KEMI B – 2.z
Dobbeltbindinger
Bestemmelse af fedtstofs indhold af dobbeltbindinger
Maja Nicolaisen – Samarbejdspartner: Nanna Jordahn Kristoffersen
2 | Side
Formål
At bestemme fedtstofmolekylernes indhold af carbon-carbon-dobbeltbindinger.
Teori
Fedtstoffer der indeholder carbon-carbon-dobbeltbindinger kaldes umættede fedtstoffer. De mange
dobbeltbindinger gør at det regelmæssige mønster i en carbonkæde brydes og hermed kan
fedtsyrekæderne ikke pakkes systematisk ind imellem hinanden. Denne usystematiske opbygning gør at de
svage bindinger mellem fedtsyrekæderne her lettere ved at brydes. Dette forsager at smeltepunktet for
fedtstoffet sænkes. De umættede fedtstoffer er sundere end de mættede fedtstoffer, da de har lettere ved
at blive nedbrudt i kroppen. De mættede fedtstoffer er langt sværere for kroppen at nedbryde, da disse
pakkes systematisk sammen og hermed binder langt bedre til hinanden. Hvis et menneskeindtager for
meget mættet fedtstof, vil dette kunne forhøje dennes kolesterolindhold i kroppen, hvilken øger chancen
for at få en blodprop.
For at bestemme fedtstofsmolekylernes indhold af dobbeltbindinger, altså graden af umættethed, skal vi
addere brom til dobbeltbindingerne i triglyceriderne:
Da fedtstoffet er uopløseligt i vand, kan der anvendes heptan som opløsningsmiddel. For at bestemme hvor
meget brom i alt har anvendt i forsøget skal vi finde fedtstoffets forbrug af brom. Selve bromet dannes i
den koniske kolbe, da vi blander KBr og KBrO
3
i en sur opløsning. Det er BrO
3
-
-ionen der er den
begrænsende faktor, da der anvendes et overskud af både Br
-
-ioner og H
+
-ioner. Dette er
reaktionsskemaet:
Da der er tilsat et overskud af brom kan vi, efter reaktionen, tilsætte iodidioner fra KI. Disse vil reagere med
det overskydende brom i opløsningen. Reaktionsskemaet ser således ud:
3 | Side
For at bestemme iodmængden er det muligt at titrerer med natriumthiosulfat, N
2
S
2
O
3
. Reaktionen vil se
således ud:
Et stofs iodtal er defineret som massen i gram af iod, der kan adderes med 100 g fedtstof. Iodtallet er med
til at fortælle noget om hvor umættet et fedtstof er, altså hvor mængde dobbeltbindinger der er i
fedtstoffet.
I dette forsøg har vi brugt molarmassen 833 g/mol for vindruekerneolie.
Materialer
Apparatur
Kemikalier
2x konisk kolbe 250 mL
Vindruekerneolie
Vægt
Heptan
Dråbepipette
KBr
Måleglas 100 mL
0,030 M KBrO
3
Pipette 25 mL med sugebold
2 M H
2
SO
4
Burette i stativ
0,2 M KI
Tragt
0,100 M Na
2
S
2
O
3
Alufolie
Stivelsesopløsning 0,2 %
Magnetomrører
Magnetpind
Fremgangsmåde
Vi afvejede 0,300 gram vindruekerneolie i en 250 mL konisk kolbe. Vi opløste olien i 20 mL heptan. Derefter
tilsatte vi 0,030 M KBrO
3
med en pipette. Efterfølgende tilsatte vi 1 gram KBr og 20 mL 2M H
2
SO
4
. Herefter
tildækkede vi kolben med alufolie, så opløsningen var i mørke. Dernæst rystede vi den grundigt. På denne
måde vil det meste af det dannede brom komme i kontakt med heptanen i fedtstoffet. Herefter henstillede
vi kolben i 20 min. Herefter bestemte vi den anvendte mængde brom ved en titrering. Vi lavede en
blanding svarende til den reaktionsblanding der er beskrevet ovenover, foruden fedtstof. Herefter tilsatte vi
30 mL 0,2 M KI. Herefter titrerede vi den dannede iod med 0,100 M Na
2
S
2
O
3.
før titreringen placerede vi
opløsningen på en magnetomrører og lagde en magnetpind i vores opløsning. Efterhånden som farven blev
svagere, satte vi tempoet ned. Da farven næsten var forsvundet tilsatte vi stivelsesopløsningen og fortsatte
titreringen. Stivelsen gjorde farven blåsort, og da denne farve forsvandt, stoppede vi vores titrering. Vi
noterede denne volumen i skemaet under første titrering.
Da der var gået 20 min, foretog vi den nøjagtig samme titrering med vores fedtstof opløsning. Processen
var den samme. Vi noterede vores resultat under anden titrering.
4 | Side
Resultater
Masse af
fedtstof
Forbrug af Na
2
S
2
O
3
Antal
Dobbeltbindinger
1. titrering
2. titrering
0,300 g
45
11,1
-
Beregninger
Forskellen mellem forbruget af Na
2
S
2
O
3
i de to titreringer:
Forskel i stofmængden for Na
2
S
2
O
3
:
Reaktionsskemaet:
Heri kan vi se, at molforholdet mellem I
2
og S
2
O
3
2-
er 1:2. Altså skal vi dividere stofmængden af Na
2
S
2
O
3
med
2. Stofmængden for I
2
er altså:
Stofmængden for I
2
er det samme som stofmængden for Br
2.
Da der skal 1 Br
2
til at danne 1 I
2
.
Reaktionsskemaet er:
Fedtstoffets stofmængde:
Antallet af dobbeltbindinger:
5 | Side
Iodtallet:
Diskussion
Hvis vi ser på databogens tabelværdier af hvad iodtallet for vindruekerneolie skal være får vi, at iodværdien
for vindruekerneolie skal ligge mellem 125 og 157. Hvis sammenligner vores iodtal 143,4g, kan vi se at dette
ligger inden for tabelværdiens grænser, og dermed er vores resultat ganske tilfredsstillende.
Sammenhængen mellem iodtal og antallet af dobbeltbindinger i fedtstoffer er følgende; at når iodtallet er
højt ved vi at der findes mange dobbeltbindinger i fedtstoffet. Når modsat iodtallet er lavt ved vi at der er
få dobbeltbindinger i fedtstoffet. Vi har både sunde og usunde fedtstoffer. Dobbeltbindinger er sunde, så
dvs. sunde fedtstoffer har højt iodtal og mange dobbeltbindinger.
Ud fra vores beregninger kan vi se, at der findes 4 dobbeltbindinger pr. fedtstofmolekyle. Dette er relativt
mange, hvilket også kendetegner vegetabilske fedtstoffer som vindruekerneolie er. Animalske fedtstoffer,
udover hvad der kommer fra fisk og lignende, består modsat hovedsageligt af mættede fedtstoffer.
Et bud på et triglycerid i vindruekerneolie:
Heri ser vi 18 carbonatomer i hver fedtsyre med i alt 4 dobbeltbindinger. De fire dobbeltbindinger stemmer
godt over ens med vores resultat.
6 | Side
Konklusion
Vi kan konkludere, at vores forsøg er yderst vellykket. Vores resultater stemmer rigtig godt overens med
tabelværdierne. Vi udledte, at der var 4 dobbeltbinder pr. fedtstofmolekyle og at iodtallet var 143,4 i
vindrueolie, som passer ind i tabelværdierne 125-157.
.
Dato: 10/12 2009