
Biologirapport – Diffusion og cellestørrelse.
2
Indledning
For at forstå forsøget, er man nødt til at vide lidt om celler og diffusion.
Diffusion er en passiv transportform af molekyler fra et sted til et andet, betinget af forskelle på
koncentrationen de to steder. Dvs. diffusion går fra en højere koncentration til en lavere
koncentration – cellen vil indstille ligevægt. Som et eksempel kan man sige, at hvis et menneske har
drukket alt for meget vand, og saltkoncentrationen derfor er for lav ude omkring cellen, vil den
forsøge at optage vandet i cellen, så koncentrationen af salt derved bliver lige stor inden og udenfor
cellen. Diffusion kræver ikke energi og fungerer kun effektiv over kortere afstande i væsker.
Diffusionshastigheden afhænger af tre faktorer:
- Temperaturen
- Koncentrationen
- Samt størrelsen på molekylet
En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer, og er fælles for alt liv. Nogle
organismer, fx bakterier, er encellede, hvorimod andre organismer består af flere milliarder celler
der arbejder sammen. En celle er i stand til at optage næringsstoffer og omdanne disse til energi.
Celler deler sig ved celledeling, og celledeling tjener flere formål – nemlig vækst, vedligeholdelse
og formering. Der findes to forskellige slags celler, de prokaryote og de eukaryote. Prokaryote har
ingen cellekerne, ingen organeller og er meget simple. Hvorimod de eukaryote har cellekerne,
organeller og er mere komplicerede. De eukaryote kan både være encellede og flercellede. Cellens
små organer kaldes organeller, som hver har en funktion i cellen. I en celle findes en cellemembran,
som afgrænser cellen og bestemmer hvad der kan passerer ind og ud. Der er også en mitokondrie,
som danner energi til cellen og ribosomer der består af RNA og proteiner.
En celle er nødt til at være lille for at kunne overleve, og det har hovedsagligt noget med cellens
næringsoptagelse at gøre – fordi rækkevidden for transport af næringsstoffer ved diffusion i en celle
er meget begrænset og fordi en celles overflade skal være stor i forhold til cellens rumfang.
Dette kan nemt forklares: jo større en celle er, des mindre er forholdet mellem overflade og cellens
rumfang. Det er overfladen der optager næringen og rumfanget der skal bruge den. Hvis du fx har to
celler (terninger) hvor celle1 har en sidelængde der er dobbelt så lang som celle2. Så vil
overfladearealet på celle1 være fire gange så stor som på celle2, mens rumfanget vil være otte
gange så stort. Derfor vil celle1 kunne optage fire gange så meget næring som celle2, men da dens