DHO: Kvindekamp & ligestilling i 1960'erne

DHO 28-05-14

Kvindekamp og ligestilling i 1960’erne

Dansk/historie-opgave

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................ 2

Udviklingen af kvindernes rolle i hjemmet og på arbejdsmarkedet ........................ 3

”En historie om, hvordan rødstrømper blev rødstrømper” .................................... 4

Analyse af Lola Baidels Det svage køn ................................................................... 6

Analyse af Rexonas reklame En ny tid, en ny Rexona ............................................. 7

Kvindernes stilling i dag ........................................................................................ 8

Konklusion ............................................................................................................ 9

Litteraturliste ...................................................................................................... 10

Sekundær litteratur ...................................................................................................................................... 10

Primærlitteratur ............................................................................................................................................ 10

Bilag ................................................................................................................... 11

Bilag 1 Lola Baidel: Det svage køn .......................................................................................................... 11

Bilag 2 reklame for Rexona: En ny tid, en ny Rexona…………………………………………..13

DHO 28-05-14

Indledning

Feminisme har i århundrede været et emne til debat. Overalt i verden har

kvinder været undertrykte og ikke haft mulighed for at have deres egen mening.

Dette har været med til at skabe oprør omkring kvindernes rolle og indvirke på

samfundet. Kvindernes individuelle værdi skulle fremhæves og ikke drukne i

mændenes dominans.

I min opgave vil jeg undersøge kvindekamp og ligestilling i 1960’erne i Danmark.

Jeg vil opbygge min opgave over følgende problemformulering:

Hvordan påvirkede kvindekampen Danmark i 60’erne, og hvilken betydning

har det haft for kvindernes rolle i hjemmet og på arbejdsmarkedet i dag?

Herunder har jeg en række underspørgsmål:

- Hvad var grunden til at kønsrollerne langsomt skiftede?

- Hvilken påvirkning fik kvindernes oprør for samfundet?

- Hvordan kan man sammenligne kvindernes rolle på arbejdsmarkedet i 60’erne i

forhold til i dag?

I besvarelsen af min problemformulering og problemstillinger, vil jeg redegøre

for kvindernes rolle i hjemmet og på arbejdsmarkedet.

Jeg vil herefter lave en danskfaglig analyse af Lola Baidels Det svage køn. Jeg vil

herunder analysere en reklame for Rexona fra 1971. Derudover vil jeg i min

analyse anvende en kilde fra 1970 om rødstrømperne, hvor jeg vil redegøre for

rødstrømpernes baggrund og hensigt med bevægelsen. Dette vil jeg gøre på

baggrund af en kildekritisk analyse.

Jeg vil efterfølgende lave en perspektivering til samfundet i Danmark i dag i

forhold til ligestilling i hjemmet og på arbejdsmarkedet.

Jeg vil undersøge hvilket betydning kvindernes kamp i 60’erne har haft på vores

samfund i dag.

DHO 28-05-14

Udviklingen af kvindernes rolle i hjemmet og på

arbejdsmarkedet

Før 1960’erne var den største gruppe af kvinder beskæftiget som

heltidshusmødre. Kvinders erhvervsarbejde blev bestemt ud fra deres livscyklus.

Det var primært de ugifte kvinder, som var nødt til at forsørge sig selv gennem

lønnet arbejde. Kvindernes stilling var afhængig af hvilken civilstand de havde,

altså om de var gifte, ugifte eller enker.

Frem til 1930 var størstedelen af

kvinderne på arbejdsmarkedet beskæftiget indenfor den traditionelle sektor,

som var primært landbrugsarbejde eller husligt arbejde.

I starten af 60’erne var det selvfølgelig kvinderne, der stod for det huslige

arbejde såsom børnepasning, rengøring og indkøb. Kvinderne var

hjemmegående og havde derfor ansvaret for alt det huslige, imens mændene

brugte deres kræfter på arbejdsmarkedet for at tjene de penge, som forsørgede

hele familien.

Dette ændredes dog senere hen. Kvindernes arbejde i hjemmet blev erstattet

med mekaniserede maskiner, som gjorde det værste arbejde for dem. Køleskabe,

vaske- og opvaskemaskiner blev produceret i massevis. Dette gjorde at

kvinderne ikke længere behøvede bruge lige så meget tid på det huslige arbejde,

men derfor også havde en mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet og

tjene deres egne penge. I supermarkederne kom der pludselig færdiglavet mad

på hylderne og i kølediskene, hvilket gjorde det endnu nemmere for kvinderne.

Hygiejnenormerne blev dog slækket og de større hovedrengøringer blev udeladt,

da kvinderne ikke længere behøvede at bruge al deres tid på husarbejdet.

Den store danske

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/kvi

nders_retlige_stilling 27. maj 2014 kl. 09.08

Annette Borchorst m.fl., 1984, s. 46

Anette Faye Jacobsen m.fl., 1997, s. 96

DHO 28-05-14

I 60’erne begyndte kønsarbejdsdelingen at ændre karakter, hvilket primært

skyldtes de gifte kvinders tilgang til arbejdsmarkedet og herunder en udvidelse

af statens funktioner.

Fra og med højkonjunkturen fik stigende antal af gifte kvinder lønnet, registreret

arbejde og begyndte derfor også at dele de økonomiske forsørgerbryder med

deres mænd. Det kunne være udtryk for en udjævning af den bredere

arbejdsdeling, men den tog dog blot en ny form. Selvom kvinderne kom ud på

arbejdsmarkedet, blev det ulønnede arbejde ikke fordelt ligeligt mellem

kønnene. Kvinderne fik særlige jobs på arbejdsmarkedet. Kønshierarkiet og den

vertikale arbejdsdeling antog også nye former. Kvindernes evner og

kvalifikationer blev vurderet lavt, selvom de dog var uundværlige i arbejdet.

Derfor blev kvinderne placeret lavest i hierarkiet. Dette betød, at kvinderne, i

forhold til den mandlige norm indenfor arbejdskraft, blev vurderet som ustabil

arbejdskraft. Derfor blev kvinderne vurderet som særligt velegnede til specielle

jobs, ofte med deltid.

”En historie om, hvordan rødstrømper blev rødstrømper”

En af de grupper, der spillede en stor rolle i kampen om ligestilling var

Rødstrømpebevægelsen. Gruppen blev stiftet af en gruppe venstreorienterede

kvinder for at gøre oprør mod den traditionelle kvindeopfattelse.

Jeg vil ved hjælp af en kildekritisk analyse gøre rede for kilden og

rødstrømpernes baggrund og hensigt med bevægelsen.

Kilden er skrevet af en anonym forfatter i juli 1970. Det er en førstehåndskilde,

da forfatteren selv er med i rødstrømpebevægelsen som der er tale om i kilden.

Modtageren til denne kilde er formentlig alle voksne mennesker i Danmark på

det tidspunkt, for at gøre opmærksom på de problemer kvinderne havde. Kilden

Annette Borchorst m.fl., 1984, s. 102

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=391 27. maj 2014 kl. 11.15

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-nye-

kvindebevaegelse-/ 27. maj 2014 kl. 11.20

DHO 28-05-14

oplyser også om, hvorvidt gruppen blev stiftet og hvorfor.

Forfatteren til kilden gør brug af en del negativt ladede ord såsom ”presseliderlig

hoben” (om de oprindelige rødstrømper) (

afsnit 1) og ” sidde i lort til halsen” (

afsnit 1). Dette udtrykker en form for vrede, og det er tydeligt at disse kvinder

gerne vil frem med deres budskab. Nemlig at gøre oprør mod det traditionelle

kvindesyn.

Der beskrives flere steder at kvinderne føler sig som objekter; undertrykt og

mindreværdige: ”Vi var så opdraget til at betragte os selv som mandens objekt,

som den der klær sig ud for ham, spiller op til etc. at det var en ny og meget

betydningsfuld opdagelse for os at kvinder osse var mennesker - subjekter.”(afsnit

3, første linjer).

I kilden bliver der forklaret, hvordan bevægelsen langsomt byggede sig op. Det

startede med en gruppe af kvinder, der gik med deres egne små problemer som

mændene ikke forstod. I gruppen var alle lige, og de diskuterede, hvordan

kvinderne i samfundet var under mændene på alle niveauer. Førhen fandt de sig

i undertrykkelsen, men nu var det tid til at stå frem og vise hvilken

selvstændighed de besad, hvilket træder tydeligt frem i teksten. ”Vi havde

erkendt, at det var et spørgsmål om bevidsthed, hvis kvinderne skulle blive frie. Frie

vil i denne - i enhver - forbindelse sige, at man selv definerer sig og sit forhold til

omgivelserne, ikke lader andre bestemme, hvad man skal mene, gøre, arbejde for.

Det ville være katastrofalt, hvis nogen andre (mænd el. lign) endnu engang skulle

definere vores problemer og væren for os.”

Hensigten med gruppen var altså at komme frem dette budskab til resten af

samfundet, så kvinderne kunne få løs på deres problemer. De ville ikke længere

leve i undertrykkelse, med manden som den eneste indflydelse på samfundet.

Mændene ville, ifølge kilden, gerne have den største indflydelse på kvinderne

som på alt andet. Som der står i kilden: ”At mænd er så ivrige efter at beskæftige

sig med kvindeproblemer er kun endnu en manifestation af at de - bevidst eller

ubevidst - ønsker at køre hele løbet og bliver bange når der pludselig er en gruppe

som de mister indflydelsen på.”(

afsnit 4, linje 14-17)

DHO 28-05-14

Om kilden er pålidelig kan diskuteres, da den er skrevet fra et medlems

synspunkt. Forfatterens egne holdninger er indblandet i det der bliver skrevet,

og derfor bliver det meget ensidigt. Det er altså en subjektiv fortæller.

Analyse af Lola Baidels Det svage køn

Lola Baidel har siden hun debuterede i slutningen af 70’erne beskæftiget sig

mest med det at være kvinde og hvilke konsekvenser det har. Hun har ligeledes

kredset omkring kvinders opfattelse af mænd og samfundet i det store hele.

Flere kvindelige forfattere blev i starten af 1970’erne mærket af

kvindebevægelsen og satte derfor fokus på seksuel frihed, ligestilling og

selvstændighed blandt kvinder i deres digte og noveller.

I det korte digt Det svage køn

på tre strofer, sættes der fokus på kvinden og

hendes selvstændighed.

I Lola Baidels digt fremkommer jeg’et som en stærk og selvstændig kvinde, der

ikke lader sig mærke af samfundets uretfærdige måde at fordele arbejde og løn

på. ”Men svag fordi jeg er kvinde - aldrig i livet”(2. Strofe, 1.vers)

Lola Baidel vil frem med et budskab om at kvinder skal frigøres og leve med

samme vilkår som mænd.

Samfundet udstillede kvinder som svage og ukvalificerede til mændenes arbejde

og dette fik kvinderne til at gøre oprør.

I digtet kan titlen give associationer om, at det i virkeligheden er manden, der er

det svage køn, og derfor ikke kvinden som det fremstår i samfundet. På dette

tidspunkt var det kvinderne, der tog kampen op og kæmpede for deres sag, mens

mændene så på. Dette er et tydeligt tegn på styrke fra kvindernes side.

http://www.litteratursiden.dk/artikler/70erne-kvinder-litteratur-og-

frigoerelse-om-lola-baidel 26. maj 2014 kl. 14.00

Se bilag

DHO 28-05-14

Analyse af Rexonas reklame En ny tid, en ny Rexona

I slutningen af 60’erne og starten af 70’erne satte højkonjunkturen gang i mere

frigjorthed mellem mænd og kvinder. Dette ændrede kvindernes stilling.

Kvinderne skulle leve ligeværdigt med mændene og seksualitet blev langsomt

mindre tabubelagt. Ungdomsoprøret var kommet til Danmark, og

reklamebureauerne vidste ikke helt hvordan de skulle nå de unge.

I reklamen fra Rexona En ny tid, en ny Rexona

reklameres der for en sæbe med

ekstra deodorant til både mænd og kvinder. På billedet ser man et fotografi af 5

unge mennesker, som bader nøgne i en skovsø. Reklamen er fra 1971 og blev

lavet med henblik på at nå ud til ungdommen. I reklamen hylder de den nye tid

med henblik på frigørelse af kroppen og seksualiteten og den nye ligestilling

mellem mænd og kvinder.

Reklamens overskrift er skrevet med fed og fanger hurtigt læseren. Overskriften

giver ikke nogen beskrivelse af produktet, men giver derimod en fornemmelse af

noget nyt og friskt. En ny tid var altså lig med nye produkter.

Under overskriften ses en manchet med en kort beskrivelse af produktet.

Sætningerne er korte og letforståelige, hvilket giver en god virkning på læseren.

Det var på dette tidspunkt begrebet ”hippie” kom frem og reklamen har med stor

sandsynlighed haft henblik på de nyere grupper af unge, som f.eks. ”hippierne”.

Det er her, at reklamen bliver en smule tvivlsom. Reklamen hylder som sagt den

nye tid med mere frigjorthed, men dog er de fem unge utrolig nydelige med

kortklippet hår og nybarberede ansigter. Kvinderne er flotte og slanke uden

nogen form for uperfektion. Dette virker derfor som et sølle forsøg, på at vise

den frigjorthed som var den nye tids kendetegn.

Se bilag

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kanon-reklame-kanon-2 26.

maj 2014 kl. 17.00

DHO 28-05-14

Kvindernes stilling i dag

Efter højkonjunkturen i 1960’erne, hvor det nye kvindeoprør også kom til

Danmark, er det ikke længere det traditionelle samfund vi lever i. Kvinderne går

ikke længere hjemme og passer børn og gør rent, men er kommet ud på

arbejdsmarkedet med fast job. Manden deltager aktivt i rengøring og madlavning

og børnene er kommet i dagsinstitutioner. Livsslange ægteskaber er ikke

længere en selvfølge, og antallet af skilsmisser er stigende. Derfor kan familierne

ikke længere antages som et stabilt holdepunkt, hvor de tidligere sunde

kernefamilier havde faster rammer for deres børn at vokse op i.

Kvinderne begyndte i 70’erne at dukke op i de gamle mandsfag, og i dag har

kvinderne frie muligheder indenfor uddannelser og på arbejdsmarkedet. Dette

har selvfølgelig gjort, at flere er kommet i arbejde, hvilket betyder mindskning af

jobs. Dette betyder, at der siden dengang været stigende arbejdsløshed, som har

ført til direkte løntilbagegang for mange familier. Samtidig har folk fået flere

materielle goder og har derfor ikke måtte kæmpe for at få det hele til at køre

rundt i hjemmet.

Efter kvindernes kamp for lighed, er der blevet sat øget fokus på kvindens

forhold, hvilket har sikret dem love og politiske tiltag, som f.eks. fri abort,

ligelønsloven og forbedringer af barselsloven. Dette har alt i alt ført til øget

lighed mellem begge køn.

Kvinderne har stadig hovedansvaret for børnepasning, rengøring og indkøb i

mange familier, hvor manden tager sig af de hårdere opgaver som reparationer

af ting i hjemmet. Kvindens endelige rolle i hjemmet har derfor ikke ændret sig

markant, men det har mændenes derimod. Mændene har fået en betydeligt

større rolle i det daglige husarbejde, men kvinderne vil stadig have

hovedansvaret.

Anette Faye Jacobsen m.fl., 1997, s. 109

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-nye-

kvindebevaegelse-/ 27. maj 2014 kl. 09.45

Anette Faye Jacobsen m.fl., 1997, s. 110

DHO 28-05-14

Konklusion

Ud fra min redegørelse og analyse kan jeg nu besvare min problemformulering

og mine problemstillinger. Jeg kan konkludere, at kvindernes kamp havde en

markant stor betydning for samfundet både dengang og har også fået det i dag.

Højkonjunktionen var en af de mest væsentlige ting, der satte gang i

ændringerne af kønsroller og ligestilling. Dette tog dog kun langsomt til, og det

var først senere i 70’erne, at kvinderne ikke blev anset som lavest i hierakiet.

Gifte kvinder begyndte senere at komme i job, som ikke længere kun var

deltidsjobs. Kvinderne havde nu samme muligheder som mændene i et vis

omfang. Mændene var stadig dominerende, og kvinderne havde stadig samme

ansvar i hjemmet. Og dog begyndte et stigende antal af mænd at deltage aktivt i

husholdningen.

Kvindebevægelsens oprør har ført til lighed mellem kønnene i både hjemmet og

på arbejdsmarkedet. Samtidig er der blevet skabt en øget fokus på kvinderne.

Rødstrømpebevægelsen tog tidligere initiativ til at få indført fri abort, ligelønslov

og en forbedret barselslov, hvilket stadig er aktuelt i dagens Danmark.

DHO 28-05-14

Litteraturliste

Sekundær litteratur

• Anette Borchorst, Birte Siim: Kvinder i velfærdsstaten – mellem moderskab

og lønarbejde, Institut for samfundsudvikling og planlægning, 1984

• Anette Faye Jacobsen, Anne Løkke: Familieliv i Danmark ,

Forlaget Systime, 1997

• Artikel fra danmarkshistorien.dk, Henriette Løgstrup, Astrid

ElkjærSørensen, Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-nye-

kvindebevaegelse-/ besøgt 26. maj 2014 kl. 12.00

Primærlitteratur

• Kilde fra kvinfo.dk, En historie om hvordan rødstrømper blev rødstrømper,

Qak. Mak nr. 6, juli 1970, s. 1-2

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=391 besøgt 27. maj 2014 kl. 11.15

• Artikel fra litteratursiden

http://www.litteratursiden.dk/artikler/70erne-kvinder-litteratur-og-

frigoerelse-om-lola-baidel besøgt 26. maj 2014 kl. 14.00

• Artikel fra kommunikationsforum

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kanon-reklame-kanon-2

besøgt 26. maj 2014 kl. 17.00

• Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshisto

rie/kvinders_retlige_stilling besøgt 27. maj 2014 kl. 09.08

DHO 28-05-14

Bilag

Bilag 1

Lola Baidel: Det svage køn

Sårbar

måske

fordi jeg har følelser

i en verden af angst

Men svag fordi jeg er kvinde

- aldrig i livet –

Det er jo netop

mit fundament

og min styrke

DHO 28-05-14

Bilag 2

Reklame for Rexona: En ny tid, en ny Rexona