
xxx 1.d AT4 (DA/HI) 4/6 2010
xxx 09/10
6
skrevet i 1850 under Treårskrigen
/ 1. Slesvigske krig og blev trykt første gang i avisen
Fædrelandet d. 5. marts samme år. Sangen består af 4 vers med 9 linjer i hvert vers. Der er
henholdsvis par - og krydsrim og opbygningen ser således ud: A, B, A, B, C, D, D, E, C. I sin sang
erklærer H. C. Andersen sin kærlighed til det land hvor han er født – Danmark – og dette er med til
at give sangen et personligt præg, samt synges der Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! som omkvæd i
hvert vers, hvilket også er med til at gøre sangen meget personlig. Sangen beskriver udelukkende
den danske natur/ landskab, historie og det danske sprog. Første og sidste vers omhandler det
samme, nemlig det nære personlige forhold til Danmark, samt sammenlignes det danske sprog med
hans moders stemme, der går lige til hjertet som sød musik. I andet og tredje vers nævnes Gud, i
den sammenhæng i andet vers at det var Gud, der gav os dannebrog, og ønsker derfor også at Gud
vil give Danmark sejr – med denne sejr henvises der sandsynligvis til sejr over tyskerne i
Treårskrigen, da kampen endnu ikke var afsluttet. I tredje vers symboliserer guldhornene fortiden,
og igen er der bøn til Gud, hvilket er håb om at Danmark må få en ligeså stor fremtid som fortid. I
teksten er der blevet brugt besjæling, og dette kan ses ved fx vers 2, linje 1: Hvor reder sommeren
vel blomstersengen. Her er sommeren blevet besjælet, og har fået den egenskab at kunne rede en
seng, men dette er dog ikke betydningen med linjen, men at sommeren spreder så smukt blomster
over det hele. Som i Der er et yndigt land er den danske natur/landskab, historie og harmoni typisk
essentielle elementer, der giver udtryk for de nationalromantiske træk. Der bliver her også nævnt
nogle objekter i form af dannebrog, guldhornene og svanen, som er symboler på det danske. Samt
nævnes det i begge tekster, at det danske sprog er noget helt specielt, hvilket også spiller en vigtig
rolle i Nationalromantikkens tid. Alt i alt er budskabet i de to sange, at Danmark vort fædreland er
godt og smukt, og at det skal værdsættes og lovprises.
Analyse af historiske kilder:
Frihedsstøtten
er et monument rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse ved
landboreformerne fra 1788, og blev opført i 1792-97. Den blev både finansieret og rejst af de
taknemlige københavnske borgere, og den blev et udtryk for deres mere vidtgående frihedsdrømme.
Stavnsbåndet indebar nemlig at drenge og mænd mellem 4-40 år fra den danske bondestand, ikke
Dansk-tysk krig fra – kampen om Slesvig-Holsten.
Se bilag 3