Industrialiseringen
Industrialiseringens betydning for arbejderklassen og afspejlingen i litteraturen
DHO
STX 1.g
Vejledere:
Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 7,6
STX 1.g
2
Indhold
Indledning ................................................................................................................................ 3
Redegørelse .............................................................................................................................. 3
Analyse ..................................................................................................................................... 5
Analyse af afsnit XIII i ”Pelle Erobreren - Læreaar” ........................................................... 5
Analyse af Christian Christensens barndomserindringer ................................................... 7
Vurdering ................................................................................................................................ 9
Konklusion ............................................................................................................................. 11
Litteraturliste ......................................................................................................................... 12
3
Indledning
Slutningen af 1800-tallet var en periode med mange forandringer i Danmark. I byerne
spirede industrien med nye produktionsmåder, og mange så sig nødsagede til at flytte fra
landet til byerne for at søge lykken der og få et arbejde. På lang sigt har industrialiseringen
forbedret de generelle levevilkår i Danmark, men i den tidligere industrialisering gik det
hårdt ud over arbejderfamilierne. Arbejdsløsheden var stor, og for overhovedet at få mad
på bordet måtte også børnene i arbejderfamilierne bidrage.
I denne opgave vil jeg først redegøre for arbejderklassens arbejdsforhold under
industrialiseringen i perioden Jeg vil lave en analyse og fortolkning af kapitel
XIII i ”Pelle Erobreren - Læreaar” af Martin Andersen Nexø fra 1907. Derefter vil jeg lave
en kildekritisk analyse af barndomserindringer fra Christian Christensen. Til sidst vil jeg
vurdere, hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og
hvordan det blev skildret i litteraturen.
Redegørelse
I det følgende afsnit vil jeg redegøre for arbejderklassens forhold under
industrialiseringen. Danmark havde ikke selv råstoffer som kul og jern, så mange mente
ikke, at Danmark kunne konkurrere med de store industrinationer og derfor skulle satse
på noget andet. Derfor kom industrialiseringen sent sammenlignet med fx England. Den
begyndte med dampmaskinens indførelse i 1840’erne.
1
I 1870’erne og 1880’erne flyttede
mange fra landet til København. Befolkningstallet voksede, men der var pga. ny teknologi
ikke brug for så mange hænder i landbruget. Landarbejderne søgte arbejde på fabrikkerne
i byen, men der var stor arbejdsløshed og fattigdom i byens arbejderkvarterer. Der var
højkonjunktur frem til 1877, men da beskæftigelsen gik nedad, var der i nogle fag en
arbejdsløshed på 40-60 %. Konjunkturerne vendte igen i 1880, og i 80’erne blev de
forskellige fag samlet i faglige organisationer. I København var der stor opbakning til
fagforeningerne, og den store opbakning betød, at der kunne laves effektive strejker.
Næsten alle strejkerne førte til lønstigninger, og fra slutningen af 1880’erne blev
1
Skyggebjerg 2019
4
arbejdernes lønninger højere end varepriserne. Kampen for en kortere arbejdsdag blev
imidlertid længere.
2
En arbejdsdag var omkring 11 timer lang, og man arbejdede fra mandag til lørdag. Med nye
fremstillingsformer var arbejdsopgaverne mere ensformige end tidligere. De arbejdere, der
kom fra landet, var vant til en variation i arbejdet i løbet af dagen og året, men i industrien
var arbejdet styret af maskinernes tempo og strenge krav om, hvor meget der skulle
fremstilles. Desuden foregik arbejdet ved støjende maskiner.
3
I forhold til arbejde på
landet var arbejde i industrien både farligt og usundt pga. dårlige
sikkerhedsforanstaltninger ved maskinerne og usundt indeklima. Da lønnen var lav, fik
mange af industriarbejderne heller ikke ordentlig ernæring. Deres boliger i
arbejderkvartererne var fugtige og kolde, og de fik mange sygdomme.
4
For at undgå sult
var det nødvendigt, at børnene i arbejderfamilierne arbejdede. Typisk var deres arbejdstid
4-6 timer og skole ved siden af. De var især ansat i tobaksindustrien, tændstikindustrien og
tekstilindustrien. Med fabriksloven fra 1873 måtte børn under 10 år ikke længere arbejde
på fabrik. Børn over 10 år måtte ikke arbejde i skoletiden eller om natten, men da
familierne var afhængige af lønnen og arbejdsgiverne af børnenes billige arbejdskraft, blev
reglerne ofte omgået.
5
Forholdene for arbejderne var altså hårde, men hjælp fra det offentlige var ikke at
foretrække. Det havde store konsekvenser i form af rettighedstab, hvis man valgte at
modtage fattighjælp. Man mistede sin valgret og valgbarhed til Rigsdagen og
kommunalvalg, og som mand skulle man have tilladelse af myndighederne til at gifte sig,
hvis man havde modtaget fattighjælp i de sidste 5 år.
6
2
Hvidt 2012
3
Bjerregaard
4
Det Virtuelle Museum
5
Arbejdermusset
6
Koefoed 2016
5
Analyse
I de følgende afsnit vil jeg først lave en analyse og fortolkning af kapitel XIII i ”Pelle
Erobreren - Læreår” af Martin Andersen Nexø. Derefter vil jeg lave en kildekritisk analyse
af Christian Christensens barndomserindringer. Analyserne skal uddybe, hvordan den
tidlige industrialisering påvirkede arbejderne.
Analyse af afsnit XIII i ”Pelle Erobreren - Læreaar”
I kapitel XIII i romanen ”Pelle Erobreren - Læreår” er hovedpersonen Pelle flyttet fra
landet til Rønne og er i lære som skomager hos mester Andrés. Pelle kommer om at slås
med nogle rigmandssønner fra latinskolen og skal derfor hen på rådhuset og have pisk.
Mester Andrés får det ordnet, så Pelle kan nøjes med at undskylde på latinskolen, men
Pelle vil hellere have pisk end at undskylde. På havnen i Rønne er nogle af de nyudlærte
svende på vej til København for at prøve lykken og arbejde i deres fag. Der er ikke arbejde
til svendene i Rønne. Havnen er ved at blive udbygget, og en af arbejderne er en
stenhugger, der bliver kaldt Kraften. Pelle forestiller sig, at han og Kraften sammen skal
plyndre byens rige og fjerne al fattigdommen.
Fortælleren i romanen er en alvidende tredjepersonsfortæller, der karakteriserer miljøet. I
begyndelsen af kapitlet fortælles om vandringen fra land til by: ”De fleste her var kommet
vandrende til for at finde lykken, det var fattigdom, som havde mistet evnen til at give sig
hen i sin skæbne, folk, der var blevet ked af at vente og havde taget sagen i deres egen
hånd. Og her stod de så og var kørt fast i elendighed”.
7
Fortælleren tegner her et billede af
en tid, hvor manglende arbejde og nød tvinger folk til at rejse. Men i byen er der ikke
arbejde nok. Brugen af ord som ’elendighed’ understreger, at der tale om ekstrem
fattigdom. Ifølge den alvidende fortæller fører fattigdommen for mange til alkoholmisbrug
eller indmeldelse i kristne bevægelser. Begge dele får folk til at glemme elendigheden, men
det gør ikke noget ved problemerne.
Men det er ikke alle i byen, der er fattige, og Pelles forhold til de rige er ikke godt.
Fortælleren giver os adgang til Pelles tanker om rig og fattig, og hvad han kunne opnå
sammen med stenhuggeren Kraften:
7
Nexø 1907, s. 470
6
”Kanske sluttede han sig sammen med Kraften, og så skulle der ikke blive
meget til rest af staden. (…) den rige reder Monsen hang og dinglede i
kirkespiret til skræk og advarsel for alle. Men de fattige kom tillidsfulde som
lam og åd af deres hånd. De fik alt, hvad de ønskede sig, og så var
fattigdommen ude af verden… ”
8
Citatet viser, at Pelle drømmer om en verden uden fattigdom. Han forestiller sig at plyndre
og dræbe de rige, og at det vil skabe et mere lige samfund. Kraften er en karakter i
romanen, der gør modstand mod de rige.
9
Ved at give adgang til Pelles tanker viser
fortælleren os, at Pelle er inspireret af Kraften og ønsker forandringer i samfundet. Pelles
ønske om forandringer i samfundet afspejles også gennem hans konflikt med de rige
drenge fra latinskolen. Konflikten belyser en social uretfærdighed, fordi myndighederne er
på de riges side. Det kommer frem i en dialog mellem Pelle og mester Andrés:
””Jeg har ikke handlet galt. De begyndte først, og de har længe smædet mig.”
”Men du slog, Pelle, og det må man ikke på de fine; de har en lægeattest, som
kan gøre det helt af med dig. Omgås din far byfogeden, du? De kan gøre dig
æresløs for resten af dit liv - jeg tror, du skulle vælge den mindre ting.””
Mester Andrés anbefaler til sidst i citatet Pelle at give en undskyldning til de rige drenge.
Han afviser at undskylde, og det er med til at karakterisere Pelle som en stolt dreng, der
værner om sin ære. Det er nemlig grundlæggende uretfærdigt, at Pelle skal straffes, fordi
han bare forsvarede sig selv mod drengenes angreb. Uretfærdigheden i den lille konflikt
mellem Pelle og drengene kan altså læses som et billede på uretfærdigheden i den store
konflikt mellem samfundsgrupperne.
Den alvidende fortæller beretter også i kapitlet om forholdene for svendene og lærlingene.
Nogle af de nyudlærte svende er på vej til København: ”… over rælingen hang en del
nybagte svende fra denne omgang - alle de modigste; resten var allerede søgt over i
andre erhverv, var blevet landpostbude eller gårdskarle. ”Der er jo ikke brug for os i
faget,” sagde de mismodigt...”
10
Der er ikke arbejde nok til, at lærlingene kan blive ansat
8
Nexø 1907, s. 480
9
Frandsen 2012
10
Nexø 1907, s. 473
7
hos deres mester, når de bliver udlært. Der er ikke råd til at betale lønnen til svendene, så i
stedet må mestrene ansætte en ny billig lærling. Ifølge fortælleren kræver det stort mod at
tage til København. Det signalerer, at der også i København er stor arbejdsløshed. Men
ønsket om at rejse er stort blandt de unge:
”Ny læredrenge over hele linjen. Men disse her ville over til hovedstaden og
arbejde videre ved faget. Byens hundreder af læredrenge var der og råbte
hurra hvert øjeblik, det var jo heltene, der drog ud og erobrede lykkeland for
dem alle. ”Vi kommer bagefter!” råbte de. ”Skaf plads for mig, du!” - ”Skaf
plads for mig!””
11
Fortælleren karakteriserer her rejsen til København som noget, der bliver set op til. Alle
lærlingene er samlet og fejrer de rejsende. Pelle og de andre lærlinge har også et ønske om
at rejse, når de bliver udlært. Samlet set giver fortælleren os altså et indtryk af et samfund,
hvor man er nødt til at rejse for at klare sig. De gamle håndværk som eksempelvis
skomager er pressede, og det virker ikke som om, der i fællesskab bliver arbejdet for at
forbedre vilkårene.
Analyse af Christian Christensens barndomserindringer
Kilden er barndomserindringer fra Christian Christensen, der som 5-årig flyttede med sin
familie fra Lolland til København. Christian Christensens mor havde haft supplerende
arbejde, da de boede på landet. I byen har faren et job, men indtægten er ikke stor nok til
familien, selvom de bor billigt i en usund lejlighed inde i en gård. Moren fik et
hjemmearbejde, hvor hun skulle lave ildtændere:
”… lige overfor Gosch tændstikfabrik på Nicolaivej havde en grosserer en
ildtænderfabrik, hvor mor sikkert kunne få hjemmearbejde med at lave
ildtændere, hvis hun gik derud og bad om det. Så gik mors første vandring til
Nicolaivej - og denne vandring fortsatte i en menneskealder.”
12
Hun skulle selv skaffe materialerne og lave ildtænderne hjemmefra. Der var hård
konkurrence blandt kvinderne om at få fat på materialerne, og stemningen blandt dem var
11
Nexø 1907, s. 473
12
Christensen 1992
8
ikke god: ”… den ene kone sagde til den anden: "Sikken en guds lort fra landet." Mor var
godt klar over, at det var hende bemærkningen gjaldt, men for hende betød spånerne
mad til børnene derhjemme”.
13
Citatet viser, at materialerne var meget vigtige for moren.
Hun var nødt til at være ligeglad med, hvad de andre tænkte om hende. Men selv når hun
fik fat på materialerne, var det svært at tjene penge nok til mad. For at få mad på bordet
var det nødvendigt, at Christian Christensen hjalp til med at lave ildtænderne:
”I begyndelsen bandt jeg "kællingeknuder", der gled på igen, men snart lærte
jeg at binde rigtige knuder, der holdt. Ikke fem år gammel gjorde jeg min
entre i arbejdets verden. Efterhånden blev vi øvede, men det skulle jo også gå
hurtigt.”
14
Her fortalte han, hvordan han i en alder af fem år blev set til at arbejde. Og arbejdet var
ikke bare for sjov. Det skulle gå hurtigt, især hvis det først sent på dagen var lykkedes for
moren at skaffe materialerne. Så måtte barnet arbejde om natten. Pengene var helt
nødvendige for familien og rakte lige præcis til, at de kunne få lidt mad: ”Vi gik derfor
snart over til store ildtændere, der blev betalt med 35 øre per 500 stk. Når mor var heldig
og fik tilstrækkeligt med spåner i rette tid, kunne vi med disse 35 øre om dagen klare
fedtebrød og lidt salt.”
15
Citatet viser, at der ikke var midler til en alsidig og sund kost.
Familiens ernæring og sundhed har ikke været særlig god.
Hans familie fik arbejde, men i sine barndomserindringer beretter han om andres
problemer med at finde arbejde: ”Tændstikfabrikken på Nicolaivej var ved at prøve en
maskine, der kunne udføre klisterkonernes arbejde, så de blev snart fyret alle sammen.”
16
Familien flyttede til København under industrialiseringen. Citatet viser maskinernes
indtog i industrien, og hvordan det påvirkede arbejderne og erstattede noget af deres
arbejde.
13
Christensen 1992
14
Christensen 1992
15
Christensen 1992
16
Christensen 1992
9
Erindringerne om arbejdsforholdene og fattigdommen i familien er nedskrevet i
slutningen af 1950’erne ca. 70 år efter begivenhederne, og kilden er dermed ikke samtidig.
Der er desuden tale om barndomsminder, som kan være blevet påvirket i årenes løb. Til
gengæld er kilden kun i lav grad tendentiøs, idet Christian Christensen er neutral over for
begivenhederne. De er set indefra, og kilden er en førstehåndsberetning. Han forsøger ikke
at overbevise, og kilden er ikke præget af meget negative ord i beskrivelsen af familiens
situation. Samtidig virker hans skildring af forholdene realistisk, når man sammenholder
den med de historiske fremstillinger om emnet, som afsnittet ”Redegørelse” er baseret på.
Fremstillingerne bekræfter fx fattigdom og dårlige boligforhold. Selvom kilden ikke er
samtidig, er den derfor en troværdig kilde til at vurdere, hvordan industrialiseringen har
påvirket arbejderfamiliernes levevilkår.
Vurdering
I det følgende afsnit vil jeg foruden at vurdere, hvordan industrialiseringen har påvirket
arbejderfamiliernes levevilkår, også inddrage, hvordan det blev skildret i litteraturen. For
det første var det en tid, hvor mange mennesker var nødt til at flytte. På landet var der pga.
ny teknologi ikke brug for det stigende befolkningstal, så folk flyttede til byen. Men der var
også en udflytning til Amerika. Urbaniseringen og udflytningen ses både hos Nexø, hvor de
nyudlærte svende må søge lykken i hovedstaden, hvis de vil bruge deres uddannelse, og
hos Christian Christensen, som er flyttet til København med sine forældre. For det andet
var industrialiseringen også en periode med stor fattigdom blandt arbejderne. Mange kom
fra landet og skulle vænne sig til højere priser og hård konkurrence om arbejdspladserne,
både hjemmearbejde og på fabrikkerne. I ”Pelle Erobreren - Læreaar” bliver fattigdommen
primært skildret af den alvidende fortæller. Pelle har faktisk svært ved at forstå, hvorfor
der er så mange fattige. I kapitel XIII fortælles der ikke om en fælles arbejderkamp, men
kapitlet indeholder en lille spire til arbejdernes kamp for bedre løn og vilkår. Pelle er
nemlig meget inspireret af Kraften, der ifølge professor MSO i litteratur Johannes
Nørregaard Frandsen gør modstand og bliver en personificering af oprørets muligheder i
”Læreaar”
17
. I Christian Christensens barndomserindringer skildres fattigdommen gennem
beskrivelserne af børnearbejdet og den dårlige kost, som familien har råd til.
17
Frandsen 2012
10
Industrialiseringen er ifølge historiker Kathrine G. Bjerregaard perioden fra
18
Da ”Pelle Erobreren” først udkom i 1906-10, har romanerne ikke bidraget til debatten i den
tidlige industrialisering, som ”Læreaar” foregår i. Men Martin Andersen Nexø har alligevel
sat fokus på vilkårene for arbejderne under industrialiseringen. Skildringen af vilkårene er
virkningsfuld, fordi man gennem litteraturen får muligheden for at komme helt tæt på
personerne. I kapital XIII møder man fx en Pelle, der hellere vil have pisk end at undskylde
på latinskolen. Man forstår pludselig mere om uretfærdigheden og uligheden mellem
samfundsklasserne, fordi man bliver påvirket af de personlige fortællinger. Litteraturen
giver mulighed for, at vi kan leve os ind i tanker og følelser fra samtiden. Kilden med
Christian Christensens barndomserindringer har en lignende effekt, fordi vi kommer tæt
på det personlige. Forskellen på virkningen af kilden og ”Læreaar” består især i, at Nexø
giver os en mere markant følelse af uretfærdighed.
En væsentlig faktor, der har påvirket arbejderfamilierne under industrialiseringen, er
maskinernes indtog. Selvom forandringerne i produktionen ikke skete på én gang, har det
alligevel været en stor forandring. Man kan perspektivere det til vores syn på
robotteknologi og kunstig intelligens i dag. I nogle fag er der en frygt for, at robotterne vil
overtage arbejdet og overflødiggøre nogle af de ansatte. Det gælder fx i sundhedssektoren,
hvor den teknologiske udvikling går hurtigt i disse år. I Christensens barndomserindringer
fortæller han om en ny maskine på tændstikfabrikken, der kunne erstatte arbejdet med at
klistre tændstikæskerne sammen. Man kan let forestille sig, at der har været en frygt for, at
morens arbejde med ildtænderne også ville blive erstattet af en maskine. Siden
industrialiseringen har der været bølger med ny teknologi og en tilhørende frygt for, om vi
ville miste vores funktion og job. Det har altid løst sig, men i dag skal vi forholde os til en
helt anden udfordring: Kan vi erstatte vores hårde arbejdsopgaver med ny teknologi, uden
at det forværrer det globale klima og tærer på Jordens ressourcer? Måske kan vi søge
inspiration i litteraturen og historien. Sammen kan litteratur og historie vise os, at en ny
udvikling næsten altid har gjort det værre for nogen i første omgang, fx som
industrialiseringen førte til dårligere vilkår for nogen, inden den førte til en generel
fremgang for hele befolkningen.
18
Bjerregaard
11
Konklusion
Der var hårde vilkår for arbejderfamilierne under industrialiseringen. For at få mad på
bordet måtte alle familiemedlemmer hjælpe til, også børnene. Det ses fx i Christian
Christensens barndomserindringer, hvor han beretter om, at han som 5-årig måtte hjælpe
sin mor for at undgå sulten. På fabrikkerne kunne man nu producere med maskiner. For
arbejderne betød det, at de skulle vænne sig til en anderledes arbejdsdag, der var styret af
maskinens hastighed og ikke af dagens og årets gang, som arbejderne fra landet var vant
til. Mange var nødt til at rejse væk for overhovedet at få et job. Det ses fx i kapitel XIII i
”Pelle Erobreren - Læreaar”, hvor de nyudlærte svende må rejse væk fra Rønne, hvis de vil
arbejde med deres fag. De gamle håndværksfag var pressede af industrialiseringen. Pelle
drømmer i kapitlet om et samfund uden fattigdom. Ved at føre os helt tæt på personlige
skæbner skildrer litteraturen vilkårene på en sådan måde, at man som læser får en
stærkere forståelse for uretfærdigheden, uligheden mellem samfundsklasserne og
arbejdernes vilkår. Litteraturen og historien viser os, at industriudviklingen krævede ofre
til at begynde med, inden den på sigt medførte en generel forbedring i samfundet.
12
Litteraturliste
Primær litteratur
Christensen, Christian. Erindringer. 1992. Tilgået via danmarkshistorien.dk,
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-christensen-
om-fattigdom-i-1887/ (læst: 29/9-19)
Nexø, Martin Andersen. Pelle Erobreren, bind 1-2. Gyldendal 2017, 16. udgave.
Originaludgave: Pelle Erobreren - Læreaar. 1907
Sekundær litteratur
Bjerregaard, Kathrine G. Danmarks industrialisering. Frydenlund ukendt dato,
http://www.his2rie.dk/temaer/danmarks-industrialisering/ (læst: 28/9-19)
Frandsen, Johannes Nørregaard. Pelle Erobreren. Gyldendal Den store danske 21.
december 2012,
http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Den
_lille_hyrdedrengs_vandring_mod_den_store_socialistiske_moder_-
_Martin_Andersen_Nex%C3%B8/Pelle_Erobreren (læst: 29/9-19)
Hvidt, Kristian. Arbejderforhold. Gyldendal Den store danske 27. februar 2012,
http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Det_folkelige_gennembrud/P%C3%A5_t%
C3%A6rskelen_til_det_nye_%C3%A5rhundrede/Industrielt_gennembrud/Arbejderforho
ld (læst: 28/9-19)
Koefoed, Nina. Fattighjælp og tab af rettigheder fra Grundlov til
Socialreform. danmarkshistorien.dk 16. december 2016,
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fattighjaelp-og-tab-af-
rettigheder-fra-grundlov-til-socialreform-/ (læst: 28/9-19)
Skyggebjerg, Louise Karlskov. Industrilandet Danmark fra 1888. danmarkshistorien.dk
17. september 2019, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/industrilandet-danmark/ (læst: 28/9-19)
Ukendt forfatter. Industriarbejdere. Det Virtuelle Museum ukendt dato,
http://vimu.info/general_04.jsp?id=mod_13_7&lang=da&u=general&flash=true (læst:
28/9-19)
