1
Indholdsfortegnelse
Indledning 3 - 4
Hovedafsnit 1 5 - 7
Hovedafsnit 2 8 - 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Bilag 12
Indledning
Til denne danskopgave har jeg valgt at læse og fortolke Ditte Menneskebarn af Martin
Andersen Nexø
1
. Jeg valgte bogen, fordi det er en spændende bog på mange områder.
Bogen foregår i begyndelsen af 1900-tallet. I bog et En Barndom
2
skildres Ditte som det
glade lille barn, der erobrer alle med sit store hjerte. Hun bliver født som et uægte barn,
og bliver derfor straks udstødt af samfundet. Hendes far køber sig fri, mens moderen
efterlader Ditte hos bedsteforældrene. Efter bedstefaderens død passer hun sin bedste i
et par år, indtil Dittes mor Sørine beslutter sig til, at hun kan bruge hende til at passe
sine børn. Da Sørine bliver fængslet for at have dræbt bedstemoderen, er Ditte mor i
huset, og det er her den anden bog, Lillemor, begynder. Her i andet bind passer Ditte
børnene og hendes stedfar, den godmodige Lars Peter, med stor omsorg. Familien
flytter på grund af moderens fængsling til Lejet, som bliver styret af kromanden. I den
tredje bog Syndefaldet kommer Ditte til Bakkegården for at tjene, og her møder hun
Karl, som hun en nat hengiver sig til af medlidenhed. Og så begynder syndefaldet. Hun
bliver gravid og sendes hjem, udstødt af samfundet. Bog 4 begynder med et digt
3
, i
1
Litteraturen veje, side 236. Martin Andersen tog efternavnet Nexø i 1894.
2
Ditte Menneskebarn (DMB), Bind 1, side 6. Fandt her alle 5 bogtitler.
3
Se bilag 1
2
modsætning til de 3 første bøger, hvor Nexø dedikerede det hele til sin mor. I
Skærsilden har Nexø ændret fortællestil, det handler nu om arbejdernes vilkår. I den
sidste bog, Mod Stjærnerne, handler det mere og mere om Karl og de andre arbejderes
kamp mod kapitalisterne. Bogen slutter med, at Nexø gør Dittes plejesøn til en martyr,
alt imens han lader Ditte dø af en hjertesygdom.
Ditte Menneskebarn er sammen med Pelle Erobreren en af de danske kulturskatte.
Grunden til, at jeg valgte den mindre omtalte bog Ditte menneskebarn, er, for det første,
fordi bogen blev skrevet i en tid med store omvæltninger i forfatteren Martin Andersen
Nexøs liv. Imellem den første bog og den anden bog, brød Nexø med socialdemokratiet
og blev kommunist
4
. I årene der fulgte, blev han glødende kommunist. Jeg vil derfor
undersøge, hvordan Martin Andersen Nexøs politiske holdning påvirkede Romanen.
For det andet et det en spændende fortælling rent historisk. I bogen skildrer Nexø
samtidens kvindebillede, og det på et tidspunkt, hvor der næsten ikke fandtes nogle
kvindelige forfattere, i hvert fald ikke fra det sociale lag som Nexø tilhørte. Det ville en
arbejdende kvinde slet ikke have haft tid til.
Derfor er bogen også en vigtig historisk skildring for de kvinder, der ikke selv kunne
fortælle om deres vilkår. Derfor vil jeg undersøge, hvordan Ditte repræsenterede
kvindebilledet datidens kvindebillede.
Hvordan har Nexøs politiske holdninger påvirket Romanen?
Socialisten og Kommunisten Martin Andersen Nexø
Martin Andersen blev født som det fjerde barn ud af 11 i 1869
5
. Kun 5 af disse børn
formåede at overleve deres tiende år. Faderen var en fattig stenhugger og moderen var
trappevasker og avisomdeler imellem de 11 fødsler. Nexø har fra den tidligste barndom
afskyet sin far, fordi han drak
6
, dette nævnes af ham selv flere gange i første halvdel af
Erindringer I. Indtil Martin var 8 år, boede de i et københavnsk fattigkvarter. Faderen
besluttede så at flytte familien til Nexø på Bornholm. I de følgende år på Bornholm blev
faderen ansat som entreprenør og tjente flere penge end før. Efter et eller to år købte
4
Alt er som bekendt erotik, side 337.
5
Litteraturen veje, side 236.
6
Erindringer I, Et lille kræ.
3
faderen en grund og byggede familien et flot hus med egen flagstang
7
. Martin får
således en god opvækst med en ordentlig uddannelse. Da han får sit første rigtige
gennembrud som forfatter i 1901 med Familien Frank, siger Nexø sin lærerstilling op
og satser på sit forfatterskab. Med Pelle Erobreren fra 1906 til 1910, etablerer Nexø sig
som en af de mest anerkendte danske forfattere
8
, og bliver samtidig velhavende fra
bogsalget. Da Nexø døde i 1954
4
var han en meget velhavende mand.
At Nexø af samtiden og i dag betragtes om proletardigter, er derfor ikke helt korrekt.
Det var derfor kun i få år af barndommen at Nexø oplevede at være proletar
9
. Men de få
års fattigdom måtte have gjort et stort indtryk på Nexø for de skulle senere hen få stor
betydning for hans liv. Takket være de få års fattigdom, fik Nexø et indblik i de fattiges
verden, som næsten ingen andre af samtidens forfattere havde.
I de fleste af sine bøger udtrykker Nexø klart sine politiske holdninger. Forskellen på
Ditte Menneskebarn er, at den blev skrevet på et tidspunkt hvor Nexø skiftede politisk
side. Det er tydeligt for enhver, der læser Ditte Menneskebarn, at noget må have været
sket, for Nexø ændrer pludselig på personernes måde at være på i romanen.
I En Barndom skinner Nexøs klare socialistiske synspunkter igennem. Her fordømmer
han befolkningen for at udstøde de fattige. Det er i bog 2 at forandringen sker, nu vil
han ikke længere hjælpe de fattige, men styrte kapitalisterne. Ditte bliver nu et
instrument i Nexøs hænder; hun skal nu tjene et politisk formål. I bog 2, kapitel 9, er
Familien flyttet til Lejet, hvor alt bliver styret af kromanden. Nexø bruger kromanden
som symbol på kapitalismen, og lejets fiskere som den danske befolkning. Gennem
kromanden viser Nexø sin foragt for befolkningen, som ikke tør styrte kapitalisterne.
Det er dog ikke før i bog 4, kapitel 5; Ladegildet, at Nexø gennem kromanden siger sin
mening: I gnubbede jer sommetider der hvor selen gnavede, men I fandt jer dog i den.
Og var I mon ikke glade for slaveriet alligevel
10
?
Det er fra bog 4, Skærsilden, at den virkelig store forandring sker. Nu er Ditte og de
andre personer i bogen marionetter, som styres af Nexøs forgodtbefindende. En af disse
marionetter er Karl. I de sidste to bøger kommer Karl igen ind i Dittes liv. Karl er ikke
7
Alt er som bekendt erotik, side 38-39.
8
Ditte Menneskebarn, bind 1 og 2, bagsiden. Nexø er den anden mest oversatte danske forfatter.
9
Proletar betyder på betyder på latin en person fra den laveste klasse.
10
Ditte Menneskebarn, bind 2, side 43.
4
længere den religiøse og svagelige dreng, han var på Bakkegården. Karl overtager nu
rollen som Nexøs politiske talerør.
Det vigtigste tegn, på at Nexø bryder med socialdemokratiet kan findes i en af Karls
taler
11
. I denne tale fordømmer Nexø socialisterne gennem Karl, Morten og Pelle
12
, som
står for Nexøs tidligere socialistiske tro. I den femte bog, Mod Stjærnerne, skriver Nexø
næsten kun politisk parlør. Nexø skriver tit om Karls mange møder og demonstrationer.
I slutningen af bogen gør Nexø, Dittes plejebarn Peter til arbejderbevægelsens martyr,
da han dør imens han samler kul ved togbanen. Her bruger Nexø igen Karl, som talerør,
og giver kapitalisterne skylden. Se, nu står byen på hovedet; de vader i ædelt savl over
den lille knægt – og det er dog dem der har myrdet ham. Å, om vi turde rejse floden og
lad den skylle ordentlig rent
13
. Ved denne samtale mellem Morten og Karl, siger
Morten, at der snart ikke skal meget til før arbejderne rejser sig, men at politiet og
regeringen har taget deres forholdsregler. Igen opfordrer Nexø arbejderne til at gøre
oprør mod kapitalisterne. Nexø er her i slutningen af bogen så opsat på at omvende
læseren, at han glemmer at skrive særlig meget om Ditte, der er ved at dø. Nexø er så
påvirket af sine politiske holdninger, at det ødelægger romanens slutning og romanen
som en helhed.
Hvordan repræsenterede Ditte
datidens kvindebillede?
I starten af 1900-tallet blev et uægte barn anset som en skamplet. Da Ditte kommer til
verden, er hun allerede på forhånd udstødt af samfundet, som Nexø selv skriver; En
uting var hun, en plet på det stræbsomt ordnede samfund
14
. Der var dog forskel på land
og by. På landet var børn født uden for ægteskabet en sjældenhed, kun 7% af alle børn
var uægte
15
, mens i storbyer var 25%
13
født uden for ægteskabet. Dittes barndom viser
tydeligt den udelukkelse af samfundet et uægte barn oplevede. Hun bliver udelukket fra
11
Ditte Menneskebarn, bind 2, side 223.
12
Personer i bogen Pelle Erobreren også skrevet af Martin Andersen Nexø.
13
Ditte Menneskebarn, bind 2, side 351
14
Ditte Menneskebarn, bind 1, side 23.
15
Ung i 1900, side 53
5
de andre børns leg, ikke fordi børnene ikke ville lege med hende, men fordi forældrene
forbyder deres børn det.
Beskrivelsen af Ditte som den omsorgsfulde husmoder, der tager sig godt af både børn
og hjem, er Nexøs perfekte kvindebillede.
Romanen var i begyndelsen dedikeret til Nexøs mor, som var en stærk kvinde. Hun var
oprindeligt forbillede for Ditte Menneskebarn. Nexø skriver selv i sine erindringer om
sin moder; Hun var af en sej natur, udrustet med en ukuelig virketrang og
udholdenhed
16
. Det er ofte sådan Nexø beskriver Ditte i Romanen.
Ditte varetager lige fra begyndelsen moderskabets funktioner. Alligevel bliver
moderrollen en forbandelse for hende, og for de mange andre kvinder i romanen.
Igennem hele romanen introducerer Nexø læseren for mange rystende kvindeskæbner.
De har alle lidt på grund af samtidens normer; der er Karen Bakkegård, som bliver
tvunget til ægteskab af forældrene, og kromandens kone, som bliver banket ihjel af sin
mand. Ditte bliver et symbol på proletarkvindens evige kamp.
Ditte er ikke en typisk kvinde fra starten af 1900-tallet, faktisk er hun meget atypisk.
Hun fravælger flere gange ægteskabet, og hun nægter at gifte sig med Karl, selvom det
ville genoprette hendes position i samfundet. Ditte nægter at gifte sig med Karl, fordi
hun elsker ham som en moder, ikke som en kone, og hun kan desuden ikke se noget galt
i det, hun og Karl har gjort. Det er derimod Karl, der opfatter det seksuelle som en end
synd. Beboerne ved Lejet fordømmer Ditte, fordi hun vælger sin frihed, frem for at
blive gift. Ditte tager derfor til storbyen for at blive en af mængden, og det lykkes så
nogenlunde. Hun bliver tjenestepige, et erhverv som dengang blev bestredet af 1/3 af
alle de arbejdende kvinder
17
.
Ditte ligner på mange måder kvinderne fra sin samtid, hun er nemlig meget naiv, hvad
angår politik og verdensbilledet. Hun går hjemme i sin egen lille verden og passer børn
og hjem.
At en kvinde måtte bære arbejdsbyrden alene for familien, var ikke unormalt dengang.
Mange familier måtte leve for kvindens løn, fordi manden drak sin op, eller som i Dittes
tilfælde hvis der ingen mand var
18
. Som for så mange andre kvinder var det en
opslidende situation, fordi forpligtelsen til at forsørge familien, gjorde det umuligt at
16
Erindringer, side 16
17
Ung i år 1900, side 39.
18
Analyser af danske romaner, side 58.
6
varetage moderrollen. Ditte forsømmer sine børn for at få mad på bordet. Hun slider sig
selv op både fysisk og psykisk. At Ditte til slut, dør af et for stort hjerte skal ses i
overført betydning. Hun kunne simpelthen ikke holde ud, at være væk fra sine børn.
Ditte bliver derfor et symbol på de mange lidelser datidens kvinder måtte gennemgå,
netop fordi de er kvinder. Som Nexø selv siger: Hun er de manges – og de undertryktes
Moder, og derfor menneskehedens moder
19
.
19
Taler og Artikler III, 1955, side 207.
7
Konklusion
Da jeg begyndte på den dansk opgave stillede jeg mig selv 2 spørgsmål som jeg fandt
interessante. 1. Hvordan Nexøs politiske holdninger påvirkede romanen? 2. Hvordan
Ditte repræsenterede datidens kvindebillede?
Jeg fandt ud af at Nexøs politiske holdninger havde en stor påvirkning på romanen.
Nexø ændrer på hele handlingsforløbet, og romanen går fra at være en fortælling om
ung piges kamp i hverdagen, til at handle om arbejderbevægelsen og demonstrationer
mod kapitalismen.
Jeg kom frem til at Ditte repræsentere sin samtids kvinder godt. Hun repræsenterer
proletarkvindens kamp mod samfundet.
Hun er den undertryktes moder og et symbol på de mange lidelser datidens
proletarkvinder måtte gennemgå. Men hun repræsentere samtidig også alle datidens
stærke kvinder, som kæmpede hver dag for at forsørge familien.
Hun er menneskehedens moder.
8
Litteraturliste
1. Analyser Af Danske Romaner 2, Holstebro 1977.
2. Dansk litteraturhistorie 4, Politikens Forlag 1977.
3. Elster, Torolf: Vort eget århundrede, København 1966.
4. Fris, Lilli: Ung omkring 1900, København 1969.
5. Haugan, Jørgen: Alt er som bekendt erotik, København 1998.
6. Kilder til levestandarden , København 1974.
7. Fibiger, Johannes: Litteraturens Veje, København 1994.
8. Nexø, Martin Andersen: Ditte Menneskebarn, bind 1
20
. Viborg 1995.
9. Nexø, Martin Andersen: Ditte Menneskebarn, bind 2
21
. Viborg 1995.
10. Nexø, Martin Andersen Erindringer I, Holstebro 1999.
11. Nexø, Martin Andersen Erindringer II, Holstebro 1999.
20
Se bilag 2.
21
Se bilag 3.
9
Bilag
1. ,, Du som lagde hjærtet gløden
blot for verdensrummets kulde
haaber du endnu bag døden? ”
2. Ditte Menneskebarn bind 1 består af følgende bøger;
1. En Barndom, 2. Lillemor, 3. Syndefaldet.
3. Ditte Menneskebarn bind 2 består af følgende bøger;
4. Skærsilden, 5. Mod Stjærnerne.