Studiekompasset.dkKlasse: STX 2.g · Fag: DHO
Lærer
Dansk-
Historie
Opgave
Danmark i 1800-tallet
Nationalisme
Side 1 af 12
Opgaveformulering
Der ønskes en generel redegørelse for nationalismen og dernæst en nærmere analyse af,
hvorledes denne kom til udtryk i dels de nationalliberales ideologi og tankegang, dels udvalgte
kunstværker.
Side 2 af 12
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Napoleonskrigene 3
Nationalromantikken 4
- Guldalderen 4
- N. L. Høyen 4
- Landskabsmalerier 5
- Hvad siger dette om tiden? 6
Nationalliberalisme 7
- De liberale 7
- ”Danmark til Ejderen” 7
- De nationalliberale 8
Sprogstriden 8
- Vejen til en fri forfatning 9
Nationalisme i dag 10
Konklusion 10
Litteraturliste 11
- Bøger 11
- Internetadresser 11
Side 3 af 12
Indledning
Danmark i 1800-tallet var en tid med store omvæltninger, og herunder har jeg valgt at beskæftige
mig med nationalismen og den nationalromantiske kunst. Jeg vil præcisere nationalismens be-
tydning for datidens samfund og på den måde komme ind omkring nationalliberalismen og malerier
indenfor den nationalromantiske kunst.
Jeg vil starte med at give en kort redegørelse for, hvorfor nationalismen begyndte at dukke op
overalt i Europa. Herunder vil jeg kort komme med en nærmere definition på nationalfølelse. Jeg vil
desuden redegøre for og analysere den nationalromantiske kunsts historie og betydning for tiden.
Dette vil jeg belyse med malerierne ”En dansk kyst” (1842-43) og ”Stensætning på øen Brandsø”
(1842) af henholdsvis J. Th. Lundbye og Dankvart Dreyer. Jeg vil desuden analysere en tale af N.
L. Høyen, hvor han udtaler sig om national kunst. Dermed får jeg et indblik i, hvordan kunsten blev
brugt til at vise Danmark som et storslået land og hvordan kunsten samlede folket. Derudover vil
jeg redegøre for den politiske situation, med fokus på nationalliberalisterne og sprogstriden mellem
dansk og tysk. For at belyse dette vil jeg analysere talerne ”Danamark til Ejderen” og talen ved
Casinomødet, begge af Orla Lehmann, som var en fremtræden skikkelser under begivenhederne. Til
sidst vil jeg vurdere hvordan nationalismen kommer til udtryk i dag.
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene () involverede store dele af Europa. Krigene mellem de europæiske
magter skabte grobund for nationalismen, som begyndte at blomstre frem i starten af 1800-tallet
gennem kunsten og litteraturen. Napoleonskrigene var en fortsættelse af Revolutionskrigene (1792-
1802) og foregik mellem Frankrig med skiftende alliancer på den ene side og England med skiftevis
Østrig, Preussen og Rusland på den anden side. Napoleon beherskede næsten hele det europæiske
fastland, og modstanden mod den franske besættelsesmagt var stor. Det havde fremkaldt nationalt
sammenhold overalt i Europa, som fortsatte med at vokse sig stærkere de følgende år.
Englandskrigene prægede Danmark, England havde bombet København og stjålet vores flåde,
Danmark var gået bankerot, og vi mistede Norge, fordi vi holdte med Napoleon, som tabte krigen.
Danmark manglede håb i disse hårde tider, og det skabte et nationalt sammenhold. For Danmarks
befolkning blev det vigtigt at føle sig som en del af et folkefællesskab, dette blev karakteriseret ved
fælles sprog, fælles historie og skæbne, ved eget territorium og ved tro på, at særlige egenskaber og
værdier skilte dem ud fra andre folkefællesskaber.
Side 4 af 12
Nationalromantikken
Det var kunstnere og forfattere, der bragte nationalfølelsen ind i danskernes liv. De skabte et
grundlag for nationalismen gennem den nationalromantiske kunst. Billedkunstnerne forenede
romantikkens indfølende dyrkelse af naturen med de nationalistiske strømninger om den danske
identitet og den danske historie. Romantikken var den første egentlige billedkunstneriske oprørs-
bevægelse mod Oplysningstidens tro på fremskridt og menneskelig fornuft. Dette billede af at
oplysningstidens mennesker var verdensborgere blev knust af Napoleonskrigene. Romantikken
betonede i stedet følelse og intuition, mystisk og tro som kerne i tilværelsen. Nationalromantikkens
mål var at vække den nationale bevidsthed.
Guldalderen
Perioden fra cirka fik også betegnelsen ’guldalderen’, fordi denne periode var en
blomstringstid i den danske kultur. Indenfor forskning, litteratur, billedkunst og musik møder vi i
denne periode fx fysikeren H. C. Ørsted, digterne Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig og B.
S. Ingemann. Forfatterene H. C. Andersen og Søren Kierkegaard, malerene C. W. Eckersberg og J.
Th. Lundbye. Arkitekten C. F. Hansen, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og komponisterne C. E.
F. Weyse og J. P. E. Hartmann. Afslutningen på den danske guldalder falder sammen med
enevældets fald og den første danske grundlov.
N. L. Høyen
Guldaldermalerne gav danskerne mulighed for, trods den samfundsmæssige modgang, at
påskønne den danske natur og historie. I landskabsmalerier viste de, nationalheroiske og for-
herligende motiver, som var med til at stabilisere den danske selvfølelse og identitet. Denne
forestilling om at fremstille Danmark sandt og ægte gennem det danske landskab, med dets slotte,
oldgrave, kirker men også almindelige bondegårde og bønder, fik guldaldermalerne fra deres lærer i
kunsthistorie, N. L. Høyen. N. L. Høyen anses for at være den første danske kunsthistoriker, og han
søgte at fremme dyrkelsen af det nationale ved at skildre historiske bygningsværker, landskaber og
folkelivet. Den 25. februar 1863 holdte han en tale om national kunst i Studenterforeningen i
København. Høyens tale er objektiv, men samtidig er den også tendentiøs, fordi han fremstiller
tingene, som han ærligt mener, er korrekt, men det er præget af hans holdninger til nationalismen.
Værdierne er gældende for nationalismen, og vi ved, at Høyen var en tilhænger af nationalroman-
Side 5 af 12
tikken. Høyen var overbevidst om, at det danske folk gennem kunsten kunne få opfyldt deres trang
til at føle sig som et folk, og at det var kunstnernes opgave at fortælle det danske folk om vor fortid
og vor nutid. Han mente, at kunsten er et virkemiddel til at styrke folket. Vi skal stå frem og gøre
grav på vores danskhed og gøre det ejendommelige ved Danmark gældende. På denne måde
kommer vi tættere på vores ligemænd i Sverige og Norge, og vi viser ”at vi ikke behøver at bruge
fremmede fjer for at smykke os med”. Danskerne skal vise med beskedenhed og fasthed vor
ejendommelige nationalitet, ”vi bærer ikke alene navnet af et folk, vi er et folk”.
1
Landskabsmalerier
Grundlaget for de nationalromantiske malere, bl.a. J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Dankvart
Dreyer, blev at skildre landskabet som en spejling af folkekarakteren. De viste det særlige for
Danmark: de åbne horisonter, den skyede, regntunge luft og landskabet som historiens aftryk med
kæmpegrave og middelalderarkitektur. Den nationalromantiske kunst er præget af en del genretræk
relateret til samtiden. Et af genretrækkende er at skildre noget ejendommeligt dansk. Det der går
igen i mange værker fra den danske guldalder er den realistiske gengivelsesstrategi, hvor motiverne
er fortrinsvis idylliske og idealiserede. Kompositionen i billederne er tit supertotale, hvilket får
naturen til at virke større.
I J. Th. Lundbyes maleri ’En dansk kyst’ fra 1842-43 har han skildret en typisk dansk klint. Den lidt
for store klint er gengivet med romantiske træk. Det er gengivet som et bjerglandskab, hvor de små
mennesker i mellemgrunden er med til at understrege naturens storhed. Menneskerne virker ikke
malplaceret i dette smukke landskab, de er i harmoni med naturen. Et andet tegn på menneskets
lidenhed i forhold til naturen er også, at menneskenes vogn er gået itu, de kan ikke hamle op med
naturen. De naturlige blå og grønne farver som næsten går over i pastel, giver billedet en let og stolt
stemning. Det er et meget detaljeret billede med klinten, der rejser sig op mod den store blå himmel
med de kontrastfyldte skyer og et idyllisk landsskab, der undgår at virke for dramatisk.
Johan Thomas Lundbye () var en dansk maler, tegner og grafiker. Han var den af de
danske guldaldermalere, der mest bevidst fulgte N. L. Høyens nationale forskrifter og lagde vægten
på det typisk danske. Hans landskabsmalerier skildrede Sjællands natur, men ikke alle hans malerier
var i overensstemmelse med den typografiske virkelighed. Som kilde er Lundbye ikke helt
repræsentativt, eftersom de fleste kunstnere holdte til omkring København, og derfor selvfølgelig
malede de sjællandske landskaber.
1
Fra N. L. Høyens tale om national kunst. Kan findes i bogen ”Den danske revolution” af Olaf Sønderberg, side 93
Side 6 af 12
Dankvart Dreyer () var en af de første danske malere, der skildrede forskellige jyske
egne. Han var født på Fyn og vendte gang på gang tilbage til øen, hvor han malede landsskabet
omkring sin fødeby Assens. På øen Brandsø i Lillebælt fandt han det ideelle romantiske urlandskab
med stendysser og fjerne strande i horisonten. I Dreyers landskabsmalerier er der som regel ikke
noget menneskeligt eller menneskeskabt, det er kun naturen, han viser. Hans skildringer er generelt
også lidt mere dramatiske end Lundbyes. Hvilket på billedet ’Stensætning på øen Brandsø’ fra 1842
kan ses på lyset der omgiver vikinghøjen. Der er skildret et levn fra en storhedstid, og billedet
udtrykker en stolthed for det skandinaviske menneske. Omkring stendyssen er der den frodige
grønne natur med havet i bagrunden som udelukkende er en hyldest til naturen.
Hvad siger dette om tiden?
Danmark havde store udfordringer, og det var en fattig tid, hvor der i befolkningen var et behov
for at føle sig som en del af et fællesskab. Det var derfor naturligt, at nationalismen fik så stor en del
i folkets hverdag. Kunstnerne ville gennem litteraturen og billedkunsten styrke den danske
nationalfølelse ved at give folket et andet syn på landskabet. Give dem mulighed for at se det
gennem kunstnernes ord eller billeder, de forstærkede oplevelsen af det danske lands skønhed og
historiske betydning. Men selvom det var en tid der var præget af et rigt kulturliv, var det også en
tid med omfattende fattigdom og massiv undertrykkelse.
Nationalliberalisme
Nationalliberalisterne var to idestrømninger som i løbet af 1800-tallet smeltede sammen. Det
liberale aspekt omfattede kravet om en fri forfatning og frihedsrettigheder for individet såvel som
for folkene og en mere demokratisk styreform i stedet for den gamle enevældige fyrstemagt. De
krævede, at de politiske beslutninger skulle træffes i åbenhed af folkets repræsentanter i stedet for af
fyrsten og hans mænd, bag lukkede døre. Det nationale aspekt kom til udtryk i tanken om, at det var
statsgrænserne, der bestemte, hvor grænserne mellem nationerne skulle ligge. Staten og nationen
skulle altså have samme udstrækning.
2
2
”Danmarkshistorien fra oldtid til nutid” side 145
Side 7 af 12
De liberale
Det var omkring 1830-erne, at det nationale spørgsmål begyndte at spille en stadig større rolle
for den liberale bevægelse. Dette kan fx ses på bevægelsens avis Fædrelandet. Det var især de unge
liberale der prægede den offentlige meningsdannelse og en af de førende skikkelser var Orla
Lehmann (). Hans far var holstener, og derfor voksede han op i et tysktalende hjem og
gik i en tysk skole. Lehmann var en dansk jurist og politiker og tidligt viste han, at han var en
fremragende skribent og taler. I 1841 holdt han en tale mod enevælden til en forsamling bønder, han
gik til angreb på bondens nedarvede loyalitet over for den enevældige kongemagt. Det var ikke hos
den enevældige kongemagt, men hos de liberale, at bønderne skulle finde forbundsfæller i deres
kamp for borgerlig og social ligestilling og i denne forbindelse udtalte han: ”en fri forfatning vil
gøre det lettere for regeringen at udrette noget godt, vanskeligere at gøre noget slet, men umuligt at
gøre - slet ingenting”. Han blev idømt 3 måneders fængsel for forfatningsfjendtlige udtalelser, men
dette bidrog kun til at han blev mere populær over hele landet.
”Danmark til Ejderen”*
Efter Lehmanns løsladelse deltog han i en mindefest, på Skydebanen i København, for stænder-
institutionens indførelse den 28. maj 1842. Hans popularitet medførte, at hans tale med kampråbet
”Danmark til Ejderen” fik stor politisk gennemslagskraft. I hans tale sætter han Danmarks grænse i
fokus, for hvor går Danmark egentlig til? Han anerkender, at Holsten er en del af det Tyske forbund
og derfor er helt igennem tysk. Han er klar til at opgive Holsten og med det påpeger han, at grænsen
går ved Ejderen - ”den Grændse, som Naturen, Historien og Retten have anvist os”. Slesvig er så
enten en selvstændig magt, en del af Tyskland eller en del af Danmark. Han anså delingen af
Slesvig som en umulighed og mente altså at Slesvig var en del af Danmark og at det aldrig har haft
eller har noget med Tyskland at gøre. ”Derfor forstaa vi ved Danmark alt Land mellem Øresund og
Ejderen og ere rede til at forsvare vort gamle Dannevirke”.
Orla Lehmanns tale er samtidig og en førstehåndskilde. Talen er objektiv og har en klar tendens,
eftersom den taler for Lehmanns og de (national)liberales holdninger. Formålet med talen er at få
opbakning og hans politiske værdier er præget af hans nationalliberale holdninger. Da den
udtrykker sig på nationalliberalisternes vegne er den institutionel. Talen forgik til et stort møde så
det er beregnet på at blive offentliggjort, derfor er den offentlig.
De nationalliberale
Side 8 af 12
Med dette havde Lehmann svunget de liberale i en nationalliberal retning. Af andre nationalli-
berale skikkelser var der i den ældre generation professorerne H. N. Clausen () og J. F.
Schouw (). I den yngre generation var det udover Lehmann, teologen og senere biskop
D. G. Monrad () og juristerne A.F. Krieger () og C.C. Hall (). De
nationalliberales politik kom efter treårskrigens afslutning til at træde til side for helstatstanken,
som ville fastholde både Slesvig og Holsten i den danske helstat.
Sprogstriden
Ifølge de nationalistiske tanker var en nation karakteriseret af en fælles historie og kultur. Dette
blev i Danmark lidt af et problem eftersom at den danske stat bestod af kongeriget Danmark og de
to hertugdømmer Slesvig og Holsten. Sproget i Danmark var domineret af det tyske som fungerede
som ret- og administrationssprog, dog talte store dele af befolkningen dansk. Holsten var
udelukkende tysk mens Slesvigs befolkning var delt. I kraft med at nationalismen bredte sig i
samfundet og der skete en national vækkelse af den danske befolkning, begyndte der at komme krav
om at rets- og regeringssproget skulle være dansk, i de områder hvor sproget i skolen og kirken var
dansk. Dette krav kom fra den slesvigske stænderforsamling i 1838, dog kun med et snævert flertal.
De gjorde herved den danske konge opmærksom på dette problem om at dansk var
underrepræsenteret i hertugdømmet. Kongen, Christin 8., udsendte den 14. maj 1840 derfor et
sprogreskript hvori han fastslog at rets- og regeringssproget skulle være dansk i de områder hvor
sproget i skolen og kirken var dansk. Dog kompenserede han for sin beslutning ved at give
tysksindede børn ret til 3 timers tyskundervisning om ugen. Det afgørende vendepunkt i
sprogstriden blev Orla Lehmanns tale ’Danmark til Ejderen’ i 1842. Han understrege Slesvigs
tilhørsforhold til Danmark og afviste klart de tyske avisers forslag om at Danmark skulle slutte sig
til Tyskland. I slutningen af hans tale siger han, at vi er klar til at forsvare vores land ”og skulde det
gjøres fornødent, da ville vi med Sværdet skrive paa deres Ryg det blodige Bevis for den Sandhed:
Danmark vil ikke”.
Vejen til en fri forfatning
Dermed var den nationale konflikt kridtet op, med sine ubetingede krav og sine klare
fjendebilleder, konflikten var en kendsgerning. Det hele kolliderede i 1848, hvor Christian d. 8.
Døde, og revolutionen brød ud i Paris, hvor den franske konge blev afsat. Stænderforsamlingerne i
Side 9 af 12
Slesvig og Holsten kom med vidtgående krav om, at de skulle have en fri forfatning, og at Slesvig
skulle optages i det tyske forbund. Dette skabte rører hos de danske nationalliberalister, som
indkaldte til massemøde i teatersalen Casino den 20. marts 1848. Casinomødet var oprindeligt
planlagt til den 22. marts, men var blevet rykket frem efter rygter om et nationalt tysksindet oprør i
Slesvig-Holsten. Mødets formål var altså at formulere en appel til kongen. Mødets formål var også
at vinde støtte til dette, og der blev opfordret til, at Københavns borgere skulle følge med op til
kongen for at aflevere den skriftlige henvendelse. Orla Lehmann slår i sin tale kendsgerningerne
omkring Slesvigs intentioner, om at ville optages i det tyske forbund, fast. Hvis dette sker, vil
båndet mellem Danmark og Slesvig briste. Han fastslår, at vi står overfor et oprør og med en ny
konge som står med et Danmark der er i opløsning, er der intet håb for den nuværende styreform.
Han kritiserer styreformen med ministre, som sad indtil de døde eller ikke kunne mere. Det er et nyt
ministerium, Danmark har behov for, en ny regering med folkets tillid. Lehmann slutter sin tale af
med at opfordre danskerne til at finde frem til en fuld enighed og forståelse, at mande sig op til at
tage en beslutning, for ellers ”saa vil Danmark gaa til grunde – saa vil det ikke blot falde, men
falde uden Ære.” De ca. 2500 deltagere modtog Lehmanns tale med jubel, og dagen efter hvor de
skulle aflevere henvendelsen fulgtes de af omkring 15.000 mennesker med op til Frederik 7.
Kongen kunne ikke andet end at give efter, og Martsministeriet blev indsat med Orla Lehmann som
minister. Enevælden var faldet, og Orla Lehmann overrakte de slesvig-holstenske repræsentanter
svaret, hvis centrale formulering var: ”Vi vil styrke Slesvigs uopløselige forbindelse med Danmark
ved en fælles fri forfatning”
3
Nationalisme i dag
Der er sket et skift fra politisk baseret nationalisme til etnisk nationalisme. Dette kan vi fx se i
nyere former for etnisk og kulturel dansk nationalisme i forbindelse med Danmarks integration i det
Europæiske Fællesskab og den stadig voksende tilstrømning af flygtninge og indvandrere fra især
Mellemøsten. I forbindelse med Maastrichttraktaten, som vi 1992 stemte nej til, kan vi også se at
nationalismen stadig var en del af danskernes bevidsthed. Man kan se, at det var vigtigere for
danskerne at bevare deres danskhed, som fx indbefattede at beholde den danske krone, frem for at
blive en del af Euroen. Politikerne fik dog forhandlet sig frem til fire forbehold som derefter førte til
danskernes godkendelse af traktaten. I dag bliver nationalisme desværre ofte forbundet med racisme
og fremmedhad. Så nationalisme eksisterer stadig i dagens Danmark, selvom vi dog mest ser den i
3
Danmark fra oldtid til nutid, side 151
Side 10 af 12
forbindelse med sporten. Vender vi derimod blikket mod Sydeuropa, kan man sammenligne de
økonomiske kriser de er i, med den vi oplevede i 1800-tallet. I landene i Sydeuropa kan vi også se
at de mere højreorienterede partier er i fremgang, hvilket også var det der skete i 1800-tallets
Danmark.
4
4
http://www.eu-oplysningen.dk/emner/forbehold/
Side 11 af 12
Konklusion
Nationalismen blomstrede frem i en tid, hvor Danmark var ramt af fattigdom, tabet af Norge,
bombardementet af København og tabet af hele den danske flåde. Nationalismen gav danskerne en
fælles identitet og brugte historien til at skildre vores storhed. Nationalismen kunne især ses i de
nationalromantiske landskabsmalerier, hvor malerne fremstillede det typisk danske, men med de
romantiske træk så naturen blev skildret idyllisk og idealiseret.
I det politiske kunne nationalismen ses i nationalliberalismen, som kæmpede for at få en fri
forfatning, frihedsrettigheder, og at staten og nationen skulle have samme udstrækning. En af de
førende fortalere og skikkelser var Orla Lehmann, som gennem flere taler og begivenheder var
medvirkende til enevældets fald.
I dag kan vi især se nationalismen i de Sydeuropæiske lande, den situation de er i nu, ligner meget
den Danmark var i, i 1800-tallet. Nationalismen er stadig en del af den danske bevidsthed i dag,
selvom det ikke er i så stor en grad, vi ser den fx inden for sporten.
Side 12 af 12
Litteraturliste
Bøger
Bryld, Carl-Johan. Danmark fra oldtid til nutid (Gyldendal, 1997/2002)
Søndberg, Olaf. Den danske revolution (Systime, 2004)
Olsen, Olaf (hovedredaktør). Danmarkshistorien. Bind 10: Fra reaktion til grundlov
(Gyldendal og Politiken, 1990/2003)
Internetadresser
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationalisme/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sprogreskriptet-af-14-maj-1840/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/liberalisme-nationalliberalisme/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationsopfattelser-i-1840erne/
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-
1849/Orla_Lehmann
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsbegrebet_og_suver%C3%
A6nitet/nationalisme
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_nordisk_nyklassicisme/D
ankvart_Dreyer
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_nordisk_nyklassicisme/Jo
han_Thomas_Lundbye
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie,_kunstkritik_og_teori/K
unsthistorikere_-_Danmark/Niels_Lauritz_H%C3%B8yen
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-ved-casino-
moedet-20-marts-1848/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-
ejderen-28-maj-1842/
http://da.wikipedia.org/wiki/Nationalisme
http://da.wikipedia.org/wiki/Napoleonskrigene
http://www.eu-oplysningen.dk/emner/forbehold/