Idræts rapport – knæled og hofteleddet
Formål
At undersøge opbygningen af et knæled samt hofteleddet
Teori
Knæleddet
Knæleddet er et hængselsled, som giver muligheden for bevægelse omkring en akse der sidder
tværs gennem ledet. Det danner forbindelse mellem femur (lårbensknoglen) med sit to-delte
ledhoved og tibia (skinnebenet) med sine to led-skåle.
Knæleddet er desuden et ægte led. Dette betyder at det er omgivet af en ledkapsel der afgrænser
leddet og danner en ledhule. Knoglernes ledflader er yderligere beklædt med ledbrusk. I ledhulen
findes der ledvæske, der smør ledfladerne og er med til at forsyne ledfladerne med næringsstoffer.
Mellem ledfladerne er indskudt nogle ringformede bruskskiver kaldet menisker, som er med til at
stabilisere og absorbere stød. Meniskerne hæfter på ledkapslen, men sidder løst i selve leddet,
hvilket gør dem meget fleksible til at lægge sig i forhold til knæleddets aktuelle position.
Foran selve knæleddet ligger patella (knæskallen), som er med til at beskytte knæleddet. Hen over
knæskallen samles den firhovedet knæstrækker i en sene og fortsætter ned til skinnebenet, hvor den
fæstnes. Dette styrker knæet og holder det på plads.
Knæleddet består også af yderside ligamenterne der kaldes ledbåndene. Disse skal sikre ledet ved
bevægelser på tværs af leddet. De indre ledbånd kaldes korsbåndene medvirker til at sikre ledet, ved
frem- eller tilbagerettede bevægelser, samt at underbenet ikke skrider ud i forhold til lårbenet.
Hofteleddet
Hofteleddet består af hoftebensknoglen og lårbensknoglen og er begge rørknogler. Hoved på
lårbensknoglen sidder fast på hoftebensknoglen og er med til at koble de to knogler sammen.
Hofteleddet er ligesom skulderleddet et kugleled, der har en bevægelighed omkring 3 akser. Når du
skal bøje dit knæ bliver hofteleddet begrænset af lårets møde med mave regionen og modsat når du
strækker knæet er strækningen begrænset af hasemusklernes bevægelighed. Lårbenet er sikret af en
række ledbånd der kaldes ”båndsskruen” når benet bevæges bagud. Hofteleddet er et af de stærkeste
led i kroppen og er det led som sjældnest går ud af led. Hofteleddet er ligesom knæleddet et ægte
led
Hypotese
En kylling og et menneske er opbygget på samme måde, hvad angår knæled og hofteled. Vi kan
derfor bruge et kyllingeben til at danne os et billede af hvordan et menneskes knæ og hofte er
opbygget.
Materialer
Et styk kyllinge-overlår
En skalpel (stanley-kniv)
En bakke
Fremgangsmåde
Vi lagde ud med, at desinficere vores hænder, for
derefter lægge kyllingen i en bakke. Vi iagttog
kyllingens overflade og tog notater af vores
observationer, inden vi begyndte dissektionen.
Derefter skar vi langsomt muskler og scener af,
for at komme ind til selve kyllingens knæled. Vi
noterede igen, vores observationer vedrørende
muskelvævet. Da vi var kommet ind til knæet skar
vi korsbåndene over, så vi fik blotlagt ledfladerne.
Vi beskrev ledfladerne, korsbånd, menisker og
bagsiden af knæskallen, for efterfølgende at skære knæskallen fri, så leddet kunne åbnes. Vi
observerede nu sener, ledbånd, korsbånd og menisker.
Vi gentog samme fremgangsmåde med hofte leddet.
Resultater
Inden vi startede dissektionen, observerede vi kyllingens overflade. Overfladen var glat og stærk,
mens farven var meget lys rød.
Efter at have skåret ind til selve leddet, ville vi sammenligne med et menneskes knæled. De to
lignede hinanden overraskende meget, selvom vinklen var meget anderledes, hvilket skyldes
lårbenets placering på kyllingens skelet.
Vi lagde mærke til, at muskelvævet under overfladen, var væsentligt anderledes end på selve
overfladen. Både røde og hvide muskelfibre var repræsenteret i muskelvævet, hvilket gav os et
indblik i, at lårets muskelfibre både skal kunne kontrahere hurtigt og langsomt.
Muskelvævet var overvejende uelastisk.
Efterfølgende skar vi korsbåndet over, så vi kunne rykke knæleddet. Det bevægede sig umiddelbart
som et menneskes, hvor det lod sig bemærke, hvordan den firehovede knæstrækker strakte
knæleddet, mens lægmusklen bøjede knæleddet. Derudfra kunne vi også konkludere, at knæleddet
er et hængselled, da der er mulighed for både bøjning og strækning omkring en akse i leddet.
Ledfladerne som består af lægbenet og lårbenet, var hvide og glatte samt af knogleform.
Korsbåndene var mat hvide bånd med en lidt mere ru overflade. Meniskerne er omvendt små runde
støddæmpere.
Til sidst, er bagsiden af knæskallen rund, hvid og glat.
Efter at have skåret knæskallen fri, kunne vi vurdere styrken og elasticiteten af knæleddets indre
dele. Senerne var hovedsageligt stærke og elastiske, da de skal kunne hæfte musklerne på
knoglerne. Både korsbånd og ledbånd var tynde og stærke, da deres opgave er, at sikre leddet ved
bevægelse. Til sidst var meniskerne elastiske og hårde, da de fungerer stødabsorberende for knæet.
Vedrørende hofteleddet observerede vi, at det var et
kugleled, der var forstærket af ledbånd. Disse ledbånd,
lignede til forveksling dem i knæet, bortset fra at de var lidt
bredere og stærkere. Overfladen føltes som ledbåndene i
knæet. Eftersom hofteleddet er et kugleled, observerede vi,
at der ikke var menisk eller korsbånd til stede, hvilket
skyldes at hofteleddet er et kugleled og dermed har stor
bevægelsesfrihed.
Diskussion
Formålet med forsøget var at undersøge knæleddets og hofteleddets opbygning. Ved at dissekere en
kylling ville vi undersøge dette, ud fra vores hypotese om at menneskets og kyllingens hofte og
knæled er tæt på identiske.
Efter vores dissektion så vi, at anatomien i en kyllings ben er bygget op på samme måde som
menneskets. Den eneste markante forskel er størrelsen imellem dem, hvor kyllingens ben
selvfølgelig er betydeligt mindre end et menneskes.
Under forsøget stødte vi på overvejende røde muskelfibre men også lidt hvide muskelfibre i
kyllingelåret. Dette kan have noget at gøre med, at kyllingen er opvokset i fangenskab og derfor
ikke har behov for særlig mange hvide muskelfibre, da den ikke har behov for at skulle lave noget
eksplosivt anaerobt aktivitet. Dette er modsat det gennemsnitlige menneske, der har ca. lige mange
røde og hvide muskelfibre.
Konklusion
Ved forsøget ved dissektion af kyllingen, opnåede vi formålet, at undersøge hofteleddet og
knæleddets anatomiske opbygning. Vi kan ud fra vores forsøg samt den teori vi har, konkludere at
kyllingens og mennesket knæ og hofte har meget til fælles. Opbygningen er hovedsagelig den
samme, men grundet menneskets større fysiske kunnen, er muskelopbygningen lidt anderledes.
Men da vi skulle undersøge knæleddet og hofteleddet, er muskelopbygningen ikke det nær så
relevant. Vi kan derfor overordnet konkludere, at vi sagtens kan bruge en kyllings anatomi, til at
beskrive et menneskes knæ- og hofteled.