DHO om 1864 – Startskuddet til en ny tankegang

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

Opgaveformulering i dansk- historieopgaven

Fag

Vejleder

1: Dansk

2: Samtidshistorie

Opgaveformulering:

I min dansk-historieopgave vil jeg gerne fordybe mig med krigen i 1864, samfundsstemningen og

den litterære periode efter krigen. Den danske litteratur og samfundsstemning var indtil 1864

præget af optimisme og tro på danske evner, men efter nederlaget til Preussen i 1864, hvor

Danmark måtte afgive 1/3 af kongeriget i form af Sønderjylland til kongeåen, skiftede

samfundsstemningen fra optimismen til realisme. Man begyndte at sige ”hvad udad tabes skal

indad vindes”, og samfundsstemningen skiftede fra optimisme og troen på danske evner til en

depression og ærgrelse over nederlaget, hvilket banede vej for den næste litterære periode: Det

moderne gennembrud.

Materialer

- To afsnit Ole Bornedals Tv-serie 1864

- Soldater breve og beretninger om krigen i 1864

Jeg vil redegøre for krigen i 1864, samt hvilke konsekvenser det fik på den efterfølgende periode,

hvor optimismen blev erstattet af realismen.

Jeg vil analysere to afsnit af Ole Bornedals serie 1864 men henblik på en komparativ analyse af de

to afsnit og de forskellige samfundsstemninger der skildres i disse, henholdsvis optimismen i

starten, og realismen/depression i slutningen, samt analysere seriens historiske troværdighed.

Derudover vil jeg også analysere seriens filmiske virkemidler.

Jeg vil vurdere seriens troværdighed. Dernæst vil jeg diskutere hvilken samfundsmæssig værdi

serien blev tillagt, og hvordan vi ser på 1864 i dag.

Vejlederens underskrift (fag 1):

Vejlederens underskrift (fag 2):

HHX 2. år

Kl. 14.00 til din(e) vejledere på din sidste skrivedag. TJEK

HHX 2. år

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

1864 – startskuddet til en ny tankegang

Vejledere:

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

Indholdsfortegnelse

1864 – STARTSKUDDET TIL EN NY TANKEGANG .................. 2

INDLEDNING ................................................................................................... 4

PROBLEMFORMULERING ............................................................................... 5

Overskrift: Vejen fra romantikken til det moderne

gennembrud. ................................................................................................ 5

METODE .......................................................................................................... 5

REDEGØRELSE ................................................................................................ 5

I min redegørelse har jeg valgt at fokusere på optakten og

efterspillet til krigen i 1864. .................................................................. 5

Optakten til krigen i 1864 ...................................................................... 5

Konsekvenserne af nedelaget ............................................................... 7

ANALYSE ......................................................................................................... 7

Analyse af andet og ottende afsnit af 1864 .................................... 7

Komparativ analyse af andet og ottende afsnit ......................... 11

DISKUSSION OG VURDERING ....................................................................... 12

Seriens torværdighed ............................................................................. 12

KONKLUSION ................................................................................................ 16

LITTERATURLISTE ....................................................................................... 17

HOVEDMATERIALER .................................................................................... 17

Bi-materialer ............................................................................................. 17

BILAG ................................................. ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED.

NOTER ........................................................................................................... 18

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

Indledning

Kongeriget Danmark var under romantikken () et optimistisk, romantisk og stolt folkefærd.

Alt der bar den hellige danske fane, Dannebro, som faldt fra himlen til den sejrende danske kong

Valdemar-sejr, under slaget ved Lyndanise i 1219

, var en succes. Vi danskere var guds nation, og de

rød-hvide farver kunne frembringe tåre i øjnene på gammel som ung, og vi danskere havde også god

grund dertil. Alt i Danmark blomstrede, som aldrig før. Vi besejrede Prøjsen overlegent i treårskrigen

() og vores elskede kong Frederik 7. havde opgivet enevældet og givet danskerne en fri

forfatning i form af junigrundloven

. Forfatterne Hans Christian Andersen og Adam Oehlenschläger

nedskriver succeshistorier fra og om denne gudbenådet nation, med enorm lidenskab for gud, konge

og fædreland.

Men intet varer evigt, og alt denne lykke og utopi blev bragt til en ende sidst i 1860’erne.

Samfundsstemningen vendte på baggrund af flere begivenheder, der belyste at vi danskere, måske

alligevel ikke var guds nation. Den populære Kong Frederik 7. dør den 15. November 1863, og uden

nogen tæt beslægtede arvetagere markere det enden for Huset Oldenborg

. Derfor måtte tronen

videregives til den Glückburgske slægt, og den langtfra populære protokolkonge, Christian 9.

overtager tronen i 1863.

Da Christian 9. blev udråbt til konge den 16. november

, var de store tandhjul allerede begyndt at

dreje, og det var trykket op til en storm, som for længst var umulig at sejle uden om. 2 dage senere,

d.18. november, underskrev den ny udråbte konge en grundlovsændring i form at

novemberforfatningen

, der tvang Prøjsen i krig med Danmark over det nu tidligere hertugdømme

Slesvig, som i novemberforfatningen blev gjort til en del af Kongeriget Danmark. Den 31. Januar 1864

erklærede Prøjsen med allierede Østrig i ryggen, officielt Danmark krig

Efter krigen, hvor Danmark som bekendt led et fatalt nederlag, begyndte samfundsstemningerne og

vende sig. Den romantiske nationalfølelse og optimismen fra romantikken, blev langsomt erstattet af

dybere og mørkere tanker. Realismen og det moderne gennembrud () var dermed født.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannebrog/

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-

1945/Junigrundloven

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-

1945/Frederik_7.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-6/

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-

1945/de_slesvigske_krige

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

Problemformulering

Overskrift: Vejen fra romantikken til det moderne gennembrud.

 Jeg vil redegøre for krigen i 1864, samt konsekvenserne på den efterfølgende periode.

 Jeg vil analysere optakten og efterspillet af krigen i 1864, ved hjælp af Ole Bornedals serie 1864

og soldaterbreve fra bogen slagtebænk ved Dybbøl af Tom Buk-Swienty, samt analysere de

filmiske virkemidler i 2 afsnit.

 Jeg vil vurdere seriens troværdighed. Dernæst vil jeg diskutere hvilken samfundsmæssig værdi

serien blev tillagt, og hvordan vi ser på 1864 i dag.

Metode

Da jeg i dansk skulle analysere 2 afsnit af tv-serien 1864, har jeg brugt en filmanalyse. Det mest oplagte

havde nok været at analysere efter berettermodellen, men det var meget besværligt da, der både var

en overordnet handlingsforløb i serien samt et handlingsforløb i de enkelte afsnit, så derfor benyttede

jeg filmanalysen i stedet. Derudover har jeg forholdt mig kildekritisk til mit materiale, hvilket medførte

at jeg i flere omgange måtte omskrive redegørelsen fordi jeg vurderet noget af det materiale jeg havde

indsamlet til at starte med som utroværdigt.

Redegørelse

I min redegørelse har jeg valgt at fokusere på optakten og efterspillet til krigen i 1864.

Optakten til krigen i 1864

Op igennem 1400-tallet blev adelige danskere hertuger og grever af Slesvig, Holsten og Lauenburg

Årsagen til dette skyldes kaosset, der regerede Europa i 1400-tallet. Landkortet vi kender i dag, er

langt fra hvordan det så ud i 1400-tallet, hvor det Tyskland vi kender i dag, bestod af mange forskellige

stater, som førte krig med og mod hinanden. De mindre stater, som Slesvig, Holsten og Lauenburg var

udsatte, da de lå strategisk godt, og staterne havde et svækket militært forsvar. Derfor besluttede

Slesvig, Holsten og Lauenburg at indgå som Hertugdømmer under Kongeriet Danmarks beskyttelse, da

Danmark på daværende tidspunkt var en stormagt i Europa, hvor Danmark kontrollede det meste af

Skandinavien. Dermed opnåede Slesvig, Holsten og Lauenburg beskyttelse fra den danske stormagt,

ved at indgå som hertugdømmer

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/S%C3%B8nderjyllands_o

g_Slesvig-Holstens_historie/Hertugd%C3%B8mmerne

Foredrag på Hagenskov slot med overinspektør, Peter Dragsbo, fra Sønderborg museum

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

Slesvig, Holsten og Lauenburg forblev hertugdømmer under Kongeriget Danmark i 400 år uden

problemer. Problemerne opstod først i midten af 1800-tallet, da Danmark ønskede Slesvig under

Kongeriget Danmark, og ikke længere som blot et hertugdømme. I det nordlige Slesvig talte man

dansk, og derfor virkede det naturligt, at integrere hertugdømmet til det danske kongerige. Problemet

var blot, at i Slesvig og Holsten sagde man; up ewig ungedeelt

, hvilket betyder, evigt uadskilleligt.

Beskeden til danskerne var derfor klar; Slesvig og Holsten ville ikke lade sig skille, i hvert fald ikke

uden kamp… Og kamp kom der i 1848, hvor den første slesvigske krig brød ud. I Holsten havde man

taget initiativ til oprør mod det danske Kongerige, da man ikke længere ønskede beskyttelsen fra

Danmark, og tankerne om et samlet tysk land var begyndt af blomstre i prøjsernes hovedstad, Berlin.

Især Holstenerne ønskede derfor, at løsrive sig totalt fra Danmark, og blive en del at det tyske forbund.

Det udløste som sagt den første slesvigske krig, hvor Kongeriet Danmark mobiliseret titusinder af

soldater til at slå oprøret ned. På den Slesvig-Holstens side, regnede man med opbakning fra Prøjsen,

der selv havde stor interesse i at gøre Slesvig-Holsten til en del af den nye tyske stat. Krigen gik frem

og tilbage, indtil Prøjsen pludseligt måtte trække sine soldater hjem, for at bekæmpe et frembrusende

liberalt oprør i Berlin. Efter de prøjsiske soldater marcherede hjem, vandt danskerne igen kontrollen

over Slesvig og Holsten

Da krigen sluttede i 1850, underskrev Danmark, Storbritannien, Rusland, Frankrig og Sverige-Norge

Londonprotokollen, som var en aftale om opretholdelsen af den danske helstat, samt videregivelsen af

den danske trone til den Glückburgske slægt

Sejren blev i Danmark betragtede, som et eksempel på den danske overlegenhed, og folkestemningen

blussede op som aldrig før. Gud have vist sig for Danerne, og dette bekræftede blot befolkningen og

politikernes teori om en uovervindelig dansk hær. Det medførte at de Nationalliberale vandt terræn

mod de konservative i rigsdagen, og i 1857 dannede C.C. Hall den første nationalliberale regering,

hvilket markeret en nationalliberal dominans i Rigsdagen, som skulle vare til 1863

. Befolkningen var

vilde af begejstring, og følelserne for fædrelandet havde aldrig været stærkere. De nationalliberal med

deres slagråb ”Danmark til Ejderen!” gennemførte derfor i 1863 en grundlovsændring i form af

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-

1849/up_ewig_ungedeelt

http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-/treaarskrigen-1848-50-1-slesvigske-

krig/

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-

1945/Londonprotokollen

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-

1945/Carl_Christian_Hall

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

novemberforfatningen, der indlemmede Slesvig i det danske Kongerige. Dette tvang Prøjsen til at

angribe, da Danmark nu brød aftalen fra 1850 om opretholdelsen af helstaten.

Konsekvenserne af nedelaget

Da Danmark havde tabt krigen i 1864, og måtte afgive 1/3 af Danmark til kongeåen, var alvoren

begyndt at indfinde sig hos befolkningen og politikerne. En mærkeligt følelse af afmagt overtog, da

realiteten pludseligt var et Danmark tæt på afgrunden. Den nationalliberal regering var faldet

fuldstændigt sammen, og der herskede et politisk kaos.

I 1871 holdte Georg Brandes en forelæsning for Københavns universitet, og markerede for alvor den

skiftende tankegang

. Fortalerne for krigen trak i land, og de store litterære profiler fra romantikken,

Grundtvig og H.C. Andersen, dør i henholdsvis 1872 og 1875.

Analyse

Analyse af andet og ottende afsnit af 1864

Jeg vil nu analysere det andet og ottende afsnit af serien 1864 af Ole Bornedal ved hjælp af filmanalyse.

Min fortolkningshypotese er, at serien er bygger på en sand begivenhed, der så er spindet ind i et

drama. Denne metode benyttes ofte i filmiske skildringer af historie for at fange seeren, og dertil

benytter serien nogle filmiske virkemidler.

Serien 1864 handler om Danmarks vej til det blodigste slag i historien, d. 18. april 1864 ved Dybbøl.

Serien fortolker og skildre sande begivenheder og personer, for at skabe en synsvinkel af konflikten

som den gængse dansker ville kunne forstå i dagens Danmark. Udover seriens sande personer og

begivenheder, har Ole Bornedal opfundet en fiktiv kærlighedskonflikt mellem seriens 3

hovedpersoner, Inge, Laust og Peter. Laust og Peter drager i krig for Danmark, hvor Laust falder ved

slaget den 18. april 1864 og efterlader Peter og Inge i dyb sorg.

Det andet afsnit begynder ved at man møder historiens fortæller Inge, der sidder med sin dagbog af

erindringer fra perioden Inge introducere afsnittet, hvorefter handlingen begynder. Serien

er bygget op om 2 perioder med henblik på at reflektere krigen i 1864 til dagligdagens krigsføring i

Mellemøsten. Derfor er hele serien, og det andet afsnit, bygget op omkring 2 forskellige tidsforløb

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/georg-brandes-om-hovedstroemninger-i-

1800-tallets-litteratur-1871/

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

henholdsvis fra og i nutiden, hvor man ved hjælp af flash backs fra dagbogens erindringer i

nutiden bliver bragt tilbage til 1800-tallets problemstillinger om krigen mod Prøjsen.

Afsnittet foregår i nutiden på Sydfyn ved Hagenskov slot, hvor man følger den socialt utilpassede

Claudia, der har mistet sin bror til krigen i Afghanistan, og derfor bliver tilbudt et job, hvor hun skal

yde hushjælp for den gamle og halvblinde godsejer, Baron Severin, der er indehaver af godset ved

Hagenskov. Flashbacket foregår ved Hagenskov og i København, hvor man følger hovedpersonerne

Laust og Peter der er på vej i krig mod Prøjsen, samt politikeren Ditlev Gothard Monrad og resten af

hans nationalliberal partifæller, der kæmper for at opløse den danske helstat og indlemme Slesvig til

Ejderen i det danske Kongerige. Miljøet er gennem hele serien realistisk.

Seriens hovedpersoner Inge, Laust og Peter er alle tre knyttede til godset ved Hagenskov. Inge er

godsforvalterens datter, og Laust og Peter er sønner af godsets vaskekone og markarbejder. Inge

kommer derfor fra en velhavende familie, og Laust og Peter er bondedrenge uden de store muligheder

og fremtidsudsigter. Dette fremgår i det andet afsnit, hvor Peter har fødselsdag, og i anledningen har

hans mor gemt en lille smørklat, som Peter får ovenpå sin grød. Dette viser at Laust og Peter kommer

fra en fattig familie, der ikke har de store materielle goder. Af de to sønner, er Peter den intelligente af

de to, som altid bære en svensk bog om botanik. Peter elsker at læse og studere, og drømmer om at

komme til København og læse til præst. Laust er modsat af Peter ikke særligt boglig, og kan hverken

læse eller skrive, og må under krigen få de andre soldater til at nedskrive sine ord. Laust er større end

Peter, og elsker at slås og fantasere om hvordan de danske soldater dræbte Prøjserne i den 1.

Slesvigske krig. Selvom Laust og Peter ikke er født til et velhavende liv, lader de sig dog ikke hæmme af

dette, og lever deres børneliv i fulde drag, hvor de bliver tætte venner med Inge, godsforvalterens

datter.

Inge, er en sød, uskyldig og nysgerrig pige, der på trods af hendes højere sociale rang, bliver tætte

venner med Peter og Laust. Inge er ligesom Peter intelligent, og hun drømmer ligeledes om at drage til

København og læse. Selvom Inge kommer fra en velhavende familie, bærer hverken hendes adfærd

eller attitude præg af det. Inge er en fræk og til dels flabet pige, der ikke er bange for at sætte sig imod

de voksende. Hun taler ikke, som det er forventet af en pige fra en socialt velstillede familie, og minder

mere om en datter af en stalddreng end en godsforvalter. Inge knytter gennem andet afsnit tætte bånd

til Laust og Peter, og ender med at have et så tæt forhold til Laust og Peter, at de bliver kærester. Laust

og Peter har altså samme kæreste, eller det er i hvert fald den overbevisning Peter har, som i

virkeligheden bliver holdt for nar af sin bror og Inge, der føler mere for hinanden end for Peter. Laust

har derfor gjort Inge gravid, uden Peter vidste det, og da Peter så ved en fejl får Lausts brev i

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

soldaterlejren, bryder Laust og Peters forhold sammen. Peter føler sig svigtede, og ser ikke længere

Laust, som sin bror.

I København stifter man bekendtskab med flere at kulturens eliter og største tænkere fra perioden.

Man møder i det andet afsnit, den fremtidige konseilspræsident, Ditlev Gothard Monrad, som i serien

skildres som en sindssyg mand, der er til på kanten til at skulle indlægges på et galehus, som resten af

sin familie. Monrad er en formel, stor og kraftig mand, som i serien er inspireret af Johanne Louise

Heibergs teaterstykker, og hendes evne til at formidle nedskrivende ideer klart og tydeligt. Derfor

fremgår Heiberg, som Monrads rådgiver og konsulent i serien.

Hele serien er bygget op om fremadskridende spændingskurve, der minder om berettermodellen, hvor

point of no return udspiller sig i fjerde afsnit, og klimakset i syvende. De enkelte afsnit bygger på tre

akter, hvor i stedet for en løsning i tredje akt bliver spændingen ved med at bygge op, indtil det

endelige klimaks i syvende afsnit. Serien benytter altså suspense indtil det endelige klimaks. Udover

suspense benytter serien i høj grad set-up pay-off. Vi ser i det andet afsnit, at Bismarck sidder og leger

med tinsoldater med sin søn og krigsminister. Sønnen har opdelt den tyske hær i mange stater, og

Bismarck foreslår at samle hele den tyske hær fordi det ville gøre den stærkere. Sønnen svare at de jo

ikke kender hinanden, og derfor skal lære at kæmpe sammen, og sønnen siger dertil, at hvis han skulle

samle hele hæren måtte de jo have en let modstandet, som de kunne ’øve’ sige på, og Bismarck nikker

enigt til sin krigsminister. Her gives altså en information, om at Bismarcks grundlag til at gå i krig, og

er for at træne sine tropper til større slag. Her benyttes altså set-up, hvor seeren bliver tildelt nyttigt

information til senere i serien.

I både andet og ottende afsnit er det Inge der er fortæller. Det giver en meget intens og følelsesmæssig

stærk påvirkning, da hun har oplevet krigen så nært, og mærket sit hjerte bløde af både kærlighed,

som krig. Samtidigt kan man også tydeligt mærke afsenderen, Ole Bornedals, påvirkning serien

igennem. I ottende afsnit, gør Baronen Severin grin af den danske plejehjemsmad, og dermed sender

Ole Bornedal et klart politisk synspunkt, om de ringe vilkår for ældre i vores samfund.

De filmiske virkemidler i henholdsvis det andet og ottende afsnit er vidt forskellige, fordi de er

tilpassede til den stemning der er dominerende i det pågældende afsnit. I det andet afsnit er billederne

meget lyse, klipningen er hurtig og solen skinner hele tiden, modsat det ottende afsnit, hvor billederne

bliver mørke, vejret bliver dårligt, og klipningen er både hurtigt og langsomt afhængig af scenen. Vi ser

i nogle af krigsscenerne at billederne er slowmotion for at seerne kan følge med i den hektiske

krigsscene, og under bombardementen er klipningen så hurtigt at den næsten er forvirrende, fordi

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

scenen skal give det samme indtryk af frygt og forvirring, som et bombardement gør i virkeligheden.

Et uddrag af et soldaterbrev fra Søren Jensen, skrevet den 12. April 1864 fortæller om netop

soldaternes kuelige forhold og frygten når granaterne regner, ”vi kan ingen steder være for granater om

dagen, og om natten stormer de med infanteri. Vi graver store huler ned i jorden, for at beskytte os fra

granaterne”

Vi ser også gennem lyden i andet og ottende afsnit, at serien bruger nogle særlige virkemidler. Serien

bruger mange asynkrone lyde, som ses især i kampscener hvor lyden er meget overdreven og høj,

hvilket netop bidrager til at skabe den voldsomme stemning, som soldaterne har oplevet i

virkeligheden. Pistolskud, kanonsalver og knytnæveslag, har fået et ekstra nyk opad i lydredigeringen.

Derudover bliver der benyttede voice-over, når Inge læser op, for at give modtageren en mere

detaljeret beskrivelse af handlingsforløbet, end hvis der kun var brugt reallyd.

En anden klar tangent Ole Bornedal har forsøgt at spille på, er den symbolske værdi lærken bliver

tillagt i serien. I hvert enkelt afsnit, og hermed også det andet og ottende, møder man lærken der

svæver og synger over os, og Peter siger i sin tale i ottende afsnit ”og lærken der hænger deroppe og

kigger ned på os, og minder os om at livet er godt, og at vi skylder Laust at leve det i fulde drag. Den

hænger deroppe og synger sin smukke sang, og kigger ned på os”. Lærken fungere også som et perfekt

symbol, på en ligegyldig og unødvendig krig. Lærken var 1800-tallet det danske nationalsymbol, og

symboliserede glæde, håb, frihed og forår

Igennem serien spiller mange hoved- og bi-temaer ind, men jeg har valgt at ville fokusere på de

enkelte temaer i henholdsvis andet og ottende afsnit. I det andet afsnit er det især temaer som, glæde,

nationalfølelse, barndom, kærlighed, tro på både gud og egne evner og optimisme. Disse 6 temaer

synes jeg er det mest gennemgående i det andet afsnit. Vi ser glæden i øjnene på de små børn og

politikerne ved tanken og Danmarks storhed. Vi ser barndomsfølelserne og opvæksten når vi følger

Inge, Laust og Peter. Vi ser kærligheden mellem Inge og Laust, men også fra mand til gud, konge og

fædreland. Vi ser troen på egne danske evner når politikerne kaster os i krig mod en stormagt, og sidst

ser vi optimismen. Optimismen for krigen, men også optimismen i alle de andre temaer. Optimismen

til evig glæde, optimismen til sunde og raske børn, optimismen i kærlighed, optimismen til gud og til

sidst optimismen om egne danske evner. I ottende afsnit er det stort set det modsatrettede temaer, der

udspiller sig. Her er der specielt fokuseret på døden, tab, depression, livet og taknemmelighed. Døden

fordi Lausts og de mange andre faldende har efterladt mange i sorg, og dem der overlevede døde på

http://www.dr.dk/skole/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:50cfaeea860d9a2e18f1d029

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Dyr/lærke

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

sjælden. Depression fordi den generelle folkestemning føles sådan, men også vores maniodepressive

konseilspræsident, Ditlev Gothard Monrad. Livet og taknemmeligheden for de tilbageværende danske,

og de overlevende soldater, der må leve videre med hvad gud har givet dem.

Komparativ analyse af andet og ottende afsnit

Serien 1864 har forsøgt at skildre de samfundsmæssige stemninger fra perioden , ved at

fortolke begivenheder og udtalelser fra personer i den danske kulturelite. Dette resultere i 2

forskellige stemninger i starten af serien og i slutningen af serien, som jeg vil forsøge at udpege.

I det andet afsnit møder vi godsejeren, der holder en tale til et middagsselskab og siger ”Men vi er

danske, og gud har skabt dette land. Vi skal ikke tale tysk i Danmark, og derfor skal vi heller ikke i

Slesvig”, derefter kommer godsforvalteren ind med Laust, og godsforvalteren fortæller godsejeren, at

han har gjort Laust til stalddreng fordi hans far netop er død, og godsejeren tager Laust og siger til

middagsselskabet ”Laust, vi stod netop og talte om dig. Det var en tysker der dræbte din far Laust, og du

skal da ud og hævne din fars død, ikke sandt lille Laust”. Denne scene beskriver optimismen i det danske

folk, og vores overmod der strålede om kap med solen. Derudover ser vi den positive stemning

gennem de filmiske virkemidler, hvor klipningen er hurtigt, billederne er lyse og vejret er godt i alle

scener.

I det ottende afsnit er det nogle andre signaler serien sender. Vi møder igen godsejeren, der under

krigen er blevet alkoholiker, og derfor står der tomme whisky og cognac flasker over hele hans kontor.

Da godsejeren modtager nyheden om sin søn, der er en kujon og desertør, som flygtede fra krigen med

en pose over hovedet, tager godsejeren sit eget liv. Den samme mand, der stod og talte stort og stolt

om Danmark, den danske hær og sin søn i andet afsnit, tager i ottende afsnit sit liv da depressionen

han har forsøgt at holde nede ved at drikke bliver for meget. Selvom dette er fiktivt opstillede af Ole

Bornedal, giver det stadig en fornemmelse af følelserne hos de tilbageværende.

Vi møder også Ditlev Gothard Monrad i ottende afsnit, hvor krigsministeren Carl Lundbye kommer ind

på Monrads kontor og siger ”Monrad.. Du skal ikke hænge sådan med hovedet. Vi drømte stort. Vi havde

en vision! Det kan ingen bebrejde os for. Man kan alligevel ikke stille noget op mod sådan en stormagt…”

Monrad kigger op på ham, og udbryder i vilde dyrelyde imens han skriger fortvivlet. Her understreges

Monrads tilstand endnu engang, da hans handlinger i det 21 århundrede er så uforstående at Ole

Bornedal ikke kunne finde andre forklaringer end en mørk maniodepressiv sindstilstand.

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

Det er altså tydeligt at serien har benyttede nogle tydeligt forskellige virkemidler for at understrege de

følelser, der er på spil i starten og slutningen af serien og perioden Serien har dog været

under massiv kritik for at være historisk ukorrekt, og meget af denne kritik er også berettiget. Serien

1864 er blot en fortolkning af de virkelige begivenheder, og Ole Bornedal har forsøgt at bruge nogle

simple forklaringer til mere gennemgående og omfattende problemstilling.

Diskussion og vurdering

Seriens torværdighed

Når optakten til krigen virker svær at holde rede på, skyldes det, at nutidens dansker ingen

forudsætninger har for at forstå det politiske verdensbillede, man handlede ud fra i 1860’erne.

I Danmark gik man i 1860’erne op i et spørgsmål, som i dag giver ingen mening; skulle Danmark

forblive en helstat, hvor den danske helstat skulle styres under en enevældig dansk konge, eller skulle

man i stedet opløse helstaten og indlemme Slesvig til Ejderen under den danske trone og grundlov

Dette spørgsmål giver ikke megen mening i dag, da vi som sagt ingen forudsætninger har for hverken

at forså hvorfor følelserne var så stærke, eller hvorfor politikerne handlede så hovedløst, som de nu

engang gjorde. Det andet afsnit af 1864, forsøger netop at skildre den komplicerede politiske situation,

som fører til krigen.

Seriens forklaring er at de nationalliberale ønsker en opløsningen af den danske helstat, samt Prøjsens

ønske og at lede vejen til et samlet tysk land under Prøjsisk kommando. Denne forklaring er ikke

usand, men den er betinget af en række forhold, som; de danske politikere er agere uden forstand, der

har ingen anelse om hvad de lavet, samt den ledende konseilspræsident er mentalt forstyrrede, og

dette er her seriens troværdighed for alvor kommer på spil. Ole Bornedal har brugt denne simple

forklaring på, hvordan de danske politikere rent faktisk kunne tro på en dansk sejr mod en prøjsisk

stormagt, men mange detaljer om det politiske verdensbillede er udeladt.

Der kan ikke herske nogen tvivl om at Danmark, havde regnet med støtte fra andre stormagter mod

Prøjsen, men støtten kom aldrig, er dermed endte Danmark med at stå alene i en umulig krig mod en

stormagt. Men hvilke interesser havde stormagterne egentligt i det Slesvigske spørgsmål?

Storbritannien ønskede først og fremmest fri sejlads i Østersøen og Baltikum, og derfor behøvede

briterne ikke bekymre sig om, hvorvidt de var gode venner med danskerne eller ej, da den britiske

Slagtebænk Dybbøl – side 105, linje 1

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

flåde var den danske overlegen, og dermed ikke behøvede at tage hensyn til danskerne. Storbritannien

havde derudover interesse i ingen på fastlandet blev for stærke, da man for alt i verden ønskede at

undgå en krig magen til Napoleonskrigen. Derfor holdte Storbritannien øje med Prøjsen, og hvis

Prøjserne havde overfaldet Danmark uden ret, havde Storbritannien med al sandsynlighed også grebet

ind

Rusland, der havde haft en finger med i, at stoppe den 1. Slesvigske krig, ønskede ikke andet end at

opretholde den nuværende samfundsorden. Den russiske zar, havde med urolige øjne betragtede de

mange frihedsoprør rundt omkring i Europa, og ønskede derfor at Slesvig forblev under den danske

konge under den 1. Slesvigske krig. En krig der lige så godt kunne have heddet Den Danske Borgerkrig,

eller set med slesvigske øjne – Den Første Slesvigske Uafhængighedskrig. Dermed var russerne altså

ligeglade med krigen i 1864, da den kun handlede om hvilket monarki der skulle besidde Slesvig og

Hoxlsten, modsat den første Slesvigske krig, der handlede om Slesvig-holstenernes frihedskamp.

Prøjsen havde derudover hjulpet Rusland med at nedkæmpe et Polsk oprør i , hvilket fik

den Prøjsiske regering på god fod med den russiske zar

Frankrig under Napoleon den 3. var besat af tanken om at skabe et katolsk storrige i Latinamerika, og

på den Europæiske front hældede Napoleon til at lade nationalret gælde

Danmark havde altså ingen oplagte venner i denne konflikt, og derfor kan Ole Bornedals forklaring, om

vanvittige politikere altså holde vand, for der skulle intet mindre en vanvid til at tro man kunne vinde

denne krig. Problemet for danskerne var dog midlertidigt ikke at de ikke havde nogen oplagte venner,

fordi hvis Prøjsen havde overfaldet Danmark uden grundlag, havde de andre stormagter med stor

sandsynlighed grebet ind

, og hjulpet danskerne mod Prøjsernes forulempende angreb. Danskernes

problem var, at man havde undervurderet den nye Prøjsiske jernkansler Otto Von Bismarck, der ved

hjælp af en glemt genistreg, narrede de danske politikere til at ligne aggressoren og dermed gjorde

Prøjsen ret til et angreb.

Hvad mange ikke ved, var at optil novemberforfatningen havde danske diplomater tæt kontakt med

Berlin, og svaret fra Prøjserne var klart; Prøjsen ville ikke blande sig hvis danskerne annullerede

londontraktaten. Gennem den danske gesandt i Berlin og af andre diplomatiske kanaler forsikrede

Slagtebænk Dybbøl, kapitel 16, side 106, linje 19

Slagtebænk Dybbøl, kapitel 16, side 107, linje 3

Slagtebænk Dybbøl, kapitel 16, side 107, linje 8

Slagtebænk Dybbøl, kapitel 16, side 105, linje 15

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

Bismarck de danske politikere om, at Novemberforfatningen ikke ville møde Prøjsisk protest. Dagen

før Christian den 9. Skrev under på november forfatningen foretog Bismarck en kovending, og udtalte

nu at Novemberforfatningen ”betød en forværring af situationen” og ”ville tvinge et indgreb”

. Det var

nu for sent at stoppe hvad der var blevet sat i gang, og Novemberforfatningen blev underskrevet. Den

20. December 1863, meddelte Bismarck at danskerne havde 2 dage til at trække forfatningen tilbage,

hvis de ville undgå krig. Den danske regering under konseilspræsident C.C. Hall så passivt til, imens

fristeden overskred, selvom den britiske gesandt til København havde understreget at Danmark ville

stå alene, og alligevel underlod C.C. Hall at foretage sig noget. Han havde måske ikke regnet med at

Prøjsen ville blive modstanderen, men det militært langt svagere tyske forbund.

Mange år senere kaldte Bismarck sine diplomatiske træk inden krigen i 1864 for sit mesterstykke. Han

udtrykte selv, at han var i 1863 ”tættere på galgen end på tronen”, og danskerne banede vejen for

ham

. Bismarck stod på daværende tidspunkt svagt i Berlin, og stod til at miste sin magt over noget så

banalt, som indførelsen af treårig værnepligt. Krisen gik under navnet hærreformkrisen

, der var ved

at afsætte Bismarck magten, men danskerne forærede ham den perfekte åbning, ved at virke som

aggressorer og dermed havde Bismarck og Prøjsen sin fulde ret til at angribe.

Serien der altså fremstiller politikerne som dumme og gale, burde måske snarere have fremstillet

Bismarck som en geni i stedet. Seriens fremstillinger af især Ditlev Gothard Monrad, har været med til

at skabe en forfalskende billede af manden der står bag den danske junigrundlov. Monrad er oftest

blevet beskrevet som en yderst intelligent og veltalende mand, og ikke denne maniodepressive

galning, han fremstår som i serien 1864.

Men selvom serien har skabt sine egne problemstillinger der førte til krigen, og er blevet stemplet som

utroværdig af alverdens historikere, er det Ole Bornedals valg om at simplificere og modificere

problemstillingen, alene af den ene årsag: det slesvigske spørgsmål giver ingen meninger for

danskerne i dag.

Ole Bornedal måtte derfor lægge ører til en massiv kritik fra de danske medier. Serien havde

oprindeligt et budget på 150 millioner kroner, som senere hen blev hævet med 10 millioner og senere

yderligere 10 millioner mere

, og derefter udskudt med et halvt år fra den oprindelig startdato den

Slagtebænk Dybbøl, kapitel 17, side 113, linje 10

Slagtebænk Dybbøl, kapitel 17, side 113, linje 25

Slagtebænk Dybbøl, kapitel 17, side 114, linje 2

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Syd/2014/10/08/080300.htm

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

20. April 2014, som skulle have markeret 150 års dagen for slaget ved Dybbøl. Seriens var fra starten

dømt til døden, og mange kritikere levnede den heller ingen chance. Det blev mediernes levebrød at

svine serien til, og kritikken nåede helt til gangene på Christiansborg, hvor især partiet Dansk

Folkeparti var utilfredse. Pia Kjærsgaard udtalte, ”Den er tendentiøs, og politisere uden skam. Nutidens

politik synes at ligge Ole Bornedal mere på sinde end fortiden, og det er gået helt galt. Det er demagogi,

og det er helt urimeligt over for os, der håbede på en seriøs, historisk serie, men også over for den

forudsætningsløse ungdom, der får en skrupforkert historieversion

”. Jeg vurdere at DF ikke kun er

utilfredse med seriens utroværdighed, men også fordi Ole Bornedal har valgt at sammenligne dagens

krigsføring i Mellemøsten med krigen i 1864. DF har som bekendt støttet alt dansk militæraktion i

Mellemøsten, og derfor faldt sammenligningen med historiens største danske nederlag selvfølgelig

ikke i god jord hos Pia Kjærsgaard og DF. I min optik er serien ikke så utroværdig, som DF vil gøre den

til. I virkeligheden er det blot optakten til krigen, der er anderledes fortolket, og resten af seriens er

relativt historisk korrekt. Vi ser i det syvende afsnit slaget den 18. April 1864, som flere historikere i

en paneldebat på DR2 sagde god for, som historisk tilregneligt. Man må derfor ikke glemme i alt

kritikken, at serien er et historisk drama, og er som så mange andre historiske film, blot en fortolkning

fra afsenderen.

http://www.b.dk/nationalt/pia-kjaersgaard-jeg-er-dybt-rystet-over-1864-serien

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

Konklusion

Jeg kan derfor konkludere, at dramaserien 1864, ikke er historisk korrekt i fortolkningen af optakten

til krigen, hvor Ole Bornedal har valgt den simple forklaring på et mere abstrakt konflikt. Krigen havde

været undgået, hvis ikke Bismarck havde narret de danske politikere, og dermed havde Bismarck nok

ikke fået en så succesfuld karriere. Nederlaget til Prøjsen gjorde, at samfundsstemningerne vendte sig

fra optimistiske og positive inden krigen, til triste og depressive efter krigen. Serien er blevet

diskuteret og har været udsat for meget uberettiget kritik fra specielt Dansk Folkeparti.

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

Litteraturliste

Hovedmaterialer

1. Forfatter: Tom Buk-Swienty

Titel: Slagtebænk Dybbøl

Udgivelsesår: 2008

2. Producer: Ole Bornedal

Titel: 1864

Udgivelsesår: 2014

Bi-materialer

3. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannebrog/

Forfatter: Stefan Pajung

Læst den

4. http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmar

k_/Junigrundloven

Forfatter: Thorkild Nielsen

Læst den

5. http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmar

k_/Frederik_7.

Forfatter: Claus Bjørk

Læst den

6. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-6/

Forfatter: Jens Wendel-Hansen

Læst den

7. http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmar

k_/de_slesvigske_krige

Forfatter: Ole Louis Frantzen

Læst den

8. http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/S%C3%

B8nderjyllands_og_Slesvig-Holstens_historie/Hertugd%C3%B8mmerne

Forfatter: Inge Adriansen

Læst den

9. Foredrag på Hagenskov slot med overinspektør, Peter Dragsbo, fra Sønderborg museum

10. http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmar

k_/up_ewig_ungedeelt

Forfatter: Claus Bjørn

Læst den

11. http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmar

k_/Londonprotokollen

Forfatter: Hans Vammen

Læst den

12. http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmar

k_/Carl_Christian_Hall

Forfatter: Hans Vammen

Læst den

13. http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-/treaarskrigen-1848-

50-1-slesvigske-krig/

Forfatter: Erik Strange Petersen

Læst den

Tietgen handelsgymnasium DHO-12-06-15

14. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/georg-brandes-om-

hovedstroemninger-i-1800-tallets-litteratur-1871/

Udgiver: danmarkshistorie.dk

Læst den

15. http://www.dr.dk/skole/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:50cfaeea860d9a2e18f1d029

Kilde: Professor Uffe Østergaard

Studievært: Mikkel Krause

Hørt den

16. http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Dyr/lærke

Forfatter: Finn Stefánsson

Læst den

17. http://www.b.dk/nationalt/pia-kjaersgaard-jeg-er-dybt-rystet-over-1864-serien

Forfatter: Bent Blüdnikow

Læst den

18. http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Syd/2014/10/08/080300.htm

Forfatter: Amanda Rokkjær Munksgaard

Læst den

Noter

Protokolkongen: Øgenavnet kong Christian 9. fik, fordi han overtog tronen efter aftale af

londonprotokollen fra 1850, der sagde at tronen skulle videregives til den Glückborgske slægt og ikke

den Augenstenborgske.