STX 2.g
Ondskab
STX 2.g
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
1
Indholdsfortegnelse:
Indledning s. 2
Redegørelse for Carl Goldbergs teori om ondskab. s. 2
Analyse af filmen ”Kundskabens Træ” s. 3
- Personer s. 4
- Komposition s. 5
- Tid s. 5
- Filmtekniske virkemidler s. 5
Fortolkning af ”Kundskabens Træ” s. 6
- Temaer s. 6
- Slutningen s. 7
Perspektivering til filmen ”Det Forsømte Forår” s. 8
Konklusion s. 9
Litteraturliste s. 10
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
2
Indledning
Jeg vil i denne opgave redegøre for Carl Goldbergs teori om ondskab. Jeg vil derudover
analysere filmen ”Kundskabens træ”, hvor jeg b.la. vil komme ind på filmtekniske virkemidler,
personkarakteristik, komposition, tiden og temaer. Så vil jeg lave en fortolkning ud fra mit
overemne, som er ondskab samt perspektivere til filmen ”Det forsømte Forår”.
Redegørelse for Carl Goldbergs teori om ondskab:
Carl Goldberg er en amerikansk forsker, som i sin bog ”The evil we do” præsenterer en
udviklingspsykologisk teori, dvs. en forklaring på faktorer, der påvirker en persons fremtidige
psykiske udvikling. Goldberg præsenterer fem forhold, som kan være skyld i, at nogle
mennesker reagerer destruktivt og aggressivt. Disse forhold omhandler svigt af børn i en
tidlig aldersfase. Dette kan være, hvis barnet mangler omsorgspersoner så som forældre eller
andre centrale personer. Denne tilknytning til en anden person i en tidlig aldersfase er ifølge
Goldberg vigtig, da barnet ikke er i stand til ellers at udvikle forståelse og
mellemmenneskelighed i mødet med andre. Et andet forhold er, hvis barnet bliver udsat for
kritik, ydmygelse og afvisninger, vil barnet udvikle dårlig selvtillid og siden altid være på vagt
overfor andres syn på ting. Dette barn vil udvikle en negativ og fjendtlig indstilling i mødet
med andre. Et barn med manglende evner til at føle sorg har ifølge Goldberg ikke fået
muligheden for at vise sine følelser under opvæksten. I og med barnet ikke kan udtrykke sine
følelser og styre dem, vil barnet ty til destruktiv adfærd for at føle en hvis kontrol. Hvis
forældrene hindrer barnet i at udtrykke sine følelser verbalt og nonverbalt, vil barnet blive
usikker og sårbar og ofte udsat for mobning af jævnaldrende. Det sidste forhold er hvis
betydningsfulde personer under opvæksten opfører sig dobbeltmoralsk i forhold til
indlæringen.
Hvis forældrene eller andre centrale personer ikke opfører sig i overensstemmelse med,
hvordan de vil have barnet skal opfører sig. Hvis et barn er blevet udsat for svigt, vil det ifølge
Goldberg blive aggressivt og destruktivt og udvise en ligegyldighed overfor andre.
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
3
Analyse af ”Kundskabens træ”
Kundskabens Træ er et drama, som er produceret af Per Holst Filmproduktion i 1981 og
instrueret af Nils Malmros. Filmens hovedroller er spillet af amatørskuespillere, som er blevet
valgt udelukkende for deres udseende og umiddelbare fremtoning og ikke på grund af deres
evner på lærredet.
Kundskabens Træ er en blanding mellem fiktion og erindring, da fortællingen bygger på nogle
af Nils Malmros’ barndomserindringer. Filmen er på alle måder realistisk.
Filmen følger en skoleklasse i mellemskolen på Århus Katedralskole i årene
Filmen følger flere personer, men tager udgangspunkt i pigen Elin, som dermed også er
hovedperson. Elin er i starten af filmen lederen af pigerne i klassen, mens drengen Niels Ole er
lederen af drengene. Hun er en del mere moden og udviklet end de andre, hvilket starten er
grunden til, at hun har en af førerpositionerne, da de andre piger ser op til hende. Elin flirter i
starten lidt med nogle forskellige drenge, bl.a. Helge fra hendes klasse. Hun er fremme i
skoene med hensyn til drenge bekendtskaber og seksualitet. Helge inviterer hende på et
tidspunkt med i parken, da han har fulgt hende hjem, prøver han på at kysse hende inde i en
mørk garage, hvor hun afviser ham. Helge vil have hævn og får sammen med nogle piger, som
føler sig truet af Elin, klassen til langsomt at rotte sig sammen mod hende, og hun bliver
efterhånden mere og mere udstødt. Pigerne lukker hende helt ude, efter hun ikke vil danse
kinddans med de drenge fra klassen, der byder hende på dans. De mener, at eftersom hun er
den ældste, skal hun være den første. De opdager her, at de ikke har brug for hende som
forbillede, da de nu er på samme stadie. Mobningen af Elin har klimaks på en lejrskoletur,
hvor Helge finder på øgenavnet TRL, som betyder ”Transportabel rejseluder”, og får resten af
klassen med på ideen. Pigen Mona, som tidligere har været på bunden af hierarkiet og
klassens mobbeoffer med øgenavnet ”Klister”, øjner sin mulighed for en anden position i
klassen. I takt med at Elin bliver mere og mere upopulær, bliver Mona en af lederne. Alt dette
sker uden at drengelederen Niels Ole ænser det, da han har travlt med en forelskelse i pigen
Majbritt fra klassen under. Det sker også uden, at Elin gør det mindste for at kæmpe imod, hun
accepterer bare tingenes tilstand. Filmen slutter med et bal, hvor en af drengene påpeger, at
klassen ikke har en egentlig grund til at holde hende udenfor, hvorefter de i fællesskab
beslutter sig for at stoppe. Da Elin lidt senere danser med drengen Jørn, som hele tiden har
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
4
været småforelsket i Elin, konfronterer Mona hende. Hun får hende med ud på toilettet, hvor
de skændes og hun river Elins kjole itu, hvorefter Elin flygter fra ballet.
Personer:
Personerne i Nils Malmros’ ”Kundskabens træ” er arketyper. De handler forudsigeligt. De
gennemgår en udvikling, dog ændrer de ikke karakter. Flere af personerne står som
kontrastpersoner til hinanden, og deres karakter kommer derfor til at stå endnu klarere. Elin
er en moden pige, som handler sympatisk. Hun er stille og ses i starten af filmen kun i klip,
hvor hun er filmet sammen med andre. Det viser både, at hun er populær og vellidt, men også
at hun er for svag til at stå alene. Hun opfører sig gennem hele filmen svagt, både overfor
forældrene, overfor hendes klassekammerater og til sidst, hvor hun forlader festen grædende.
Hendes styrke ligger i at være accepteret af gruppen, og da de vender hende ryggen, og hun
herefter bliver filmet alene, virker hun endnu svagere. Anne Mette og Elin er to komplette
modsætninger. Anne Mette er en lyshåret og stærk pige, som kæmper for sin sag. Hun er
pigen, som sammen med Helge får klassen til at rotte sig sammen mod Elin. Hun er
bestemmende og manipulerende. Anne Mette har dog samvittighed. Efter at have ringet til
Elin og meldt afbud på klassens vegne til hendes fest, får hun det dårligt med sig selv. Anne
Mette er et konkurrencemenneske.
Niels Ole, som er Nils Malmros’ alterego, står i stærk kontrast til Helge, som er den anden
drengeleder i klassen. Niels Ole er den mest uskyldige dreng i klassen på nær Willy. Han
sætter erotikken og kærligheden højere end seksualiteten, som det virker, som om han
væmmes ved. Han tager modsat Helge slet ikke del i mobningen af Elin, men er i stedet kun
optaget af sin lidenskabelige men uskyldige og aseksuelle kærlighed til Majbrit. Niels Ole er
en, de andre retter sig ind efter og lytter til, dog udnytter han ikke sin position. Niels Ole står
som en romantisk og lidt naiv type gennem hele filmen. Helge derimod er manipulerende og
en smule ond. Hans forhold til piger er kun seksuelt og fuldstændig blottet for lidenskab. Elins
afvisning fylder ham med vrede og hans handlinger bærer præg af vreden. Han manipulerer
både klassen og Elins mor med hans udadtil charmerende væsen, men han handler af
egenkærlighed. Helge er nogenlunde den samme person fra start til slut, trods hans
seksualitet kommer mere frem i lyset. Helge fremstår i filmen som den onde.
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
5
Komposition:
Filmens handling udspiller sig kronologisk og følger berettermodellen, hvilket gør, at den er
forudsigelig, men også ærlig. Seeren ved altid, hvilken retning filmen bevæger sig i. Filmen
starter in medias res midt i en skoletime, hvor en lærerinde viser eleverne lysbilleder, og man
straks får et billede af rollefordelingen i klassen. Slutningen er åben, da tilskueren ikke finder
ud af, hvordan Elins liv udformer sig efter, hun er flygtet fra festen. At både start og slutning er
åben, giver tilskueren en øjebliksfornemmelse.
Tid:
Filmen udspiller sig både på og udenfor lærredet over to år, hvilket betyder at børnenes
psykiske og fysiske udvikling hænger sammen. Tiden bliver også brugt på en anden måde,
først i en scene, hvor tre drenge en varm sommerdag tager på cykeltur og en anden scene,
hvor det er vinter, og de tre piger i den klike, Elin tidligere var en del af, er ude og stå på ski.
Årstiderne benyttes til at give et indblik i, hvem der er med i klassen.
Filmtekniske virkemidler:
Nils Malmros’ benytter sig i ”Kundskabens Træ” af en hurtig klipning. Kameraet bevæger sig
næsten ikke, men der bliver i stedet klippet, når man i en scene skal se tingene fra en anden
vinkel. Dialog bliver filmet i halvnær kameravinkel og her er klipningen især hurtig, da man
skal se reaktionerne fra begge parter i samtalen. Denne måde at filme på giver filmen et ærligt
og ligetil udtryk.
Der er nogle enkelte steder, hvor der bliver anvendt fugle- og frøperspektiv for at understøtte
nogle magtforhold, eksempelvis i en scene, hvor Anne Mette spørger sin mor om penge. Her
filmes der op på Anne Mette og ned på moren, og hun får da også lov at få pengene. Ellers er
det meget få steder, dette virkemiddel bliver brugt. I stedet filmes de ”magtfulde” personer
ofte sammen med andre eller meget tæt på, da de på den måde virker større, mens Elin bliver
filmet alene og/eller længere væk, så hun kommer til at se lille ud på skærmen. Et godt
eksempel er scenen, hvor Elin kommer ind i omklædningsrummet, her filmes hun enten alene
eller over skulderen på Anne Mette. Anne Mette filmes i denne scene ikke alene på et eneste
tidspunkt.
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
6
Det mest brugte virkemiddel i filmen er lys og mørke. Det ordenlige og tilladte foregår i lyset,
mens det forbudte, seksuelle og farlige foregår i mørket. I scenerne på skolen foregår
skoletimerne i lyset, hvor børnene opfører sig anstændigt, men når lyset bliver slukket, f.eks. i
første scene, hvor en lærerinde viser eleverne lysbilleder, er der rum og plads til frigørelse.
Lyset bliver slukket, når de danser både til skolegårdsfesten og til klassefesterne. Her kan de i
mørket få lov til at udforske hinandens kroppe og afprøve ting, de ikke tør i lyset. I mørket får
seksualiteten plads til at blomstre, og der er ingen autoriteter til at stoppe dem.
Handlingen bliver understøttet af stemninger, musik og måden den er filmet på, og ikke i nær
så høj grad af dialogen. Dialogen er der, men den er ikke nær så afgørende, som eksempelvis
hvilke personer der bliver filmet sammen, og hvilken underlægningsmusik der spiller mens
de er sammen.
Filmen er blottet for overraskelsesmoment, da den følger berettermodellen, har arketypiske
karakterer, er filmet uden brug af andet end klipning, afstand og antal personer i billedet til at
skabe stemning og da den kun har et begrænset antal andre virkemidler. Det giver filmen
noget hverdagsagtigt, som gør, at alle kan sætte sig ind i handlingen, og at alle kan relatere til
handlingen. Hierarkiet, magtfordeling og den urimelige opførsel overfor Elin kommer i fokus,
og netop at Elin intet gør for at kæmpe imod, får publikum til at sympatisere mere med hende.
Fortolkning:
Temaer:
Filmens titel refererer til den kristne syndefaldsmyte, hvor Adam og Eva spiser af
Kundskabens Træ og bliver syndige. Filmen hedder dette, på grund af at et af hovedtemaerne i
filmen netop er synd. Børnene er i starten uskyldige, men de gennemgår en udvikling, de
spiser hver og en af æblet, måske på nær Willy, som mere eller mindre bevarer sin
uskyldighed.
Synden i filmen er flertydig. Børnene synder, når de overskrider forældre og autoriteters
officielle regler, hvor de bryder nogle samfundsnormer og får deres straf. Denne synd er den
mere synlige og håndgribelige. Den beskriver forholdet mellem forbrydelse og straf.
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
7
Den anden synd er knap så synlig, især for de voksne. Da den udfolder sig børnene imellem i
form af magtudvisninger og hierarki. Børnenes voksende ondskab overfor hinanden giver
synden en anden form. Denne synd står ustraffet og bliver kun kontrolleret af børnenes
samvittighed eller mangel på samme. Mens den anden form for synd i højere grad har fysiske
konsekvenser, især for gerningsmanden, har denne form for synd psykiske konsekvenser for
offeret.
I forhold til synden i filmen spiller de voksne en stor rolle. Da de straffer den førstnævnte
synd hårdt, den mere uskyldige synd, som f.eks. nogle sjofle tegninger på tavlen, mens den
anden synd, altså den voksende psykiske terror mod Elin, bliver ikke bemærket af andre end
hendes egen uforstående mor, som ikke vælger at gribe ind på en konstruktiv måde.
Et andet tema i filmen er seksualitet, hvilket på sin vis kan gå ind under temaet ”synd”. Filmen
beskriver overgangsfasen mellem barn og voksen, og i denne periode spiller seksualiteten
selvfølgelig en vigtig rolle. Seksualiteten er for børnene det farlige og spændende, som netop
derfor skal udforskes. Det seksuelle tema bliver især fremhævet ved brugen af lys og mørke,
da den erotiske og romantiske kærlighed mellem Niels Ole og Majbrit foregår i lyset, imens
den mere seksuelle kærlighed mellem Helge og Majbrit foregår i mørket.
Hierarkiet i klassen er også et gennemgående og vigtigt tema, som på en måde også er en del
af syndsbegrebet. Børnenes ondskab og magtkampe spiller en stor rolle. Hierarkiet viser sig i
mobningen af først Mona og senere Elin, men også i eksempelvis Niels Oles lederposition. Han
ligger fra start til slut højt i hierarkiet, hvilket er synligt i scenen på skøjtebanen, hvor han
råber ”Nej, jeg er den.”, og alle accepterer. Han er dog også den eneste, der ikke lader sig
påvirke af hierarkiet i klassen. Han fravælger hierarki og står derfor udenfor.
Slutningen:
Slutningen og Elins fremtid kan ses på to måder. Enten er den iturevne kjole et symbol på, at
hun bliver revet i stykker, og at det er dråben, der får bægeret til at flyde over. Hun er blevet
ødelagt med hendes kjole, og hun kan ikke repareres igen. Den anden mulighed er, at den
udvikling, som både hende og hendes klassekammerater gennemgår, redder hende, i og med
at de andre i slutningen indrømmer deres misgerning. De snakker sammen som voksne og
mere reflekterende mennesker. Slutningen kan derfor også ses på den måde, at det er hendes
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
8
mulighed for en ny start og en ny chance, da de jo skal møde i skole igen, og historien derfor
ikke er slut. Dansen med Jørn og Monas tydelige jalousi viser, at hun sin vis har fået
magtovertaget igen, på trods af at hun går grædende hjem.
Budskab:
”Kundskabens Træ” er blot en film, men er på samme tid et billede af enhver folkeskoleklasse.
Magtfordelingen og hierarkiet er mere i fokus end de enkelte personligheder, og det er derfor
muligt for alle at relatere til filmen. Den barske og ondskabsfulde opførsel, som netop er
kendetegnende for børn, der endnu ikke har lært forskel på rigtigt og forkert, antager i
”Kundskabens Træ” nærmest dyrisk form, hvor alle lever efter princippet ”survival of the
fittest”. Filmens ærlige og ufiltrerede udtryk sætter ondskaben blandt børn i fokus på en
kontant måde. Alt er blotlagt, hvilket gør den både rå og virkelighedstro, men også svær at
forholde sig til, da den giver stof til eftertanke. Filmen er ikke en børnefilm, og budskabet er
derfor ikke henvendt til børnene men til de voksne. De voksne i filmen fungerer ikke som
rollemodeller for børnene men som autoriteter. De tager ikke del i børnenes verden, og de er
derfor uvidende omkring ondskaben blandt børnene, som derfor får lov at florere uhindret.
Forældrenes manglende empati overfor børnene kan, hvis man skal bruge Goldbergs teori om
ondskab, forklarer børnenes destruktive adfærd overfor hinanden. Forældrene virker kolde
og udeltagende i børnenes liv, hvilket skaber grobund for denne ondskab.
Perspektivering:
En anden film, der ligesom ”Kundskabens Træ” beretter om ondskaben i en skoleklasse, er
”Det forsømte forår”. Her tager ondskaben også form i mobning, men det er en anden slags
mobning. I ”Det forsømte Forår” spiller den voksne lektor Blomme en afgørende rolle, da han,
modsat i ”Kundskabens Træ”, ikke ignorerer ondskaben, men selv er en del af den. Han er
vant til at blive kanøflet rundt udenfor skolen, og får derfor afløb for dette i skoleklassen ved
at ydmyge de svageste elever. ”Det forsømte forår” er sværere at relatere til, men giver
mobningen og ondskaben en anden form, da den her ikke er en barnelig form for ondskab og
en konsekvens af uvidenhed, men da den er en konsekvens af noget større. I dette tilfælde
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
9
tager ondskaben form på grund af en afmagtsfølelse, som lektor Blomme og senere Edvard, da
han dræber lektoren, bærer rundt på.
Goldbergs teori om ondskab forklarer både lektor Blomme og Edvards destruktive opførsel
grundet afmagt. I ”Kundskabens Træ” kunne Monas voldelige opførsel til sidst i filmen være et
tegn på, at mobningen har ødelagt hende, og hun derfor selv er blevet, hvad Goldberg kalder,
en destruktiv person. At mobbeofret, Mona, bliver værre i sin opførsel overfor Elin end de
andre klassekammerater, er interessant, da hun selv har prøvet det, og derfor kender
situationen.
Konklusion:
”Kundskabens Træ” er en beskrivelse af en banal ondskab, som er en del af virkeligheden. Den
er forskellig fra ”Det Forsømte Forår”, hvor ondskaben er en reaktion på afmagt. I
”Kundskabens træ” er ondskaben en del af det hierarkiske system i klassen, hvor magt er
drivkraften for ondskaben. Goldbergs teori kan kun forklare dele af ondskaben i filmen, såsom
Monas opførsel mod Elin, men den kan ikke forklare hierarkiet. ”Kundskabens Træ” er en
konstatering fra Nils Malmros’ side på noget almengyldigt. Den forklarer gruppementaliteten
blandt børn, hvis der ikke sker en voksen indblanding. Børnene handler, på nær Mona og til
dels Helge, ikke af afmagt, men af mangel på samvittighed. En samvittighed de senere opnår.
Carl Goldbergs teori kunne måske forklare, hvorfor børnene opfører sig, som de gør. Dog er
dette ikke meningen med filmen, hvor de arketypiske personer i stedet forklarer noget
evident omkring livet og opvæksten. Nils Malmros prøver ikke at forklare ondskaben, men
han konstaterer, at den er der, og at den altid har og vil være der. Ondskaben i klassen,
mobningen, er en alle slutter kendskab med. Slutningen i filmen er åben, fordi livet er åbent,
og fordi alt kan ske for Elin i fremtiden. Hendes liv er fuldt af muligheder.
Sigrid Langballe
2.C DB DHO
10
Litteraturliste:
Anne Højegaard, 2005:
http://www.kundskabenstrae.dk/hoejegaard.htm
Tine J. Nielsen, 2003:
file:///C:/Users/Sigrid/Downloads/Analyse-af-Kundskabens-Tr%C3%A6-70604.pdf
Analysemodel:
http://danskundervising.wikispaces.com/file/view/Film.pdf/7/Film.pdf
Kundskabens Træ, officiel hjemmeside, fakta om Nils Malmros:
http://www.kundskabenstrae.dk/