2
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 3
PROBLEMFORMULERING 3
REDEGØRELSE AF SITUATIONEN I VIETNAM FØR USA'S INDBLANDING 4
VIETNAMS BAGGRUND OG DEN FØRSTE INDOKINESISKE KRIG 4
KOLONIKRIGEN I VIETNAM 5
FREDEN DER UDEBLEV 6
USA STØTTER SYDVIETNAM 6
USA BLIVER EN DEL AF KRIGEN 7
ANALYSE AF USA’S INTERESSE I KRIGEN OG DERES MILITÆRE OPTRAPNING 7
VURDERING AF KRIGENS BETYDNING FOR USA 9
KONKLUSION 11
LITTERATURLISTE 12
3
Indledning
Vietnamkrigen var den længste krig i USA's historie, og USA var en del af krigen både
indirekte og direkte i over 15 år. Mere end 50.000 amerikanske soldater blev dræbt og
omkring 300.000 såret. Mere end en million vietnamesiske civile døde, og store dele af landet
blev ødelagt. Vietnamkrigen var den første krig USA tabte, og det skabte en stor splittelse i
landet. Over 2 en halv million soldater gjorde tjeneste i Vietnam, og mange fik psykologiske
skader efter de vendte hjem fra krigen. USA måtte erkende at de ikke kunne besejre det lille,
men uknækkelige land.
Problemformulering
Med afsæt i en redegørelse af situationen i Vietnam før USA's indblanding, vil jeg analysere
hvorfor USA valgte at gå ind i Vietnam, og hvorfor de valgte at optrappe deres militære
engagement. Jeg vil til sidst diskutere/vurdere krigens betydning for USA.
4
Redegørelse af situationen i Vietnam før USA's indblanding
Vietnams baggrund og den første indokinesiske krig
For at kunne forstå hvorfor en nation så stor som USA, valgte at gå i krig med et land på den
anden side af jorden, er det nødvendigt at fortælle om Vietnam, før USA’s blev indblandet.
Vietnam ligger i det sydøstlige Asien, og landets historie strækker sig mere en 2.000 år tilbage
i tiden. Landet blev i det nittende århundrede erobret af Frankrig
1
, og allerede var der
modstand fra de vietnamesiske nationalister. I 1883 lykkes det franskemændene at gøre
Vietnam, Laos og Cambodia til fransk protektorat.
2
Her sad de på magten, indtil begyndelsen
af den anden verdenskrig. I starten af krigen led Frankrig nederlag til tyskerne, og de var efter
dette ikke i stand til at hjælpe deres kolonier. Kolonierne kom under pres af en ny magt,
nemlig Japan. I 1941 besatte de japanske styrker Indokina. Denne overtagelse skete næsten
uden modstand fra Frankrig, og forholdet var næsten venskabeligt. Franskmændene beholdte
magten rent symbolsk, men i praksis var det japanerne, der bestemte i området.
3
Kommunisten Ho Chi Minh og den senere militærchef Vo Nguyen Giap, opretter også i dette år
Viet Minh (Vietnamesiske Uafhængighedsforbund), begge kommunister.
Viet Minh vandt popularitet på deres ønske om selvstædighed til Vietnam
4
, og hungersnøden
øgede også tilslutningen til Viet Minh
5
. Viet Minh bekæmpede styrkerne fra Japan, med støtte
fra amerikanerne, som var interesseret i et militært samarbejde mod Japan. Efter dette
kontrollerede Viet Minh store dele af Nordvietnam. Japanerne overgav sig i 1945 til
Amerikanerne og deres allierede, og dette skabte magttomrum. Ved Potsdamforhandlingerne
i Berlin aftalte man at Vietnam foreløbigt skulle være besat af englænderne i syd, og Viet Minh
i nord. Ho brugte muligheden og erklærede Vietnam for selvstændigt, og at det var styret af
Viet Minh.
Nationalistkineserne i nord lod vietnameserne gøre, hvad de ville, så længe kineserne kunne
plyndre lidt i fred. Situationen var helt anderledes i syd. Den britiske øverstbefalende Garcey
genbevæbnede de japanske tropper, og tillod franskemændene at landsætte tropper i syd,
1
Konflikter kortlagt: Vietnamkrigen s.4
2
Den amerikanske krig i Vietnam s.12
3
Vietnamkrigen Nederlag og sejr, Den amerikanske krig i Vietnam, Konflikter kortlagt:
Vietnamkrigen
4
Konflikter kortlagt: Vietnamkrigen s.5
5
Faktalink.dk om vietnamkrigen
5
som senere vandt kontrol over de større byer.
6
Dette gjorde at det før opnået et kompromis
med Viet Minh, om at Vietnam skulle være en ”fristat” allerede samme år blev en fiasko.
Senere på året gav den franske øverstbefalende tilladelse til, at åbne ild mod Hanois havneby,
Hai Phong. Tusinder af civile blev dræbt, og Viet Minh svarede igen, ved at sprænge det
franske elværk i luften. Den første Indokina brød altså ud.
7
Denne krig kom til at varet frem til
sommeren 1954. Efter krigen brød ud i Hanoi, trak Viet Minhs hær tilbage og ud på landet, for
at indlede en ny guerillakrig mod franskemændene.
Kolonikrigen i Vietnam
Da krigen udbrød i 1946 kunne Frankrig holde guerillaerne nede, men i 1949 vandt
kommunisterne, under ledelse af Mao Zedongs, magten i Kina.
8
Af den grund begyndte
kommunister fra Kina, at forsyne Viet Minh med våben og forsyninger.
Da Mao Zedongs styrker vandt borgerkrigen i Kina, blev USA meget overrasket. De havde
brugt flere milliarder dollars på Chiang Kai-Shek styret. USA mente at de var ofre for en
gigantisk international kommunistisk sammensværgelse.
9
Frankrig her efter bad USA om støtte til krigen mod guerilla styrkerne. USA indså at de var
nødsaget til at sende forsyninger, fordi at kommunismen bredte sig så hurtigt.
10
I 1953 var Frankrig i store problemer i Vietnam. Viet Minhs militære styrke voksede, men
også befolkningen krævede selvstændighed. De havde oprettet et styre der var ledet af en
kejser, som skulle få befolkningens støtte, dog uden held.
Slaget ved Dien Bien Phu var et afgørende slag for kolonikrigen. Frankrig havde i 1953
nedkastet tusinder af elitetropper, inde bag fjendens linjer (Dien Pien Phu). Her lavede
franskmændene en større flyveplads til at flyve forsyninger ind.
Viet Minh angreb den 12. Marts 1954 den franske flyveplads. Frankrig gjorde hårdnakket
modstand, men de var omringet og i undertal og kunne kun forsynes fra luften.
Frankrig vendte sig mod USA og bedte dem om hjælp, men den amerikanske præsident
Dwigth Eisenhower afviste at yde direkte støtte.
11
6
Den amerikanske krig i Vietnam s.20
7
Den amerikanske krig i Vietnam s.20
8
Konflikter kortlagt: Vietnamkrigen
9
Den amerikanske krig i Vietnam s.21
10
Vietnamkrigen Nederlag og sejr
11
Systime Verdenshistorie HHX
6
Det hele sluttede den 8. Maj 1954, Frankrig tabte, og der blev indledt fredsaftaler i Généve.
12
Freden der udeblev
I 1954 skrev Frankrig og Viet Minh under på en aftale, der skulle sikre freden i Vietnam.
Aftalen gik ud på at Frankrig skulle trække sig ud af Vietnam, og landet blev delt op i Nord- og
Sydvietnam. I syd var den amerikansk støttede Ngo Dihn Diem, og i Nord Ho Chi Minh. Der
skulle så efter to år afholdes et fællesvalg, og forene landet igen.
13
Dette skete dog ikke. Den
sydvietnamesiske regering havde ikke underskrevet aftalen, og de ville under ingen
omstændigheder lade dette valg finde sted. De regnede med at tabe stort. Dette fordi at i
norden havde det kommunistparti fået fuld kontrol med befolkningens stemmeafgivelse, men
også i syd ville Ho Chi Minh erobre et stort antal stemmer.
14
Valget blev i 1956 aflyst i Sydvietnam, og blev erstattet med et præsidentvalg, hvor Diem
vandt med 99% af stemmerne
15
. Herefter besluttede den Nordvietnamesiske ledelse at lade
de sydvietnamesiske kommunister begynde et oprør mod styret i Sydvietnam, mod Ngo Minh
Diem. Dette oprør fik hurtigt folkets støtte, dette bl.a. fordi Diem-styret brugte meget brutale
midler i forsøget på at undertrykke enhver politisk opposition.
16
USA støtter Sydvietnam
USA begyndte at støtte Sydvietnam omkring 1954. Dette gør de fordi de vil udrydde
kommunismen, de frygter den og ser den fjernet. Dette har også noget at gøre med Domino-
teorien. Den bygger på at Vietnam var vigtigt strategisk område, så at hvis det kom under
kommunistisk styre, ville hele Sydøstasien være i fare for kommunistisk magtovertagelse.
Dette vil ske som faldende dominobrikker. Først Indonesien, Filippinerne, Japan og til sidst
ville Australien også blive kommunistisk, USA vil derfor være meget truet. Dette betød altså at
hvis de ikke bekæmpede kommunismen i Vietnam, ville man med tiden komme til at gøre det
i selve USA. Domino-teorien var blev også brugt som et redskab til at forklare amerikanerne
hvorfor man valgte at yde støtte til et land de ikke engang vidste hvor lå.
17
12
Systime Den Kolde Krig
13
Den amerikanske krig i Vietnam s.31
14
Systime Verdenshistorie HHX
15
Den amerikanske krig i Vietnam s.30
16
Systime Verdenshistorie HHX
17
Vietnamkrigen Nederlag og sejr
7
USA oprettede i 1956 en militær, hjælp- og rådgivningsgruppe (MACV). Den skulle sammen
med penge og våben, være med til at opbygge den sydvietnamesiske republiks hær (ARVN).
18
I årene efter voksede utilfredsheden med styret i Sydvietnam, og i 1958 begyndte der også at
finde isolerede terroristangreb sted.
19
USA bliver en del af krigen
I 1959 besluttede de nordvietnamesiske regering, at begynde og fremme guerillakrigen i
Sydvietnam, med mål om at vælte Diem. Dette gjorde de ved at sende tusindvis af officerer til
Sydvietnam, hvor de så skulle opbygge en guerillabevægelse. Den blev kaldt den nationale
befrielsesfront (FNL), hvor den af amerikanerne blev kaldt det famøse Viet Cong. Formålet var
at danne en ”hovedstyrke” der skulle bruges til at angribe ARVN og senere amerikanerne. Det
var også i 1959 at de første amerikanske tab fandt sted. Dette var tab af de militære rådgivere,
der var sendt til Vietnam af amerikanerne.
I 1960 angreb guerilla ARVN styrkerne, og USA øgede sin støtte ved at sende flere mænd til
Vietnam. I slutningen af 1962 var der 11.000 rådgivere, hvor 300 var helikopterpiloter.
20
Efter dette indsatte amerikanerne også specialenheden; de grønne baretter. Disse var trænet i
at nedkæmpning af oprør. Der var altså nu amerikanske styrker i Vietnam. Efter dette i 1963
herskede Viet Cong styrkerne over en stor del af det sydvietnamesiske landområde, og alt det
imens at Diem mistede mere og mere føling som landets leder. Buddhister protesterede mod
Diems regime ved at brænde sig selv ihjel på åben gade. Dette førte til et militærkup hvor en
gruppe sydvietnamesiske generaler anholdte og skød Diem og hans bror. Situationen i
Vietnam spidsede til, og USA var altså nu en del af krigen.
Analyse af USA’s interesse i krigen og deres militære optrapning
Når vi skal analysere på hvorfor USA gik i krig med Vietnam, er der flere forskellige grunde.
Den første og mest hørte om er, domini-teorien. Man troede at hvis der ikke blev gjort noget i
Vietnam, ville man ikke kunne stoppe kommunismen med at brede sig.
21
Det var derfor en
nødvendighed for USA at bekæmpe kommunismen Vietnam. Teorien var dengang faktum, og
den blev ikke på noget tidspunkt i perioden søgt efterprøvet.
18
Konflikter kortlagt: Vietnamkrigen s.10
19
Konflikter kortlagt: Vietnamkrigen s.11
20
Vietnamkrigen Nederlag og sejr
21
Den amerikanske krig i Vietnam s.28
8
En anden grund var at den amerikanske præsident i 1961, John F. Kennedy, stod overfor hvad
der blev beskrevet som en ”no win situatuion”. Dette betød at lige meget hvad han fortog sig,
ville det formentlig være meningsløst.
22
Præsidenten stod med en række muligheder i de kommende år, som ville være afgørende for
krigens udvikling. Han kunne begynde at trække sig ud af krigen, enten med det samme, eller
gradvist. Dette var ikke en mulighed, fordi Kennedy ville fremstå som blødsøden overfor
kommunismen, og det kunne ingen præsident tillade sig på højdepunktet af den kolde krig.
23
Amerikanerne kunne også forstærke den civile bistand og søge en politisk løsning, og dermed
indføre demokrati. Denne løsning blev set som urealistisk, fordi man ikke mente at Diems
regering var stærk nok.
Løsning nummer tre var at den civile og militære bistand skulle forstærkes, samtidig med at
Diem blev fjernet. Hvad det angår, så så man heller ikke den som ideel, fordi man fra
amerikansk side ikke mente at man kunne fjerne et statsoverhoved med magt, som man
samtidig havde støttet i flere år.
Den sidste mulige løsning var at den militære bistand blev forstærket, og man søgte en
militær løsning. Denne løsning så amerikanerne næsten som ideel, da den amerikanske
teknologi og strategi var langt foran guerilla styrkerne. Det eneste der stoppede amerikanerne
for at anvende denne løsning var, at man skulle anvende amerikansk mandskab, fordi
sydvietnameserne ikke havde den nødvendige uddannelse. Så Kennedy afholdte sig altså også
fra denne løsning.
Han valgte derimod løsning 3. Han ville dog ikke fjerne Diem som statsoverhoved.
Dette betød at de øgede den militære bistand, og sendte de grønne baretter til Vietnam. Den
anden del var et den civile bistand også skulle forstærkes, men den forøgelse fik ingen
effekt
24
, og dette førte også til militærkuppet på Diem. USA øgede derefter den militære
bistand.
Den amerikansk forsvarsminister, McNamara, besøgte i 1964 Vietnam, og han erkendte at
Sydvietnam var på kanten til et sammenbrud. USA var nødt til enten at være blødsødende for
22
Den amerikanske krig i Vietnam s.33
23
Konflikter kortlagt: Vietnamkrigen s.14
24
Den amerikanske krig i Vietnam s.35
9
kommunismen og erkende et nederlag, eller øge den militære deltagelse. Det blev selvfølgelig
den sidste, fordi den nye præsident, Johnson, entydigt havde valgt den militære løsning
25
Amerikanerne stolede også blindt på at deres teknologiske og strategisk overlegenhed, havde
bestemt resultat på forhånd og vinde krigen, men den måde krigen skulle kæmpes og
guerillastyrkernes hjemmebanefordel gjorde det umuligt bare at bombe hele Vietnam. USA
kunne samtidigt heller ikke bare invadere Nordvietnam, fordi de i forvejen fik støtte fra Kina
og Sovjet. Kina ville dermed sende sin soldater til hjælp, ligesom de gjorde da de USA-ledede
styrker invaderede Nordkorea i 1950.
26
Den sidste grund til både deltagelsen i vietnamkrigen, og selve optrapningen af de militære
styrker var Tonkin-episoden. USA havde lavede nogle hemmelige operationer i Nordvietnam,
og i 1964 gav præsident Johnson tilladelse at amerikanske kanonbåde gennemførte hurtige
overfald langs den nordvietnamesiske kyst. Den 2. August sejlede den amerikanske destroyer,
Maddox, omkring den nordvietnamesiske kyst, hvor den bliver angrebet af
nordvietnamesiske torpedobåde. USA reagerede med en meddelelse om at ”hvis yderligere
uprovokerede militærhandlinger fra nordvietnamesisk side ville få alvorlige følger.”
27
To dage senere den 4. August meddelte Maddox og en anden destroyer om at de igen var
blevet angrebet af et fjendeligt fartøj. Præsident Johnson gav ordre til at angribe igen med det
samme. Tonkin-resolutionen blev et par dage senere vedtaget ved den amerikanske kongres.
Den var i realiteten et ”frikort”, for det amerikanske militær om at føre krig i Vietnam.
Denne episode var en af de største grunde til at Johnson og forsvarsminister Mcnamara tre
måneder efter sendte de første officielle fodtropper til Vietnam, og de at så senere optrappede
mængden af tropper.
Vurdering af krigens betydning for USA
Udover at USA tabte krigen i Vietnam, havde den også mange andre følger.
Hele forløbet var rigtig dyrt for USA, både da de var indirekte med i krigen, men skam også da
de var direkte. Krigen kostede dem op med 145 milliarder dollars, dog var der skjulte
omkostninger; inflation, nedsat produktion, rentepåvirkning og udbetaling af ydelser til
vietnamveteraner. Der er ikke noget konkret til på hvor meget det kostede, men de faktiske
25
Den amerikanske krig i Vietnam s.37
26
Konflikter kortlagt: Vietnamkrigen s.15
27
Konflikter kortlagt: Vietnamkrigen s.16
10
omkostninger skulle have løbet op i omkring 300 milliarder dollars.
28
Dette svarede til 1.100
dollars for hver borger i USA, og de amerikanske borgere var ikke villig til at betale
omkostningerne.
29
Dette var en stor belastning, selv for en økonomi så stor som USA’s.
58.336 amerikanske soldater mistede livet, og 303.704 blev såret. Over 60% af soldaterne der
mistede livet, var under 21 år gammel. USA tabte som sagt, og de opnåede ikke særlig meget i
forhold til deres tab. Vietnam forblev kommunistisk, selvom det var en af de grundene til de
egentlig gik i krig, for at domino-teorien ikke skulle ske. Dette var den første krig USA tabte,
og den første krig hvor pressen spillede en stor rolle. Der var store protester i USA, især i
krigens slutning. Pressen bragte billeder af både de amerikanske soldater, men også de civile
tab, og dette førte til stor vrede hos befolkningen i USA. Amerikanerne mente krigen var
meningsløs og der var stor fokus på de unge amerikanere godt kunne slås i Vietnam, men ikke
kunne stemme. Dette førte også til en nedsættelse af stemmerets alderen, fra 21 år til 18 år.
Krigen fik amerikanerne til at bliver mere politisk orienterede og den fik stor indflydelse på
landets interne politik. I NATO fik USA også åben kritik for krigsførelsen i Vietnam.
30
Ifølge fejltagelsesteorien, var det fra starten en umulig opgave for USA. De skulle besejre
Nordvietnam, og samtidig opbygge en stat imod befolkningens ønske. Udover det mener man
med fejltagelsesteorien også at USA ikke havde nogen reel interesse i at gribe ind i Vietnam.
Dette er til dels også rigtigt, fordi at dominoteorien senere viste sig at være ugyldig.
Nederlaget i Vietnam var et vendepunkt for USA, både den interne og internationale politik.
Internationalt skulle USA nu hensyn til andre store politiske magter, og finde mere politiske
løsninger end de militære.
28
Vietnamkrigen Nederlag og Sejr - Epilog
29
Vietnamkrigen Nederlag og Sejr - Epilog
30
Leksion.dk - Vietnambevægelsen
11
Konklusion
Før USA blandede sig i krigen, var der borgerkrig i Vietnam Sydvietnam. USA’s indblandende
gjorde det til en krig mellem amerikanerne og Nordvietnam. Jeg mener ikke at krigen ville
have kommet op på så højt et niveau som den gjorde, hvis USA ikke havde blandet sig. Der har
været mange borgerkrige i resten af verden, og det er en del af udviklingen i et land.
USA valgte at gå ind i USA mest på baggrund af Domino-teorien, altså at bekæmpe
kommunismen. Tonkin-episoden var også en af de ting der gjorde at de gik i krig med
Vietnam, samt at de optrappede deres militære styrker. Præsident skiftede gjorde også en
forskel, fordi Johnson var meget mere militær fokuseret end Kennedy.
Krigen havde helt sikkert en stor betydning for USA. De ændrede sig meget som land, og som
folk efter krigen. Det var som sagt den første krig USA tabte, og at det var til et lille land som
Vietnam, gjorde også at de blev mere politiske og mindre militære i deres handlinger.
12
Litteraturliste
Bøger
• Den amerikanske krig i Vietnam af Thomas Wad 2001
• Vietnamkrigen Nederlag og Sejr af Nigel Cawthorn 2006
• Kennedy og hans tid af Peter Chrisp 2002
• Konflikter kortlagt Vietnamkrigen af Reg Grant 2005
• Systime, Den kolde krig af Kai Otto von Barner
• Systime, Verdenshistorie HHX af Carl-Johan Bryld
Internet
• Leksikon.dk
• Faktalink.dk