1
Indholdsfortegnelse
Indledning Side 3
Problemformulering Side 3
Redegørelse af den kommunistiske udvikling i mellemkrigstiden Side 3-5
med fokus på Danmark
- Rusland Side 3-4
- Resten af verden Side 4-5
- Danmark Side 5
- Delkonklusion Side 5
Analyse af: Martin Andersen Nexø: To verdener Side 6-7
- Indledning Side 6
- Personkarakteristik Side 6-7
- Fortæller Side 7
- Sprog Side 7
Analyse af: Hans Kirk: Daglejerne & De ny Tider Side 7-8
- Indledning Side 7-8
- Miljø Side 8
- Personkarakteristik Side 8
Sammenligning af de to uddrag Side 8-9
Kildekritik Side 9
Diskussion af kommunismens betydning for mellemkrigstiden Side 9-10
Konklusion Side 10
Litteraturliste Side 11
2
Kommunismen i Mellemkrigstiden
Indledning
Denne opgave handler om kommunismen i mellemkrigstiden. Opgaven fokuserer på, hvordan den
kommunistiske ideologi udviklede sig i mellemkrigstiden med vægt på Sovjet Unionen og
Danmark. Efter en redegørelse af den kommunistiske udvikling, vil jeg analysere to værker af
danske kommunistiske forfattere og fører dette videre til en diskussion af hvorledes
kommunismen havde af betydning for især Europa.
Problemformulering
Problemformuleringen består af tre dele, som vil lede til opgavens endelige konklusion.
1. Jeg vil redegøre for hvordan den kommunistiske udvikling forløb i mellemkrigstiden
specielt med fokus på Danmark.
2. Jeg vil analysere ”To Verdener” af Martin Andersen Nexø og ”Daglejerne” af Hans Kirk med
fokus på de kommunistiske træk.
3. Jeg vil vurdere hvilken betydning kommunismen havde for mellemkrigstiden.
Redegørelse af den kommunistiske udvikling i mellemkrigstiden med fokus på
Danmark
Tiden mellem 1.
1
og 2. verdenskrig
2
kalder vi for mellemkrigstiden. I denne periode havde den
kommunistiske ideologi en stor opadgående vækst. I 1920’erne var verden igang med en
økonomisk fremgang, denne periode bliver kaldt for ”de glade 20’ere”. Det varede dog ikke
længe, allerede i 1930’erne forløb det helt anderledes med en af de største kriser i
industrialismens tidsalder. Arbejdsløshedstallene steg og ramte også Danmark, som i 1932 havde
en ledighed helt oppe på 32 %. Den økonomiske krise skabte vrede og frustration blandt borgerne,
hvor mange mennesker grundet denne frustration, søgte efter nye partier i protest mod det
etablerede politiske system. Der herskede splid på den politiske venstrefløj i Danmark og folk
søgte hen til ekstreme løsninger på problemerne. 1920’ernes og 1930’ernes politiske og
økonomiske uro førte i en hvis grad til kommunismens fremmarch i store dele af verden.
3
Rusland
Rusland var udsat for vældige store omvæltninger i denne periode og havde en indflydelse på i sær
Europa. Landet blev styret af enevælden Zar Nikolaj d. 2. Der var dog stor utilfredshed blandt
befolkningen mod zaren. Dette kom for første gang rigtig til udtryk ved revolutionen i 1905, hvor
der var strejker, demostrationer og bondeoprør. Den betydelige revolution kom dog først i 1917.
1
Foregik i perioden
2
Foregik i perioden
3
http://www.faktalink.dk/titelliste/mell/mellsamf Faktalink er en samling artikler om aktuelle og samfundsrelevante
emner som har bred interesse og udgives af DBC as www.dbc.dk og virker derfor troværdigt.
3
Der var her to store revolutioner kaldet Februarrevolutionen og Oktoberrevolutionen. Det var
bolchevikkerne der førte disse to revolutioner. Bolchevikkere er marxisiste tilhængere, altså
tilhængere af den kommunistiske ideologi, og også lenninister altså tilhængere af kommunisten
Wladimir Iljitj Lenin.
4
Februarrevolutionen startede forbløffende grundet endnu en brødmangel demostration. Da det
denne gang udviklede sig til en revolution skyldes det, at soldaterne nægtede at skyde på de
demostrerende. Efter et par dages forløb gik soldaterne ovenikøbet over på deres side. Uden
hærens støtte havde zardømmet ingen muligheder. Presset blev større og større og til sidst havde
zaren nærmest intet valg. D. 2. marts 1917 abdicerede Nikolaj 2. Dumaen, som var navnet på et af
de to kamre i det russiske parlament, udpegede en midlertidig regering.
5
Oktoberrevolutionen var en form for videreførelse af Februarrevolutionen. Da soldaterne var
kommet på bolsjevikkernes side, var det ikke med stor besvær, at de d. 25. oktober 1917 besatte
de vigtige punkter i Petrograd, og om natten trængte ind i Vinterpaladset, og arresterede den
provisoriske regering. Zaren blev derefter myrdet d. 30. april 1918. I 1922 ændrede Rusland navn
til Sovjetunionen, og Rusland var nu for alvor blevet et kommunistisk land. Lenin havde magten
over Sovjetunionen, og det eneste tilladte parti var nu kommunistpartiet, og dets mål var at sikre
både pengene og magten kom de arbejdende til gode, så de ikke længere tilhørte ejernes. Nu da
kommunismen havde overtaget magten, havde Lenin ikke meget tilovers for kapitalister. Det
samme gjaldt for den efterfølgende leder Josef Stalin, som fik magten d. 3. april 1922. De begge
var imod kapitalismen og med dette mente de især Amerikas imperalisme. Specielt Josef Stalin var
en af de mest hensynsløse diktaturer i verdenshistorien. Alle reelle og potentielle modstandere af
hans ideologi blev nådeløst forfulgt og dræbt.
6
Dødstallet under Stalins styre er usikker, men nogle
kilder viser, at der regnes med, at omkring 2 millioner døde i Gulag lejrene
7
.
Resten af verden
Hele verden hørte til begivenhederne i Rusland. Den rusiske Revolution var et startskud til en
række kommunistiske revolutioner og revolutionsforsøg verden over. Rusland startede bl.a. et
kommunistisk samarbejde med resten af europa ved at danne en international sammenslutning af
kommunistiske partier kaldet Kommunistisk Internationale
8
. Organisationen blev grundlagt i 1919
af den sovjetiske statsleder Lenin. Denne organisation var en af de vigtigste i første halvdel af 1900
tallet. Næsten alle lande i Europa havde et kommunistisk parti der var medlem af
sammeslutningen
9
.
4
Eric Back Nielsen 1984 Sovjet Unionens histories s.12-17
5
Eric Back Nielsen 1984 Sovjet Unionens histories s.19-21
6
Eric Back Nielsen 1984 Sovjet Unionens histories s.25
7
Tema artikel på DR:
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2006/Folkedrab/Folkedrab/102401.htm
8
Også kaldet Komintern og Forkortet KI eller Tredje Internationale.
9
Fra http://www.leksikon.org/art.php?n=1404. Leksikon.org er skrevet af kommunister og derfor kan informationerne
være påvirket af subjektive tendenser, men i dette tilfælde kan informationerne godt bruges, da det er fakta omkring
Komiterns udvikling.
4
Efter 1. verdenskrig blev østrig-ungarn splittet i flere forskellige lande hvor Ukraine var en af dem.
Der blev dannet regeringen UNR (Ukranian National Republic). Bolshevikkerne fik dannet en ny
sovjetisk stat og omdøbte den til Ukrainian SSR. Ukrainian SSR blev dannet den 10. marts 1919 og
var det første land som Sovietunionen påvirkede til at blive kommunistisk.
Hviderusland var et andet land der var stærkt påvirket Rusland. Det blev til en sovietisk stat i 1922.
Også andre lande rundt omkring i verden fulgte efter. Rundt i resten af Europa blev kommunismen
mere og mere spredt og fik flere tilhængere. Der begyndte at dannes forskellige kommunistiske
organisationer og partier. Den kommunistiske ideologi var nu kendt i verden.
Danmark
I Danmark herskede der også voksende kommunistiske tanker. Politisk set blev det danske
venstrefløjsparti ”Danmarks Kommunistiske Parti” (DKP) oprettet i 1919. Partiet var det eneste
betydelige danske politiske parti til venstre for Socialdemokratiet i mellemkrigstiden. Fra 1920 var
DKP tilsluttet den Kommunistiske Internationale. Partiet var derfor afhængigt af den sovietisk
vedtaget politik. DKP havde selv en stor fremgang i mellemkrigstiden. Da partiet blev oprettet i
1919 fik det 3.859 stemmer i folketinget. I 1932 fik det 17.179 og kun 7 år efter blev resultatet
40.893 stemmer
10
11
.
Også kommunistiske forfatter havde stor succes i mellemkrigstiden. Martin Andersen Nexø, Hans
Kirk og Hans Scherfig er alle kendte forfattere, der desuden havde tilknytning til det
kommunistiske parti DKP. Martin Andersen Nexø () var den mest berømte af de tre
store forfattere som havde tilknytning til DKP. Han er en af de få danske forfattere, der er
verdensberømt, elsket og hadet, for sine holdninger. Hans Kirk () var også en meget
kendt forfatter fra venstrefløjen. Fra midten af 1920´erne skriver han populære artikler,
litteraturkritik, ugebladsnoveller og skønlitteratur. Den tredje af de kendte kommunistiske
forfatter er Hans Scherfiq. Han bliver en af de mest læste forfattere i Danmark, da hans bøger også
bliver genoptryket i paperbackudgaver senere hen.
12
13
Delkonklusion
Kommunistmen havde sit højdepunkt i mellemkrigstiden grundet økonomiske forhold under
krisen, hvor mange mennesker søgte nye muligheder og løsninger på problemerne. I sær havde
Rusland stor indflydelse på resten af verden, herunder især Europa, hvor revolutionen påvirkede
kommunistiske ideologer i flere andre lande. I Danmark voksede kommunismen også, hvor blandt
andet kommunist partiet DKP voksede. Også flere danske forfattere med kommunistiske tanker
udgav bøger og artikler.
10
Fra https://dkp.dk/partiet/traek-af-dkps-historie-indtil-ar-2000, altså DKP’s egen hjemmeside. Jeg er opmærksom
på at der kan være subjektive holdninger, men selve valgresultaterne på denne hjemmeside ser jeg troværdige, da det
er de officielle resultater.
11
http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Kommunistiske_Parti Jeg har valgt at sammenligne de to kilder, så
informationerne er mere troværdige, da de kan ses igen gennem forskellige kilder.
12
http://www.faktalink.dk/titelliste/mell/melldanm
13
http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=525&Itemid=691
5
Analyse af: Martin Andersen Nexø: To verdener
14
Indledning
Jeg vil nu analysere et uddrag af Martin Andersen Nexø’s roman: ”To verdener”, med fokus på de
kommunistiske træk.
Martin Andersen Nexø var en kendt forfatter i mellemkrigstiden og medlem af DKP. Siden 1918
var han partitro kommunist, som der også gives udtryk for i To verdener. To verdener er baseret
på tanker og indtryk fra Martin Nexø’s to rejser til Sovietunionen i 1923 og 1934.
Selve uddraget af To Verdener er også opdelt i to tidsperioder. I den første del
15
, diskuterer Martin
Nexø frit om Zar Nicolaj, der havde magten indtil 1917. Der bliver skildret om en ubehagelig
tidsperiode, hvor der er fattigdom og problemer i samfundet. Problemer som i form af bl.a.
prostitution, druk og undertrykkelse. Utilfredsheden med Zaren fører til revolutionen i 1917, hvor
Zar styret bliver væltet, og kommunismen tager over. Det fører videre til den anden tidsperiode
16
.
Vi er nu henne hvor Zar Nikolaj er blevet erstattet med ”Zar Proletar”. Zar proletar er ikke en
person, men et udtryk der representerer en hel gruppe. Nexø forguder nærmest begrebet Zar
Proletar og har kun gode ting at sige om det. Nu er systemet blevet lavet om og det hele fungerer
fantastisk. Der bliver endda sagt at Zar Proletar er Peter den Store ganget med 160 millioner
17
.
Personkarakteristik
Zar Nikolaj fremstår meget menneskesky. Vi hører at ingen må opholde sig på hans grund, mens
han tager sin middagslur: ”han skulle have sin eftermiddagspromade, og så måtte der intet
levende befinde sig inden for den uhyre slot parks mure”
18
. Han mener selv, at han har ret til at
bestemme over andre. I det han siger ingen må befinde sig på hans grund viser også, at han ikke
føler sig sikker og elsket af befolkningen. Hvis han følte sig elsket og beundret, ville han ikke have
behov for at have denne øgede sikkerhed omkring sig. Utilfredsheden med ham kommer derfor
bl.a. til undtryk her.
Som kontrast har vi Zar Proletar. Zar Proletar kan man særdeles ikke opfatte som menneskesky
idet han repræsentere en hel gruppe af forskellige mennesker. Zar Proletar udtrykker en stor
fællesskabsfølelse. ”Fræk er han, Zar Protelar, til at vende på og ned på alle gængse Begreber om
Høj og Lav, Overordnet og Underordnet”.
19
Det fortæller os, at der ikke kommer denne her kæmpe
forskel på rig og fattig, altså det hieraki som Zar Nikolaj havde lavet. I stedet rodes der rundt på
14
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s. 250-253 (Uddrag af romanen To Verdener) Kommentar til uddraget på s.
361-363.
15
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s.250: linje 1-35
16
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s. 250 linje 35 - 253 linje 6
17
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s.251 linje 6-7
18
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s.250 linje 15-17
19
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s 261 linje 13-14
6
det hele og alle blive set på med samme øjne. Citatet er kan også opfattes som et udtryk på
forfatterens kommunistiske holdning, som netop gør op med klasseforskelle.
Fortæller
Vi har at gøre med en 3. personfortæller der udelukkende skildrer sine egne tanker. Det gør det
selvfølgelig til en subjektiv tekst. Vi skal derfor være opmærksomme på, at det Martin Nexø
forklarer om, ikke nødvendigvis er rigtigt. Det bliver heller ikke gjort til nogen hemmelighed, hvem
Martin Nexø beundrer. Ideen om Zar Proletar bliver ikke andet end rost og opbakket, mens Zar
Nikolaj bliver det modsatte. Det hænger selvfølgelig sammen med at Martin Nexø er kommunist,
og derfor støtter Zar Proletar.
Sprog
Martin Nexøs holdninger kommer også til udtryk i sproget. Han gør flere gange brug af ironi, især
når Zar Nikolaj bliver nævnt. I det første afsnit
20
beskriver Nexø hvor forfærdelig Rusland var under
Zar Nikolajs styre. Han kommer ind på problemer som prostitution og fattigdom og fortæller at alt
det er væk nu. Derefter siger han: ”Zaren, hvilken pragtfuld topfigur var han ikke paa denne gamle
Tid, hvilket Symbol fuldt af Romantik!”. Han gør her grin med Zar Nikolaj ved at bruge ironi.
Analyse af Hans Kirk: Daglejerne & De ny Tider
21
Indledning
Hans Kirk var ligesom Martin Nexø, også medlem af DKP udover at være forfatter. Han beskriver i
sine bøger på marxistisk grundlag klassekampen mellem undertrykte og undertrykkere i det
kapitalistiske danske samfund. Dette gør sig også gældende i de to romaner Daglejrene (1936) og
De Ny Tider (1939). Uddraget jeg har valgt at analysere er en sammensætning af de to romaner.
Grunden til dette forklares i, at personerne i bøgerne er de samme, og forløbet er kontinuerligt.
Uddraget Daglejrene og De Ny Tider udtrykker samfundsudviklingen fra landbrugssamfund til
industrisamfund. Først fortælles der om de fattige daglejre, der hver dag kæmper for at få det
daglige brød på bordet. Deres situation bliver beskrevet således: ”Og nu har vi ingen anden Jord,
end den, der venter os paa Kirkegaarden, lo Tora”
22
.
Af uddraget kan det læses, at samfundet ændres og går ind i en ny periode. Dette sættes i gang da
Høpner og sagføreren diskuterer, hvordan og hvorledes de vil opbygge en ny cementfabrik for alle
arbejderne. Med den nye fabrik vil de give arbejderne ordenlige rettigheder og samtidig en
retfærdig økonomi. Fabrikken bliver bygget, og dertil holder Høpner en fest for alle som har
arbejdet ved byggeriet. Til festen holder Høpner en tale der gør intryk på arbejderne. Specielt
20
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s. 250 linje 1-11
21
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s. 260-267. Teksten er et sammensat uddrag af de to bøger Daglejrene og De
Ny Tider. Kommentar til uddraget på s. 365-366.
22
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s. 260 linje 28-29
7
denne del gør indtryk på arbejderne: ” I har før dyrket Jorden, I har været Haandværkere,
Landarbejdere, Fiskere og Tjenestekarle. Nu skal i passe Maskinerne. I skal leve et nyt Liv”
23
.
Arbejderne starter nu fra en frisk og er glade for endelig at blive værdsat. Efter deres nye arbejde
på fabrikken, får de en bedre økonomi.
Miljø
Gennem historien ændres miljøet også. I starten befinder vi os sammen med daglejerne i et meget
fattigt miljø. Her i det traditionelle bondesamfund er det for daglejerne hver dag en kamp at få
mad til familien. Hvor der før bare var jord, bliver der nu bygget en kæmpe cementfabrik, der er til
stor fordel for de fattige daglejere. I stedet for at lede efter arbejde hver eneste dag, har de nu et
fast arbejde med fast løn. Denne udvikling kan perspektiveres til den industrielle udvikling i
Danmark. Man begyndte at opbygge fabrikker og producere mere rundt omkring.
Personkarakteristik
Martin Nexø har ikke valgt nogen specifik hovedperson, som man følger. I stedet vælger han at
fortælle om en masse forskellige personener. Vi får ikke specifikt noget at vide om personernes
følelser og væremåde, det eneste vi reelt får at vide er deres navne, og at de er daglejere. Han
anvender meget ordet ”de” som fællesbetegnelse for personerne, for eksempel skriver han: ”de
skulle have det bedre og sikre i verden, de skulle have brød på bordet. De skulle have en dagløn
hver eneste dag i uge…”
24
Jeg fortolker derfor denne gruppe mennesker til at være proletarer –
altså en gruppe af en masse forskellige mennesker i lavere socialklasse. Denne idé stammer fra
Hans Kirks ideologi kommunismen, som bygger på fælleskab og ligestilling. Han mener altså, at det
er irrelevant, hvem de her personer er, for de er lige vigtige alle sammen. Tilsammen danner de
her mennesker altså en gruppe, og det er tanken om selve gruppen, der er det vigtige. Hans Kirk
viser også tydeligt, hvilke kommunistiske tendenser der ellers ligger i historien. Vi får nemlig
hurtigt sympati for arbejderne, når vi hører, hvor dårlige vilkår de har, og hvor fattige de er.
Formålet kan derfor opfattes som, at vi som læsere skal tænke positivt om den kommunistiske
tankegang, der giver de lavtlønnede bedre tilværelse ved at give dem fast arbejde.
Sammenligning af de to uddrag
Det er interessant at sammenligne de to uddrag, da det tydeligt ses, at de bygger på de samme
ideologier. Begge forfattere er som sagt kommunister, og derfor er begge bøger også præget af
kommunistiske holdninger. Begge steder hører vi først om en dårlig periode, der grundet
kommunistiske præg, bliver omvæltet. I To Verdener er det Zar Nikolaj der bliver erstattet med Zar
Proletar og i Daglejerne og De Ny Tider er det de fattige daglejere, der får et fast job grundet
industrialiseringen. Da daglejerne kan ses som proletar, har vi endnu en lighed. Begge forfatter
23
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s. 263 linje 31-33
24
Jens Kr. Andersen: Tekster fra 30erne; s. 264 linje 3-5
8
opfatter tanken om Proletar som positivt. Deri ligger også, at vi får sympati for denne lavere
socialklasse, som en del af forfatternes hensigt er.
Forskellene på disse to uddrag ligger i personbeskrivelserne. I To Verdener fokuseres der kun på to
personer; Zar Nikolaj og Zar Proletar. Som kontrast til dette har vi Daglejerne og De Ny Tider hvor
vi følger en masse forskellige personer uden at have nogen egentlig hovedperson.
Kildekritik
Martin Andersen Nexø anvender To verdener som en skildring af egne tanker omkring den russiske
revolution. Det er derfor udelukkende en subjektiv tekst, og det er vi nød til at forholde os kritisk
til. Det Nexø gør, er at komme ud med sine egne holdninger og argumenter for, hvad han synes er
rigtigt, og formålet med dette er selvfølgelig at påvirke os til at tænke det samme. Når han derfor
fortæller om hvordan situation har været og er i Rusland, kan vi ikke med sikkerhed vide, om alt
han siger, er sandt. Det kan sagtens være en ekstrem overdrivelse eller det modsatte.
Hans Kirks Daglejerne & De Ny Tider er under kategorien skønlitteratur. Vi regner ikke med at det
er en beskrivelse af virkelige mennesker og hændelser, men blot en opfundet historie. Historien
kan dog perspektiveres til perioden fra bondesamfund til industrisamfund, da vi har andre kilder
der bekræfter denne periode. Vi skal dog være opmærksomme på, at Hans Kirk naturligvis har
vendt og drejet lidt på situation, så vi får et godt syn på den kommunistiske tankegang.
Diskussion af kommunismen betydning for mellemkrigstiden
Som nævnt i opgaven, har kommunismen grundet økonomiske faktorer haft stor betydning eller
rettere sagt indflydelse på mellemkrigstiden, hvor ideologien udviklede sig meget. Flere lande i
Europa blev kommunistiske baseret på Sovjet Unionens styrke og vækst. Der var generelt en øget
tilgang til kommunismen i alle lande.
I Danmark blev DKP oprettet og blev til et indflydelsesrigt parti. Som det også ses af de to
forfatteres tekster, kom kommunistiske værdier også i høj grad til udtryk. Martin Andersen var en
af de populære forfattere og derudover også politisk aktivt i DKP. Siden kan var en populær
forfatter og også havde en rolle i det kommunistiske parti, kan man antage, at han på en måde
repræsenterede en relevant holdning i det danske samfund. Det samme gælder for Hans Kirk, der
også var meget populær. Der var flere forfattere der også skrev kommunistisk litteratur, hvilket
igen siger noget om perioden og menneskernes tilknytning.
Stort set hele Europa var påvirket af kommunismen i mere eller mindre grad. Lande som for
eksempel Ukraine blev kommunistisk under direkte indflydelse af Sovjet Unionen. Den
kommunistiske sang ”Internationale”
25
som findes på alle sprog i hele verden, blev til Sovjet
Unionens nationalsang, hvilket også tyder på hvor udbredt ideologien var.
25
http://da.wikipedia.org/wiki/Internationale_(sang)
9
Spørgsmålet er, hvorfor kommunismen blev så udbredt? Eftersom der var en stor økonomisk krise,
kan det diskuteres om holdninger, som kommunismen bygger på, ikke har større potentiale for at
udvikle sig. Når der er meget fattigdom og generelle samfundsmæssige problemer, virker det
naturligt, at mennesker tænker alternativt og prøver at finde forskellige løsninger. Men den form
for kommunisme der var til udtryk i mellemkrigstiden, blev ikke udviklet fuldt ud, hvilket vil sige, at
ikke alle lande i hele verden blev kommunistiske, men i stedet for efterløst af 2. verdenskrig.
Det er interessant at kigge på krisens indflydelse på kommunistiske ideologier. Hvis der er meget
fattigdom, vil der så også være kommunistiske tendenser? Hvis man kigger på andre fattige lande
kan det ses, at fattigdom ikke altid er grund til kommunistiske tanker. Hvis det var sådan, bør for
eksempelvis flere fattige lande i Afrika have kommunistiske tendenser. Heller ikke kriser kan ses
som enestående faktorer. F.eks. har vi en økonomisk krise i dag, men der er ikke så meget der
tyder på, at der findes kommunistiske tendenser rundt omkring i verden.
Det er meget svært at vurderer eller svare på, hvorfor kommunismen blev udbredt, og om der er
potentiale for, at den bliver udbredt igen. Man kan ikke argumentere for at kommunismen
udelukkende blev udbredt pga. økonomiske faktorer dvs. fattigdom og krise. Men man kan se i
historien, at kommunismen var en stor tendens i denne periode, hvor blandt andet kommunistiske
partier blev udviklet. I Sovjetunionen var der en kommunistisk revolution, og eftersom Sovjet var
et stort og magtfuldt land, giver det god mening, at dette kunne påvirke andre lande. Danmark
som også fik udviklet et kommunistisk parti, som var inspireret af Sovjetunionen og i samarbejde
med kommunistisk internationale. Således kan man konkludere at store magtfulde lande, har stor
indflydelse på andre lande. Dette gælder mest for nabolandene, som det kan ses i
mellemkrigstiden, var lande som lå geografisk tæt på Sovjet mere påvirket af kommunistiske
tanker. Derudover er mindre lande som regel mere afhængige af store lande og ønsker måske
mere beskyttelse og derfor går i alliance. En af konklusionerne på denne opgave er, at
kommunismen var meget udbredt. Sovjet som var et stort og magtfuld land påvirkede i høj grad
de andre lande og var en hovedgrund til udbredelsen.
Konklusion
Så kommunismen havde altså en stor indflydelse på mellemkrigstiden. Hele Rusland blev et
kommunistisk land, og det påvirkede resten af verden til kommunistiske tanker. Litteraturen blev
præget af kommunismen, hvor flere kommunistiske forfattere blev udbredt. Flere kommunistiske
partier blev dannet, hvor det i Danmark var DKP som også voksede kraftigt. Partier rund omkring i
verden var også i samarbejde, da de var medlem af sammenslutningen Kommunistisk
Internationale. Man kan generelt sige at kommunisme aldrig har været ligeså udbredt i verden,
som den var i mellemkrigstiden.
10
Litteraturliste
Bøger:
Andersen, Jens Kr.: Tekster fra 30erne, Forum 1975
Nielsen, Erik Bach: Sovjetunionens Historie, Munksgaard 1984
Links:
Nygaard, B. (25. august 2011). Danmarks Kommunistiske Parti. Fundet d. 28. september på
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-kommunistiske-parti-
dkp/
Slech, K og Nielsen, C. (2002). Josef Stalin – Manden af stål. Fundet d. 20. september på
http://www.folkedrab.dk/sw60376.asp
Jensen, I. (4. juli 2005). Hans Kirk. Fundet d. 2. oktober på
http://www.litteratursiden.dk/analyser/kirk-hans
Lorenz, E. (29. april 2003). Komintern. Fundet d. 28. september på
http://www.leksikon.org/art.php?n=1404
Refstrup, L. (2008). Samfundsmæssige forhold i mellemkrigstiden. Fundet d. 21. september på
http://www.faktalink.dk/titelliste/mell/mellsamf
Refstrup, L. (2008). Mellemkrigstiden i Danmark. Fundet d. 21. september på
http://www.faktalink.dk/titelliste/mell/melldanm
Refstrup, L. (2008). Baggrunden for mellemkrigstiden. Fundet d. 21. september på
http://www.faktalink.dk/titelliste/mell/mellbagg
Tindbæk, B. (31. august 2011). Mellemkrigstiden i litteraturen
http://www.litteratursiden.dk/temaer/mellemkrigstiden-i-litteraturen-september-2011
Wikipedia. (8. oktober 2012). Danmarks kommunistiske Parti. Fundet d. 28. september på
http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Kommunistiske_Parti
Steinbeck, L. (21. juni 2006). Rædselsregimet i Sovjetunionen. Fundet d. 8. oktober på
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2006/Folkedrab/Folkedrab/10240
1.htm
Arbejdermuseet (2006). Kommunistisk kultur i 30’erne. Fundet d. 28. september på:
http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=525&Itemid=6
91