
Dansk A [navn fjernet]
2.C
flabede. F.eks. da de en aften får medicin. Den ansatte vil sørge for, at de sluger pillerne, så da
en af drengene hurtigt er ved at gå, beder han ham om at åbne munden, hvorefter drengen
flabet åbner munden og smågriner lidt. En negativ konnotation er udtalt fra en af drengene, og
lyder sådan: ”Det her sted burde hedde: psykisk nedbrydelsescenter for unge. Det er som om, at
de nedbryder vores gamle ideer og får os til at danne nye. Det er hjernevask.” Dette er et godt
tegn på, at de unge ikke forstår problemet selv. De føler, at de er helt normale. Tao Ran
udtaler: ”Man kan blive bedre og bedre ved at spille computer, men man er ikke i stand til andet.
Tænk over det. Ens hjerne er ubrugelig”. Hans bagtanke ved dette er, at man mangler en masse
andet lærdom. Man kan ikke nøjes med at leve foran en computer. Han mener, at
behandlingen er en god måde for dem at få en ny læring. Det kan de få via deres
undervisningstimer. De unge har også en masse pligter, som skal opfyldes. Det kan de unge
også lære en masse ved. Til sidst i dokumentaren ser man også, at det faktisk har hjulpet en
stor del af de unge. De har lært noget ved at gå gennem behandlingen. De har undskyldt
overfor deres forældre, og starter nu på en frisk. Først nu har de indset, at deres problem var
langt større, end de selv gik og troede.
I forhold til nodalpunktet omkring behandlingen er der forskellige synsvinkler. Der er to
ækvivalenskæder. Der er en set fra de unges side og en set fra personalet og forældrenes side.
Ækvivalenskæden fra de unges side er: ”Behandlingen vil ikke hjælpe, da vi alle er normale, og
godt kan klare det selv”. Det er, hvad de unge tror, er det rigtige. Personalet og forældrene
mener dog noget andet. Deres ækvivalenskæde er: ”De unge har brug for en behandling, så de
kan indse at deres problem er langt større, end hvad de selv går og tror”.
Der bliver gjort meget brug af alle appelformerne i dokumentaren. Dog er patos den
dominerende appelform i forhold til denne dokumentar. Patos er følelserne. Der bliver lagt
rigtig meget vægt på følelserne, da vi hele tiden hører fra de unge og deres forældre, hvordan
de har det. Der udspiller sig også en masse følelser idet, at forældrene besøger deres barn. Der
bliver vist patos fra både de unge, terapeuterne og forældrene. Selvom patos er den mest
dominerende appelform i denne dokumentar, optræder både etos og logos også. Etos bliver
brugt i forbindelse med troværdigheden. Troværdigheden opstår ved, at historien bliver
fortalt af de unge selv. Dokumentaren foregår på rehabiliteringscenteret, så man ser og
oplever tingene. Det giver en god troværdighed. Dokumentarer er som regel også troværdige,
da det er baseret på rigtige hændelser. Appelformen logos opstår også. Logos er