DHO om "Den politiske Kandestøber" og Kongeloven af 1665

Oplysningstiden

Oplysningstidens opfattelse af enevælden

DHO

STX 2.g

Vejledere:

Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 7,2

STX 2.g

 
2 
 
Indhold 
Indledning ................................................................................................................................ 3 
Redegørelse .............................................................................................................................. 3 
Oplysningstidens filosofi ...................................................................................................... 3 
Optakt til enevældens indførelse..........................................................................................4 
Statsadministrationen under enevældet ..............................................................................4 
Analyse ..................................................................................................................................... 5 
Analyse af Kongeloven ......................................................................................................... 5 
Analyse af Den Politiske Kandestøber ................................................................................. 7 
Diskussion ............................................................................................................................... 9 
Konklusion ............................................................................................................................. 10 
Litteraturliste ......................................................................................................................... 12 
 
   

Indledning

Oplysningstidens tanker præger stadig i dag vores samfund, og fra oplysningstiden

kommer vigtige principper i samfundet, fx tanken om delingen af magten. Når man

anskuer oplysningstiden fra nutidens demokratiske samfund, startede det imidlertid ikke

godt. Enevælden blev indført i 1660 kort før oplysningstidens indtog og afløste et system,

hvor adelen var magtfuld og havde kontrol med kongen og dermed de politiske

beslutninger. Ludvig Holberg og andre af tidens store tænkere var tilhængere af en

enevældig magt, hvilket gør perioden meget interessant set med nutidige briller. For

hvordan kunne oplysningens tænkere mene, at magtdeling ikke var det bedste?

Jeg vil i denne opgave redegøre for indførelsen og udformningen af det enevældige system

i Danmark. Efterfølgende vil jeg analyse Kongeloven fra 1665 med fokus på, hvordan

enevælden legitimeres, samt Ludvig Holbergs komedie Den Politiske Kandestøber med

fokus på fremstillingen af den politiske magt. Slutteligt vil jeg diskutere forholdet mellem

enevælde og oplysning i Danmark.

Redegørelse

Enevælde betyder, at kongen alene har magten i et land. I det følgende afsnit vil jeg dels

redegøre for oplysningstidens ideer og dels for optakten til enevældens indførelse i

Danmark, og hvordan staten blev styret.

Oplysningstidens filosofi

Under oplysningstiden var empirisme en vigtig retning inden for filosofien. Med en

empirisk tilgang mente oplysningstænkerne, at viden skulle genereres på baggrund af

erfaringer, observationer og eksperimenter. Det betød blandt andet, at religiøse

forklaringer begyndte at fylde mindre. John Locke var en af de vigtigste empiriske tænkere

i tiden.

I 1690 udgav han værket ”An Essay Concerning Human Understanding”, hvor

han argumenterer for, at folket skal have magt, fordi mennesker fødes med rettigheder

som retten til frihed og privat ejendomsret. Af nogle historikere opfattes udgivelsen af

Redaktionen på Studienet.dk 2019 a

værket som begyndelsen på oplysningstiden.

Først noget senere blev magtens tredeling

introduceret af Montesquieu i 1748. Både Lockes og Montesquieus tanker fik stor

indflydelse op gennem oplysningstiden og kan blandt andet ses i Den amerikanske

uafhængighedserklæring fra 1776.

Optakt til enevældens indførelse

I starten af 1600-tallet havde de adelige meget magt i Danmark. De var gennem rigsrådet

med til at vælge kongen og kunne derfor begrænse kongens magt. Adelen havde også det

privilegie, at de var fritaget fra at betale skat, men til gengæld skulle de hjælpe kongen

militært, når der var krig. I perioden var Danmark og Norge med Frederik 3. i

spidsen i krig mod Sverige. Adelen havde skuffet rent militært, og det gjorde, at

folkestemningen mod adelen voksede. Landet var i gæld efter krigen, og derfor indkaldte

kongen de adelige, de gejstlige og borgerne til en stænderforsamling. Her var formålet at

øge beskatningen. Hos borgerskabet og de gejstlige var der enighed om, at de adelige burde

betale skat, men det nægtede de adelige. De borgerlige og gejstlige gik så til kongen alene

for at foreslå, at kongens magt skulle være arvelig, så adelens magt i rigsrådet ville

forsvinde. Det var kongen også interesseret i, så han ville få mere magt over de adelige, og

ved hjælp af et statskup fik kongen indført en arveregering den 13. oktober 1660.

Statsadministrationen under enevældet

Fra 1661 blev rigsrådet erstattet af kollegiestyret, der var et rådgivende organ med både

adelige og borgerlige embedsmænd. Kollegiestyret stod for at tage politiske beslutninger,

som så skulle præsteneres for kongen og godkendes af ham. Kollegiestyret bestod af

forskellige kollegier, fx Skatkammerkollegiet og Krigskollegiet, som havde specialiseret

viden om deres felt. Kongen kunne dog godt lave lovgivning uden om kollegiestyrets

rådgivning ved at udstede kabinetsordrer. Alligevel var kollegiestyret et skridt mod en

moderne stat, fordi flere fik del i lovgivningsarbejdet, og administrationen af landet var

Redsaktionen på Studienet.dk 2019 b

Redaktionen på Studienet.dk 2019 c

mere organiseret. Fx kunne man efter en folketælling i 1769 indkræve skatter langt mere

organiseret.

I begyndelsen af enevældet begrundede man kongens magt med, at han var indsat af Gud.

Men fra anden halvdel af 1700-tallet taler man om oplyst enevælde, hvor kongen

begrunder sin magt med at være til gavn for flertallet af befolkningen. I det oplyste

enevælde var det vigtigt, at kongen blev opfattet som fornuftig og retfærdig.

Analyse

I de nedenstående afsnit analyseres først Kongeloven fra 1665 med fokus på, hvordan

enevælden legitimeres. Derefter analyseres Den Politiske Kandestøber af Ludvig Holberg

for at belyse, hvordan den politiske magt fremstilles i litteraturen.

Analyse af Kongeloven

Siden statskuppet i 1660 havde Danmark og Norge haft en enevældig konge, og den 14.

november 1665 blev enevælden legitimeret ved lov, nemlig Kongeloven skrevet af Frederik

den 3.’s kammersekretær Peter Schumacher. Indholdet i loven var dels nogle generelle

oplysninger om lovens gyldighed, og hvordan magten var blevet givet til kongen af

stænderne. Derudover beskrev den selve arverækkefølgen, og hvordan det skulle

håndteres, hvis en konge var mindreårig.

Et vigtigt argument for enevælden er, at kongens enevældige magt er blevet givet til ham af

stænderne: ”… i det alle Stænder, Adel, UAdel, Geistlig, Verdslig, een ubunden

EenevoldsKongedømmes Magt Os og de aff Os needstiigende Linier paa Færne og Mørne

till ævig tiid Arffveligen haffver eengang offverdraget, …”

Her blev der henvist til, at det

var stænderne, der ønskede en enevældig konge, og at der altså var folkelig opbakning til

styreformen. Dog bestod stænderne langt fra af hele befolkningen, da bønderne ikke var

med, og adelen var blevet presset til at afgive magten.

Redaktionen på Studienet.dk 2019 d

Redaktionen på Studienet.dk 2019 e

Kilde 1

En anden måde, enevælden blev legitimeret på i Kongeloven, var ved at understrege,

hvordan kongen var indsat af Gud:

”II. Danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonge (…) agtes for det ypperste

og høyeste hoffved her paa Jorden offver alle Menniskelige Lowe, og der

ingen anden hoffved og dommere kiender offver sig enten i Geistlige eller

Verdslige Sager uden Gud alleene.

III. Skall derfor ochsaa Kongen alleene haffve høyeste Magt og Myndighed

till at giøre Lowe og forordninger effter sin eygen gode Villie og Velbehag”

Punkt 2 og 3 i Kongeloven beskrev kongen som overlegen alle andre mennesker og love, så

kun Gud var over ham. Det blev brugt som begrundelse for, at kongen helt alene kunne

styre landet. Senere blev der desuden argumenteret for, at landets magt var større, når

magten var samlet: ”… een samblet og sammenknyttet magt er langt sterckere og aff støre

krafft og fynd end den, som er adskillt og adspred, …”

Det blev også brugt til at

argumentere for, at magten og landet ikke skulle kunne deles mellem forskellige personer.

I punkt 26 blev der argumenteret for enevælden ved brug af eksempler fra andre lande: ”…

andre Landes ynckelige exempler nocksom udviiser, huor skadeligt det er, naar Kongers

og Herrers mildhed og fromhed saaledis misbruges, at deris Magt og Myndighed (…)

beskæres, …”

Det blev altså påpeget, at det var gået dårligt i de lande, hvor lederens magt

var indskrænket. I slutningen af lovteksten blev enevælden legitimeret ud fra, hvordan

enevælden påvirkede befolkningen: ”… og Vores inderlig elskede undersaatter at kunde

udj fred og rolighed foruden frygt for indvortes tvist og oprør tryggeligen bygge og bo.”

Her blev det hævdet, at befolkningen kunne leve et trygt liv uden krig og uroligheder, når

kongen var enevældig.

For at belyse kildens tendens og troværdighed er det relevant at se på, hvordan enevælden

legitimeres ud fra en bred folkelig opbakning i stænderne. Sammenlignes det med de

historiske fremstillinger må den folkelige opbakning dog betvivles. For det første var den

Kilde 1, Punkt 2-3

Kilde 1, Punkt 19

Kilde 1, Punkt 26

Kilde 1

største befolkningsgruppe, bønderne, ikke en del af stænderforsamlingen, og for det andet

var adelen ikke positive over for enevældens indførsel, selvom det fremstilles sådan i

Kongeloven. Loven er altså i høj grad tendentiøs, selvom det er en officiel lovtekst. Som

historisk kilde kan den bruges til at belyse, hvordan det tidlige enevældige system blev

opfattet indefra: Kongen så sig selv som mægtig og indsat af Gud. I det følgende vil jeg

analysere et litterært værk for også at belyse synet på enevælden ude i samfundet.

Analyse af Den Politiske Kandestøber

I Den Politiske Kandestøber introducerer Holberg os for den politisk interesserede

kandestøber Herman von Bremen, som på det lokale værtshus i Hamborg har alvorlige

politiske diskussioner med andre håndværkere. Det gør, at han nedprioriterer sit arbejde

og sin familie. Politikerne i byens råd er meget trætte af Herman von Bremens kritik og

beslutter at lave sjov med ham. Derfor fortæller de ham, at han er blevet udnævnt som

borgmester. Ved at lade ham tage stilling til kontroversielle problemstillinger får de ham til

sidst til at ønske, at han aldrig var blevet politiker, og til at opgive de politiske

diskussioner.

I anden akt oplever vi en af de politiske diskussioner på værtshuset. Holberg lader

håndværkerne stille forskellige politiske forslag, som så bliver diskuteret. Fx foreslår

Herman en ny måde at styre byen:

”Jeg tænkte man skulle vekselvis tage borgmestre nu af ét lav, nu af et andet,

så blev samtlige borgerskab delagtigt i regeringen (…); thi for eksempel når

en guldsmed blev borgmester, så han på guldsmedenes interesse, en

skrædder på skræddernes opkomst, en kandestøber på kandestøbernes. Og

ingen skulle være borgmester længere end en måned”

Ideen om, at alle grupper i samfundet skal have magt er forståelig, men både nutidige

læsere og publikum i samtiden kan se det ufornuftige i, at magten skal skifte hver måned.

Holberg karakteriserer altså von Bremen og de andre håndværkere som ufornuftige. I 3.

akt udbygger Holberg karakteristikken af von Bremen ved at vise familiens nye adfærd,

efter Herman er blevet borgmester. Den nye adfærd viser sig allerede kort efter, Herman

Holberg 1723, 2. akt, Scene 3

får beskeden om borgmesterposten, hvor han kræver af tjenestedrengen Henrik at blive

tiltalt på en ny måde:

” Henrik

Ja, mester.

Herman

Du slyngel, kom mig ikke med slige titler mere, du skal herefter når jeg råber

på dig, svare: “Herre!”, og når nogen kommer at spørge efter mig, skal du

sige: “Borgmester von Bremenfeld er hjemme.””

Citatet viser, at Herman ikke længere vil kaldes ”mester”, men nu vil tiltales på en pænere

måde. Det er et eksempel på, at familien von Bremen ændrer vaner. Men i 4. akt lader

Holberg to pæne fruer diskutere, hvad der sker, når almindelige folk hurtigt skifter status:

”Ak himmel, er det dog ikke sandt som man siger, at intet menneske er mere

hovmodigt end det som af skarnet kommer straks til stor værdighed. Derfor

er intet farligere end slige hastige forandringer. (…). Men de mennesker som

af intet vokser så hastig op som champignoner, i dem har hoffærdighed som

sit rette sæde.”

Den pæne frue mener altså, at folk, der hurtigt får en ny status, ender med at blive

overlegne og nedladende. Og det er netop, hvad von Bremen ender med at blive, da han

bliver presset til at tage politiske beslutninger. Han får besøg af to advokater, der har en

konflikt, men han har ikke evnerne til at vurdere, hvem der har ret. I stedet siger han:

”Ej, monsieur, I har en forbandet gal udtale i det latinske sprog, tal jeres

modersmål, det kommer I bedre af med. Jeg siger det ikke derfor at jeg er en

hader af latin, thi jeg sidder undertiden hele timer og taler latin med min

tjener.”

Holberg viser, at von Bremen ikke formår at tage de politiske beslutninger. Han har det

hele i munden, så når det kommer til stykket, kan han ikke andet end at spille overlegen.

Holberg 1723, 3. akt, Scene 4

Holberg 1723, 5. akt, Scene 2

Dermed fremstilles håndværkere som von Bremen som uegnede til at lave politik, hvilket

faktisk også antydes allerede i titlen. Ved at bruge ”politisk” og ”kandestøber” i titlen

antyder Holberg komisk, at magten ikke bør overlades til almindelige mennesker. Det

understreges også i stykkets afslutning, der består af et vers: ”Et er et søkort at forstå, / et

andet skib at føre.” Holberg afslutter altså med en direkte konstatering af, at almindelige

folk ikke skal have magt.

Diskussion

Med baggrund i analyserne af Kongeloven og Den Politiske Kandestøber vil jeg i det

følgende diskutere forholdet mellem oplysning og enevælde i Danmark. Analysen af

Kongeloven viser, at enevælden legitimeres ud fra argumenter om, at én samlet magt er

stærkere, og at enevælden sikrer det bedste og tryggeste samfund for befolkningen. Set

med nutidige briller virker enevælden meget udemokratisk, men hvordan blev den opfattet

i oplysningstiden?

Ludvig Holberg ses i dag som en af de vigtigste oplysningstænkere i Danmark, og ligesom

mange andre oplysningstænkere var han tilhænger af det oplyste enevælde.

Han mente

altså, at kongen skulle være enevældig, fordi det var det mest fornuftige. Den tankegang er

også fremtrædende i Den Politiske Kandestøber, hvor det fremstilles som meget

ufornuftigt, at von Bremen og de andre håndværkere gerne vil have magt. Og Den Politiske

Kandestøber er ikke et særtilfælde. I andre af Holbergs komedier, fx i Jeppe paa Bjerget,

bliver det også tydeligt, at der ikke kommer noget godt ud af, at almindelige mennesker har

magt. I begge komedier spiller fornuft en vigtig rolle, og der lægges vægt på det ufornuftige

ved magtdeling.

Umiddelbart virker det altså som om, komedierne bakker op om enevælden. Holbergs syn

på det enevældige system som fornuftigt virker set med nutidige briller meget gammeldags

og tilbagestående, men på andre områder var Holberg mere moderne. Han gik eksempelvis

ind for den frie tanke og var modstander af censur.

Så hvorfor kunne Holberg ikke se det

fornuftige ved magtdeling? Det er væsentligt, at mange af Holbergs komedier, fx Den

Redaktionen på Studienet.dk 2019 f

Politiske Kandestøber, er skrevet i den første del af oplysningstiden og før Montesquieu

skrev om magtens tredeling. Måske bør Holbergs opbakning til det enevældige system også

ses i lyset af, at almindelige mennesker på hans tid var langt dårligere uddannede, end det

er tilfældet i dag.

Holbergs opbakning til enevælden er også en opbakning til Kongeloven, der er grundlaget

for enevælden. Men sammenligner man fornuftsargumenterne i komedierne med

argumenterne i Kongeloven, er der en væsentlig forskel. Holberg bakker op om enevælden,

fordi han opfatter den som fornuftig. I Kongeloven legitimeres enevælden ikke primært

med fornuftsargumenter, men derimod med at kongen er indsat af Gud og står over alle

love. Dog er der også punkter, hvor Holbergs fornuftsargument for enevælden minder om

den måde, enevælden legitimeres på i Kongeloven. Det gælder fx punkt 26, der handler

om, at enevælden sikrer et stabilt samfund og dermed kan ses som fornuftig.

Samlet kan analyserne belyse en udvikling i tiden, nemlig en udvikling frem mod det

oplyste enevælde. Kongeloven fra 1665 bygger på forestillingen om Gud og konge som

autoriteter, man skulle have tiltro til. Nok var oplysningstænkere som Holberg hverken

demokratiske eller moderne set med nutidige briller, men komedier som Den Politiske

Kandestøber fra 1723 kan i høj grad have skubbet til opfattelsen af enevælden blandt

almindelige mennesker i oplysningstiden.

I dag har vi et helt andet syn på autoritet og styreformer, men nogle af grundstenene for

vores nutidige opfattelse kan være lagt ved overgangen til det oplyste enevælde. Hvad, der

karakteriseres som fornuftigt, er anderledes i dag end i oplysningstiden, men vores

samfundsudvikling er stadig præget af tankerne fra oplysningstiden, bl.a. ved at religionen

som autoritet spiller en relativt lille rolle i samfundet.

Konklusion

Ludvig Holberg og andre oplysningstænkere var tilhængere af enevælden som styreform,

hvilket set med nutidige briller ikke virker synderligt oplyst. Enevælden var blevet indført i

1660 gennem et samarbejde mellem de gejstlige, de borgerlige og kongen for at begrænse

adelens magt. I Kongeloven fra 1665 legitimeres den enevældige magt med, at kongen har

fået magten af stænderne og er indsat af Gud.

Gennem komedier som Den Politiske Kandestøber fra 1723 fremstiller Ludvig Holberg

situationer, hvor almindelige mennesker i samfundet får del i magten. I Den Politiske

Kandestøber er det hovedpersonen von Bremen, der ikke er egnet til at tage politiske

beslutninger. Det ufornuftige ved magtdeling er fremtrædende i komedien, og det viser en

væsentlig forskel mellem Kongeloven fra 1665 og Den Politiske Kandestøber fra 1723.

Hvor Kongeloven i høj grad bygger på Gud og autoritet, legitimerer Holberg enevælden

med, at den er det mest fornuftige. Samlet vidner teksterne altså om en overgang frem mod

det fornuftsprægede oplyste enevælde. Holbergs komedier repræsenterer ikke alle de

tanker, vi i dag forbinder med oplysningstiden, men mange af hans komedierne er også

skrevet flere årtier før, Montesquieus og Lockes oplysningstanker bliver ført ud i livet.

 
12 
 
Litteraturliste 
Primær litteratur 
Kilde 1: Peder Schumacher (senere Griffenfeld) m.fl. Kongeloven. 14. november 1665. 
Tilgået via danmarkshistorien.dk, link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/kongeloven-1665/ (besøgt: 09/11-19) 
Holberg, Ludvig. Den Politiske Kandestøber. 1723. Tilgået via holbergsskrifter.dk, link: 
http://holbergsskrifter.dk/holberg-
public/view?docId=skuespill%2FDen_Politiske_Kandstoeber%2FKandst_mod.page&bran
d=&show.second=komm (besøgt 09/11-19) 
Sekundær litteratur 
Redaktionen på Studiekompasset.dk. Empirisme. Better Students ApS 2019 a, link: 
https://Studiekompasset.dk/oplysningstiden/tanker/filosofi/empirisme (besøgt: 17/01-20) 
Redaktionen på Studiekompasset.dk. John Locke. Better Students ApS 2019 b, link: 
https://Studiekompasset.dk/oplysningstiden/tanker/filosofi/naturret/john-locke (besøgt: 
17/01-20) 
Redaktionen på Studiekompasset.dk. Montesquieu. Better Students ApS 2019 c, link: 
https://Studiekompasset.dk/oplysningstiden/tanker/filosofi/montesquieu (besøgt: 17/01-
20) 
Redaktionen på Studiekompasset.dk. Enevælde. Better Students ApS 2019 d, link: 
https://Studiekompasset.dk/enevaelde (besøgt 02/11-19) 
Redaktionen på Studiekompasset.dk. Enevælden i oplysningstiden. Better Students ApS 2019 e, 
link: https://Studiekompasset.dk/oplysningstiden/enevaelde (besøgt 02/11-19) 
Redaktionen på Studiekompasset.dk. Ludvig Holberg. Better Students ApS 2019 f, link: 
https://Studiekompasset.dk/oplysningstiden/danmark/ludvig-holberg (besøgt 11/01-20) 
   

Proceskommentar

Disse kommentarer er ikke en del af opgaven, og du skal heller ikke selv lave en tilsvarende

proceskommentar i dit DHO. Du kan bruge dem til at blive klogere på de valg og fravalg, vi

har gjort os i opgaven.

Tekstvalg og problemformulering

Problemformuleringen er: ”Hvad karakteriserer enevælden i Danmark, og hvordan bliver

den opfattet i oplysningstiden?” Dette fokus er valgt, fordi enevælde er meget

udemokratisk, og det derfor set fra nutidens samfund kan være svært at forbinde den med

oplysningstiden. I dag forbindes oplysningstiden netop med begreber som magtdeling, og

derfor er det interessant, hvordan man i oplysningstiden så på enevælden.

Kongeloven er valgt som historisk kilde, fordi den ligger til grund for enevælden og derfor

kan forklare, hvordan enevælden oprindeligt blev legitimeret.

Holberg er muligvis den vigtigste oplysningstænker i Danmark, og derfor faldt valget på et

værk af ham. Den Politiske Kandestøber viser Holbergs syn på hvad, der ville ske, hvis

folket fik magt, men andre af hans værker kunne have vist samme holdning til magtdeling.

Redegørelse

Redegørelsen er tredelt. Den første del handler om oplysningstidens filosofi, hvilket kan

bruges til at skabe et grundlag til at forstå, hvordan vi opfatter oplysningstiden set med

nutidige øjne. Samtidig er oplysningstidens filosofi relevant for at kunne perspektivere og

forstå Holbergs tekst. Locke er valgt, fordi han var en af de tidligste oplysningstænkere og

tidsmæssigt derfor var tæt på Kongeloven og enevældens indførelse. Montesquieu er valgt

for at kunne forstå processen frem mod delingen af magten og dermed forstå Holbergs

tekst bedre.

Den anden del handler om indførslen af enevælden i Danmark. Dette er relevant for at

forstå, om der generelt var opbakning til at indføre et enevældigt system. Den tredje del

handler om, hvordan staten blev administreret under enevælden. Denne del er relevant for

at forstå, hvordan lovgivningsprocessen foregik, og kunne sammenligne med i dag.

Analyse af Kongeloven

Analysen af Kongeloven er brugt til at forstå, hvordan enevælden blev opfattet indefra.

Derfor er der udvalgt de dele af Kongeloven, der særligt fortæller noget om, hvordan

kongen så sin egen magt. Dette fokus i analysen er valgt for at muliggøre en

sammenligning af Holbergs holdning til enevælden og kongens eget syn på sin magt.

Analyse af Den Politiske Kandestøber

I analysen af Den Politiske Kandestøber er der fokus på Holbergs fremstilling af, at von

Bremen får magt. Det skyldes, at netop den fremstilling kan bruges til at svare på, hvordan

Holberg opfattede det politiske system. Men dette fokus betyder også, at der er foretaget en

række analytiske fravalg. Det er eksempelvis ikke prioriteret at gå i dybden med genretræk

eller miljøkarakteristik.

Diskussion

Teksterne indeholder ikke to modsatrettede holdninger, der kan sættes op mod hinanden i

diskussionen. En sammenligning af teksterne er derfor svær at lave, så for at sikre en rød

tråd i diskussionen er det valgt, at diskussionen skal fokusere på periodemæssige

forandringer. Det er altså undersøgt, om teksterne kan være et billede på en forandring i

tiden. Desuden er de holdninger, som teksterne repræsenterer, sammenlignet med i dag.