Efterkrigstiden var meget præget af massive kulturpåvirkninger fra USA som bl.a. kom fra Marshallhjælpen.

Amerika trådte ind i anden verdenskrig og hjalp Europa med at blive befriet fra tyskerne og dens

tilhængere, efter anden verdenskrig stod det slemt til i Europa, både økonomisk og samfundsmæssigt.

jeg i min opgave undersøge nærmere samt undersøge problemstillingerne problemstillingerne omkring de

det har påvirket min egen generation.

Amerikaniseringen påvirkede de unges musikvaner og identitet.

Efter 1945 opstod der massive kulturpåvirkninger fra USA i Danmark og dette tog specielt ungdommen til

sig. Dette var bl.a. i form af film, blade og musik. Kulturpåvirkningerne var så kraftige at amerikaniseringen

opstod som et begreb. Efter krigstiden og den kolde krig gjorde at Danmark var økonomisk og politisk

afhængige af USA og dette medførte de massive kulturpåvirkninger som ungdomskulturen var meget

inspirerede af. Ungdomskulturen så især Amerika som et forbillede, og købelysten af amerikanske varer

steg markant. Amerikanske film, amerikansk musik og varer som Coca Cola blev solgt, set og hørt af utallige

unge, og denne udvikling var ikke alle glade for.

deres nye kulturvaner var i uoverensstemmelse med den ældre generations identitet. Den ældre

generation mente at de unge var rastløse, rebelske, useriøse og ikke mindst ude af kontrol.

Da det danske uddannelse system blev udbygget i 50’erne gjorde det, at mange unge valgte at blive

længere i folkeskolen og universiteterne blev åbnet for en hel ny generation af unge. Antallet af

gymnasieelever og studerende voksede således markant. I ’58 var antallet af unge der forlod folkeskolen

efter 7. klasse på 53,1 % mens den 10 år senere var dalet til 6,7 % og antallet af studerende var næsten

tredoblet på de 10 år. Og grundet denne udvikling var de unge automatisk i en længere ungdomsperiode.

Førhen var det normalt at, efter folkeskolen begik børnene sig videre ud i arbejde og var herved voksne.

Typisk var det efter konfirmationen at barnet nu gik fra barn til voksen, der trådte de ind i de voksnes

Danmark, passede begrebet godt på denne periode i livet.

Amerikaniseringen og denne generationskløft som opstod, spillede store roller omkring de unges identitet.

De unge var hverken barn eller voksen og herved havde de mulighed for at reflektere over samfundet og

deres egen identitet. Førhen i 30’-40’erne var deres identitet besluttet. Efter de var blevet konfirmeret og

færdige med deres folkeskole havde forældrene skaffet dem et arbejde hvor de hernæst kunne leve deres

liv efter. Man kan sige at ungdomstilværelsen var præget af stræben efter at nå voksentilværelsen og helst

så hurtigt som muligt. De stræbede efter at nå en voksentilværelse med bolig, børn og arbejde. For det var

her livet lå. Alt fokus i livet var fremtiden for den etablerede normale voksentilværelse. Alle personlige

hvis faderen var købmand, så skulle sønnen få arbejde i hans forretning og senere overtage den, moderen

var husmor og datteren stræbede sig så efter at blive en veldefineret husmor.

Efter de kulturelle, ideologiske og økonomiske værdier som kom til Danmark fra USA, bl.a. Grundet

identitet dannelse blev især påvirkede af de kulturelle værdier. Den unges identitetsdannelse bestod ikke

længere kun af de forhenværende autoriteter, men også af disse påvirkninger fra Amerika. Tøjet, musikken

og det at leve i nuet, var markante ændringer for den danske ungdomskultur og påvirkede i den grad

identitetsdannelsen. Identitetsdannelsen var ikke i nær så stor grad længere præget af forældrenes

normer, men af de markante kulturpåvirkninger som optrådte.

Først er det vigtigt at slå fast hvem der menes med autoriteter; Forældre, lærere og det politiske system.

Selve Teenager begrebet var et opgør med autoriteter. Det var et opgør med forældrenes normer og det

var det som adskilte ham eller hende fra forældrene og deres generationer. De unge havde mulighed for

selv at danne deres egen identitet og leve de unge år som de havde lyst til, i et hvis omfang.

Samtidig med at de unge nu blev betegnet som teenagere og havde deres egen ”livsperiode”, som betød at

de nu i større grad kunne være med til at danne deres egen identitet, og herved reflektere og beslutninger

som førhen var givet på forhånd. De unge kunne nu ytre sig om deres meninger og holdninger og deltage i

politik for at blive hørt. Bla. Via demonstrationer og marcher. Ved at de gjorde disse ting og var mere

bevidste omkring samfundet og dens normer og værdier medførte et ungdomsoprør som udsprang i 1957 –

stemme nu også gjaldt i samfundet.

De unge gjorde et opgør med autoriteterne, det skulle ikke længere være dem der besluttede deres levevej,

normer og værdier. De ville selv danne deres egen vej for fremtiden.

Det var dog først i 1960’erne de unge for alvor løsrev sig fra deres forældres generations normer og

De unge i 50’erne havde svært ved at identificere sig med forældre og andre autoriteter, da deres værdier

lå langt fra deres egne. Som nævnt tidligere var denne ungdomsperiode helt nyt, og de unge skulle til at

danne en identitet for nuet. Grundet deres manglede identifikation med forældrene var mange af de unge

nød til at finde et nyt idol for at deres identitet kunne blive styrket. Dvs. at de unge havde ukendte

længere de personer som de unge så mest op til længere.

Da Rock’n’roll fænomenet i Danmark blev lanceret som levende musik herhjemme d. 4 oktober 1956 var

Dog var de unge begejstrede for rock fænomenet og idol dyrkelsen skete bl.a. igennem Rock musikkens,

den tids (1950’erne) store navne, herunder Elvis Presley. Plakater kom op og hænge på væggene og

musikken flød gennem de unges pladespillere. De unge kunne dyrke anderledes idoler, og stræbe efter at

blive som dem. (http://lf-rock.dk/idoler-og-fans

Idolerne bevægede sig fra at være forældrene til at blive de mest fremtrædende personer som appellerede

til den enkelte teenagers identitet.

Dyrkelsen af musik idolerne foregik i at efterligne deres tøjstil, høre deres musik og tage til deres koncerter.

Hvis man var så heldig at de store amerikanske stjerner kom til Danmark.

Sangen er Episk, dramatisk lyrik.

Hele sangen sender et budskab om at man skal nyde sin tid som den er, og være tilfreds med det man kan

markedsføre hans livstil godt og netop appellere hans personlighed til målgruppen ”teenagerne”.

Jailhouse Rock gik lige ind i teenagernes hjerter og blev fanget af denne ”slap af babe” attitude som

optræder i både sangen og hans personlighed. Disse signaler påvirkede pigerne yderst meget, hvor

drengene opfangede hans signaler og beundrede signalerne. De unge teenage-boys efterlignede hans tøjstil

Påvirkningen fra amerikansk musik findes bestemt til stede i min ungdomsgeneration. Grundet

miljøafstandene er væsentlige mindre, har ungdomsgenerationen større adgang til valg af musik, og idet at

Med dette menes, at der er større fokus på at skabe et godt grundlag for ens voksne tilværelse og

uddannelse er en vigtig del af denne udvikling. Materialistiske goder præger succeskriterier og

identitetsdannelsen.

Den amerikanske musik påvirkelse er stadig gældende på den nuværende ungdomskultur og vil