Krigspropaganda under 1. verdenskrig

Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse

Indledning………………………………………………………………………………..…s. 1

1. Krigspropaganda……………………………………………………………….…s. 1

1.1. Krigspropaganda under Første Verdenskrig …………….………..s. 2

2. Krigspropaganda plakater……………………………………………….……….s. 4

3. Effektiviteten af krigspropagandaen under Første Verdenskrig….….…..…....s. 6

4. Konklusion………………………………………………………………….……..s. 8

5. Kildeliste…………………………………………………………………………..s. 9

6. Bilag:

6.1. Bilag 1…………………………………………..………….………..s. 10

6.2. Bilag 2…………………………………………..………….………..s. 11

6.3. Bilag 3……………………………………………………….………s. 12

6.4. Bilag 4……………………………………………………….………s. 13

6.5. Bilag 5……………………………………………………………….s. 14

Side 2 af 13

Indledning

Den Første Verdenskrig startede i august 1914 og de fleste nationer tog imod den med

begejstring. Men krigen der regnedes for at være ovre inden jul, kom til at tage 4 år og

koste millioner af menneskeliv. Krigens virkelighed overgik de vildeste mareridt og

kastede lange skygger over resten af århundredet. Krigspropaganda blev en

nødvendighed.

Propaganda er et meget omdiskuteret begreb, derfor vil jeg først generelt redegøre

for dette begreb og derefter redegøre for den gren af propaganda der kaldes

krigspropaganda. Her vil jeg komme ind på hvilket omfang, krigspropagandaen havde

under Første Verdenskrig og lægge mest vægt på stormagterne Frankrig, England og

Tyskland. Derefter vil jeg analyserer typiske krigspropagandaplakater fra England. Til

sidst vil jeg vurdere, hvad stormagterne har opnået med deres krigspropaganda og om

hvorvidt det har været effektivt under Første Verdenskrig.

1. Krigspropaganda

Ordet propaganda stammer fra det latinske propagare, der betyder at ”udbrede”.

Propaganda udbreder altså viden, men på en måde hvor afsenderen som gruppe eller

individ ønsker at styre modtagernes holdninger og adfærd, ved ofte at manipulere og

appellere til følelser, rationalitet eller begge dele. Afsenderen ønsker at modtageren skal

tro at budskabet der udsendes er sandt, men hvor der tit er en skjult dagsorden. ”Hvor

saglig argumentation med rod i samtale og debat vil vise, bevise og overbevise, vil

propaganda ved demagogi overtale og forføre.”

Begrebet udbredes i alle medier der

tænkes at nå ud til folk, som aviser, bøger, flyveblade, plakater, reklamer, sange, film,

radio osv. Begrebet kan også udtrykkes både direkte og indirekte. Fx i aviser, kan

direkte propaganda være et læserbrev, en leder eller en kommentar, hvor indirekte

propaganda kunne være en artikel der kun belyste en nyhed fra en side.

Ordet propaganda bliver derfor mest mødt med negative holdninger, da ingen

ønsker at blive manipuleret med halve sandheder og muligvis løgne. Derfor skal

propaganda også til dels være diskret, da man jo ellers som modtager ved at man bliver

Klos, Michael: Den 1. Verdenskrig – Europas historie , Systime 2004, s. 10

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/propaganda?hi

ghlight=propaganda, 18/11 2010, kl. 11:16

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/propaganda?hi

ghlight=propaganda, 18/11 2010, kl. 11:16

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik%2c_retorik_og_metrik/propaganda

/propaganda_%28Trykte_massemedier%29, 18/11 2010, kl. 12:24

Side 3 af 13

manipuleret med. Ordet bliver også brugt i sammenhæng med censurering, der omvendt

propaganda, sørger for at holde sande oplysninger tilbage, der muligvis kan virke

skadende på den pågældende sag. Propaganda bliver hyppigst brugt i kontroversielle

sammenhænge, hvor afsenderen selvfølgelig gør alt for at pynte på sin sag, så

modtageren også vil tage denne sag og mening til sig og handle i overensstemmelse

med afsenderens ønsker. Men propaganda kan også blive brugt i positive

sammenhænge, som når en organisation vil promovere for en god sag. Dette er ikke så

åbenlys propaganda, men stadigvæk et forsøg på meningspåvirkning.

Mest kendt har propagandaen været i sammenhæng med politiskpropaganda og

krigspropaganda. Politiskpropaganda er når politikere pynter på en sag eller et parti, for

at få befolkningen til at stemme eller holde med den gældende sag eller parti.

Krigspropaganda er til dels også politiskpropaganda, men har også mange andre

effekter. Det skal både retfærdiggøre landets indblanding i en krig til borgerne, men

også få borgerne til at give penge og ressourcer til militæret og staten, ved at købe

krigsobligationer, da krig tager hårdt på alle medvirkende lande økonomisk. Det var

også vigtigt at holde optimismen hos befolkningen oppe og vise en understøttende ude

om den sikre sejr.

1.1 Krigspropaganda under Første Verdenskrig

Første Verdenskrig udartede sig til at propagandaslag, især mellem Tyskland, England

og Frankrig. USA kom først til i april 1917, men fik derefter produceret mange flere

propagandaplakater end nogle af de andre indblandede lande.

De krigsførende lande fik hurtigt etableret institutioner, der skulle tage sig af

information og propaganda efter krigsudbruddet. Alle stormagterne anvendte også

censur, der sammen med den anvendte propaganda sikrede den brede folkelige

opbakning og sørgede for at vigtige informationer ikke slap ud til fjender såvel som

befolkning. Men selvom det var vigtigt for statsmagterne, at der var opbakning fra

befolkningen, var det ikke noget de behøvede at bruge mange kræfter på. Mange

kappedes nemlig om at skrive, trykke og fortælle interesserede om hvorfor krigen var

retfærdig og nødvendig. Som beskrevet i bogen Den store Krig, s. 226: ” .. gik

http://www.historians.org/projects/GIRoundtable/Propaganda/Propaganda_Intro.htm18/11 2010, kl. 11:20

http://www.dary.dk/om_propaganda/01_om_propaganda_danmarks_rygerforening__dary.htm - 19/11 2010 kl.

09:30

www.firstworldwar.com - Propaganda Posters, 17/11 2010, kl. 13:08

Klos, Michael; Den 1. Verdenskrig: Europas historie , Systime 2004., s. 131

www.firstworldwar.com - Propaganda Posters, 17/11 2010, kl. 13:08

Side 4 af 13

allehånde kulturproducenter i national krigstjeneste.”. Legetøjsproducenterne

producerede legetøjssoldater og legetøjsvåben til drengene og feltlazaretter og

sygeplejerskedukker til pigerne. Også spillekort, med portrætter af kejser, kansler og

hærfører blev produceret i Tyskland. I de franske butikker kunne man købe tallerkner

med portrætter af de franske, engelske og russiske ledere.

I krigspropagandaen fyldte det meget at få modstanderne til at stå i et dårligt lys.

Fra Frankrig og England kom et næsten udelukket rent had rettet imod Tyskland.

Øgenavnene og beskyldninger var mange. Tyskerne blev kaldt prøjsere, hunner,

barbarer og ”jordens utøj” og beskyldt for at have krænket folkeretten ved at have

forbudt ammunition, anvende giftgas, myrde fanger og civile og for deres indtrængen på

neutrale Belgien. Den tyske udenrigspolitik blev også sammenlignet med et

magtpolitisk dobbeltspil. Frankrig og England brugte billeder af tyske soldater som

bloddryppende angreb Belgien. Tysklands forsvar var, at Rusland og Frankrig brugte

uciviliserede ”vilde” i krigen og bragte billeder af sorte franskmænd og russere der

lignede asiatere. Mod England viste tyskerne rent had og erklærede sig evige

arvefjender og de ytrede også, at Tyskland kun var fjende med Frankrig og Rusland

fordi det var endt sådan. Men tyskerne blev ved med at give de franske og engelske

propagandainstitutionerne nyt materiale til nye kampagner mod Tyskland, bl.a. da de

sænkede passagerdamperen Lusitania og henrettede den britiske sygeplejerske Edith

Cavell for at hjælpe krigsfanger i Belgien med at flygte.

Da England trådte ind i krigen i august 1914, havde de kun en lille professionel

hær, da de ikke havde værnepligt. England havde derfor hårdt brug for flere soldater og

deres propagandainstitution ”War Propaganda Bureau” havde travlt med at udsende

hverveplakater. Men der blev også udsendt mange plakater, der skulle få borgerne til at

støtte landet ved at købe krigsobligationer og derfor hjælpe landet økonomisk.

Plakaterne var også den mest brugte og mest populære propagandaform under krigen.

Min konklusion for min redegørelse af krigspropaganda og krigspropagandaen

under Første Verdenskrig er altså at propaganda både kan være positiv og negativ i

forskellige sammenhænge. Normalt ville det være negativt, da ingen ønsker at blive

manipuleret med, men under krigen ville jeg sige at krigspropagandaen var positiv.

Anf.: Klos, s. 130

Sørensen, Niels Arne: Den store Krig, Gads Forlag 2005., s.226-227

Anf.: Klos, s. 131

Anf.: Sørensen., s. 226, 229-230

www.firstworldwar.com – Propaganda Posters: United Kingdom., 17/11 2010, kl. 13:08

Anf.: Sørensen., s. 226

Side 5 af 13

Krigspropagandaen fik folk til at hverve sig og opbakke landet med de midler de nu

havde, som penge og andre ressourcer. Frankrig og England havde også mere succes

med deres retfærdiggørelse af krigen end Tyskland.

2. Krigspropaganda plakater

I dette afsnit vil jeg analysere nogle krigspropagandaplakater fra England. Jeg har valgt

propagandaplakater fra England, da de har mange rigtig gode og de viser forskellige

formål.

På bilag 1, er de to krigspropagandaplakater imod Tyskland. Plakaten til venstre

har overskriften: “How The Hun Hates” og i teksten bliver der beskrevet, hvor

uretfærdige tyskerne er, ved at lade de tilfangetagne fiskere blive dømt uden at have

beviser eller lade dem få en rettergang. Straffen ved at få barberet alt håret væk fra den

ene side af ansigtet, var en straf der kun var til for at håne englænderne. Udover teksten

er der et billede, hvor man kan se de tilfangetagne fiskere med deres barberede hoveder

udstillet på gaden med en masse skadefro tyskere omkring. Plakaten er tydeligt lavet

som krigspropaganda mod tyskerne og for at få englænderne til at føle vrede, hævn og

afsky mod Tyskland og derved også bakke op om Englands indblanding i krigen. Den

appellerer derfor meget til følelser og stolthed. Det at de kalder tyskerne for ”huns”,

symboliserer at tyskerne er en flok primitive og brutale mennesker. Afsluttende, nederst

på plakaten står der også: British Sailers! Look! Read! and Remember!, der endnu

engang understreger pointen, at de altid skal huske, hvilke ugerninger tyskerne har gjort

mod dem og tage hævn.

På plakaten til højre ser man to små billeder. Det ene viser det idylliske England, med

tilhørende tekst der understreger hvor sikre deres hjem, kvinder og børn er. I kontrast

ser man et billede af det krigshærgede Belgien, hvor alting ligger i ruiner. Endnu

engang understreger teksten billedet, hvor der står, at deres huse er ødelagt og deres

kvinder og børn er døde eller blevet til slaver og giver de tyske ”huns” skylden. Denne

plakat skal få englænderne først til at føle medlidenhed med belgierne, da ordene ”our”

og ”their” er heftig markeret med rødt, der understreger, hvor godt englænderne har det

i forhold til belgierne. Derefter igen få vreden, afskyen og hævnen til at vælde op i

englænderne ved, at se hvor uretfærdige tyskerne er ved at angribe og ødelægge livet for

folket i et neutralt land. Dette får igen befolkningen til at bakke op om involveringen i

Side 6 af 13

krigen, da det netop var pga. Tysklands indtrængen på Belgien, der fik England til at gå

ind i krigen.

På bilag 2, er der to hverveplakater med den berømte pegende finger. Plakaten til

højre er en af de mest berømte krigspropagandaplakater fra Første Verdenskrig, med

den engelske general Kitchener og hans berømte citat: ”Your country needs you!”

Kitcheners seriøse hoved fylder næsten hele plakaten og man kan ikke lade være med at

kigge ind i hans strenge øjne. Ellers springer ”you” meget i øjnene, da det er skrevet

med kæmpe bogstaver. Dette får personen der kigger på plakaten til at føle sig meget

personligt ramt, da det ligner generalen kigger og peger på en. Plakaten til venstre

bruger nogenlunde samme stil. I stedet for generalen, er det dog her en mand klædt i

Union Jack. Bag ham står nogle stolte soldater og helt i baggrunden kan man se noget

ild. Øverst på plakaten står der ”Who’s absent?” og nederst: ”Is it you?”. Dette

associerer jeg igen med, at man må føle sig personlig ramt og muligvis også føle en

smule skyldfølelse, hvis man ikke er med i krigen. Over at man ikke hjælper ens

landsmænd, der symbolsk på plakaten står mellem krigen (ilden) og landet (manden

klædt i Union Jack).

På bilag 3, er det en helt anden slags krigspropaganda. Her er plakaterne lavet for

at spare penge ved, at få englænderne til at ændre små vaner i hjemmene. Billedet til

venstre viser en kvinde i et køkken, med teksten henover: ”The Kitchen is the key to

victory – eat less bread”, i stedet for ordet ”key” er der lavet en nøgle. Det første ord

der springer i øjnene er ordet ”victory”, da det er i en lysere gul farve end det andet

skrift. Plakatens budskab er, at selvom kvinderne ikke kan komme ud til fronten, er

landet stadig afhængig af dem, da de bærer nøglen til sejren. Helt konkret, skal de spare

ved at spise mindre brød. Billedet til højre viser også, hvad dem derhjemme kan gøre

for at hjælpe landet: skrive en check til krigsobligationer. ”To day” er understreget,

hvilket betyder, at det er en presserende sag.

Plakaterne på bilag 4 appellerer igen til englændernes følelsesmæssige og stolte

side, som på bilag 1. Plakaten til venstre viser en mand der sidder med sine to børn

umiddelbart efter krigen. Drengen sidder på gulvet og leger med legetøjssoldater og -

kanoner, mens pigen sidder på farens skød med en bog. Børnene spørger så: ”Daddy,

what did YOU do in the Great War?”. Manden ser sørgmodigt ud på personen, der

kigger på plakaten og ligner en der ville ønske, han havde været med i krigen, så han

http://firstworldwar.com/posters/uk.htm - 17/11 2010, kl. 13:08

Side 7 af 13

ikke skulle leve med den skam nu og måske ligne en kujon i sine børns øjne i forhold til

den helt han gerne ville være. Det er som om han siger: ”Indskriv dig i hæren nu. Gør

ikke den samme fejltagelse, som jeg gjorde.” Dette er altså også tydeligt en

hverveplakat. Plakaten til højre, viser to kvinder og et barn der kigger efter soldaterne,

der marcherer væk. På plakaten står der: ”Women of Britain say – GO!”, dette

signalerer, at kvinderne står bag mændene og bakker dem op. Mændene skal ikke tænke

på dem, de skal nok klare sig. De skal bare melde sig til hæren, så dette er endnu en

hverveplakat.

De sidste to plakater på bilag 5, giver en meget glad og positiv stemning. De

sender signalet om, at det slet ikke er så slemt at være i hæren. Plakaten til venstre viser

tre mænd stående centralt i midten. Den midterste er soldat, manden til højre en

cricketspiller og manden til venstre en fodboldspiller. Bag dem spiller en masse mænd

cricket til højre og en masse mænd fodbold til venstre. Øverst står der: ”The army isn’t

all work”. Som sagt sender plakaten et signal om, at der også er plads til hygge og leg i

hæren og at det hele ikke er døde mennesker og bomber. Dette er også en metode til at

få folk til at hverve sig til hæren, hvis det der holdte dem tilbage, netop var frygten for

et liv i konstant fare. Men det er også for at berolige befolkningen hjemme i landet, om

at deres fædre, mænd og sønner har det godt trods omstændighederne. Plakaten til højre

viser en pilot stående i en ørken med palmer, fly og noget der ligner et indisk palads bag

sig. Plakaten appellerer til folks rejselyst med teksten: ”See the world, with the Royal

air force”, her bliver folk lokket til at tilmelde sig hæren, med løftet om at man i

flyvevåbnet vil komme ud og se eksotiske steder. Plakaten minder mest af alt om en

mand på charter rejse, hvis man ser bort fra uniformen og krigsflyet i baggrunden.

Konklusionen af min analyse af krigspropagandaplakaterne er, at de med succes

har skjult de virkelige rædsler ved fronten og rækker ud efter alle medlemmer af

befolkningen – kvinder som mænd. Hverveplakaterne virker tiltrækkende, skubber til

mændenes stolthed og maskulinitet over at beskytte de svage (som Belgien da de bliver

invaderet af tyskerne) og deres eget land og kvinder og får patriotismen til at vælde op i

en. Plakaterne får også fat i kvinderne og befolkningen der er tilbage i landet, ved at

sige, at de har lige så vigtig en del af sejren som mændene.

Side 8 af 13

3. Effektiviteten af krigspropagandaen under Første Verdenskrig

Krigspropaganda var meget udbredt under Første Verdenskrig og alle krigsførende

lande havde en form for krigspropaganda, men hvor effektiv den har været, er

omdiskuteret. Igen er der forskel fra land til land, hvor den har været mest effektiv.

I min vurdering, vil jeg derfor bl.a. lægge vægt på de forskellige overordnede formål,

krigspropagandaen havde under Første Verdenskrig, som jeg har beskrevet i min

redegørelse af krigspropaganda. At retfærdiggøre krigen og samtidig opmuntre til at

sejren var en selvfølge og samle penge og ressourcer ind fra befolkningen.

Både politiske og militære myndigheder tillagde krigspropagandaen stor

betydning og jeg kan se ud fra min redegørelse af krigspropaganda under Første

Verdenskrig, at især lande som Tyskland, Frankrig og England har brugt mange kræfter

og ressourcer på at vise at deres involvering i krigen var retfærdig. Frankrig og England

havde dog mere held med at fastholde en bred og aktiv støtte til krigen end Tyskland.

Frankrig og Englands argumenter var, at det var en forsvarskrig. De hjalp Belgien mod

de dæmoniske tyskere, der førte en uretfærdig krig. Tysklands grund til at være med i

krigen, var at de gerne ville forøge landets størrelse og forsvaret af en overlegen kultur.

Militærets behov blev også prioriteret over de civiles behov i Tyskland, så det var svært

at holde modet oppe hos befolkningen, der også savnede en mere friheds- eller

retfærdighedsgrund, som den englænderne og franskmændene kunne bruge. Men

løfterne om sejr viste sig at være tomme og i 1917, begyndte befolkningen i både

England, Frankrig og Tyskland, at miste deres tillid til lederne trods propagandaen. Folk

begyndte at gennemskue propagandaens tomme ord og legetøjsfabrikken Märklin i

Tyskland stoppede også med at producere krigslegetøj. Så man kan godt argumentere

for at propagandaen ikke var effektiv igennem hele krigen, men den var i starten og

holdte da også hele krigen ud, om end tyndt til sidst. Bl.a. det at kulturproducenterne gik

i krigstjeneste og har set muligheder for at tjene en masse penge på krigsprodukter med

stort krigspropagandaindhold og derved også viste en opbakning til krigen.

Krigspropagandaen har uden tvivl haft en stor drivkraft og den havde nok ikke været så

stor, hvis den ikke havde vist sig at være effektiv.

Man kan også vurdere ud fra den store mangfoldighed af propagandamateriale, bare af

plakater fra englændernes side, at det må have været effektivt. Man har også senere sagt

at de engelske propagandaplakater har haft en: ”.. historisk gennemslagskraft.”

Anf.: Sørensen, s. 226

Side 9 af 13

Krigspropagandaen må også have været effektiv, i sin effekt af at skulle holde rædslerne

på fronten skjult. Det var først da soldaterne kom hjem, de pårørende hjemmefra fandt

ud af hvilke rædsler deres kære havde været udsat for.

Konklusionen af min vurdering er derfor at krigspropagandaen har været meget

effektiv under Første Verdenskrig. Den har sørget for at holde modet oppe på

befolkningen i en svær tid og fået samlet mange penge ind i form af krigsobligationer

og andre krigsprodukter med propagandaindhold. Mere succes har England og Frankrig

dog haft med retfærdiggørelse af krigen og tyskerne bliver tydeligt udstillet som ”the

bad guys”. Krigspropagandaen blev godt nok næsten gennemskuet og folk mistede

håbet i slutningen i krigen, men derfor har den stadig vist sig effektiv i løbet af krigen.

Anf.: Sørensen, s. 226, 229, 232-234

Anf.: Klos, s. 132

Side 10 af 13

Konklusion

Efter jeg har skrevet denne opgave, kan jeg konkludere følgende på min

problemstilling: Ud fra min redegørelse af propaganda og krigspropaganda, har jeg fået

en dybere mening af begrebet. Jeg har fundet ud af at propaganda faktisk er meget en

vurderingssag i spørgsmålet om hvorvidt det er positivt eller negativt. I min redegørelse

af krigspropagandaen under Første Verdenskrig vil jeg konkludere det som positivt.

Især for England og Frankrig, der med succes fik retfærdiggjort deres involvering i

krigen og fik hvervet soldater og skaffet penge ved hjælp af propaganda. Tyskland

havde også til dels succes med deres propaganda, selvom de ikke helt fik retfærdiggjort

deres involvering i krigen. Efter min analyse af typiske krigspropagandaplakater fra

England, kan jeg konkludere at plakaterne er meget gennemtænkte og appellerer til alle

i befolkningen. De appellerer til mændenes stolthed og maskulinitet for at beskytte de

svage, kvinderne og landet og for at få dem til at hverve sig. Plakaterne rækker også ud

til kvinderne og den øvrige befolkning der ikke er i tjeneste, ved at sige at de har en lige

så vigtig del i sejren som mændene og holder derved mod og opbakningen oppe.

Endelig kan jeg ud fra min vurdering om hvorvidt krigspropagandaen har været effektiv

under Første Verdenskrig, konkludere at det har den. Selvom propagandaen næsten blev

gennemskuet i slutningen og folk mistede modet, har den stadig vist sig at være yderst

effektiv under krigens forløb og den holdt da også tyndt til krigens slutning. Den har

skaffet opbakning fra befolkningen på alle mulige måder i form af indmelding i hæren

og penge og ressourcer.

Side 11 af 13

Kildeliste:

Bøger:

• Klos, Michael; Den 1. Verdenskrig: Europas historie , Systime 2004.

• Sørensen, Niels Arne: Den store Krig, Gads Forlag 2005.

Internetsider:

• http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_

metrik/propaganda?highlight=propaganda, 18/11 2010, kl. 11:16

• http://www.historians.org/projects/GIRoundtable/Propaganda/Propaganda_Intro.

htm18/11 2010, kl. 11:20

• http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik%2c_retorik_

og_metrik/propaganda/propaganda_%28Trykte_massemedier%29, 18/11 2010,

kl. 12:24

• www.firstworldwar.com – Propaganda Posters, 17/11 2010, kl. 13:08

• http://www.update.dk/cfje/vidbase.nsf/a9132ec6c1256b040040c48e/fa

13cd31e43739ebc1256d7b?OpenDocument, 18/11 2010, kl. 12:37

Side 12 af 13

Bilag 1