Dansk A [navn fjernet]
2.C
Diskursiv analyse af Webjunkie
Jeg vil foretage en diskursiv analyse af ”Webjunkie”. ”Webjunkie” er en dokumentar fra 2013,
som handler om internetafhængige unge i Kina, og om hvordan de kan behandles.
Dokumentaren foregår i Daxing, som er en forstad til Beijing. Det er et rehabiliteringscenter,
som både er et slags hospital og skole. Centeret er tilknyttet militærhospitalet i Beijing. Hvert
barn har sin egen terapeut. De unge kommer ikke frivilligt. De bliver enten narret af deres
forældre eller bedøvet. Opholdet varer i mindst tre måneder, afhængigt af den unges opførsel.
I analysen vil jeg beskrive og analysere de to nodalpunkter, som er internetafhængighed og
behandlingen af internetafhængighed. Her kommer jeg ind på konnotationer og
ækvivalenskæder samt analysering af appelformerne. Jeg vil også foretage en diskussion
omkring internetafhængighedens problem i DK, og om den kinesiske behandlingsform for
internetafhængighed også ville kunne anvendes i DK. Til sidst vil jeg slutte af med en
konklusion.
Dokumentaren foregår i Kina. Fortælleren i dokumentaren udtaler: “Kina har som det
første land erklæret internetafhængighed for en sygdom. Man regner det for den største
sundhedstrussel mod teenagere”. Det vil sige, at internetafhængigheden i Kina er et rigtigt stort
problem, og derfor er det blevet erklæret for en sygdom. De unge bruger ofte rigtig mange
timer foran computeren, og det mindsker det sociale liv. Derfor er det en sundhedstrussel
mod de unge. De har brug for at få kontakt til omverdenen. De unge burde få nogle rigtige
venner. Dog mener de selv, at deres online-venner er helt rigtige. En af drengene, ved navn
Hacker, udtaler, at han synes virkeligheden er for falsk, så derfor har han kun venner online.
Nu hvor internetafhængigheden er erklæret som en sygdom, er der også en behandling
tilknyttet sygdommen. Behandling går ud på, at de unge kinesiske børn skal opholde sig på et
rehabiliteringscenteret. Behandlingen fungerer som et hospital og en skole. De unge har
undervisningstimer, pligter og indtager medicin dagligt. Hvis ikke de gør, hvad der bliver sagt,
får det konsekvenser. En af konsekvenserne kan være isolation. Drengen Hope fra
dokumentaren prøvede at flygte, så han fik denne konsekvens. Han skulle være isoleret i ti
dage.
Dansk A [navn fjernet]
2.C
I dokumentaren er der to nodalpunkter. Det første nodalpunkt er internetafhængighed,
og det andet er behandlingen af internetafhængigheden. Forbundet til de to nodalpunkter er
der nogle konnotationer. De danner tilsammen ækvivalenskæder. Konnotationerne og
ækvivalenskæderne kan være positive og negative.
Først vil det handle om de positive konnotationer i forhold til nodalpunktet
internetafhængighed. De positive konnotationer kommer kun fra de unge selv. ”Jeg har det
fint”, lyder det fra en af drengene på centeret. De unge lader ikke til at forstå deres problem.
De negative konnotationer, i forhold til dette nodalpunkt, findes der mange af. Alle andre end
de unge beskrive internetafhængighed for værende en dårlig ting. En af drengenes mødre
udtaler grædende: ”Det er et sort hul, der sluger min søn”. Man kan mærke på hende, at hun er
bekymret for sin søn. Hun vil ham blot det bedste. Efterfølgende udtaler hun også: ”Du
pressede mig ud i et bundløst hul”. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre. Hun følte, at
rehabiliteringscenteret var den eneste mulighed. Professor Tao Ran udtaler: “Nogle er så
afhængige, at de ikke går på toilettet, fordi det går ud over spillet. I stedet går de med ble. De
opfører sig som narkomaner.” De unge mennesker er så optaget af deres online-spil, at de
glemmer eller tilsidesætter deres egne fysiske behov. Det er rigtig usundt for ens sundhed.
Mange glemmer også at spise, hvilket også påvirker deres krop negativt. Tao Ran udtaler
også: “Derfor kalder vi det elektronisk stofmisbrug”, mens fortælleren af dokumentaren
udtaler: “De stoler ikke på andre. De bliver ensomme og indadvendte. Deres psykiske alder er
underudviklet”. Ved at sidde foran en computerskærm dagen lang udelukker man sig selv fra
alt andet socialt. Man lukker sig inde i sin egen verden. Det påvirker deres psykiske alder, da
de mangler det sociale for at følge udviklingen ordentligt. De unges internetafhængighed
bliver sammenlignet med heroinmisbrugere. De ser frem til at spille online-spil hver dag, og
hvis ikke de får lov at spille, ændrer deres adfærd.
I dokumentaren forbindes der flest negative konnotationer til nodalpunktet. Hvis vi
samler alle konnotationerne af første nodalpunkt, vil det fører til ækvivalenskæden: ”De unge
internetafhængige bliver påvirket negativt grundet, at de ikke lytter til deres egne fysiske behov,
og dermed kan de ikke indse deres egne problemer.”
Det andet nodalpunkt er behandlingen af internetafhængigheden. Hertil findes både
negative og positive konnotationer. Set fra de unges side er de i starten af dokumentaren
negative, og set fra de ansatte og forældrenes side er de positive. De unge tror i starten ikke, at
behandlingen virker. Der forekommer ironi omkring det, og ofte virker de til at være en smule
Dansk A [navn fjernet]
2.C
flabede. F.eks. da de en aften får medicin. Den ansatte vil sørge for, at de sluger pillerne, så da
en af drengene hurtigt er ved at gå, beder han ham om at åbne munden, hvorefter drengen
flabet åbner munden og smågriner lidt. En negativ konnotation er udtalt fra en af drengene, og
lyder sådan: ”Det her sted burde hedde: psykisk nedbrydelsescenter for unge. Det er som om, at
de nedbryder vores gamle ideer og får os til at danne nye. Det er hjernevask.” Dette er et godt
tegn på, at de unge ikke forstår problemet selv. De føler, at de er helt normale. Tao Ran
udtaler: ”Man kan blive bedre og bedre ved at spille computer, men man er ikke i stand til andet.
Tænk over det. Ens hjerne er ubrugelig”. Hans bagtanke ved dette er, at man mangler en masse
andet lærdom. Man kan ikke nøjes med at leve foran en computer. Han mener, at
behandlingen er en god måde for dem at få en ny læring. Det kan de få via deres
undervisningstimer. De unge har også en masse pligter, som skal opfyldes. Det kan de unge
også lære en masse ved. Til sidst i dokumentaren ser man også, at det faktisk har hjulpet en
stor del af de unge. De har lært noget ved at gå gennem behandlingen. De har undskyldt
overfor deres forældre, og starter nu på en frisk. Først nu har de indset, at deres problem var
langt større, end de selv gik og troede.
I forhold til nodalpunktet omkring behandlingen er der forskellige synsvinkler. Der er to
ækvivalenskæder. Der er en set fra de unges side og en set fra personalet og forældrenes side.
Ækvivalenskæden fra de unges side er: ”Behandlingen vil ikke hjælpe, da vi alle er normale, og
godt kan klare det selv”. Det er, hvad de unge tror, er det rigtige. Personalet og forældrene
mener dog noget andet. Deres ækvivalenskæde er: ”De unge har brug for en behandling, så de
kan indse at deres problem er langt større, end hvad de selv går og tror”.
Der bliver gjort meget brug af alle appelformerne i dokumentaren. Dog er patos den
dominerende appelform i forhold til denne dokumentar. Patos er følelserne. Der bliver lagt
rigtig meget vægt på følelserne, da vi hele tiden hører fra de unge og deres forældre, hvordan
de har det. Der udspiller sig også en masse følelser idet, at forældrene besøger deres barn. Der
bliver vist patos fra både de unge, terapeuterne og forældrene. Selvom patos er den mest
dominerende appelform i denne dokumentar, optræder både etos og logos også. Etos bliver
brugt i forbindelse med troværdigheden. Troværdigheden opstår ved, at historien bliver
fortalt af de unge selv. Dokumentaren foregår på rehabiliteringscenteret, så man ser og
oplever tingene. Det giver en god troværdighed. Dokumentarer er som regel også troværdige,
da det er baseret på rigtige hændelser. Appelformen logos opstår også. Logos er
Dansk A [navn fjernet]
2.C
informationerne, vi får af vide. F.eks. i starten da vi får af vide, at internetafhængighed er
blevet erklæret for en sygdom i Kina.
Internetafhængigheden har sat gang i en masse tanker, og det har startet en diskussion
omkring, hvorvidt den kinesiske sygdom er spredt i Danmark. Er internetafhængigheden et
lige så stort problem i Danmark som i Kina? Svaret er nej. Det kan vi allerede vide ud fra, at vi
her i Danmark ikke betegner internetafhængighed for værende en sygdom. Det er et problem,
men ikke en sygdom. Internetafhængighed er oftest forbundet med computerafhængighed, og
handler om et overdrevent tidsforbrug på computeren. Tiden bruges på at surfe rundt på
nettet, spille online computerspil, chatte med andre mennesker osv. Symptomer på
internetafhængighed er mangel på søvn og manglende evne til at fungere i sociale kontekster.
Det kunne være angående job, skole eller i sit forhold. Jeg synes ikke, at det altid er en dårlig
ting at bruge internettet. Jeg er selv ung, og jeg kan godt forstå andre unge til en vis grad. Os
unge benytter os af internettet dagligt. Vi køber tøj, laver lektier, læser nyhederne, spiller spil
og er på de sociale medier. Derfor bruger vi automatisk også længere tid på internettet. De
voksne er vokset op i en anden verden, hvor de for eksempel hellere vil læse nyhederne fysisk
i hånden og gå ud at shoppe i fysiske butikker. Jeg forstår godt, at internettet kan tage
overhånd. Jeg synes dog, at det er okay at bruge nogle timer i løbet af dagen på at tjekke op på
nogle ting på internettet. De fleste vil sige, at børn bliver ensom af at være internetafhængig.
Jeg vil dog sige, at det handler om, hvordan man gør brug af internettet. Hvis du for eksempel
bruger internettet rigtig meget til at spille online spil, så er jeg enig i, at man hurtigt kan blive
ensom i længden. Hvis nu man benytter sig af de sociale medier, såsom facebook, vil jeg ikke
mene, at man bliver ensom. Det er en måde at holde kontakten med ens venner. Vi unge har
meget at se til, og så kan vi ikke altid ses med vores venner. Derfor holder vi kontakten ved at
chatte med dem.
Kina og Danmark er meget forskellige, og vi benytter os også af internettet forskelligt. I
Kina spiller de rigtig meget online. Vi spiller også online-spil i Danmark men ikke i samme
grad. Vi benytter os mere af de sociale medier. Det leder mig hen på, om den kinesiske
behandlingsform for internetafhængighed i Kina også ville kunne anvendes i Danmark.
Personligt vil jeg ikke mene, at behandlingsformen ville kunne anvendes. Problemet er ikke
stort nok i Danmark i forhold til Kina. Det ville derfor ikke blive taget seriøst, og de unge ville
bare fortsætte med at bruge internettet, når de kommer hjem fra behandlingen.
Dansk A [navn fjernet]
2.C
Her til sidst kan vi konkludere, at internetafhængighed er et stort problem i Kina. Det er
så stort et problem, at det er erklæret for en sygdom. Internetafhængigheden er en
sundhedstrussel mod de unge. De ser bort fra deres egne basale behov, såsom at gå på
toilettet, spise og sove. Der er i Kina tilknyttet en behandling til sygdommen. Denne
behandling på et rehabiliteringscenteret. Centeret fungerer som et hospital og en skole. De
unge har undervisningstimer, pligter og indtager medicin dagligt. Dokumentaren har to
nodalpunkter. Det første er internetafhængighed, og det andet er behandlingen af
internetafhængighed. Der er delte meninger omkring disse nodalpunkter. De unge mener én
ting, og de ansatte samt forældrene mener noget andet. Derfor er der også delte
konnotationer og ækvivalenskæder afhængigt af, hvem man spørger. Appelformerne etos,
logos og patos kommer også til udtryk i dokumentaren. Dog er patos, som er følelserne, den
mest dominerende appelform. Alt i alt har dette emne startet en diskussion omkring, hvorvidt
internetafhængigheden er spredt i Danmark sammenlignet med Kina. Det har også sat gang i
nogle tanker, som går på, om den kinesiske behandlingsform for internetafhængighed i Kina
også ville kunne anvendes i Danmark. Jeg er kommet frem til, at internetafhængigheden i
Danmark ikke er lige så voldsomt som i Kina. Jeg mener samtidig, at den kinesiske
behandlingsform ikke ville kunne anvendes i Danmark. Problemet er ikke stort nok, og de
unge vil benytte sig af internettet lige så snart, de er hjemme igen.