført.

Marius Fiil benytter sig af patos i sit afskedsbrev. Han appellerer nemlig til modtagerens følelser.

Han prøver at overbevise sin familie om at det hele nok skal gå, selvom han ikke er der mere ”Og

naar alle I Kære derhjemme holder sammen om vores Hjem og arbejde for det, da mødes vi engang

i Herrens Hjem”.

Han prøver at påvirke sin familie følelsesmæssigt ved at fortælle, hvor meget de

betyder for ham. Han forsøger at overbevise sin familie omkring sine standpunkter omkring sine

holdning til deres arbejde.

”Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og for vor Konge. Husk der er mange før os, der

faldt. Husk, danske Sømand ude i Verden. Danske herhjemme før os og dem efter os. Alle

har vi gjort, hvad vi kunde, om det kun er lidt, men det skammer os ikke.”

Niels Fiil skrev et brev til hans søstre, Tulle og Gerda. Han var stolt af sine søskende. ”Ja, saa slaar

Timen for os, og vi har set hinanden for sidste Gang, men jeg er glad for at have været sammen

Holm, Axel, s 121, L22-27

Holm, Axel, s 121, L14-15

Holm, Axel, s 121, L16-17

Holm, Axel, s 121, L17-18

Holm, Axel, s 121, L9-10

Holm, Axel, s 121, L14-18

DHO Hvidstengruppen

med jer i Dag, og jeg er stolt af jer begge to”.

Han beskrev, hvor stolt han var over at kunne følge

sine kammerater på den sidste rejse, og at han vidste at gud var med ham. Han ved at hans søskende

ville være med til at føre Danmark mod lysere og lykkeligere tider, hvor hver mand frit kan tale, tro

og tænke.

Et citat, som Niels Fiil skrev, blev meget kendt i eftertiden, nemlig: ”Nogle af os maa

dø, for at andre kan leve”.

Generelt viser hans breve, at han var meget omsorgsfuld og skænkede

alle sine sidste tanker til sin familie: ”Husk naar I kommer hjem, at hjælpe Mor alt, hvad i kan, hold

sammen om vort Hjem og sørge for, at Navnet Fiil aldrig dør ud”.

Han var en stolt mand, og det

virker ikke, som om, at han fortrød sit arbejde og handlinger i Hvidstengruppen.

I Niels Fiil´ afskedsbrev benytter han sig af argumentationsformer. Hans påstand er ”Nogle af os

maa dø, for at andre kan leve”.

Niels belæg og underbelæg er:

”Nu maa I holde Hovedet højt, og jeg ved, at I vil være med til at føre Danmark mod lysere og

Lykkeligere Tider, hvor hver Mand frit kan tale, tro og tænke, som det sømmer sig for en

Dansker og jeg ved, at Mor Danmark aldrig glemmer os”.

Niels benytter sig også af en styrkemarkør i sin argumentation, hvor han siger ”For de gamle, der

faldt, er der ny overalt, de vil møde hver Gang, der bliver kaldt.”

Niels bruger argumentationsformer i det afskedsbrev til sine søskende. Hvor han prøver at

overbevise dem om, at det er det rigtigt, det som de har gjort, og at han intet fortryder.

Niels Fiil appellerer til modtagerens følelser i hans afskedsbrev, derfor benytter han sig af patos.

Hans afskedsbrev er til hans søstre Tulle og Gerda, hvor han prøver at vække kærlige følelser hos

dem. Han står ved sit valg, og han er stolt over det arbejde, som gruppen udførte. Han virker ikke

nervøs for det der skal til at ske, og han tror, der er en mening med alt i livet: ”Jeg ved, at Gud er

med os, og at han har en Mening med det, og jeg gaar trygt den Vej, han har vist mig.”

Holm, Axel, s 125, L 4-6

Holm, Axel, s 125, L 14

Holm, Axel, s 125, L 15

Holm, Axel, s 125, L18-19

Holm, Axel, 121, L16-17

Holm, Axel, s 121, L12-16

Holm, Axel, s 125, L26

Holm, Axel, s 125, L9-11

DHO Hvidstengruppen

4.0 Modstandsfolkenes afsked og syn herpå

Ud fra analysen kan det vurderes at medlemmerne ikke vil fremstilles som helte, men gerne vil

huskes for hvad de har gjort og kæmpet for. Andre ville nok mene anderledes og stille spørgsmålet:

Hvorfor skriver medlemmerne omkring deres handlinger og ikke bare et farvel til deres kære?

Nogle ville nok mene at det er for at fremstille sig selv som helte, som har kæmpet en brag kamp

for Danmark. Men efter at have analyseret afskedsbrevene er der meget, som indikere, at de ikke

prøvede at fremstille sig selv som helte. Medlemmerne bruger ikke deres sidste ord til at fortælle

deres nærmeste, at de var helte. Derimod fortæller de deres familie at de er stolte af, hvad de har

opnået, og de intet fortryder. De er stolte over at have kæmpet for deres land og det var deres mål. I

Niels’ afskedsbrev beskrives hans stolthed for hans søstre, hvor han fortæller, at de har gjort deres

pligt og dermed også sætter deres rolle i fokus, hvilket viser, at han ikke tager æren selv: ”I har

været, som brave danske Kvinder skal vise sig, og jeg ved, at dette vil I tage med oprejst Hoved, for

I ved, at vi gjorde vor Pligt mod vort Land.”

Dette kan ses som en indikation på, at han ikke så

sig selv som helt.

Marius Fiil skriver ”Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og vor Konge. Husk, der er mange før

os, der faldet. Husk, danske Sømand ude i Verden. Danske herhjemme før os og dem efter os.”

den sætning referer Marius til at de ikke er de eneste som er døde, og derfor gør det dem ikke til

noget specielt. Han vil gerne have at de husker, hvorfor de kæmpede for Danmark. En anden grund

til dette, tror jeg, skyldes at de prøver at finde en form for forløsning og trøst til familierne.

Medlemmerne vil prøve at vise, at de ikke døde forgæves og at familierne derhjemme skal blive ved

med at tro på, at alt nok skal løse sig og at Danmark var på vej mod lysere tider. Dermed giver de

deres familie en form for trøst i, at de ikke er der mere, men at alt har en mening og at deres død

ikke var forgæves. Medlemmerne vil derudover virke stærke, så deres familier ikke skal gå og sørge

i al evighed over deres død.

Holm, Axel, s 125, L 6-7

Holm, Axel, s 121, L 14-15

DHO Hvidstengruppen

5.0 Konklusion

Ud fra opgaven kan jeg konkludere at Hvidstengruppen, var en gruppe som bestod af familie,

venner og naboer. Lederen Marius Fiil fik samlet gruppen, som stod sammen gennem tykt og tyndt.

Gruppen var modstandsfolk som modtog våben, ammunition, sprængstof og faldskærmsfolk, fra de

engelske bombefly. To af de vigtigste medlemmer var Marius Fiil som var lederen og hans datter

Kristine Fiil, som var den mest fremtrædende kvinde i Hvidstengruppen. Den 30.juni 1944, blev 8

medlemmer henrettet for deres handlinger. Ud fra deres afskedsbreve kan jeg konkludere at de

appellerer til det følelsesmæssige, ved at bruge patos. I brevene ville medlemmerne ikke fremstilles

som helte, men som de mennesker som de var. Medlemmerne ville huskes for det de stod for, og de

fortryder ikke deres handlinger. Derudover tror jeg, at de ønskede at deres familier ikke skulle sørge

for meget over dem og at i stedet for at være sure og ikke ville kæmpe videre, skulle de fortsætte

kampen, for på et tidspunkt ville Danmark møde lysere tider og huske dem på, at deres død ikke var

forgæves.

DHO Hvidstengruppen

Litteraturliste

Bech Lund, Anne og Nielsen, Elena: Anton Marius Pedersen Fiil , På

www.danmarkshistorien.dk.-Besøgt den 19/5 2015 - artikel

Bech Lund, Anne og Nielsen, Elena: Hvidstengruppen, På www.danmarkshistorien.dk.

Besøgt den 18/5 2015 - artikel

Christmas Møller, John – radiotale den 6.september 1942: John Christmas Møllers (k) radiotale fra

London 6.september 1942 - www.danmarkshistorien.dk.- Besøgt den 19/5 2015 – kilde

Holm, Axel – Januar 2012: Bogen, Hvidstengruppen

Besøgt den 18/5 2015 - bog

Mielcke Hansen, Kirstine – 10.april 2012; Kirstine ”Tulle” Fiil, ; på

www.danmarkshistorien.dk.-Besøgt den 19/5 2015 - artikel

Modstandsmand- slutning af krigen; Modtandsbevægelsen s 120FF; Danmark-besat og befriet –

bog – besøgt den 19/5 2015 - kilde