Indledning
Jeg har valgt at lave en opgave om en beboer som er overvægt med sukkersyg. Jeg har møder ude i
hjemmeplejen. Hun er overvægtig med sukkersyg.
Som SSH’erne vil jeg find ud af at hvordan jeg kan hjælpe og motivere hende til at komme i gang
for at få et bedre liv. Derfor vil jeg komme ind på:
- Sygdom
- Personlig pleje
- Kommunikation
- Praktisk hjælp
- Forflytning
- Aktivering
- Kost
- Maslowsbehovespyramid
- Offentligt tilbud
- Netværk
Problemformulering:
Hvilken opgave har jeg som SSH hos en overvægtig borger med diabetes type 2?
Hvordan støtter jeg Karla der har Diabetes type 2?
Hvad skal jeg observere hos Karla?
Hvilken betydning har motion for diabetes?
Diabetes type 2
Det er en sygdom hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normal. Der er
omkring 220.000 danskere har type 2.
Årsagen til for højt blod sukker kan være arvelig og usund livsstil med fedtkost og overvægtig.
Sygdommen kan give syns svækkelse og alvorligt sår på fødderne, nyrer og hjerteproblemer.
Symptomer til diabetes 2
Tørst
Hyppigvandladning
Træthed
Sved
Svimmelhed
Hjertebanken
Kløe omkring kønsorganer
Medicinsk behandling
Mange sukkersyge mennesker tager medicin mod for højt blod sukker resten af livet. Karla får
insulin hver morgen inden morgenmad.
Case
Karla er en dame på 87 år. Hun er enke og hun har 4 børn, 2 piger og 2 drenge, men de bor langt
væk fra hende. Hun har mistet sin mand for 2 år siden. Hun bor til leje i en ældre bolig som hun
måtte flytte til, da hun bliver syg.
Hun er i forvejen overvægt, har højt blodtryk og højt blodsukker. Hun har også mistet sin højre fod
på grund af det. Derfor sider hun i en kørestol.
Hun har enkelte gode venner og en besøg ven, som kommer en gang om ugen. Og hendes børn
kommer og besøger hende en gang om måneden.
Karla er meget glad for at rejse sammen med sin besøge ven 3 gang om året. Nogle gange besøger
hun også sine børn. Hun har en stor have og er meget glad for blomster. Hun har behov for hjælp til
personlig pleje, til bredning af mad, forflytning og praktisk hjælp som rengøring, vasketøj og
indkøb. Hun har toiletstol til brug ved bad, nødkald, toiletforhøjer, støttegreb, toilet og håndvask.
Aktivering
Hun har også været glad for at tegne og strikke, hun er meldt til et tegnehold i½ældreklubben, hvor
hun kommer en gang om ugen.
Karla læser en del både bøger og aviser og hun hører radio og musik. En gang om ugen kommer
hun på plejecentret til gymnastik og hyggeligt samvær.
Karla har en have. Hun kan vande sin have engang imellem, og hun kan tomme sin postkasse
hverdag.
Personligpleje
Når jeg ringer på hos Karla som SSH og låser mig ind om morgen er jeg opmærksom på om Karla
er hjem og jeg er der for at hjælpe hende. Jeg startet med at sig godmorgen og spørge om hun har
sovet godt og hvordan hun har det.
Bagefter går jeg i badeværelset og vasker min hænder af hensyn til smitterisiko.
Karla bliver vasket forneden i sengen så jeg skal brug sæber, handsker og en gang vaskeklud og
håndklæde til nedre toilette og affaldspose. Hun bruger blebukser til om natten så dem tager jeg af.
Jeg starter med at vaske omkring urinrør osv. Og jeg skal hele tiden bruge et rent stykke. Af hensyn
til risikoen for urinvejsinfektioner er jeg opmærksom på at vaske forfra og bagtil.
Bagefter vasker jeg lysken og omkring kønsbehåringen og slutter med lårene og mellemkødet. Jeg
skal tørre hende godt, speciel i hudfolder hvor det let kan opstår svampeinfektion og hudløshed. Jeg
observer samtidig om der er nogen forandringer som jeg skal holde øje med. Efter beder jeg Karla
om at vende sig om på siden, så jeg kan vaske bagpå og kigger stadig efter om der er mærker
eftertryk eller andre forandringer. Og fordi jeg bruger sæbe skal jeg vaske det rigtig. Hvis Karla
ønsker creme på så gør jeg det. Mange ældre mennesker har hudkløe på grund af tør og tynd og sart
hud. Derfor er det en god ide at smøre creme på. Og fordi det gør huden mere modstandsdygtig.
Hvis jeg har gjort nogle observationer som jeg er usikker på så henvender jeg mig til en assistent
eller en sygeplejerske. Karla skal i bad 2 gang om ugen, og jeg skal hjælpe hende med at går i bad.
Nogle gang får jeg klippet hendes negle af for hende. Tåneglene må jeg ikke klippe, fordi hun har
sukkersyg. Derfor får hun fodpleje efter behøv. Hun får trusser, bukser og sko på i sengen. Efter at
hun har fået taget sko på, så hjælper jeg hende med at sætte hendes fod ned og trække sig hen til
kanten af sengen. Også sætter jeg mine hænder under hendes skulder.
Derfor skal jeg lægge glidebræt under bagdelen, så hun kan sidde på kørerstolen. Jeg som SSH hele
tiden er nød til at tænke på min arbejdsstilling for at undgår overbelastning, skader og bruge
hjælpemidler.
Efter at jeg har kørt hende til badeværelset for at være på toilettet og vaske øvre toilet. Jeg hjælper
med at vaske hendes ryg og resten gør hun selv. Hun børster også selv sin tænder. Mens hun sidder
ved håndvasken går jeg i køkkenet og laver morgenmad til hende og finder medicin frem.
Medicinen er dosisdispenseret, så jeg skal tjekke om der står det rigtige navn og dato.
Efter at hun er færdig med at vaske sig så kalder hun på mig for at jeg skal hjælpe hende med tøj.
Før hun tager tøj på skal jeg smøre creme og give hende hendes deodorant og reder hendes hår.
Karla kan godt klar selv lave middags og aftensmad. Herefter er mit besøg hos Karla i dagvagten
kun at komme og hjælpe hende på toilettet. Hvis hun behøver mere hjælp så har hun nødkald, så
hun kan altid kalde på hjælp.
Forflytning
Jeg er nød til at tage udgangspunkt i Karlas resurser og situation. Jeg skal også tænke på belastning
af min egen krop. Der er vise principper. Hvis jeg er usikker om noget så kan jeg får hjælp af
forflytningsvejleder og bede hende om at løse problemet.
Som SSH’er skal jeg vide hvordan man anvender de hjælpemidler der er i hjemmet.
Kommunikation
Hos Karla er der en borger bog hvor alle skriftlig kommunikation forgår så som at skrive beskeder
til andre samarbejdspartnere. I borger bogen kan jeg skrive om vores observationer hos hende, og
det er vigtigt at have en god kommunikation med alle som kommer hos Karla. Når man
kommunikerer med Karla, skal jeg være meget tålmodig og ikke forvente at hun kan lave om fra en
dag til en anden dag. Jeg skal også være aktiv lyttende. Både verbalt (det sagt) og nonverbalt
(ansigtsudtryk) og bevægelser. Jeg skal vise hende respekt og empati.
Praktisk hjælp
Karla får 1 time i hver anden uge hjælp til rengøring. Jeg gør rent hos Karla som SSH for at
forbygge smitsomme sygdomme og nedsætte risikoen for allergi. Jeg skal også være opmærksom
på de rengøringsmidler jeg bruger så det også er miljøvenligt. Universalrengøring, eddike til
afkalkning og toilet rens, opvaskemidler og gulvskrubbe og spand. Det er vigtig at bruge de rigtige
arbejdsstillinger: vægt overføring ved støvsugning og gulvvask og jeg skal huske at bruge handsker
og vakse hænderne efter brug og smør mine hænder ind i fugtighedscreme. Mens jeg gør rent kan
Karla selv tør støv af der til som hun kan nå og en gang om måneden kommer der en og gør pudser
hendes vinduer. Når jeg gør rent hos Karla, skal jeg åbne vinduerne og lufte ud i 5 minutter. Det er
vigtigt at lufte sengetøj i en halv time i vindueskarmen eller udenfor, og skifte hende sengetøj hver
anden uge. Og jeg skal vaske hendes tøj og hænge dem op hver anden uge. Når jeg kommer hos
Karla jeg begynder med oprydning, skiftesengetøj, rede seng, støvsuge, vaske gulv og slutter med
badeværelse. Jeg tager badeværelse til sidste fordi det er en fugtig rum: som gennem de fleste
bakterier. Inden jeg bruger rengørings midlerne skal jeg læse varedeklarationen. Karla er medlem af
indkøbs ordning hvor hun får handlet en gang om ugen. Hun siger til mig hvad hun mangler og jeg
sørger for at holde øje med om hun mangler varer. Nogen ting som toiletpapir, køkkenruller osv.
Netværk.
Nærværk handler om vores tilknytninger til andre mennesker, både familie, venner og de
professionelle personer. Vi har 3 slags netværker: Privat, professional og frivillig. Hos Karla er
privat netværk er familie og venner. Frivillige netværk er ældre klubber og besøg venner. Og
professional netværk er hjemhjælper, fodpleje, læge, sygeplejerske, fysioterapi osv.
Livskvalitet
Livskvalitet er en individuel opfattelse og hænger ofte nøje sammen med at føle sig sund. Helbred
og sundhed har også en stor betydning for menneskers livskvalitet. Vi har som mennesker
forskellige ønsker, ideer og mm.
Det afhænger af menneskers livsstil og levevilkårene. Karlas dårlig ben giver hende dårlig balance,
hun tør ikke at gå ud fordi hun sidder på kørestol. For at hjælpe hende med at få et bedre livskvalitet
skal man først motivere hende og hendes behov (Maslovsbehov) Karla får fysik behov, det er ting
som sult, tørst og søvn. Og hun skal spise sund mad for at være sund og rask.
Sikkerhed og trygheds behov:
Hjemhjælperne kommer hverdag og hun har også nød kaldt så hun altid kan får hjælp.
Socialbehov:
Social behov bliver dækket ved at Karla har venner og familie, ældreklubber og plejecenter. I
toppen af pyramiden omfatter selvrealisering og præstation, Karla får opfyldt mange af sine behov,
hun er aktiv og dygtig til at tegne og jeg som SSH kan bakke op på de små ting som hun kan og øge
hendes selvtillid.
Overvægt
Overvægtig skyldes at den gennemsnitlige energi indtag fra kosten, gennem en længere periode er
højere end den gennemsnitlige energi forbrug.
Eftersom Karla sidder i kørestol har hun et mindre energi behov, hun har taget ca.15 kg på. Derfor
som SSH hos Karla skal jeg hjælpe hende med at spise sund og motionere i daglig dag og spare på
fedtet i maden.
Høj blodtryk
Blodtrykket må helst ikke overstige 140/90. Ofte er det nødvendig at supplere sund mad og motion
med blodtryks sænkende medicin for at beskytte kredsløb, nyrer og øjne. Karlas sukkersyg påvirker
hendes blodtryk. Jeg som SSH hos Karla skal ændre hendes livsstil. Hun skal tabe sig og dyrke
motion regelmæssigt.
Motion
Motion er i sig selv med til at forbrænde kulhydrater og virker derfor insulin besparende. Motion
holder samtidig bevægeapparatet og kredsløbet i gang. Som SSH kan jeg hjælpe hende med at lave
motion. Det er en god idé at opfordre Karla til at lave cykle bevægelser med sit ene ben eller lave
arm sving.
Kost
Kosten er en vigtig del af behandlingen ved diabetes og diabetes mad er sund mad som alle har godt
af at spise godt mad og dyrke motion kan reducere bloktrykket og blodsukker kolesterolniveauet i
kroppen. Der er en række ting hun skal være opmærksom på, når Karla vælger hvad og hvor meget
hun skal spise.
Det er mig som SSH der tilbereder Karlas mad og skriver indkøbsseddel, så jeg har gode
muligheder for at vejlede og motivere. Karlas kost bør indeholde lidt fedtfattig, kornprodukter,
frugt, grønsager og kostfiber. Karla kan godt lidt chokolade og masser af ost og drikker saftevand
med sukker. Hvis Karla vil tage sig og ikke blive dårlig vil jeg forslår at hun til morgen mad spiser
rugbrød, fedtfattig ost, frugt, skummetmælk og til frokost en stk. groft knæk brød eller ½ stk. grov
brød og grønsager. Og til aften kan hun spise 2 kartofler eller ris eller pasta, magert kød med en tsk.
olie.
Karla skal også have små mellemmåltider, de kan bestå af yoghurt, frugt og 1 glas minimælk eller
½ stk. grovbrød med marmelade uden tilsat sukker.
Væsker er meget vigtige til Karla, derfor vil jeg anbefale hende at drikke ca. 2 liter vand eller
saftevand og sodavand uden tilsat sukker og te, kaffe eller mælk.
Vitaminer og mineraler er meget vigtig, så det er en god idé at spise varieret, så hun får vitaminer
og mineraler nok.
Hvis Karla har lyst til at tabe sig, kan jeg forslå hende en diætist, som kan lave en kost plan for
hende.
Det ville være en god ting for Karla at blive vejet regelmæssigt, så hun kan føle med om der sker
yderligere vægtøgning.
Serviceloven
Formålet med serviceloven er at tilbyde rådgivning og støtte for:
· At forebygge sociale problemer
· At tilbyde serviceydelser, der også kan have et forebyggende
· At tilgodese behov der følger af nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Kommunen har pligt til at tilbyde personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp eller støtte til personer,
der har varig eller midlertidig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den hjælp de tilbyder,
bygger på et samarbejde mellem visitator og borger.
Kommunen er forpligtet til mindst hvert andet år at udfærdige en servicehåndbog til borgerne hvor
de redegør for indhold, omfang og målsætninger for de kommunale serviceydelser.
Der kan visiteres til personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet, medicingivning, hjælp til spise og
drikke, målrettede pædagogisk opgaver, psykisk pleje og omsorg, aktivitet, træning og kommunal
madordning.
Hjælpen skal hele tiden tilpasses borgerens behov, så dem der kommer i hjemmet skal hele tiden
være opmærksom på både bedring og forværring i borgerens funktionsevne og formidle dette
videre.
Karla har lånt en del hjælpemidler gennem kommunens hjælpemiddelcentral, plejeseng, kørestol,
toiletstor, toiletforhøjer og nødkald.
Al hjælpen gives efter hjælp til selvhjælp princippet for at lette den daglige tilværelse og forbedre
livskvaliteten.
Konklusion
Jeg har fået svar på mit spørgsmål. Jeg har også fundet ud af, at hvad jeg skal gør med en borger
som har diabetes 2 og hvordan jeg behandler borgere. Det er meget vigtigt at aktivere og støtte
hende for at hun kan få en bedre livskvalitet. Og hvordan motiver jeg hendes egen ressourcer.
Litteraturliste
Bøger
Munksgaard Social og sundhedshjælper bind 1
Munksgaard Social og sundhedshjælper bind 2
Munksgaard Social og sundhedshjælper bind 3
Munksgaard Naturfag
Internettet
http://www.sundhed.dk
http://www.netdoktor.dk