0
Nationalromantikken
Kærlighed til fædrelandet
STX 1.g
(AT4)
Skole: xxx Tema: kærlighed
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
1
Afleveres: 4/6 2010 Vejledere: xxx
Indholdsfortegnelse
Indledning ......................................................................................................................................................... 2
Problemformulering ........................................................................................................................................ 2
Redegørelse ..................................................................................................................................................... 3
Digt/sanganalyser ............................................................................................................................................ 5
- Der er et yndigt land af Adam Oehlenschläger ............................................................................ 5
- I Danmark er jeg født af H. C. Andersen ...................................................................................... 5
Analyse af historiske kilder ........................................................................................................................... 6
- Frihedsstøttens inskription .............................................................................................................. 6
- Fædrelandet ....................................................................................................................................... 7
Diskussion, vurdering/perspektivering ........................................................................................................ 8
Konklusion ....................................................................................................................................................... 9
Webadresser og litteraturliste ...................................................................................................................... 10
Bilag ............................................................................................................................................................... 11
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
2
Indledning
Indholdet i denne opgave beskæftiger sig med Romantikkens periode, som strækker
sig fra 1780 til 1870, og her er det med fokus på fædrelandskærligheden i Danmark, som
blomstrede på den tid. Mere specifikt omhandler det Nationalromantikken i Danmark, som belyses
med analyser af dansk litterære tekster som sange af bl.a. tidens kendte forfattere og historiske
kilder omhandlende/fra den æstetiske tid – dette giver derfor et samspil mellem fagene dansk og
historie. Det bliver også belyst, at denne tid ikke kun var guld og grønne skove, men det var en tid
hvor Danmark oplevede store/alvorlige forandringer. Bl.a. kan det nævnes statsbankerotten i 1813,
hvor den brød højkonjunkturerne – dog før dette var de økonomiske tider glimrende, samt var
antallet af indbyggere blevet fordoblet, og dette vendte umiddelbart også tilbage igen fra og med
1830’erne. Trods Danmarks mange ulykker og nederlag, skabtes en stor nationalfølelse blandt
danskerne, og det er denne nationalfølelse/fædrelandskærlighed der bliver fokuseret på i denne
opgave. Hertil lyder min problemformulering:
Hvordan kan det være, at Danmark i Romantikkens tid () blev mere nationalistisk
og fik en større fædrelandskærlighed?
Arbejdsspørgsmål:
1. Hvordan blev fædrelandskærligheden udtrykt i litteraturen?
Inden for dansk vil der være analyser af danske sangtekster skrevet af nogle af de centrale personer
i Nationalromantikkens tid, som er Adam Oehlenschläger og H. C. Andersen. Her bliver der
analyseret, hvordan fædrelandskærligheden kom til udtryk på i nogle af deres værker fra denne
tidsperiode, samt hvilke typiske elementer der står centralt heri.
I historie analyseres indholdet i to kilder fra Romantikkens tid. Her kigges der på almindelige
borgers udtryk af kærlighed til fædrelandet.
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
3
Redegørelse af Romantikkens tid
Romantikken er betegnelsen for den æstetiske tankestrømning, som den europæiske kultur var
præget af i perioden (men år 1800 anses for at være den egentlige start på Romantikkens
tid). Tidens opståen var en reaktion mod Oplysningstidens fornuftstro materialisme og det
mekaniske verdensbillede i 1700-tallet, hvor man lagde vægt på den menneskelige brug af
fornuften, materielle ting og ejendom samt at natur skulle bekæmpes og beherskes, hvilket stod i
modsætning til fx spiritualitet, åndelighed og religiøsitet. Med Romantikken kom følelser og fantasi
i første række, hvilket har frigjort følelsesliv og lidenskaber – bl.a. kan det nævnes at man gik fra
fornuftsægteskaber til følelsesægteskaber.
Der skelnes mellem to delperioder indenfor Romantikken – nemlig Universalromantikken og
Nationalromantikken. Universalromantikken er første delperiode i Romantikken – fra 1798 til 1807
– og hvor alt dybest set er ét, var grundtanken. Verdensopfattelsen var monistisk og panteistisk.
Mennesket og naturen var udtryk for den samme verdensånd (monisme), og tiden var præget af
organismetanken, hvor naturen er én organisme, og alle de forskellige dele hænger/hører derfor
sammen – de har alle sin egen plads og funktion, hvilket tilsammen udgør en harmonisk helhed.
Hele denne organisme er guddommelig, og naturen har fået givet menneskelige egenskaber, altså
besjælet af Gud (panteisme). På græsk betyder pan alt, theos Gud, dvs. Gud findes i alt hvad han
har skabt. Af personer kan nævnes den tyske filosof Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling – som
udgjorde en del af den romantiske bevægelse – med sit citat: ”Ånden slumrer i stenen, drømmer i
planten, vågner i dyret og kommer til bevidsthed i mennesket”.
Den anden delperiode er Nationalromantikken, som havde sin blomstringstid fra 1807 til 1830. Her
bliver Romantikken national overalt i Europa. Man har kunnet spore helt tilbage til 1770’erne en
voksende interesse for det nordiske i Johannes Ewalds digtning. I denne delperiode er det
nationen/fædrelandet som står i centrum i stedet for ånden i naturen. Man dyrkede det danske sprog,
historie og kultur – man hyllede den danske fortid, og samtidens økonomiske og sociale problemer
skulle fortrænges. Nationalfølelsen/fædrelandskærligheden kom bl.a. til udtryk i digte, sange og
malerier. I malerierne er landskabet typisk idyllisk, harmonisk og præget af ro. Af personer kan
nævnes Christen Købke (1810-48), der maler i glade og lyse toner og har en usædvanlig præcision
og sans for at fastholde motiv og stemning i sine billeder.
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
4
På grund af den kulturelle rigdom fremstod 1800-tallets første halvdel i København harmonisk og
idyllisk. Danmark var krigsneutralt i slutningen af 1700-tallet og var i besiddelse af en af verdens
største handelsflåder. Dog var det en tid, hvor Danmark led store tab og havde en byge af ulykker
over sig, og hvilket førte til at København blev en ruineret by. Det var både en politisk og
økonomisk kaotisk tid. København blev hærget af storbrande ved århundredeskiftet, den danske
flåde mistes få år efter, Slaget på Reden i 1801 (dansk nederlag) og København blev offer for
verdens første bombe- og raketkrig mod en civilbefolkning, da englænderne i 1807 angreb. I 1813
gik staten bankerot, året efter afstod det danske rige Norge til Sverige, hvilket førte til at Danmark
havde sværere ved at få adgang til råstoffer fra Norge. Dog knyttede disse mange ulykker på en
måde landet tættere sammen. I 1801 og 1807 vistes en fælles forsvarsvilje, og den fælles nød i det
hårde år 1813 havde af de forskellige befolkningslag skabt ét folk. Man vendte bort fra de
krigsprægede realiteter, og ind mod en dybere, følelsespræget og højere virkelighed – Danmark
havde brug for en nationalfølelse. Det samme skete rundt omkring i Europa, hvor bl.a. brødrene
Grimm samler folkeeventyrene i Tyskland – altså kom nationalfølelsen til udtryk i litteratur og
malerkunst.
Nationalfølelsen i Danmark førte til en jagt efter en nationalsang. Den første nationalsang var Kong
Kristian stod ved højen mast af Johannes Ewald (1778), hvor den enevældige Konge var
omdrejningspunktet. I dag er det Adam Oehlenschlägers Der er et yndigt land fra 1819, som vi
kender som vores nationalsang, og her er det dét sjællandske landskab der står i centrum.
Karakteristisk opfattes en romantikker som en person, der lever i sin egen verden og ikke ser
virkeligheden i øjnene – en drømmer eller fantast. Disse var præget af en bevægelse, der vendte
blikket indad for at finde det dybe og egentlige i tilværelsen. Kunsten sås som noget der var særligt
egnet til at opnå kontakt med det åndelige/ideelle – noget der mentes at kunne opnå kontakt til en
rigere verden/virkelighed. Det intense følelsesliv blev dyrket, for tilværelsen skulle gribes ad
følelsens vej. ”I romantikken er kunstneren den privilegerede person, der kan høre græsset gro og
gøre poesien virkelig”
1
. Romantikken betegnes somme tider Guldalderen, og det var en periode,
hvor kunst og kultur blomstrede med en usædvanlig frodighed. Kunsten beskæftigede sig med
menneskelivet, både tilværelsen i den nære dagligdag og i forhold til naturen/ det danske landskab.
Danskerne blev sig deres heroiske fortid bevidst i denne tid – nordiske helte og guder kom til at
1
Citat fra http://ibog.litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=152
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
5
præge digtningen og billedkunsten. Oldtiden blev stillet op mod nutiden for at vække den stolte
fortids ånd i folket.
Digt/sanganalyse:
Der er et yndigt land
2
er Danmarks nationalsang skrevet af en af guldalderens største
digtere/forfattere, Adam Gottlob Oehlenschläger (), og denne blev skrevet i 1819 i
forbindelse med en konkurrence om en fædrelandssang udskrevet af Selskabet til de skjønne
Videnskabers Forfremmelse. Teksten blev dog først trykt i 1823 i Samlede Digte bind II. Der findes
to versioner af sangen – en forkortet og en original. Den forkortede version er den vi synger i dag til
begivenheder, fx til fodboldkampe, og den består af 4 vers med 6 linjer i hvert vers. Den originale
består af 12 vers med 6 linjer i hvert vers. Der er krydsrim og opbyggelsen ser således ud: A, B, A,
C, D, C. I sangen er naturen et centralt element, idet der fx bliver nævnt brede bøge, blå søer,
grønne løv m.m., hvilket er for at beskrive Danmark – og det er med til at gøre bevidst om at
fædrelandet er smukt og yndigt, hvilket er typiske romantiske træk. Teksten er også særdeles
harmonisk (ex: Vort dannebrog er smukt, Det vifter hen ad havet – vers 6, linje 1-2), stråler af
patriotisme (ex: Og hver en Dansk er lige fri, Hver lyder tro sin Konge – vers 4, linje 4-5) og
historien spiller en essentiel rolle (ex: Der sad i fordums Tid, De harniskklædte Kæmper, Udhvilede
fra Strid – vers 2, linje 1-3). Med disse elementer kommer de nationalromantiske træk tydeligt til
udtryk, og helt direkte kan man også se det ved vers 12, linje 1-2: Hil Drot og Fædreland! Hil hver
en Danneborger. Her nævnes Gud (drot) i den forbindelse at man skal hilde ham, samt nævnes
Frejas sal (vers 1, linje 6) som et billede på Danmark – en henvisning til den hedenske fortid – og
samtidig en antydning af at danskerne er et kærligt/elskende folkefærd, da Freja er gudinden for
kærlighed og elskov fra den nordiske mytologi. Her bliver man gjort bevidst om at den danske
kultur og historie hænger sammen med den nordiske mytologi.
I Danmark er jeg født
3
er skrevet af den verdensberømte digter og forfatter, H. C.
Andersen (), som også var en af den danske guldalders hovedpersoner. Sangen blev
2
Se bilag 1
3
Se bilag 2
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
6
skrevet i 1850 under Treårskrigen
4
/ 1. Slesvigske krig og blev trykt første gang i avisen
Fædrelandet d. 5. marts samme år. Sangen består af 4 vers med 9 linjer i hvert vers. Der er
henholdsvis par - og krydsrim og opbygningen ser således ud: A, B, A, B, C, D, D, E, C. I sin sang
erklærer H. C. Andersen sin kærlighed til det land hvor han er født – Danmark – og dette er med til
at give sangen et personligt præg, samt synges der Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! som omkvæd i
hvert vers, hvilket også er med til at gøre sangen meget personlig. Sangen beskriver udelukkende
den danske natur/ landskab, historie og det danske sprog. Første og sidste vers omhandler det
samme, nemlig det nære personlige forhold til Danmark, samt sammenlignes det danske sprog med
hans moders stemme, der går lige til hjertet som sød musik. I andet og tredje vers nævnes Gud, i
den sammenhæng i andet vers at det var Gud, der gav os dannebrog, og ønsker derfor også at Gud
vil give Danmark sejr – med denne sejr henvises der sandsynligvis til sejr over tyskerne i
Treårskrigen, da kampen endnu ikke var afsluttet. I tredje vers symboliserer guldhornene fortiden,
og igen er der bøn til Gud, hvilket er håb om at Danmark må få en ligeså stor fremtid som fortid. I
teksten er der blevet brugt besjæling, og dette kan ses ved fx vers 2, linje 1: Hvor reder sommeren
vel blomstersengen. Her er sommeren blevet besjælet, og har fået den egenskab at kunne rede en
seng, men dette er dog ikke betydningen med linjen, men at sommeren spreder så smukt blomster
over det hele. Som i Der er et yndigt land er den danske natur/landskab, historie og harmoni typisk
essentielle elementer, der giver udtryk for de nationalromantiske træk. Der bliver her også nævnt
nogle objekter i form af dannebrog, guldhornene og svanen, som er symboler på det danske. Samt
nævnes det i begge tekster, at det danske sprog er noget helt specielt, hvilket også spiller en vigtig
rolle i Nationalromantikkens tid. Alt i alt er budskabet i de to sange, at Danmark vort fædreland er
godt og smukt, og at det skal værdsættes og lovprises.
Analyse af historiske kilder:
Frihedsstøtten
5
er et monument rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse ved
landboreformerne fra 1788, og blev opført i 1792-97. Den blev både finansieret og rejst af de
taknemlige københavnske borgere, og den blev et udtryk for deres mere vidtgående frihedsdrømme.
Stavnsbåndet indebar nemlig at drenge og mænd mellem 4-40 år fra den danske bondestand, ikke
4
Dansk-tysk krig fra – kampen om Slesvig-Holsten.
5
Se bilag 3
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
7
måtte forlade deres hjemegn. Ved ophævelsen kunne de nu drage ud og søge den levevej, som de
selv mente at have de største muligheder.
Udover den 20 meter høje obelisk, er der fire kvindelige statuer, hvilke som symboliserer
agerdyrkningsflid, borgerdyd, tapperhed og troskab. Inskriptionen på støtten blev forfattet af den
danske digter, Thomas Thaarup () og var en poetisk omskrivning af indledningen til den
kongelige forordning om stavnsbåndets ophævelse:
”Et retfærdigt styre, der giver borgeren frihed, kan forvente at borgeren vil være tro mod sit
fædreland, arbejde til gavn for medborgeren, være ansporet til flid, en flid, der vil give landet
velstand, og at borgeren er villig til at forsvare sit fædreland”
6
.
Her kan man se grundet et retfærdigt styre, vil borgeren være tro mod sit fædreland Danmark, være
flittig med at arbejde, hvilket vil styrke landets velstand, samt er villig til at forsvare fædrelandet
m.m. Den frie bonde vil være en hæderlig og lykkelig borger, og uden betingelse give kærlighed til
fædrelandet. Dette var også grunden til at borgerne indsamlede penge til Frihedsstøtten, som skulle
vise deres taknemlighed og troskab til fædrelandet. Og med de fire kvindelige statuer,
symboliserede de borgernes dyder. Set herudfra er det igen fædrelandet der er et centralt element
hos de frie borgere, og hvilket de vil lovprise uden betingelser.
Fædrelandet
7
af F. C. C. Birch (), som var rektor på Metropolitanskolen i
1871-82, er fra 1837. I denne kilde hædrer Birch sit land Danmark, hvor han er født og tilhører, det
land hvor forfædrene engang har levet og hvor der endnu findes så mange erindringer om deres
bedrifter – det er dette land han kalder sit fædreland. Her gør han klart at Danmark, det elskede
fædreland, skal elskes, og at det fortjener borgernes kærlighed. Endvidere skal man være en god
borger og studere dette land nøje, så det er sikret at man ved alt lige fra dets beliggenhed og
størrelse til dets naturlige fordele og frembringelser. Samt er fædrelandets historie en vigtig
kundskab at kunne/kende til. Som i den tidligere kilde Frihedsstøtten vil borgere i dette land være
flittige med at arbejde, hvilket vil styrke landets velstand og fremgang, villige til at tilsidesætte egne
fordele for det fælles, samt er villige til at forsvare og opofre sig for fædrelandet. Disse elementer er
alle typisk centrale elementer der udtrykker de Nationalromantiske træk – det står klart, at alle disse
6
Citat fra http://www.frihedsstoetten.dk/
7
Se bilag 4
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
8
kilder og ikke mindst personerne fra den tid er stærkt præget af nationalfølelsen som fandt sted,
hvilket blev så stærk grundet Danmarks mange ulykker og nederlag.
Diskussion, vurdering/perspektivering
Som det er blevet belyst af ovenstående kilder, var Nationalromantikkens tid stor set
præget af meget store nationale følelser. Alt ved fædrelandet betragtes som smukt og yndigt, og
intet negativt nævnes – det var som om man overhovedet ikke kendte til noget negativt. Alt
fremstod idyllisk og harmonisk, både i digte, sange og malerier. Disse idylliske og smukke
fremstillinger af fædrelandet, skyldes hovedsageligt de mange ulykker og nederlag der fandt sted på
den tid. Men taget i betragtning kunne andre begivenheder også have ført til denne stærke
nationalfølelse – ex stavnsbåndets ophævelse. Som før nævnt indebar stavnsbåndet, at det mandlige
køn mellem 4-40 år fra den danske bondestand, ikke måtte forlade deres hjemegn. Grunden herfor
var nemlig, at det sikrede fæstere og billig arbejdskraft til godserne, samtidig med at staten fik sikret
tilgang af soldater. Man kan sige at det forhadte stavnsbånd blev et symbol på et ufrit og
undertrykkende samfundssystem. I 1788 blev den vigtigste landbrugsreform i landets historie
underskrevet af statsrådet – stavnbåndet blev ophævet og bønderne blev nu frie borgere, der kunne
rejse hvorhen de ville uden at skulle have tilladelse fra godsejeren. De frie borgere var lykkelige og
ubeskriveligt taknemmelige for denne reform, hvilket de også udtrykte med Frihedsstøtten. Herfra
vistes taknemmeligheden samtidig i form af kærlighed til kongen og fædrelandet. Det var en så stor
taknemmelighed og kærlighed, at borgerne, som nævnt tidligere, ville være flittige med at arbejde,
hvilket ville styrke landets velstand og fremgang, villige til at tilsidesætte egne fordele for det
fælles, samt er villige til at forsvare og opofre sig for fædrelandet. Denne kærlighed var ikke noget
de undertrykte bønder umiddelbart havde lyst til at udvise – eller overhovedet kendte til – da de
levede under så dårlige og undertrykkende vilkår.
En anden ting set i perspektiv, er fortiden i Danmark. Inden Danmarks mange ulykker og nederlag,
havde man stadig Norge under det danske rige samt Slesvig-Holsten. Da havde man af den grund
flere forskellige nationaliteter, og havde derfor ikke et så godt kendskab til den danske nationale
identitet og dermed ikke en stærk følelse for den. Man havde ikke det samme sammenhold, som
man fik, da den daske nation blev mindre. Der var heller ikke noget at bekymre sig om, når landet
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
9
hvor man boede i ikke led af store problemer, både politisk og økonomisk set. Danmark var jo
krigsneutralt og var i besiddelse af en af verdens største handelsflåder. Samt var fx perioden før
Romantikkens tid præget af den rationelle tækning og det mekaniske verdensbillede i 1700-tallet.
Det var fornuften, der var over følelserne, og her skulle natur bekæmpes og beherskes. Alt dette
ændredes da Danmark led store nederlag, og det medførte at nationen blev reduceret til ”en lille plet
på verdenskortet”. Her begyndte folket at føle savn for det de havde mistet, og heraf ordsproget
”man ved ikke hvad man har mistet, før man har mistet det”.
Konklusion
Ved at undersøge en række kilder fra både dansk og historie og samtidig have en
baggrundsviden omkring Romantikkens tid, er det muligt at kunne besvare min problemstilling der
lød således: Hvordan kan det være, at Danmark i Romantikkens tid () blev mere
nationalistisk og fik en større fædrelandskærlighed? Dette har derfor givet mulighed for et
samarbejde mellem fagene dansk og historie.
Grunden til at Danmark blev mere nationalistisk i Romantikkens tid, skyldes
hovedsageligt at landet led store nederlag, såsom at skulle afstå Norge til Sverige i 1814, hvilket
førte til at Danmark havde sværere ved at få adgang til råstoffer fra Norge, samt tabte til Tyskland i
Treårskrigen – kampen om Slesvig-Holsten. Ikke nok med disse tab var der storbrande i
København ved århundredeskiftet, Slaget på Reden i 1801, staten gik bankerot i 1813, og
København blev offer for verdens første bombe- og raketkrig mod en civilbefolkning udført af
englænderne i 1807. Det var disse mange ulykker og nederlag, der skabte en fælles forsvarsvilje og
en dybere nationalfølelse hos det danske folk. Man ville vende bort fra de krigsprægede realiteter,
og ind mod en dybere, følelsespræget og højere virkelighed – derfor blomstrede
Nationalromantikken med begyndelse i 1807 til 1830. En tidsperiode hvor nationen/fædrelandet står
i centrum. Man dyrkede det danske sprog, historie og kultur. Man hyllede den danske fortid, hvor
ulykker og nederlag endnu ikke var hændt det danske rige – den storheds tid, der engang var. Den
store nationalfølelse blev ofte udtrykt gennem sange, digte og malerier, hvor centralemnerne typisk
blev fremstillet idyllisk, smukt og godt. Kunstnernes kærlighed til fædrelandet skulle skinne klart
igennem deres værker. Dette ses klart i Adam Oehlenschlägers sang Der er et yndigt land, hvilket
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
10
også er vores nuværende nationalsang, og i H. C. Andersens I Danmark er jeg født. I disse sange
står budskabet klart for alle – nemlig at Danmark vort fædreland er godt og smukt, og at det skal
værdsættes og lovprises. Det er også dette budskab, der er typisk og er det centrale i den
Nationalromantiske tidsperiode.
Webadresser
http://da.wikipedia.org/wiki/Romantikken
http://www.e-poke.dk/epoker_1.asp
http://www.da-net.dk/romantiknoter.html#oplysningstiden
http://www.guldalder.dk/show.asp?id=14
http://www.danmarkshistorien.dk/perioder/den-yngre-enevaelde-/
http://da.wikipedia.org/wiki/Der_er_et_yndigt_land
http://ibog.litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=152
Litteraturliste
Frost, Søren J. C.: Fædrelandskærlighed – i landsoldaters breve fra krigen 1848-51? (2008)
Nicolaisen, Sten: Kilder til Danmarks historie
Gyldendalske Boghandel: Guldalderhistorier – 20 nærbilleder af perioden (1994)
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
11
Bilag 1
Note: Skrevet til konkurrence om en fædrelandssang udskrevet af Selskabet til de skjønne Videnskabers
Forfremmelse i 1819. Juliane Maria Jessens Dannemark, Dannemark, hellig Lyd! vandt. Digtet blev første gang trykt i
Samlede Digte, bd. II, 1823. Senere udgaver indeholder kun 1., 3., 5. & sidste strofe, denne udgave bringer vi først
(a), derefter hele det oprindelige digt (b)
a)
1
Der er et yndigt Land,
det staar med brede Bøge
nær salten Østerstrand;
det bugter sig i Bakke, Dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas Sal.
3
Det land endnu er skønt,
thi blaa sig Søen bælter,
og Løvet staar saa grønt;
og ædle Kvinder, skønne Møer
og Mænd og raske Svende
bebo de Danskes Øer.
2
Der sad i fordums Tid
de harniskklædte Kæmper,
udhvilede fra Strid;
saa drog de frem til Fjenders Men,
nu hvile deres Bene
bag Højens Bautasten.
4
Vort Sprog er stærkt og blødt,
vor Tro er ren og lutret,
og Modet er ej dødt.
Vort gamle Danmark skal bestaa,
saa længe Bøgen spejler
sin Top i Bølgen blaa.
b)
1
Der er et yndigt Land,
Det staar med brede Bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias Sal.
2
Der sad i fordums Tid
De harniskklædte Kæmper,
Udhvilede fra Strid;
Saa drog de frem til Fienders Meen,
Nu hvile deres Bene
Bag Høiens Bautasten.
3
Det Land endnu er skiønt,
Thi blaa sig Søen belter,
Og løvet staaer saa grønt;
Og ædle Qvinder, skiønne Møer,
Og Mænd og raske Svende
Beboe de Danskes Øer.
4
Vort Sprog er stærkt og blødt,
Vor Tro er reen og luttret
Og Modet er ei dødt.
Og hver en Dansk er lige fri,
Hver lyder tro sin Konge,
Men Trældom er forbi.
SeaWen Guan 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
Ørestad Gymnasium 09/10
12
5
Et venligt Syd i Nord
Er, grønne Danarige,
Din axbeklædte* Jord.
Og Snekken gaaer sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Kiølen furer,
Der svigter Haabet ei.
6
Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad Havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse bar sin Farve hvid
Dit hellige Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid.
7
Karsk* er den Danskes Aand,
Den hader Fordoms Lænker,
Og Sværmeriets Baand.
For Venskab aaben, kold for Spot,
Slaaer ærlig Jydes Hierte,
For Pige, Land og Drot.
8
Jeg bytter Danmark ei,
For Ruslands Vinterørkner,
For Sydens Blomstermai.
Ei Pest og Slanger kiende vi,
Ei Vesterlandets Tungsind,
Ei Østens Raseri.
9
Vor Tid ei staaer i Dunst*,
Den hævet har sin Stemme
For Videnskab og Kunst.
Ei Bragis og ei Mimers Raab
Har vakt i lige Strækning*
Et bedre Fremtids Haab.
10
Ei stor, vor Fødestavn,
Dog hæver sig blandt Stæder
Dit stolte Kiøbenhavn.
Til bedre By ei Havet kom,
Ja ingen Flod i Dalen,
Fra Trondheim og til Rom.
11
Med hellig Varetægt
Bevare du, Alfader!
Vor gamle Kongeslægt.
Kong Fredrik ligner Fredegod;
Hvor er en bedre Fyrste,
Af bedre Helteblod?
12
Hil Drot og Fædreland!
Hil hver en Danneborger,
Som virker hvad han kan.
Vort gamle Danmark skal bestaae,
Saalænge Bøgen speiler
Sin Top i Bølgen blaa
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
13
Bilag 2
I Danmark er jeg født
Tekst: H. C. Andersen, 1850
Melodi: Henrik Rung, 1850
I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Danebrogen vajer, -
Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejr!
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, - nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder,
Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
13
Bilag 3
På støtten ses følgende inskription på østsiden:
Kongen kjendte
at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov
over Kierlighed til Fædreland
mod til dets værn
lyst til Kundskab
attråe til Flid
håb om Held
På støtten ses følgende inskription på vestsiden:
Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre
Landboe lovene gives Orden og Kraft
at den frie Bonde kan vorde
kiek og oplyst
flittig og god
hæderlige Borger
lykkelig
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
13
Bilag 4
F. C. C. Birch: Fædrelandet (1837)
Intet land fortjener i så mange henseender vor opmærksomhed som det land, hvori vi er født og
hvori vi lever; hvor vore forfædre har levet og hvor der endnu findes så mange erindringer om deres
bedrifter. Vi kalder dette vort fædreland og forstår herved alle de lande og provinser, som med os
har fælles konge, fælles regering og fælles borgerlige love.
Naturen selv har nedlagt i vort hjerte kærlighed til dette land. Men skal denne kærlighed være
mere end en blot vedhængen eller blind hengivenhed til den plet, hvor vi fødtes; skal den udstrække
sig til det hele borgersamfund; skal den ytre sig i velvilje imod det og i virksom iver for dets bedste
– da må vi kende vort fædreland; vi må vide, at det fortjener vor kærlighed; vi må være
opmærksomme på fædrenelandets fortrin og have erholdt tilstrækkelig kundskab om de fordele, vi
og vore landsmænd nyder, som medlemmer af dette borgersamfund.
Danmark er vores elskede fædreland; for det danske borgersamfund skal vi leve og virke. Derfor
vil vi gerne læse om dette land og derved få kundskab om dets beliggenhed og størrelse, dets
forskellige dele, provinser og steder, om dets naturlige fordele og frembringelser, om dets
tildragelser i ældre og nyere tider, om dets konger og hæderlige mænd, om dets mange indretninger
og gavnlige foranstaltninger, sigtende til at fremme borgernes lykke og tilfredshed.
Ved denne kundskab skal vækkes og befæstes den sande fædrelandskærlighed, som fylder hjertet
med glæde over, at vi er borgere i dette land, medlemmer af dette samfund; som gør os villige til at
våge og arbejde for landets held, villige til at tilsidesætte egne fordele for det almindelige, og at
opofre liv og gods, hvis det er fornødent.
I disse øjemed vil vi derfor søge kundskab om fædrelandets geografi, hvorved vi tillige bliver
bekendt med dets naturlige fordele og andre beskaffenheder; samt om fædrelandets historie.