Det Moderne Gennembrud

STX 2.g

22. november 2010

Indholdsfortegnelse

FORSIDE ......................................................................................................................................... 1

INDHOLDSFORTEGNELSE .................................................................................................... 2

INDLEDNING ................................................................................................................................. 3

POLITIK ................................................................................................................................................ 6-7

ARBEJDERBEVÆGELSEN OG LOUIS PIO ........................................................................................................ 7-8

SLAGET PÅ FÆLLEDEN ................................................................................................................................ 8

PELLE EROBREREN ................................................................................................................................ 8-10

KONKLUSION .......................................................................................................................................... 11

LITTERATURLISTE ......................................................................................................................... 12-13

Det Moderne Gennembrud

Indledning

dette. Jeg har valgt at skrive om arbejderen, fordi jeg selv kommer fra en arbejderfamilie, og

gennem tiden har hørt nogle chokerende historier helt tilbage fra mine oldeforældres tids

arbejdsvilkår. Udviklingen af industrien under Det Moderne Gennembrud har betydet meget for

nutidens samfundsopbygning og arbejdsnormer, og derfor synes jeg stadig den er relevant.

Mellem 1870 og 1910 var Danmark præget af en teknificeret revolution, der har ændret mange

ting til det bedre. Mange fabrikker skød op i byerne, og dette betød, at der pludselig blev rigtig

mange arbejdspladser der skulle besættes. Alt imens industrialiseringen foregik i de fleste større

byer landet over, begyndte folk at flytte fra landet til byen for at få bedre arbejdsvilkår. Dette

skabte fænomenet ’urbanisering’

Underbetaling, 64

lemmer for at forsyne ham med arbejdskraft, var ikke et særsyn i denne periode.

Den nye gruppe tilflyttere tog primært til byen for at finde i arbejde, i håb om at få en fremtid med

bedre vilkår og større frihed. Dét de gik møde var stort set det omvendte af forhåbningerne.

Arbejdsdagene var lange, lønnen var lav, og man havde som arbejder absolut intet at skulle have

sagt. Man skulle brødføde sig selv, for ikke at sige resten af familien, og med fem eller flere

mennesker i en etværelses lejlighed ved Kongens Nytorv

, kunne det godt gå hen og blive en

meget lang arbejdsdag, hvis ikke hele familien deltog. Af gode grunde var det derfor ikke længere

hvor hver dag var komplet forudsigelig, og hvor man med garanti vidste, at der ville stå et måltid

på bordet hver eneste aften.

I Henrik Pontoppidans novelle ’Bondeidyl’ bliver problemerne – som et af kendetegnene i

litteraturen fra Det Moderne Gennembrud – sat til debat. Problematikken i novellen er forskellen

mellem rig og fattig. Jeg har valgt at fokusere på scenen fra Mikkelsgildet.

Alle folkene fra Aahusene, som til dagligt går og arbejder i gårdejernes marker, er én gang om året

inviteret til høstgilde i kroen. For en gangs skyld kan de æde og drikke sig fra vid og sans, uden at

der bliver hundset med dem. Alle ser frem til denne aften hele året igennem. Alle problemerne

bliver glemt, og aftenen kan nydes i fulde drag uden indgriben fra arbejdsgiveren. Gårdejerne fik

Skolelærer Pedersen holder den samme tale hvert eneste år, hvor han lægger ’misundelsens og

tvedragtens dæmon’

i graven. Derved får han de mange naive arbejdere til at tro alt hvad han

siger. Han påstår, at arbejderne ikke har nogen oprørsfølelse, fordi de har det fint. Følelsen er der

rent faktisk, men nedtones i høj grad af hans overbevisende og troværdige snak, hvilket han

formentlig er klar over. Gårdejerne lytter velfornøjet til skolelæreren, fordi hans ord netop lægger

en dæmper på deres dårlige samvittighed over for landarbejderne. Så kan de sidde og føle sig godt

tilpas, fordi arbejderne tror, at de har det helt fantastisk.

Arbejderen havde, som tidligere nævnt, en sikker arbejdsplads på landet. Når man først var

kommet ud som landarbejder på en gård, kunne man arbejde der resten af sit liv – hvis man altså

ikke dummede sig. Man havde en seng at sove i, tre daglige måltider og man så resultatet af sit

arbejde med det samme. Det var hårdt, og miljøet var sjældent rart at være i – hvert fald for en

taktisk korrekt, og rygtet om en bedre og friere og sikrere bredte sig

som hurtigt. Folk flygtede nærmest fra provinsen, og efterlod

landbruget i en stadigt faldende position til fordel for industrien. Den

arbejde blev hård. Arbejdsgiverne kunne tillade sig at lønne deres

arbejdere ved eksistensminimummet, da folk ville gøre stort set alt for at

tjene bare en lille sjat penge. Lønnen var som sagt så lille som muligt, og

gav derfor kun lige mad nok til at familien kunne overleve. Kvinderne gik hjemme og producerede

varer som f.eks. sokker, der kunne ombyttes til mad. Hvis dette ikke kunne redde familiens

økonomi, var fattigforsorgen den eneste udvej. Det medførte blandt andet at man fik frataget sin

stemmeret, og fik berøvet sin ret til ægteskabsindgåelse.

Som tidligere nævnt i afsnittet om Bondeidyl, kom der under industrialiseringen et voksende skel

mellem samfundsklasserne. Der var de fattige – arbejderne, og de rige – borgerskabet. ’Dem fra

landet’ og ’De intellektuelle’. Allerede så tidligt som i 1850’erne var København overbefolket.

Voldende skulle derfor nedlægges, så de nye brokvarterer

flytte ind i store herskabslejligheder i de dyre kvarterer. Arbejderne boede under kummerlige

forhold i små lejligheder, hvor der ikke var mulighed for et privatliv. Hygiejne var der heller ikke

meget af, da kloakering før industrialiseringens indtog ikke havde været nødvendigt. Flere

familiemedlemmer uden relation til hinanden boede ofte sammen, og alle i husstanden skulle

meget som før, for at få råd til at forsørge sig selv og sin familie i samme grad som tidligere. Alting

skulle effektiviseres, og det betød altså, at det enkelte individs håndværk ikke længere kunne

bruges til noget. Arbejdet var hurtigere overstået, hvis man masseproducerede i flok.

Fabriksarbejderen ville oftest blive sat til at lave en lille del af et større produkt, og så bare gentage

det igen og igen. Når man er vant til at fremstille et helt produkt, rører det én psykisk at man ikke

ser resultatet af dét man udretter. Det føles som skruen uden ende, at man ikke får lov til at se

hvad der kommer ud af alle de brikker man har brugt tid og kræfter på at lave. Det er også psykisk

krævende, at se sig selv lave det samme arbejde resten af sit liv. Det var endda kun hvis man var

heldig, da fyringer ikke var en sjældenhed. Hvis du brokkede dig, stod der partout en anden i kø til

at overtage dit arbejde, fordi arbejdsløsheden var enorm. Arbejderen leverede et anstrengende og

udmattende stykke arbejde, men rykkede sig sjældent op ad karrierestigen, for når man først var

stemplet som arbejder, var man det i resten af sit liv. Arbejdet blev din identitet, og arbejderne

kendte hinanden som ’Smeden’ eller ’Lærlingen’. Mesteren og hans få svende og lærlinge kendte

hinanden godt og arbejdede sammen i værkstedet, og mange af svendene kunne håbe på selv at

blive mester engang.

Der var brug for en overordnet samfundsændring, for at arbejderne kunne komme til deres ret.

mærkesager.

pludselig arbejdsnedlæggelse. Derfor var det lettere for dem at klare en lønforhøjelse end en

decideret standsning af arbejdet. Et taktisk planlagt fremstød mod en enkelt arbejdsgiver havde

derfor gode chancer, i forhold til at få hele kollegastablen til at stå sammen mod et større firma.

Men arbejderne var trætte af tilværelsen, og strejkemuligheden satte i høj grad tempo på

bogstaver. Han blev inspireret af de mange ting industrialiseringen havde

tilført samfundet i andre lande, bl.a. England og Frankrig, og besluttede sig for

at se hvad der kunne gøres for de danske arbejdere og deres vilkår. Han udgav

pjecer om socialisme, og begyndte kort efter at udgive en avis kaldet

’Socialisten’, hvori han med et blomstrende ordforråd skrev lidenskabelige

artikler, der chokerede borgerskabet. Han skabte et fællesskab for arbejderne,

I april 1872 nedlagde murerne arbejdet, for at få nedsat deres arbejdstid med en time dagligt. Det

var bladet ’Socialisten’, der havde opfordret murerne til at strejke og demonstrere på Fælleden

den 5. maj. Demonstrationen blev erklæret ulovlig, og bagmændene blev derfor stoppet. Louis Pio,

Harald Brix og Paul Geleff blev anholdt natten til den 5. maj. En stor del af arbejderklassen og

socialismens tilhængere mødte på trods af dét op på Fælleden, og det kom til konfrontationer

mellem arbejdere, politi og militær. Strejker for bedre vilkår var ikke et nyt fænomen. Allerede i

1899 under Storlockouten

så man eksempler på utilfredshed, og en vilje til at gøre noget ved det.

Efter fire måneders konflikt mellem fagbevægelsen og arbejdsgiveren, vandt arbejderne deres

første officielle kamp.

og derfor ville de prøve at finde lykken i Danmark. Allerede ved ankomsten til Bornholms havn,

bliver de grinet af, og ingen vil have dem arbejdende på deres gårde. De bliver lidt tilfældigt

optaget på en gård langt ude på landet, og de oplever hvordan det føles at være af laveste sociale

rang.

Den scene jeg vil tage fat i foregår efter nogle måneders arbejde på gården. De fleste ansatte er

svenskere, og derfor føler Pelle og Lasse sig nogenlunde hjemme blandt deres ligemænd. Gennem

længere tid har én af arbejderne, Erik, opført sig dårligt overfor forstanderen. Han har ikke bare

nikket, og gjort hvad han har fået besked på, fordi han har følt sig uretfærdigt behandlet. Efter et

flugtforsøg, får forstanderen nok. Han udøver en psykisk straf i stedet for fysisk, ved at bede Erik

arbejde på marken under den normale frokostpause. Erik nægter, og bliver truet med at blive

meldt til myndighederne. Det hele kulminerer, da forstanderen begynder at gå op mod gården