Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 2
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Problemformulering ....................................................................................................................................... 3
Hovedspørgsmål ......................................................................................................................... 3
Bispørgsmål ................................................................................................................................. 3
Peter von Scholten - vejen til generalguvernørposten ..................................................................................... 4
Slavernes vilkår .................................................................................................................................................. 5
”Friseddel” og rettigheder .............................................................................................................................. 5
Grænser, ejendomsret og køb af frihed ......................................................................................................... 6
Skolegang for slavebørn ................................................................................................................................. 6
Kongens ”yndlingsidé” .................................................................................................................................... 7
Overgangsperioden - ophævelsen af slaveriet er indenfor rækkevidde ........................................................ 7
Vigtige personer i Peter von Scholtens liv ........................................................................................................ 8
Elskerinden ..................................................................................................................................................... 8
Kongen ............................................................................................................................................................ 8
Slavelederen ................................................................................................................................................... 9
Hårde år .............................................................................................................................................................. 9
Frigivelsen ........................................................................................................................................................ 10
”Now you are free, you are hereby emancipated” ...................................................................................... 11
Efter frigivelsen ................................................................................................................................................ 11
Konklusion ........................................................................................................................................................ 13
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
2
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 14
Indledning
Jeg har valgt at skrive om slavernes frigivelse på St. Croix i 1848, da jeg synes, det er et
rigtig spændende emne. Peter von Scholten er en spændende mand, som har haft en stor
betydning for Danmark som kolonimagt, og derfor har jeg valgt at specificere min opgave
omkring ham og hans rolle i ophævelsen af slaveriet.
Det er hovedsagelig Peter von Scholten, der var generalguvernør på De Dansk
Vestindiske Øer, der gav slaverne deres frihed, men der er også andre personer i hans liv,
der har spillet en rolle i frigivelsen. Det vil jeg prøve at skildre i denne opgave, samtidig
med at jeg vil komme ind på, hvordan det var at leve som slave i tiden umiddelbart op til
oprøret.
For at skrive denne opgave, har jeg lavet en problemformulering med spørgsmål, som er
præsenteret herunder.
Problemformulering
Hovedspørgsmål
- Hvilken rolle spillede generalguvernør Peter von Scholten i frigivelsen af slaverne?
Bispørgsmål
- Hvorfor gjorde slaverne oprør i 1848?
- Hvem var Peter von Scholten?
- Hvilke andre personer spillede en rolle i slaveoprøret og derefter slavernes
frigivelse?
- Hvordan var det at være slave på St. Croix før frigivelsen?
- Hvilke regler blev indført før den endelige frigivelse af slaverne i 1848?
For at besvare min problemformulering, har jeg brugt forskellige kilder, som står anført i
min litteraturliste. Jeg har både brugt kilder, der er skrevet i samtiden, og bøger der er
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
3
skrevet efter begivenhederne fandt sted. Sådan får man nemlig det største indblik i
situationen, så man kan belyse emnerne fra forskellige vinkler.
Peter von Scholten - vejen til generalguvernørposten
Peter Carl Frederik von Scholten blev født d. 17. maj 1784
1
. I slutningen af 1799 tog hans
far af sted mod St. Thomas, mens moren, Peter selv og hans fire søskende blev tilbage i
Danmark. Peter og hans storebror Jobst var i mellemtiden ved at uddanne sig til officerer
på Landkadetakademiet
2
, men efter farens orlov i 1803, tog Peter med sin far tilbage til De
Dansk Vestindiske Øer, hvor Peter kom til at tilbringe en stor del af sit liv. I 1807 valgte
myndighederne på øerne at slutte sig til det engelske styre, og de danske embedsmænd
blev holdt som krigsfanger i England. Peter von Scholten og hans far var kun i England til
sommeren 1808, hvor de fik lov at rejse hjem til Danmark igen. Her levede han de næste
par år som ungkarl, indtil han mødte den unge kvinde Anna Elizabeth Thortsen, kaldet
Lise, i efteråret 1810 og umiddelbart efter giftede sig med hende.
Peter von Scholten havde et specielt forhold til kongen af Danmark, Frederik 6. Det
startede, da von Scholten blev adjudant i den gruppe, der fulgte Frederik 6., og blev kaldt
for ”De røde Fjer”. På vej hjem fra Tyskland i 1814, hvor kongen havde skrevet under på at
afstå Norge for at slutte fred med England, strandede de nogle dage på Sprogø i
Storebælt, fordi vinteren var hård og havet var frosset til is. I disse dage gik det lystigt for
sig i den lille hytte, hvor kong Frederik 6. og hans adjudanter tilbragte tiden. Efter sigende
skulle kongen have sagt, at hver adjudant kunne få et ønske opfyldt. Peter von Scholten
ønskede at komme tilbage til Vestindien, og da de ankom til København igen, blev han
udnævnt til vejermester på St. Thomas
3
.
Peter von Scholten, hans kone Lise og deres to døtre, Elizabeth Cathrine og Adelgunde
ankom til St. Thomas i 1815, hvilket var samtidig med at magten overgik til Danmark igen
efter næsten 8 år under engelsk styre. Charlotte Amalie blev igen Vestindiens store
handelsknudepunkt, og von Scholten havde travlt de næste år med at indkræve skatter. I
1816 vendte Lise tilbage til Danmark med parrets to børn, da hun ikke kunne lide de store
1
Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 13
2
Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 14
3
Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 34
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
4
forskelle i Vestindien - varmen, sproget og især de sorte slaver var ikke lige hendes kop te.
Hun kunne bedre lide tilværelsen i den dyre lejlighed i Bredgade i København. Herefter
blev von Scholtens forhold til konen Lise og børnene, som blev udvidet med yderligere en
datter i 1821, begrænset til de gange, Peter var tilbage i Danmark. Peter von Scholten blev
generalguvernør i 1827
4
, udnævnt af Frederik 6, og dermed nåede han højdepunktet i sit
liv, da han nu bestemte over alle tre Dansk Vestindiske Øer - St. Croix, St. Thomas og St.
Jan, og ”kun skulle stå til regnskab for sin faderlige ven og vejleder, Frederik 6.” (Hornby,
s. 221). Det var også begyndelsen på et nyt liv for slaverne…
Slavernes vilkår
Der var ikke få meninger om Peter von Scholtens person. Han blev aldrig rigtig anerkendt
blandt plantageejerne på De Dansk Vestindiske Øer, fordi han prøvede at gøre livet bedre
for slaverne. Grunden til at planterne
5
i Vestindien var så sure på von Scholten, var de ting
han fik trumfet igennem, som gjorde, at de ikke fik lige så stort udbytte af deres slaver som
før i tiden. I de år, von Scholten var generalguvernør, blev der gennemført flere ting på
øerne. Han ville gerne have en gradvis frigivelse, for derved troede han, at slaverne ville
kunne klare sig bedst. Peter von Scholten har altid været vellidt blandt slaverne, for: ”Med
Peter von Scholten fik de farvede en ven og fortaler, som gav dem det første håb om en
ændret status. Og drømmen om en dag at ændre ordet ufri, som von Scholten indførte i
stedet for ordet slave, til fri.” (Gregersen, s. 78).
”Friseddel” og rettigheder
Allerede samme år, som han tiltrådte posten som generalguvernør, offentliggjorde han et
cirkulære, hvor der stod, at alle slaver kunne komme til ham med klager over deres herre.
Hvis von Scholten mente, at klagen var berettiget, ville han udstede en såkaldt ”friseddel”,
som betød at slaven ville blive fritaget fra en eventuel straf
6
. Selvom der måske ikke var så
mange slaver, der turde komme til generalguvernøren, viste denne nye regel, at hans
intentioner var at forbedre slavernes vilkår, og allerede dér vandt han slavernes tillid.
4
Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 220
5
Plantageejerne
6
Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 245-246
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
5
I 1830 iværksatte von Scholten forskellige tiltag, hvor det vigtigste var, at slaverne fik lov at
vidne under ed i straffesager. Dermed fik slaverne nogle af de rettigheder, de aldrig før
havde haft.
Grænser, ejendomsret og køb af frihed
Meget ændrede sig, da den engelske regering ophævede slaveriet i 1833
7
, og von
Scholten var bange for, at hvis danskerne ikke også gjorde noget, ville det komme til
optøjer og oprør på øerne. Derfor rejste han tilbage til Danmark med forslaget om, at
slaverne skulle kunne købe sig fri, hvis de havde råd til det. Det mødte en del modstand
fra både planterne og handelsmændene, der frygtede, hvordan den danske økonomi ville
komme til at se ud, hvis man frigav arbejdsstyrken på De Dansk Vestindiske Øer
8
. Dermed
blev von Scholtens forsøg på en gradvis frigivelse kasseret, fordi den danske regering
prioriterede økonomien højere. Men von Scholtens hjemrejse til København var ikke
forgæves, for i stedet udspecificerede man et reskript med de nye reformer, som han
kunne tage med tilbage til øerne. Her blev det bl.a. bestemt, at slaverne kunne frigøres fra
slaveejeren, hvis denne fik fuld kompensation. Slaverne kunne nu også få lov at skifte
herre, hvis de blev mishandlet, og de fik også ejendomsret.
Sidst men ikke mindst blev der fastlagt nogle grænser for de straffe, slaveejerne udøvede,
når slaverne ikke opførte sig ordentligt
9
. Det var første skridt mod en frigivelse.
Skolegang for slavebørn
Det næste skridt mod den endelige emancipation var at lave tvungen skolegang. I 1838
rejste von Scholten igen til Danmark, hvor han endnu engang fremlagde sine idéer
10
for
kongen og regeringen. ”Scholtens planer vandt regeringens forståelse. 1839 udkom
landskoleordningen. På St. Croix oprettedes 8 skoler, på St. Thomas 5 og på St. Jan 4. De
små negerbørn (under 9 år) skulle møde til undervisning 3 formiddagstimer daglig,
undtagen lørdag, på hvilken dag de større børn skulle have deres skolegang.” (Brøndsted
og Vibæk, s. 276). På den måde tog man også hensyn til slaveejerne, der stadig havde de
større børn til at arbejde, undtagen om lørdagen. Udover det fik alle slaverne en ugentlig
fridag, og ”…havde planterne brug for arbejdskraften på disse dage, måtte de betale for
7
Rostgaard og Schou - Kulturmøder - s. 99
8
Larsen - Danskernes Slaver - s. 111
9
Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 247
10
Brøndsted og Vibæk - Vore gamle tropekolonier, bind 2 - s. 275-276
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
6
den.” (Larsen, s. 112). Som man nok kan forstå, skabte det endnu mere røre blandt
planterne, fordi de nu blev frarøvet deres slaver en hel arbejdsdag.
Kongens ”yndlingsidé”
Peter von Scholten drog atter til København i 1842, hvor han ville have svar på, hvornår
den endelige emancipation skulle finde sted. Dette svar fik han ikke, blot et nyt reskript
året efter. Slaverne skulle nu hverken arbejde lørdag eller søndag. Lørdag skulle være
fridag, mens søndagen skulle bruges på at få slaverne til at blive stærkere i deres kristne
tro. Derudover skulle kongens ”yndlingsidé” gennemføres - nemlig at alle slavebørn nu
skulle fødes frie
11
. Men der stod intet om, hvornår den endelige ophævelse af slaveriet
skulle finde sted.
Overgangsperioden - ophævelsen af slaveriet er indenfor rækkevidde
Von Scholten var stædig og rejste endnu engang til Danmark i 1845, for at få sin idé
gennemført. Denne gang var hans forslag, at slaverne skulle frigøres efter en
overgangsperiode på 16 år, og at der derudover ikke skulle ske noget yderligere, som ville
støde planterne. Han mente, at det var tid for regeringen at tage stilling til, hvornår
slaveriet skulle ophæves. Turen mundede ud i et reskript af Christian 8. Reskriptet er
gengivet efter Algreen-Ussing: Kongelige Reskripter… for Aaret 1847, s. 181-82,
Kjøbenhavn 1853 og lyder sådan her:
”Det er Vor, ved Retfærdigheds- og Humanitets-Motiver og ved Hensyn til Vore
Vestindiske Koloniers Vel og Planternes egen Interesse fremkaldte kongelige Villie, at den
Raadighed over de Ufrie, hvoraf Eierne for Tiden ere i Besiddelse, skal ophøre, dog
saaledes, at denne Forandring, for at vedkommendes Tarv kan blive iagttaget og de
fornødne Forberedelser til Overgangen trufne, skal indtræde 12 Aar efter Datum … Det er
derhos Vor allerhøieste Villie, at Børn af Ufrie, som fødes efter Datum af denne Vor
allerhøieste Resolution, skulle fra Fødselen være frie, men dog forblive hos Mødrene eller
Forældrene under visse Bestemmelser, hvorom Vi foreholde os at give nærmere
allerhøieste Resolution.” (Larsen, s. 114).
Kongen har altså besluttet, at slaverne skal frigøres efter en overgangsperiode på 12 år,
og at børn af slaverne stadig skal fødes frie. Planterne skulle ikke modtage erstatning for
11
Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 250-251
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
7
den tabte arbejdskraft. Dette reskript spredte uro og usikkerhed på øerne, for hvorfor
skulle deres børn være frie, når de selv skulle vente på friheden i 12 år? Slaveejerne tog
ikke hensyn til de nyfødte børn, da de jo ikke længere var deres ejendom
12
, og forældrene
havde svært ved at forsørge deres frie børn og give dem mad. Men selvom slaverne ikke
var helt tilfredse, var det dog et fremskridt, og de havde alle tillid til Massa Peter
13
, som de
kaldte generalguvernøren. Han havde kæmpet for deres vilkår, som helt klart var blevet
forbedret, siden han besteg posten. De var sikre på, at han var den mand, der kunne give
dem friheden, men de ville ikke vente 12 år på den…
Vigtige personer i Peter von Scholtens liv
Elskerinden
Selvom hans kone Lise boede i København og aldrig mere satte sine ben på Vestindisk
grund, var von Scholten bestemt ikke ensom, når han var hjemme på St. Croix. Han havde
nemlig et forhold til frinegeren Anna Elizabeth Heegaard. Der var en stor gruppe i
Vestindien, der blev kaldt frinegre. Det var mulatter, der var født frie, og som aldrig havde
været slaver. Men de havde ikke helt de samme rettigheder som de almindelige borgere,
og var derfor et omdiskuteret emne. Derfor var von Scholten og Heegaards forhold heller
ikke lige populært hos alle. De mødte hinanden i 1827, efter han besteg posten som
generalguvernør, og var sammen i omkring 20 år. De flyttede sammen allerede året efter,
de mødtes, og i 1833 flyttede de til deres nybyggede landsted ”Bülowsminde” lidt udenfor
Christianssted på St. Croix
14
, hvor von Scholten kom til at bo resten af sin tid i Vestindien.
Der har været mange spekulationer, om den frifarvede elskerinde havde indflydelse på
hans beslutning i 1848 om at ophæve slaveriet for altid. De var trods alt et par i næsten 20
år, og mon ikke hendes tanker og holdninger om slavespørgsmålet er kommet til udtryk
mellem dem? Det er nok et spørgsmål, der aldrig vil blive besvaret, men man må regne
med, at hendes meninger har gjort et stort indtryk på hendes samlever.
Kongen
Det var et stort tab for Peter von Scholten, da Frederik 6. døde i 1839, fordi han havde
stået bag von Scholten og støttet ham i alle beslutninger gennem årene, fra han blev
12
Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 255
13
Brøndsted og Vibæk - Vore gamle tropekolonier, bind 2 - s. 263
14
Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 67
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
8
adjudant i kongens gruppe ’De Røde Fjer’. Som man kan læse i citatet nederst på side 4,
var Frederik 6. som en ven for von Scholten, og de to havde mange gode snakke, når von
Scholten opholdt sig i København i forskellige ærinder. Den nye konge, Christian 8., havde
ikke ubetinget tillid til Peter von Scholten, hvilket kom til at betyde en hel del for von
Scholten på sigt
15
. Frederik 6. stolede blindt på von Scholten, og derfor var det lettere for
ham at få sine reformer om slaveforholdene i Vestindien gennemført, mens Frederik 6.
levede. Efter hans død, overtog Christian 8. magten i Danmark, og han var ikke helt så
tydelig i sin udmelding om, hvad han syntes om slaveriets ophævelse. Peter von Scholten
havde altså noget mere at kæmpe med, da han nu også skulle tænke på, hvordan han
skulle få kongen overtalt.
Slavelederen
Efter sigende skulle der have været en slags leder af slaverne på St. Croix
16
. Han kaldte
sig selv for ’General Bordeaux’ eller ’Buddo’. Hans rigtige navn var Adam Gottlieb, og han
arbejdede som slave på den store plantage La Grange. Man ved ikke rigtig, hvilken rolle
han spillede i slaveoprøret og frigivelsen, men det siges, at han var en ven af Peter von
Scholten. Måske mødtes de gennem von Scholtens elskerinde og samleverske, som jo var
frineger, eller også mødtes de et helt andet sted. Man siger dog, at Buddo sørgede for, at
slaverne ikke startede et stort oprør som på de franske øer, Guadeloupe og Martinique.
Man siger, at han holdt fast ved, at ’Massa Peter’ nok skulle hjælpe dem, hvilket jo viste
sig at være rigtigt… Spørgsmålet om hvorvidt Buddo spillede en større rolle i von
Scholtens beslutning, bliver nok aldrig besvaret, men noget må der vel være om det, da
Buddo efter ophævelsen af slaveriet blev deporteret til Trinidad efter at have siddet i
fængsel
17
. De der overtog magten efter von Scholten må have følt sig truet af ham, siden
de gjorde det.
Hårde år
Det var ikke kun kongen, Christian 8., der ikke lyttede og havde ligeså meget tillid til Peter
von Scholten mere. Von Scholten havde nemlig formået at gøre planterne meget vrede,
15
Larsen - Danskernes Slaver - s. 112
16
Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 256-257
17
Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 257-259
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
9
fordi han blandede sig i deres arbejdsstyrke. Det var hans skyld, at reformerne, der
medførte at de mistede arbejdskraft, var blevet gennemført. Udover det, var det også
planterne selv, der skulle betale for de dyre reformer
18
, som bl.a. bygning af de nye skoler
og betaling af undervisningen til slavebørnene.
Embedsmændene i Vestindien var heller ikke ligefrem positiv stemt overfor von Scholten.
Han havde vundet slavernes tillid, og det brød embedsmændene sig ikke om. Det betød
nemlig, at von Scholten havde mere magt over øerne, fordi hovedparten af øernes
befolkning bestod af sorte slaver. Men von Scholten blev ved med at kæmpe for slavernes
skyld. Peter von Scholten blev også ramt på hjemmefronten, da to ud af hans tre døtre
døde i løbet af få år. I slutningen af 1841 døde hans 28-årige datter Adelgunde, og kort tid
efter, allerede i starten af 1844, døde hans 22-årige datter Fransisca
19
. Det må have
været hårdt for ham at miste sine to døtre, mens han befandt sig på den anden side af
Atlanterhavet og kæmpede for slavernes rettigheder.
Frigivelsen
Der var mange ting, der spillede en rolle i ophævelsen af slaveriet i netop 1848.
Selvfølgelig var det Peter von Scholtens beslutning, men der lå en masse begivenheder
bag. Kong Christian 8. døde i januar 1848, og det medførte at enevælden faldt i Danmark,
da den nye konge, Frederik 7., fik stillet et krav om fri forfatning og et politisk
systemskifte
20
. Slesvig og Holsten gjorde samtidig oprør mod Danmark, og der udbrød en
revolution i bl.a. Frankrig. De ophævede slaveriet i deres kolonier fra den ene dag til den -
anden uden nogen overgangsperiode. Alligevel brød der oprør ud på Martinique og
Guadeloupe, og det var alt sammen med til at starte de noget mere fredelige optøjer på St.
Croix. Von Scholten var klar over, at oprøret på de andre øer nok ville komme til St. Croix,
St. Thomas og St. Jan, men endnu var der intet spor af det. Jeg synes, at Gregersen har
brugt et meget godt og velvalgt udtryk i sin biografi om Peter von Scholten: ”Men det var
stilheden før stormen.” (Gregersen, s. 115). For det var lige netop det, det var - stilhed før
stormen.
18
Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 85
19
Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 89
20
Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 112-113
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
10
Billedet er taget fra Google, men er brugt i
flere af bøgerne på min litteraturliste.
”Now you are free, you are hereby emancipated”
Peter von Scholten blev vækket mellem kl. 1 og 2 d. 3. juli af et bud, der kom direkte fra
Frederiksted med en besked fra fortets chef, der lød: ”I denne del af landet er negrene i
fuldkommen oprør, man ringer overalt med klokkerne. I fortet er de nødvendige
forholdsregler taget.” (Gregersen, s. 119). Von Scholten vidste hermed, at freden på øerne
var forbi. Han forholdt sig dog afventende, til han hørte nyt fra Frederiksted. Omkring kl. 7
om morgenen modtag han et brev fra sin bror, Frederik von Scholten, der på det tidspunkt
var toldforvalter og vicestadtshauptmand i Frederiksted
21
. I brevet stod der, at slaverne
truede med at brænde byen og plantagerne ned, hvis ikke de fik deres frihed. Han bad sin
bror, Peter von Scholten, om at komme til Frederiksted med det samme for at dæmpe
optøjerne og frelse byen
22
. Derefter drog von Scholten mod Frederiksted, en rejse der tog
et par timer i karet. Da han nåede frem hen på eftermiddagen og steg ud på fortpladsen,
hvor de mange slaver ventede, udtalte han de ord, der var uundgåelige og som slaverne
så længe havde ventet på at høre: ”Now you are free, you are hereby emancipated”
(Hornby, s. 256-257). Slaverne var fra dags dato fri, og horderne af de nu frie mennesker
på pladsen foran fortet jublede. Peter von Scholten sank sammen inde i fortet. Han var
brugt, både fysisk og psykisk. De sidste mange år med modstand havde tæret på hans
kræfter, og så må man jo ikke glemme, at han var 64 år gammel på dette tidspunkt. Så det
er ikke helt uforståeligt, at han var en brugt mand.
Efter frigivelsen
Til højre ses dette samtidige dokument, der udgør det
opslag, der blev hængt op natten mellem d. 3. og 4. juli,
der proklamerede den endelige ophævelse af slaveriet.
Her gør Peter von Scholten - generalguvernør på De
Dansk Vestindiske Øer - på Kongen af Danmarks vegne,
klart, at alle slaver på de danske øer hermed er frie. Der
står også, at de kan beholde deres boliger i 3 måneder,
så de kan finde noget nyt at bo i, og at de fra nu af skal
betales efter en overenskomst, hvis planterne stadig
21
Brøndsted og Vibæk - Vore gamle tropekolonier, bind 2 - s. 288
22
Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 256
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
11
ønsker deres arbejdskraft. Det er op til de tidligere slaveejere at sørge for de ældre og
svage, der nu ikke kan klare sig selv.
Dokumentet er tosproget - dansk og engelsk, da vi befinder os i et dansk område, og fordi
det jo er en proklamation til de tidligere slaver, der ikke taler dansk, men har lært engelsk i
skolerne. Modtagerne af denne erklæring er først og fremmest de tidligere slaver, da det jo
direkte berører dem, at de nu er frie mennesker. Det er selvfølgelig også afsendt til
slaveejerne eller planterne og til Danmarks konge, Frederik 7.
Umiddelbart efter ophævelsen af slaveriet følte von Scholten sig nødsaget til at overdrage
styringen af De Dansk Vestindiske Øer og drage hjem til København. Her sluttede hans
eventyr i Vestindien og livet med sin samleverske Anna Heegaard gennem 20 år. Tilbage i
Danmark blev han anklaget for med vilje ikke at have gjort noget, der kunne stoppe
oprøret blandt slaverne. Han blev dog frifundet i Højesteret
23
og kunne leve alene de
sidste år af sit liv i København, da hans hustru Anna Elizabeth von Scholten døde i starten
af 1849
24
. Peter von Scholten døde selv d. 26. januar 1854, og dermed sluttede en stor
mands liv, der havde haft stor betydning for Danmark som kolonimagt.
23
Hornby - Kolonierne i Vestindien - s. 260-261
24
Gregersen - Peter von Scholten - en biografi - s. 168
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
12
Konklusion
Slavernes vilkår blev helt klart forbedret under Peter von Scholtens styre, med alle de
reformer der blev gennemført. Som jeg allerede har skrevet i min opgave, var der mange
forskellige meninger om von Scholten som person og som generalguvernør, da han trådte
mange mennesker over tæerne i sin jagt på at ophæve slaveriet. Men han havde mod til at
gå imod Danmarks regering, samt kongens beslutning om at vente i en overgangsperiode
på 12 år, da han gjorde slaverne fri d. 3. juli 1848. Det var hans egen beslutning at gå
imod ordrerne fra dem derhjemme, og umiddelbart gjorde han det for at undgå et blodigt
slaveoprør som på de andre øer i Caribien.
Det er tydeligt, at han allerede meget tidligt i sin karriere havde i sinde at frigive slaverne,
og alle hans idéer og reformer var skabt for at tilskynde frigivelsen. Han ønskede dog, at
det skulle ske gradvist, så slavernes liv ikke blev fuldstændig ændret fra den ene dag til
den anden. De skulle forberedes på at være frie. Gå i skole og lære at klare sig selv en
dag. Hver gang han fik gennemført en ny reform, var slaverne et skridt nærmere på
friheden.
I de bøger jeg har læst, forholder forfatterne sig meget positivt stemt overfor von Scholten,
da han nu, efter så mange år, anses for at have gjort det rigtige for Danmark. Men mens
han stadig levede, var der ikke mange, der bifaldt hans gerninger, fordi det betød enden
på en storhedstid for Danmark som kolonimagt. Det bærer kilderne fra tiden lige efter
frigivelsen også præg af, da mange omtaler ham som en forræder. Han blev aldrig rigtig
anerkendt efter ophævelsen af slaveriet, selvom han vandt retssagen tilbage i Danmark,
og det var først efter hans død, at han fik oprejsning, og nu bliver kaldt for en helt. De
tidligere slaver i Vestindien vil nok aldrig glemme Peter von Scholten - manden der gav
dem deres frihed.
Der er ingen tvivl om, at Peter von Scholten har haft en stor indflydelse på Danmark som
kolonimagt. Det var jo trods alt ham, der afskaffede slaveriet i Danmark én gang for alle,
og han vil altid blive husket som Massa Peter i Dansk Vestindien.
Historieopgave - Slavernes frigivelse
10. oktober 2013
13
Litteraturliste
- Larsen, Leif Calunndan, Danskernes slaver, Pantheon, 2003
- Hornby, Ove, Kolonierne i Vestindien, Politiken, 1980
- Brøndsted & Vibæk, Johannes & Jens, Vore gamle tropekolonier - Bind 2:
Vestindien , 2. udgave, Westermanns Forlag, 1966
- Rostgaard & Schou, Marianne & Lotte, Kulturmøder i dansk kolonihistorie,
Gyldendal, 2010
- Gregersen, Hans, Peter von Scholten - en biografi, Forlaget Tommeliden, 1995
Underskrift Dato
______________________________________________ _______________