Langkaer gymnasium og HF 2012/13
1
Abstract
This paper deals with globalization and late modern society as it examines how these two factors affect the
identity development of the individual. By use of theory developed by sociologist Anthony Giddens, the first
part of the paper focuses on what concrete conditions late modern society sets for the individual's identity
development. Secondly, Kirsten Hammann’s contemporary novel “En dråbe I havet (2008)” is analyzed and
interpreted, also by use of Giddens, focusing on how this novel shows the conditions of identity development
in late modern society. Finally, the consequences of globalization for the individual are discussed.
The final conclusion of the paper is that the novel, “En dråbe I havet(2008)”, succesfully reflects the
postmodern human being in a globalized world. With use of Giddens’ theory, it is concluded that the
development that Mette goes through in the novel could be explained by the new interaction contexts of late
modern dynamics, especially “the separation of time and space”. It is also concluded that globalization does
not create equal opportunities for all. Globalization is a factor that in many ways frees the mobile human being
but keeps hold of and supersedes the immobile human being.
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
2
Indholdsfortegnelse
1.1 Indledning s. 3
2.1 Anthony Giddens: Identitetsdannelsens vilkår i det senmoderne samfund s. 4
2.2 Aftraditionalisering s. 4
2.3 Tre grundlæggende dynamikker i det senmoderne samfund s. 4
2.4 Adskillelse af tid og rum s. 4
2.5 Udlejring af sociale relationer s. 5
2.6 Den øgede refleksivitet s. 6
2.7 Delkonklusion s. 6
3.1 En dråbe i havet (2008) s. 7
3.2 Virtuel reality og den kronologiske komposition s. 7
3.3 Er Mette Mæt i virkeligheden mæt? s. 9
3.4 Trivialitet, genkendelighed og sproglige finurligheder s. 12
3.5 Tematikker i ”En dråbe i havet” s. 15
3.6 Delkonklusion s. 17
4.1 Diskussion af globaliseringens konsekvenser for identitetsdannelsen s. 17
4.2 Globaliseringens konsekvenser for det det vestlige individs selvidentitet i s. 17
det globaliserede samfund og i ”En dråbe i havet(2008)”
4.3 Globaliseringens konsekvenser for det immobile individ s. 18
4.4 Opsamling på diskussionen s. 20
4.5 Delkonklusion s. 20
5.1 Konklusion s. 21
6.1 Litteraturliste s. 22
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
3
1.1 Indledning
“Globalization has made us more vulnerable. It creates a world without borders, and makes us painfully aware of the
limitations of our present instruments, and of politics to meet its challenges“
1
. - Anna Lindh
2
.
Man kan ikke komme udenom, at globaliseringen er et hyppigt diskuteret og kontroversielt emne. Som
overstående citat indikerer, så kan man, trods den ofte meget positive omtale af fænomenet, ikke ignorere, at
globaliseringen ikke blot er en faktor, der for individet åbner døren for en ny række verdensomspændende
muligheder, men også et fænomen, der på mange måder skaber en række vilkår, der kan være helt afgørende
for den måde, hvorpå vi agerer og interagerer med andre. Det er svært at tolke globaliseringens proces
entydigt, da fænomenet på mange måder er et tveægget sværd. Hvilke vilkår udlægger globaliseringen i
virkeligheden for individet, og hvilke konsekvenser kan disse vilkår have?
Den britiske sociolog Anthony Giddens hævder, at globaliseringen er barn af det senmoderne samfund, og det
er i den sammenhæng, at jeg i denne opgave med udgangspunkt i romanen ”En dråbe i havet(2008)” først og
fremmest vil se på, hvilke vilkår det senmoderne samfund udlægger for det enkelte individ, for så senere hen at
diskutere, hvilke konsekvenser globaliseringen kan have for det enkelte individs identitetsdannelse.
Romanen ”En dråbe i havet(2008)” følger karakteren Mette igennem en personlig udvikling, der hovedsagligt
sættes igang af de senmoderne og globale dynamikker, der er beskrevet ovenfor. Mettes selvidentitet ændres
som følge af de virtuelle rejser og nye interaktionskontekster, som hun på baggrund af den senmoderne
dynamik ”Adskillelsen af tid og rum” har adgang til, hvilket i sidste ende fører til, at hun forlades af sin mand.
Romanen er desuden essentiel i forhold til dette emne, da Mette, på grund af globaliseringen, tvinges til at tage
stilling til verdens lidelse, hvilket i sidste ende bliver grobund for hendes egen lidelse.
Der vil blive trukket linjer mellem fagene dansk og samfundsfag, da jeg ved inddragelse af sociologisk teori af
Anthony Giddens vil forsøge at belyse nogle af de senmoderne problemstillinger som romanens hovedperson
Mette går og kæmper med.
Romanen vil herefter blive brugt som afsæt for den føromtalte diskussion af globaliseringens konsekvenser for
det enkelte individs identitetsdannelse, da den, på beundringsværdig vis, illustrerer netop dette.
1
Brainyquote.com
2
Svensk socialdemokrat ()
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
4
2.1 Anthony Giddens: Identitetsdannelsens vilkår i det senmoderne samfund
Dette afsnit indeholder en redegørelse for centrale vilkår for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.
Besvarelsen vil tage udgangspunkt i udvalgte teorier udarbejdet af den britiske sociolog Anthony Giddens og
dermed fokusere på, hvorledes Giddens fremstiller individets vilkår for identitetsdannelse i det senmoderne
samfund.
2.2 Aftraditionalisering
Noget af det, der ifølge sociologen Anthony Giddens karakteriserer det senmoderne samfund allermest, er den
stigende aftraditionalisering, der konstant finder sted. Aftraditionaliseringen finder sted i alt fra institutioner til
individer og er ifølge Giddens en uundgåelig proces i det senmoderne samfund. Ifølge sociologen var det
traditionelle samfund karakteriseret ved at være udpræget statisk, da de sociale roller som udgangspunkt lå
fast. De traditionelle sociale roller blev ikke udfordret, hvilket betød, at udviklingen og tidsforestillingen var
grundlæggende cyklisk. Det skal pointeres, at der ikke nødvendigvis var tale om en ”ufrivillig” fastlåsning i de
sociale roller, men en ”binding”, der fremstod umiddelbart naturlig, indlysende og urokkelig.
Aftraditionaliseringen er stærkt koblet til ”den øgede refleksivitet”(begrebet vil blive defineret senere i dette
kapitel), da aftraditionaliseringen i høj grad bygger på, at individer og institutioner igennem det refleksive valg
opnår en form for ”frihed” i forbindelse med, at traditionens gentagelse svinder hen. Traditionernes betydning
bliver stadigt mindre, hvilket i modsætning til identitetsdannelsen i det traditionelle samfund betyder, at det
pludselig er individet selv, der definerer sin tilværelse gennem en række konstante refleksive valg.
Identitetsdannelses bliver således proces, der konstant skal genfortolkes og reproduceres. Individet er med
andre ord blevet frigjort af traditionen og blevet pålagt det ansvar at definere sin egen identitet og tilværelse.
3
2.3 Tre grundlæggende dynamikker i det senmoderne samfund
Sociologen Anthony Giddens fremhæver desuden særligt tre dynamikker som værende centrale vilkår for
identitetsdannelsen i det senmoderne, globaliserede samfund. De tre tendenser er ifølge Giddens fremstået som
følge af industrialiseringen, da denne grundlagde et krav om en åbning af nationalstaten som konsekvens af
efterspørgslen på den stigende materielle produktion. De tre dynamikker kendetegner således ifølge Giddens
”det senmoderne samfund”.
4
2.4 Adskillelse af tid og rum:
Den første dynamik som Giddens definerer, er ”Adskillelsen af tid og rum”. Denne tendens er den mest
centrale, da den forudsætter tilstedeværelsen af de to andre tendenser. Adskillelsen af tid og rum indebærer, at
3
Afsnittet er skrevet på baggrund af Thorndal (2008), side 185-186
4
Afsnit skrevet på baggrund af Bülow (2007), side 101
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
5
der som følge af globaliseringen er sket en åbning af kommunikationsmulighederne således at ”stedet” bliver
”overflødigt”, når individer er i dialog. (Giddens hævder desuden, at der er sket en adskillelse af sted og rum.
Se note for uddybning).
5
Denne åbning af kommunikationsmulighederne indebærer, at den teknologiske
udvikling har muliggjort, at interaktionen mellem individer ikke længere er begrænset af tid og rum. Nutidens
teknologi forudsætter, at vi kan opnå en samtidighed i kommunikationen trods store afstande i rummet. Sagt
med andre ord, kan vi i høj grad som følge af globaliseringen og den teknologiske udvikling i teorien ”være til
stede” i hele verden trods geografiske og tidsmæssige forskelle. Vi er ifølge Giddens altså ikke længere
underlagt tid og rum, hvilket medfører, at betydningen af den direkte interaktion i høj grad bliver erstattet af
interaktion fra hele verdens befolkning, da vi pga. den teknologiske udvikling i høj grad orienterer os udadtil.
6
Adskillelsen af tid og rum er et vilkår for identitetsdannelsen, da den blandt andet betyder, at individet på
mange måder er blevet mere sårbart, da vi, i modsætning til forholdene i det traditionelle samfund i højere
grad, er udsat for global interaktion end lokal interaktion.
2.5 Udlejring af sociale relationer
Den anden af de tre tendenser, der ifølge Giddens i høj grad afspejler det senmoderne samfund, er ”udlejringen
af sociale relationer”. Anthony Giddens definerer selv ”udlejringen af sociale relationer” som: ”(..) at sociale
relationer
»
løftes ud
«
af lokale interaktionskontekster og restruktureres på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande.”
7
.
Dette betyder med andre ord, at de sociale relationer ikke længere begrænset til lokale forhold, men kan opstå
på trods af forskelle i tid og rum.
Giddens skelner mellem to typer af udlejringsmekanismer, som tilsammen går under betegnelsen abstrakte
systemer. Der er tale om henholdsvis symbolske tegn og ekspertsystemer, som begge i høj grad har betydning
for de sociale relationer i det senmoderne, globale samfund. Den første af de to mekanismer som Giddens
beskriver, er symbolske tegn. ”Symbolske tegn er udvekslingsmedier, der passerer mellem individer og institutioner”.
8
Hvis vi tager udgangspunkt i penge som symbolske tegn, så argumenterer Giddens for, at penge i høj grad er
med til at bryde afhængighedsforholdet mellem tid og rum, da penge som kreditmiddel med en standardiseret
værdi muliggør, at individer kan handle uden at mødes. De symbolske tegn er således en udlejringsmekanisme,
da de muliggør sociale relationer, trods afstande i tid og rum.
Den anden mekanisme som sociologen beskriver, er som førnævnt ekspertsystemer. Giddens definerer selv
ekspertsystemer, som ”systemer af teknisk art eller faglig ekspertise, som organiserer store dele af de materielle og
sociale omgivelser, vi lever i i dag.”
9
Vi benytter mange af disse ekspertsystemer hver dag uden egentlig at have
mere, end en meget lille viden om, hvordan de fungerer. Vi befinder os konstant som en del af disse
5
”Stedet” defineres som ”De fysiske rammer for social aktivitet rent geografisk”, hvorimod begrebet ”rum” ifølge
Giddens i senmoderne kontekst kan defineres som et ”mentalt rum”, der skabes, når personer udenfor direkte interaktion,
er i kommunikation.
6
Hele afsnittet om ”Adskillelsen af tid og rum” bygger på Giddens: Modernitetens Konsekvenser 1994, side 22-25
7
Giddens: Modernitetens Konsekvenser (1994), side 26 linje 11-13
8
Thorndal: Sociologi ABC (2011), side 184, linje 6-9
9
Giddens; Modernitetens Konsekvenser (1994), side 31, linje 1-4
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
6
ekspertsystemer, da de omfatter alt fra huse, biler og netbank til fly og almindelige lægebesøg. Vi har
grundlæggende kun en meget lille viden om, hvordan disse ekspertsystemer hænger sammen, men på grund af
vores tillid eller ” vores tro på det de har skabt”
10
, som Giddens selv definerer det, så stiller vi ikke yderligere
spørgsmål til det. Dog, skal det pointeres, at tilliden ikke er rettet mod dem som personer, men mod det
konkrete system og den faglige kompetence, der ligger bag. Ekspertsystemer er en udlejringsmekanisme, da de
først og fremmest udbyder en form for faglig ekspertise uden et møde mellem individer og på samme måde
som symbolske tegn muliggør sociale relationer forudsat af ansigtsløse tillidsrelationer
11
trods afstande i tid og
rum.
12
2.6 Den øgede refleksivitet
Den tredje dynamik, som Giddens beskriver, er den øgede refleksivitet. Giddens hævder, at denne ”nye”
refleksivitet grundlæggende finder sted på to niveauer, nemlig samfundsniveau og individniveau. På
samfundsniveau tænkes der på de processer, hvor institutioner og individer konstant forsøger at indsamle viden
og afspejle de grundlæggende forandringer, der hele tiden finder sted i samfundet.
Øget refleksivitet på individniveau omhandler derimod det senmoderne menneskes tendens til konstant at
forsøge at afspejle omgivelserne. Dynamikken hænger som førnævnt kraftigt sammen med tendensen
”aftraditionalisering”, hvilket betyder, at individet gennem ”den nye frihed” og ”det refleksive valg” hele tiden
må genfortolke sig selv og overveje gamle handlemåder med henblik på muligvis at ændre dem i fremtiden.
Hvor man førhen blot fulgte traditionen, skal individet i det senmoderne samfund konstant træffe nye valg på
baggrund af den viden, det tilegner sig gennem tidligere handlinger og refleksioner. Den øgede refleksivitet
skal ses som et centralt vilkår for identitetsdannelsen, da friheden til selv at definere sin tilværelse ifølge
Giddens, ikke kun skal vurderes som en positiv tendens, da den i høj grad kan føre til usikkerhed og
eksistentiel angst. Da, vi i modsætning til før selv træffer de valg, der definerer vores tilværelse, kan det
således ikke undgås, at vi sommetider vil overveje sandheden i de valg, vi har truffet.
13
2.7 Delkonklusion
På baggrund af foregående teorier uarbejdet af Anthony Giddens, kan det sammenfattes, at vilkårene for
identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, er mange. Hvis vi tager udgangspunkt i Giddens’ teorier, kan
det konkluderes, at det senmoderne samfunds dynamikker i høj grad udlægger en række vilkår, der konstant er
med til at forme individets identitet. Det senmoderne samfund skaber ifølge sociologen, i modsætning til det
traditionelle samfund, en række vilkår, der tvinger individet til at foretage en række refleksive valg og
derigennem forme sin identitet og tilværelse. Desuden, er individet som følge af betydningen af de abstrakte
systemer konstant omgivet af fænomener skabt i det senmoderne samfund. Hvilke konsekvenser dette har for
det enkelte individs identitetsdannelse, vil jeg med under inddragelse af blandt andet Zygmunt Baumans teori
om ”turister og vagabonder” samt en videre diskussion af Giddens teorier i forhold til romanen ”En dråbe i
10
Giddens; Modernitetens Konsekvenser (1994), side 31, linje 14
11
En type tillidsrelation, der opstår som følge af vores tillid til samfundets abstrakte system. Der er således ikke tale om
tillid til personer, men til tillid til systemer
12
Dette afsnit er skrevet på baggrund af Giddens; Modernitetens Konsekvenser (1994), side 26-31
13
Afsnittet er skrevet på baggrund af Thorndal: Sociologi ABC (2011), side 29 samt side 185-186
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
7
havet”, gemme til den diskuterende del af denne opgave. Midlertidigt, vil jeg se på, i hvilket omfang de
tematikker, som Giddens belyser, forekommer i senmoderne litteratur med fokus på romanen: ”En dråbe i
havet” (2008).
3.1 En dråbe i havet (2008)
Dette afsnit indeholder en analyse og fortolkning af Kirsten Hammanns roman ”En dråbe i havet”(2008).
Analysen af bogen vil være opdelt i en række underafsnit, der forekommer naturlige at fremhæve i forhold til
besvarelsen af problemformuleringen. Der vil være et særligt fokus på, hvorledes romanen tematiserer
vilkårene for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, hvilket betyder, at de udvalgte områder i analysen
er forsøgt fokuseret herefter.
3.2 Virtuel reality og den kronologiske komposition
Noget helt unikt ved ”En dråbe i havet (2008)”, er den måde, hvorpå Kirsten Hammann formår at skabe en
roman, der på et plan, er opbygget kronologisk og på et andet plan gør fuldstændig op med den traditionelle tid
og rum -opfattelse. Romanen er grundlæggende kronologisk opbygget idet, at den tidsmæssigt og naturligt
beskriver de begivenheder og handlinger, der finder sted i Mettes liv, i den rækkefølge, som de er foregået i.
Kun enkelte steder brydes denne kronologiske opbygning med små flashbacks, der hovedsagligt forekommer
ved beskrivelser af hovedpersonen Mette Mæts fortid, hvilket også er tilfældet i nedenstående citat.
”Mette meldte sig engang som frivillig hos Dansk Flygtningehjælp og tog på weekendkursus et sted oppe omkring
Hundested. Der sad masser af venner og veninder og ægtepar fra hele landet, de havde klubber, og de havde madaftener,
og alting virkede så naturligt og trygt og godt.”
14
Disse ”små” flashbacks optræder hyppigt i romanen, men har ikke umiddelbart en afgørende betydning for
romanens komposition.
Der, hvor romanens komposition og tidsopfattelse for alvor bliver interessant, er når Mette introduceres for
fænomenet ”virtuel reality”. Når vores hovedperson træder ind på hotelværelse 516 på Hotel Astor,
forekommer den senmoderne dynamik, som sociologen Anthony Giddens kalder, adskillelse af tid og rum.
15
Mette Mæts projekt er med ét realiserbart, da det pludselig er muligt for hende at være til stede i diverse ulande
verden over, samtidig med, at der egentlig ikke er tale om en egentlig ændring i hendes fysiske og tidsmæssige
forhold.”Varmen og støvet vælter ud mod hende. Der er jord på gulvet og mennesker og stemmer, lyset er blændende.
Hun smækker døren i igen og skynder sig at gå hen til elevatoren.”
16
Citatet her illustrerer, hvorledes Mette kan være
til stede og observere et uland samtidig med, at hun ikke ændrer opholdssted. Hun kan som citatet også viser,
åbne og lukke for ulandene, som hun nu engang har lyst til.
14
Hammann (2008) side 69, linje 4-8
15
Se afsnittet ”Tre dynamikker i det senmoderne samfund” under ”Centrale vilkår for identitetsdannelsen i det
senmoderne samfund”
16
Hammann (2008) side 79, linje 1-3
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
8
Som det blev beskrevet i delafsnit 2 under afsnittet ” Tre dynamikker i det senmoderne samfund” (adskillelsen
af tid og rum), så muliggør dette brud mellem tid og rum, at vi kan opnå en samtidighed i kommunikationen
17
.
Dette bliver helt afgørende for vores hovedperson Mette Mæts personlige udvikling. Det er ved hjælp af
fænomenet ”virtuel reality” nu gennemførligt for Mette at hente research til sin bog ved at interagere direkte
med mennesker bosat i ulande, uden på nogen måde egentlig at have kontakt med dem. ”Hvis der er virtuel
reality, er det jo virkelig godt lavet! Så er det genialt. Det hele, lossepladsen, børnene, lugten, og at de tiggede og stjal og
sniffede lim. Og så får hun selvfølgelig sin pung tilbage. På den anden side, så kan det simpelthen ikke være andet end
virkelighed.”
18
Citatet her viser, hvordan Mette Mæt er blevet berørt ved mødet og synet af børnene på
lossepladsen, samt det faktum, at de stjal hendes pung.
Noget bemærkelsesværdigt ved ”adskillelsen af tid og rum” i romanen er, at det på et niveau ingen virkning
har på romanens kronologiske opbygning, da begivenhederne i Mettes liv stadig formidles i den rækkefølge,
som de er foregået i. Dog, virker det som om, at Mette indtræder i en helt ny tidszone, når hun besøger
hotelværelset. Her sættes ”den virkelige tid”
19
på standby, og en helt ”ny tid” bliver gældende. Dette kommer i
særdeleshed til udtryk, når vores hovedperson under et besøg i Uganda mister alt tidsfornemmelse og glemmer
at hente sin datter fra børnehave.
”Hun ved ikke, hvordan hun er kommet hjem og ind i lejligheden og af tøjet. Hun vågner på sofaen ved, at telefonen
ringer. Det er Lene fra børnehaven, en af pædagogerne. De har lukket for ti minutter siden og kan ikke forstå, hvor hun
bliver af. Sofie sidder helt alene i opsamlingen med Lene og venter på hende”
20
Besøget i Uganda har på uforklarlig vis rykket ved hendes tidsopfattelse, hvilket får til følge, at hun glemmer,
at hente sin datter i børnehaven.
Det kan på baggrund af overstående afsnit konkluderes, at romanens komposition og tidsopfattelse er en lettere
diffus størrelse, da romanens forfatter Kirsten Hammann i høj grad eksperimenterer med forholdet mellem at
skildre samtiden som den er, samtidig med, at hun overskrider den. Ved skabelsen af det virtuelle univers på
Hotel Astor i København illustrerer Hammann på beundringsværdig vis, hvilke vilkår den senmoderne
dynamik ”adskillelsen af tid og rum” udlægger for det enkelte individ. Dog, skal det pointeres, at denne
skildring selvfølgelig er sat på spidsen, da teknologien som førnævnt overskrider de teknologiske muligheder,
der findes i dag. Men, det er netop ved at overdrive denne fremstilling, at Hammann i løbet af romanen opnår
at blande virkelighed og fiktion sammen på en meget grænseoverskridende måde. Hammanns eksperiment
med romanens tid og rum viser altså, hvilke konsekvenser den senmoderne dynamik ”adskillelse af tid og rum”
kan have for individet.
17
”Giddens: Modernitetens Konsekvenser 1994, side 22-25
18
Hammann (2008) side 103, linje 5-10
19
Tiden, som Mettes dagligdag forløber i (modsat den tid, der forekommer, når hun bevæger sig ind på hotelværelset.)
20
Hammann (2008) side 170, linje 7-12
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
9
3.3 Er Mette Mæt i virkeligheden mæt?
Romanens hovedperson, Mette Mæt, er en anerkendt dansk forfatter, mor og hustru, der overordnet lever en
komfortabel og overskudsagtig hverdag i en lejlighed i det indre København. En dag beslutter hun sig for at
skrive en roman, der har til formål at skildre og konfrontere den vestlige verdens befolkning med de urimelige
forhold, som eksisterer i verdens ulande. Mette tager i denne sammenhæng kontakt til nødhjælpsorganisationen
”Hjælp” i håbet om, at de vil udlevere materiale til hende, som hun kan bruge som research til sin bog. Hvad
Mette ikke ved er, at etableringen af denne kontakt vil få store konsekvenser for hendes idylliske tilværelse og
drive hende ud i, hvad der på mange måder ligner kulturelt stress. Mette gennemgår nemlig som romanen
forløber en personlig udvikling, der viser sig at have stor betydning for, hvordan hun agerer overfor sine
omgivelser og ikke mindst, hvordan hun ændrer sit billede på omverdenen.
I starten af romanen fremstilles Mette som en rimelig almindelig dansker. Hun er overvejende tilfreds med sin
tilværelse, og generes kun af småproblemer, der hovedsageligt er fremkaldt af hendes forholdsvist lave
selvværd.
”Mette bliver ikke kun overrasket, men også glad, for så har de alligevel ikke siddet inde på Hjælp og tænkt, at hun var en
idiot, som det ikke engang var værd at svare nej til.(…) Hun tilbød sin hjælp og lagde op til at samarbejde og forventede
(stærkt tilskyndet af Martin), at de ville blive glade for hendes henvendelse.”
21
Citatet illustrerer, hvorledes Mette, trods sin litterære anerkendelse, alligevel tvivler på sig selv og sit værd.
Hvis det ikke havde været for hendes mand Martin, så havde hun formodentligt overhovedet ikke taget kontakt
til nødhjælpsorganisationen.
På trods af det halv-lave selvværd påstår vores hovedperson alligevel, at hun er overordnet tilfreds med sin
tilværelse. Hun kalder sågar sig selv for mæt.
”Før i tiden var hun altid sulten, kun mæt i ganske få timer eller dage ad gangen. Indtil hun mødte Martin og fødte Sofie,
så faldt brikkerne på plads. Den ensomme, ufærdige skikkelse blev hel. Med helheden kom mætheden. Ikke sådan en
overmæthed, blot fravær af sult og sultens smerte. Mette Mæt er mæt.”
22
Som det kan udledes af citatet, så er der altså tale om en tilstand af lykke og veltilfredshed, som Mette selv
sammenligner med det ”at være mæt”. Man kan som læser godt blive en smule overrasket ved læsningen af
dette citat. Når karakterens fulde navn for første gang bliver præsenteret nuanceres dette billede. Mette hedder
som førnævnt ”Mette Mæt”, hvilket umiddelbart virker lidt ironisk, da vores hovedperson konstant bliver
overvældet af sult. ”Inden hun er færdig med at rydde op, bliver hun overmandet af sult. Hun forsøger at ignorere det,
for det er så irriterende at blive kommanderet rundt med. Mette skal have frokost nu!”
23
Det indikeres altså allerede i
21
Hammann (2008) side 5, linje 21-23
22
Hammann (2008) side 34-35, linje 28-30 samt 1-3
23
Hammann (2008) side 16, linje 9-12
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
10
starten af bogen, at Mette Mæt måske på et plan alligevel ikke helt er så ”mæt”, som hun selv går og tror.
Samtidig indikerer dette også, at der er en form for dobbelthed eller splittelse i Mettes karakter.
Det kan i forhold til analysen af Mettes person være relevant igen at inddrage teori udarbejdet af Anthony
Giddens. Sociologen hævder, at en persons selvidentitet
24
er alt andet end en statisk, da selvidentiteten er
individets refleksive projekt, der skabes ved konstant at holde en biografisk fortælling kørende om sig selv.
25
Giddens hævder ligeledes, at individer ofte vælger en livsstil, da overstående proces hurtigt kan ”gå i vasken”.
Den pågældende livsstil er således et udtryk for den selvfortælling, som individet gerne vil holde kørende
26
.
Dette er relevant i forhold til analysen, da vores hovedperson konstant er bevidst om sin biografiske fortælling.
Hun er ligeledes meget bevidst om, hvilke forventninger, hun tror, at andre mennesker har til hende.
”Hun føler sig pinlig berørt, fordi hun aldrig viser sig med en Nettopose, og når hun så endelig gør det, af nød, er det på
Hotel Astor. Når hun en sjælden gang går i Netto, tager hun altid en Brugsen - eller Irmapose med hjemmefra. Hun hader
Netto, og det er total uden stil at handle der (…)”
Overstående citat viser, hvorledes, at Mette forsøger at skabe en bestemt fremstilling af sig selv på trods af, at
denne selvfremstilling ikke nødvendigvis er sandheden. Hun stræber efter at blive identificeret med de værdier,
som hun mener, at folk, der handler i Brugsen eller Irma repræsenterer, men som citatet også indikerer, så er
hun fra tid til anden nødsaget til at gå i Netto. (Man må antage, at hun er ”nødsaget”, da hun flere steder i
bogen giver udtryk for sin foragt overfor discountkæden Netto). Hun forsøger således hele tiden ved hjælp af
rekvisitter
27
, der i citatet tager form som Irma eller Brugsen -poser, at overbevise sine omgivelser om, at hun
har en bestemt social position, der repræsenterer nogle værdier, som hun anskuer for af høj betydning. Sagt
med andre ord, så kan det argumenteres for, at hun forsøger at overbevise sine omgivelser om, at hun har en
bestemt kulturel kapital
28
eller måske endda habitus
29
.
Desuden giver Mette flere gange igennem romanen udtryk for, at hele projektet med at skrive en bog, der
skildrer forholdene i ulandene, egentligt i højere grad drives af pligt, end af lyst. ”Det er i hvert fald ikke fra
naturens hånd, hun har fået sine glimt af medlidenhed og gavmildhed. Der er virkelig noget, der skal ind med spanskrør
og ørefigner. Eftersidninger, skriv 100 gange: Jeg skal tænke på de sultne børn i Afrika.”
30
Efter gennemlæsningen af
dette citat, er det er fristende at antage, at hele Mettes ulandsprojekt i starten af romanen ligeledes er et forsøg
på at skabe den bedst mulige fremstilling af sig selv. Og hvis følgende citat inddrages, så nuanceres dette
billede yderligere:
24
Det selv, som individet skaber ved hjælp af den biografiske fortælling. Det er i høj grad det selv, som andre individer
mødes med, men er samtidig også en stor del af aktørens selvforståelse.
25
Skrevet på baggrund af Giddens(1996), side 90
26
Skrevet på baggrund af Giddens(1996), side 99
27
Begreb udarbejdet af sociologen Goffman. Rekvisitterne hjælper individet med at opretholde sin biografiske fortælling
28
Begreb udarbejdet af sociologen Pierre Bourdieu. Kulturel kapital betegner (symbolske) ressourcer i form af kulturel
viden, kendskab til litteratur og kunst, bestemt uddannelse osv., og handler om agentens evne til at forstå det, der i
samfundet opfattes som kultur, dvs. agentens evne til at fortolke og afkode kulturens referencesystemer og koder på den
rigtige måde; Definitionen er hentet fra; sociologiskforum.dk
29
Begreb udarbejdet af sociologen Pierre Bourdieu. Habitus er indlærte koder, der lægger grunden for vores handlinger i
hverdagen. Habitusen er et produkt af vores socialisering og dermed er den aldrig helt færdig. Definitionen er et uddrag
fra habitusdefinitionen i Thorndal(2008) side 38
30
Hammann (2008) side 37, linje 19-23
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
11
”For at være helt ærlig, så har hun ikke noget problem med de fattige og sultne i ulandene. Hvis man afskaffede ulandene
i morgen, simpelthen fjernede dem fra skolebøgerne og tv-avisen, så kunne Mette Mæt leve glimrende i deres fravær. At
hun bekymrer sig om de sultne, er et kunstigt skabt problem”
31
Karakteren Mette afspejler det typiske senmoderne menneske. Som det blevet beskrevet i delafsnit 2, så
hævder sociologen Anthony Giddens, at det højmoderne
32
menneske kan karakteriseres ved, at det i
modsætning til individet i det traditionelle samfund, er tvunget til at træffe en række valg for at skabe sin
selvidentitet og tilværelse. Giddens påpeger desuden, som førnævnt, at selvidentiteten i senmoderne kontekst
bliver et subjektivt projekt, hvor individet konstant skal gengive biografiske fortællinger
33
ved at genfortolke
de refleksive valg, som individet allerede har truffet.
34
Man kan argumentere for, at det netop er igennem det refleksive valg, at vores hovedperson Mette gennemgår
den føromtalte personlige udvikling. Der er imposant forskel på den lidt overfladiske, dobbeltmoralskel,
sniksnakkende, halv-egoistiske karakter, vi præsenteres for i første halvdel af romanen, og den mere
sympatiske, refleksive og fortvivlede Mette, som vi senere i bogen stifter bekendtskab til. Mettes refleksive
valg (for de bliver i den grad overvejet) om at fortsætte sine besøg på Hotel Astor indikerer en ændring i
hendes mentalitet. I starten af romanen kan Mette næsten ikke få sig selv ud af døren. Ulandsprojektet virker
mere som en klods om benet på hende end et egentlig forsøg på at gøre verden til et bedre sted, hvilket
følgende citat også illustrerer.”Hun skal ringe til Stig og lave en aftale med de film. Hun orker det ikke.”
35
Mette
gider ikke. Mette gider ikke noget, der omhandler andre projekter end hende selv og sin familie. Hun befinder
sig nærmest i den tilstand som Giddens kalder for negativ eksistentiel angst
36
, da hun konstant søger tryghed
og vane, hvilket holder hendes personlige udvikling tilbage. ”Mette er ikke vant til at gå til møder med fremmede
mennesker (…)”
37
. Citatet her viser, hvorledes, at hovedpersonen sjældent udsætter sig selv for andre
interaktionskontekster end dem, som hun er ”tryg” ved, hvorved, at hendes identitetsproces ikke bliver påvirket
af ”nye” individer, og de indtryk, der følger med her. Man kan sågar hævde, at hendes identitetsproces befinder
sig i en statisk tilstand, da hun på uransagelig vis har overbevist sig selv om, at hun befinder sig i en tilstand af
mæthed.
38
Men det skal vise sig, at vores hovedperson tager fejl. Mette bliver pludselig rigtig bevidst om de
globale forhold på et helt andet niveau end, hvad hun førhen var. Dette ændrer imidlertid hende opfattelse af
verden og sin egen tilværelse. ”Hun kan sidde og sige, at lidelse hører med til livet med samme selvfølgelighed, som
hun siger, at vi alle skal dø. I virkeligheden mener hun det ikke. Lidelse hører ikke med. Den er en fejl. En krænkelse! En
dyb uretfærdighed”
39
. Citatet her står i stærk kontrast til det udsagn omkring Mettes tilgang til ulandene, der
blev analyseret tidligere. Hvis de to citater sættes op imod hinanden, så ses det tydeligt, hvordan Mette har
31
Hammann (2008) side 35, linje 11-16
32
Senmodernitet
33
Lidt samme princip som hos Goffman. Individet skal konstant igennem det refleksive valg konstruere ”fortællinger” om
sin selvidentitet.
34
Afsnittet er skrevet på baggrund af; Giddens(1996), side 14
35
Hammann (2008) side 35, linje 10-11
36
Negativ eksistentiel angst: Handlingslammelse, passivitet og inaktivitet (modsat positiv). Er ifølge Giddens en
uundgåelig tilstand for individets identitetsdannelsesproces.
37
Hammann (2008), side 13, linje 29-30
38
Der refereres til den ” tilstand af mæthed”, der omtales længere oppe i afsnittet.
39
Hammann (2008) side 179, linje 19-23
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
12
ændret sin mentalitet omkring den fattige del af verdens befolkning. Sociologen Anthony Giddens vil
formodentlig hævde, at denne udvikling sker som følge af, at adskillelsen af tid og rum (virtuel reality)
forudsætter, at individet (Mette) modsat før, nu har mulighed for at indgå i direkte interaktion med individer i
ulandene. Mette vil på grund af senmodernitetens øgede refleksivitet ”være tvunget” til at genfortolke disse
interaktionskontekster i forhold til sin selvidentitet. Også selvom hun flere gange forsøger at ignorere de
indtryk, hun får. Dette tvinger som førnævnt vores hovedperson ud i den tilstand af kulturelt stress. Mette
bliver efter hvert besøg i et uland mindet om, hvor godt hun selv har det. Hun ser pludselig den meget
uretfærdige fordeling af goderne på en helt anden måde en førhen, hvilket betyder, at hun begynder at tvivle på
verdens sammenhæng og orden, eller den ontologiske sikkerhed, som Giddens kalder det.
Vores hovedperson bliver desuden igennem romanen en langt mere refleksiv karakter, der begynder at stille
spørgsmålstegn til de fænomener, der omgiver hende i sin hverdag. ”Hun flyver med kæmpestore flyvemaskiner
uden at forstå, hvorfor de ikke falder ned. Hun går på internettet uden at ane, hvor det er, og hvem der passer det. (…) Og
nu tager hun til Laos og Brasilien på Hotel Astor
40
”. Mette stiller i dette citat rent faktisk spørgsmålstegn ved den
tillid, som Giddens beskriver, at individet nærer til de abstrakte systemer i det senmoderne samfund
Det kan endvidere argumenteres for Mette Mæts mæthed ”slipper” op som følge af konfrontationen med
verdens elendighed. Mette påvirkes i så høj grad af de syn, der møder hende, at hun er nødt til at sætte sin egen
tilværelse i et nyt perspektiv. Hun opdager således måske igennem refleksionen, at hendes tilstedeværelse
måske ikke er så tilfredsstillende, når den sættes i kontrast til resten er verdens lidelse. Mette Mæt er sulten på
ny.
Det kan således på baggrund af forrige analyse af karakteren Mette rekapituleres, at denne karakter i høj grad
repræsenterer et individ i det senmoderne samfund. Hovedpersonen kæmper med mange af de grundlæggende
eksistentielle problematikker, der hersker i det senmoderne samfund. Mette gennemgår en udvikling i sin
identitet, der for læseren forekommer realistisk, da man på mange områder i romanen først og fremmest kan
identificere sig med Mettes karakter, men også afspejle sig i konsekvenserne af nogle valg som Mette må
foretage, som bogen skrider hen. Mette falder på mange områder sammen med den nyeksistentialistiske
karakter
41
ved først at befinde sig i en tilstand, hvor verden giver mening, for herefter at opdage verdens
meningsløshed og tomhed.
3.4 Trivialitet, genkendelighed og sproglige finurligheder.
Der er ingen tvivl om, at noget af de mest essentielle i forhold til analysen af Kirsten Hammanns roman, er
fortællersituationen og sproget, da netop dette er helt grundlæggende i forhold til de følelser, som læseren
udvikler omkring hovedpersonen igennem romanen. Kirsten Hammann benytter sig helt konkret af en
personbundet 3.personsfortæller (personalfortæller), der implicit ”gemmer” sig bag vores hovedperson.
40
Hammann (2008), side 119, linje 2-4 samt 6-7
41
Den nyeksistentialistiske karakter minder om ”den traditionelle eksistentialistiske karakter” og bruges ofte til at skildre
et menneskes udvikling i det senmoderne samfund. Der er her tale om ikke-religiøs eksistentialisme.
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
13
Romanen bliver således fortalt fra Mettes perspektiv, hvilket for os som læsere betyder, at vi alene har adgang
til denne ene karakters tankegang.”Den her diskussion har Mette Mæt og hendes mand haft før. Mette synes, Martin
accepterer, at der findes elendighed. Men Martin siger, at ting tager tid (..)”
42
Citatet her illustrerer, hvorledes, at vi
trods personalfortælleren kun har indsigt i Mettes tankegang. Der er således tale om en indvendig synsvinkel.
Vi ved, at Mette synes, men vi kan i teorien ikke vide, om Martin synes, hvad han siger. Han kan altså have en
helt tredje eller fjerde mening uden, at vi som læsere har adgang til den.
Denne brug af en personbunden 3.personsfortæller medvirker til, at vi igennem læsningen (især senere i
romanen) får sympati med hovedpersonen, da vi på mange områder i romanen, kan identificere os med de
følelser og handlinger, som Mette foretager sig. Hvis forfatteren havde valgt at ”binde” fortælleren til flere
karakterer eller måske benyttet en alvidende fortæller, så havde det formodentlig været sværere at knytte
læseren til Mettes karakter. Det kan i en sådan sammenhæng nemlig hurtigt forekomme uoverskueligt som
læser at administrere intense beskrivelser af flere karakterers tankegang.
Et andet element, der gør fortællerrollen i Hammanns roman unik, er den måde, hvorpå hun formår at anvende
Mettes eget sprog hos fortælleren. Sproget i romanen kan karakteriseres som ”hverdagssprog”, da det holdes
på et niveau, der stemmer overens med hovedpersonens tankegang. ”I morgen kommer Martins søster og hendes
mand og deres barn. Og Mettes veninde, Louise m. mand og børn. Så Mette køber stort ind. Hun vil lave osso buco.”
43
.
Citatet her illustrerer overstående, da Hammann benytter sin kunstneriske frihed til blandt andet at anvende
konjunktionen ”og” to gange i en sætning, hvor det ene ”og” i korrekt grammatisk sammenhæng skulle have
været erstattet med et komma. Hun benytter ligeledes ”og” til at starte en sætning, hvilket betyder, at
sprogniveauet næsten får karakter af ”tankestrøm”, da ordene får et andet syntaktisk forhold til hinanden end,
hvad de ville have fået ved brug af ”almindelig” grammatik. Sætningerne er desuden ret korte og uafhængige
af resten af teksten, hvilket får hele citatet til at fremstå som små indskydelser fra hovedpersonens side.
Selvom fortælleren i hovedparten af romanen formidler Mettes fortolkninger af omverdenen, skal det
accentueres, at det ikke er Mette, der har ordet. Den dobbeltmoralskhed, som er beskrevet i afsnittet omkring
Mettes karakter, kommer ligeledes til udtryk i fortællerstemmen. Fortællerstemmen indtager dermed en form
for dobbelthed idet, at den lejlighedsvis både fungerer som fordømmende og ironisk samtidig med, at den
beretter Mettes tanker. Af den grund, bliver man som læser, enkelte steder i romanen, forlegen over at kunne
identificere sig med Mettes fortolkninger af omverdenen. Der er således i hovedparten af romanen stort
sammenfald og ensartethed mellem fortæller og hovedperson, kun med undtagelse af de passager, hvor
fortælleren ved hjælp af ironi og misbilligelse distancerer sig fra Mettes opfattelse af omverdenen.
”Hvis det blæser, blæser det, hun er ligeglad med, hvor blæsten kommer fra. Selv døden trækker hun på skuldrene ad.
Som om hun måske slet ikke skal dø. Sådan lever hun i hvert fald. Ret afslappet og som om der var 2-300 år mere at gå på
indkøb og lave mad i”.
44
42
Hammann (2008) side 151, linje 12-14
43
Hammann (2008) side 70, linje 20-22
44
Hammann (2008) side 116, linje 9-13
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
14
Overstående skildrer, hvorledes fortælleren ved hjælp af ironi fremstiller Mettes liv som formålsløst og
mekanisk. Fortælleren tager afstand fra Mettes forhold til livets afslutning, og hendes maskinelle måde at
betragte omverdenen på.
Hovedpersonen er, som beskrevet i det foregående afsnit, på mange måder en repræsentant for
”gennemsnitsdanskeren”, og hendes tankegang skiller sig heller ikke ud herfra. Beretning af Mette Mæts
tankegang fortalt af en personalfortæller, kan hurtigt få sproget til at fremstå unuanceret og en smule banalt.
Dog, formår Kirsten Hammann på en pompøs og usammenlignelig facon at anvende dette meget enkelte sprog
til at skabe en fortæller, der på mange måder præsterer at forme et univers af genkendelighed og sympati,
hvilket også i høj grad er tilfældet i nedenstående citat. ”Hun spiser som en hund. Hunde spiser, når de spiser. De
står ikke og sludrer og holder øje med alt muligt andet - det skulle da kun være, hvis nogen i nærheden kan mistænkes for
at ville stjæle maden.”
45
Man er i overstående citat, trods personalfortælleren, ikke i tvivl om, at det er Mettes
tanker omkring ”spiseprocessen”, der kommer til udtryk. Sætningskonstruktionen holdes på et relativt simpelt
niveau med subjekt før verbum
46
, og ordvalgene er ligeledes holdt forholdsvis enkelte. Selve dét, at fortælleren
sammenligner hovedpersonen med en hund, fremstår rimelig komisk og på et eller andet plan en lille smule
absurd. Dog, formår Hammann trods den utraditionelle sammenligning at skabe en genkendelig situation, hvor
man som læser først og fremmest kan nikke genkendende til billedet af hunden, der spiser, og samtidig
identificere sig med situationen, hvor man forsøger at koncentrere sig om én ting, men bliver distraheret af alle
mulige andre ting.
Hvis, der kigges nærmere på det konkrete sprog i Hammanns roman, er det som førnævnt karakteriseret ved at
være mere eller mindre hverdagsagtigt idet, at hovedparten af sproget holdes på et niveau, der stemmer
overens med Mettes tankegang. Sproget er holdt foruden de metaforer og det billedsprog, som man ofte
forbinder med poetiske eller retoriske virkemidler, men indeholder derimod en del ”hverdagsmetaforik” og
kendte vendinger, hvilket forstærker følelsen af, at romanen foregår i Mettes ”dagligdag”. ”Men mest er det
emner, der glider over i andre emner, samtaler, der skyder knopper (...)”.
47
Metaforens funktion er i dette citat at
beskrive, hvordan en samtale hurtigt kan ændre form og karakter (målområde) på samme måde, som at en
blomst skyder knopper, opbygger sig og ændrer udseende (kildeområde). Stort set alle de metaforer, der
forekommer i Hammanns roman er på samme abstraktionsniveau, som overstående citat, hvilket uden tvivl, er
en bevidst handling fra forfatterens side. Ved at holde sætningerne enkelte får læseren nemmere ved at
identificere sig med sproget idet, at sproget ikke blot ligger tæt på hovedpersonens eget tankesprog, men også
læserens.
Selvom, at sproget holdes på et rimelig trivielt niveau, er det vigtigt at lægge mærke til de sproglige
finurligheder, der forekommer flere steder i romanen. Hovedpersonens navn, Mette Mæt, er et eksempel på en
af de mange måder, hvorpå Kirsten Hammann leger med sproget. Navnet ”Mette Mæt” lyder i sig selv sjovt og
45
Hammann (2008) side 17, linje 1-5
46
Ligefrem ordstilling
47
Hammann (2008) side 76, linje 27-29
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
15
sødt, og minder mest af alt om noget fra en børnebog. Dog, ændres dette billede betydeligt, når navnet sættes i
forhold til nogle af de problematikker som Mette går og kæmper med, og det kan således ikke undgås, at det
fremstår som sarkastisk og en smule spydigt. Ydermere virker det ironisk - ja næsten absurd, at alle de kvinder
som Mette Mæt møder på sine virtuelle rejser, oversat til dansk, hedder ”Mæt” til efternavn. Ved første
gennemlæsning af romanen, kan dette godt forekomme lidt plat og smagløst, men i takt med, at man som læser
får øjnene op for de tematikker og problematikker som Hammann forsøger at belyse, så virker denne
finurlighed utrolig velvalgt. Mette Mæt fremstår i starten af bogen, som en meget unik karakter pga. sine
opsigtsvækkende og tabubelagte holdninger, men som romanen skrider hen, så får man som læser følelsen af,
at Mette Mæt blot er ”en dråbe i havet.” Især da vores hovedperson møder karakteren ”Fanny Full”, der er
forfatter, mor til to børn og i gang med en bog, der skal hedde ”En dråbe i havet” virker forestillingen om
Mette som en uforlignelig karakter lidt irrationel og grinagtig, hvilket også er tilfældet i nedenstående citat.
”Nej, hun må have hørt forkert. Hun beder kvinden om at sige sit navn igen. Fanny Full, siger den anden. It’s incredible!
Siger Mette. - My name is in a way the same. I’m Mette Mæt. It means Mette Full”.
48
Man kan måske forestille sig, at
dette er gjort, for at vise, at Mettes karakter og de problemer, som hun går og kæmper med, er globale.
Der optræder en del ”temposkift” i slutningen af romanen, hvilket giver læseren et fingerpeg om, at der snart
vil ske noget drastisk i Mettes liv. Det følgende citat minder nærmest om en panoramisk fremstilling, da
tempoet er utrolig højt, beskrivelserne korte og den direkte tale gemt væk. ”Så sker der noget. Flammerne slikker
op ad døren og får fat i den. Problemet er bare, at skuret bliver fyldt op med røg, så de er nødt til at trække bagud. De
står i døråbningen ud mod pladsen. Ilden larmer bag dem.”
49
Desuden virker det som om, at fortælleren er en flue
på væggen, da fortællingen for en af de første gange i romanen, er uafhængigt af Mettes tankegang.
Det kan på baggrund af analysen af sproget og fortællersituationen i romanen sammenfattes, at sproget er
meget afhængigt af fortælleren. Der er store sammenfald mellem sproget i romanen, og hvad Johannes
Fibiger
50
i Litteraturens Veje beskriver, er sprogmæssigt karakteristisk for en samtidsroman. ”Historien skal
træde i forgrunden, og sproget må ikke være elitært, men gerne enkelt og anskueligt.”
51
Der er således ingen tvivl om,
at romanens forfatter Kirsten Hammann har udnyttet disse ”spilleregler” til at konstruere et sprog og en
fortællerrolle, der eksperimenterer med især fremstillingen af vores hovedperson Mette, som en halvnaiv og
komisk karakter, der på mange måder fremstår som genkendelig, da hun afspejler mange af de tilbøjeligheder,
der kendetegner det senmoderne menneske.
48
Hammann (2008) side 140, linje 12-16
49
Hammann (2008) side 287, linje 22-25
50
Dansk forfatter og universitetslærer
51
Fibiger (2005) side 471
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
16
3.5 Tematikker i ”En dråbe i havet”
Der er ingen tvivl om, at bogen ”En dråbe i havet” er en roman, der indeholder adskillige niveauer, der alle
huser hver deres tematikker og budskaber. Dog, fremstår nogle temaer på baggrund af det fokus, der er forsøgt
tilrettelagt i de tre forrige analyseafsnit, mere væsentlige at fremhæve end andre. Et af de temaer, der i denne
sammenhæng, synes at være betydningsfulde at fremhæve i forhold til romanen er, hvorledes, at det vestlige
menneske reagerer i mødet med de forhold, der gør sig gældende i verdens udviklingslande. Romanen skildrer,
hvordan karakteren Mette Mæt går fra en mental tilstand af tilfredshed til en mere ustabil, reflekterende og
søgende tilstand. På et tidspunkt bor vores hovedperson nærmest i to verdener, hvilket betyder, at hun efter
hvert eneste besøg i den tredje verden bliver konfronteret med sin egen velstand og lykke. Hun gennemgår en
udvikling i sit forhold til verdens ulande, da hun som beskrevet i afsnit 2 i begyndelsen af romanen har en
meget dobbeltmoralsk tilgang til befolkningen i ulandene, men rent faktisk ender ud med ved hjælp af små
gestuser at forsøge at udjævne den uretfærdige fordeling af goderne, som hun mener, der hersker mellem de
vestlige lande og ulandene. (Forsøget går dog ikke særlig godt). Dette tema kommer særligt til udtryk, da
Mette efter et besøg i republikken Niger reflekterer over en udtalelse af det tibetanske overhoved Dalai Lama.
”Mennesker i moderne, vestlige samfund har begrænset de hårde livsbetingelser og ser ud til at have mistet evnen til at
klare den lidelse, der er til rest.”
52
.
Romanen tematiserer således specielt, hvilke konsekvenser som globaliseringen og det senmoderne samfund
kan have for det vestlige individets identitetsdannelse. I romanen skildres den senmoderne dynamik,
adskillelsen af tid og rum i form af virtuel reality, som forudsætter, at vores hovedperson Mette kan interagere
med andre individer på trods af forskelle i tid og rum. Det er her også essentielt at nævne den senmoderne
tendens ”tillid til de abstrakte systemer” som i romanen belyses ved, at Mette, trods usikkerhed og tvivl om,
hvordan det virtuelle univers fungerer, alligevel har en tiltro til den ekspertviden, der ligger bag. Også den
øgede refleksivitet, som blev defineret i delafsnit 2 kommer til udtryk, da Mette konstant må forholde sig til og
genfortolke de oplevelser, som hun gennemgår. Det er således ikke muligt for Mette blot at ignorere de
indtryk, som hun modtager, da de bliver en større og større del af hendes person.
Man kan argumentere for, at romanen i høj grad fokuserer på de negative aspekter af globaliseringen og det
senmoderne samfunds vilkår for identitetsdannelsen. De ovenfor beskrevne dynamikker har en stor indflydelse
på den identitetsdannelsesproces som Mette gennemgår i romanen, og det er netop denne ændring i Mettes
person, som medfører, at hun til slut i romanen forlades af sin mand. Man kan forestille sig, at et af Hammanns
budskaber med bogen netop er, at den vestlige verdens konstante globale orientering har mange konsekvenser
for det enkelte individ idet, at individet på grund af adskillelsen af tid og rum uafbrudt bliver konfronteret med
verdens elendighed og ulykke. Romanen beskæftiger sig midlertidigt ikke meget med globaliseringens
konsekvenser for det individ, der ikke er omfattet de overstående senmoderne dynamikker, og det vil i den
sammenhæng være relevant at forsøge at belyse dette i diskussionsdelen
52
Hammann (2008), side 179, linje 9-11
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
17
3.6 Delkonklusion
Det kan på baggrund af forrige sammenfattes, at Kirsten Hammann i stor grad har formået at skrive en
samtidsroman, der belyser rigtig mange af de problemer og tematikker, som det senmoderne individ går og
kæmper med. Hammann holder sig pænt til genren ved at tage udgangspunk i en lidt triviel og vanskelig
karakter for igennem bogen at lade samme karakter gennemgå en udvikling, som læseren i høj grad kan
afspejle sig i. Forfatteren beskæftiger sig med almene etiske problemstillinger, der i bogen særligt kommer til
udtryk ved Mettes ansvar for andre mennesker, men også for sig selv. Forfatteren opfanger og skildrer, hvilke
konsekvenser som især adskillelsen af tid og rum har for individets identitetsdannelse, hvilket gør romanen
særligt essentiel i forhold til en videre diskussion af globaliseringens konsekvenser for individet.
4.1 Diskussion af globaliseringens konsekvenser for identitetsdannelsen
Globaliseringens konsekvenser for individet er et hyppigt diskuteret emne. Mange sociologer og
samfundsdebattører har gennem årene diskuteret fænomenet, men ingen er endnu kommet frem til endegyldigt
svar, da globaliseringens konsekvenser er og bliver en diffus og kontroversiel størrelse. Mange af
uenighederne bunder i, hvordan de forskellige teoretikere ser individet i forhold til samfundet. Har individet
mulighed for at påvirke samfundet og globaliseringen, og i den sammenhæng sin egen
identitetsdannelsesproces? Eller er individet fuldstændig underlagt globaliseringens fænomen og de
dertilhørende konsekvenser?
For at få klargjort overstående, vil det være relevant at inddrage sociologisk teori udarbejdet af henholdsvis
Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, da de to teoretikere på dette punkt indtager relativt forskellige
standpunkter.
Vi konkluderede i analysen og fortolkningen af ”En dråbe i havet(2008)”, at den udvikling som Mette
gennemgår, er et godt bud på, hvordan globaliseringen og det senmoderne samfund kan påvirke individet i den
vestlige verden. Dog, er globaliseringen som bekendt et verdensomspændende fænomen, og det vil derfor
ligeledes være relevant at diskutere globaliseringens konsekvenser for det individ, der ikke er omfattet de
vilkår, som sociologen Anthony Giddens beskriver. Der vil i den sammenhæng blive inddraget sociologisk
teori udarbejdet af Zygmunt Bauman, for derefter at se på, hvordan konsekvenserne for individet i den tredje
verden adskiller sig fra globaliseringens konsekvenser for individet i i-landet.
4.2 Globaliseringens konsekvenser for det det vestlige individs selvidentitet i det
globaliserede samfund og i ”En dråbe i havet(2008)”
Romanen ”En dråbe i havet(2008)” gav os som førnævnt et meget kvalificeret bud på, hvorledes, at
senmoderniteten og globaliseringen kan påvirke det enkelte individs selvidentitet. Vi konkluderede ved hjælp
af sociologisk teori udarbejdet af Giddens, at Mettes ændring i selvidentiteten hovedsagligt var en konsekvens
af de nye interaktionskontekster, som hun som følge af adskillelsen af tid og rum, fik adgang til. Desuden
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
18
forudsatte den øgede refleksivitet, at Mette konstant måtte bearbejde og genfortolke sine oplevelser i forhold til
sin identitet, hvilket i sidste ende førte hovedpersonen ud i en tilstand af kulturelt stress. Anthony Giddens
hævder, at mennesket i det globale samfund kan komme til et punkt, hvor der sker en overbelastning af
informationer. Denne overbelastning af informationer finder sted, da individet konstant bearbejder ny viden og
nye valgmuligheder
53
. Dette kan ifølge Giddens medføre tvivl og usikkerhed, da det som beskrevet i afsnittet
om den øgede refleksivitet, ikke kan undgås, at vi sommetider stopper op og overvejer sandheden i de valg og
antagelser, som vi har truffet. I romanen i ”En dråbe i havet(2008)” får hovedpersonen Mette konstant nye
informationer om uligheden mellem ulandene og den vestlige verden. Hvis vi tager udgangspunkt i teorien
beskrevet ovenfor, så kan der argumenteres for, at Mette gennemgår denne ”overbelastning af informationer”,
da hun ikke længere kan gennemføre den proces, som Giddens kalder for erfaringens afsondring
54
, altså den
proces, hvor individet distancerer fra den elendighed, som det oplever. Mette er ikke vant til at opleve så stor
lidelse, hvilket gør, at hun begynder at tvivle på den ontologiske sikkerhed,
55
og det er, hvis man forsat tager
udgangspunkt i Giddens teori, netop dette, der gør, at hendes identitet får en udflydende, usikker og sårbar
karakter. Mettes tiltro til verden svinder ligeså stille hen.
Vi må dog antage, at overstående teori er forudsat af, at individet på den ene eller anden måde har adgang til
den teknolog som muliggør, at det kan tilegne sig denne nye viden på trods af afstande i tid og rum. Som det
også er demonstreret i romanen, så er det langt fra alle verdens samfund, der lever under de vilkår som
Giddens beskriver, at senmoderniteten og globaliseringen medfører. Mange kulturer lever stadig i det
traditionelle, statiske samfund, og det er som førnævnt på grund af globaliseringens verdensomspændende
karakter, derfor yderst essentielt at se på, hvilke konsekvenser globaliseringen har for mennesket i det
immobile samfund. Jeg vil desuden ved hjælp af empirisk materiale forsøge at påvise den føromtalte sociale og
økonomiske immobilitet, der hersker i mange af verdens fattigste lande.
4.3 Globaliseringens konsekvenser for det immobile individ
Romanen ”En dråbe i havet(2008)” illustrerer på eminent vis forskellen på de vilkår, der som følge af
globaliseringen, skabes for individet i det fattige land og i det vestlige land. (Dog, med fokus på det vestlige
land) Vi ser for eksempel, hvorledes, at vores hovedperson Mette Mæt igennem moderne teknologi har
mulighed for at rejse i tid og rum, imens, at de individer, som hun besøger, er bundet til deres opholdssted. Den
polske sociolog Zygmunt Bauman fremstiller i sin bog ”Globalisering - De menneskelige konsekvenser
(1999)” en teori, der illustrerer netop dette. Bauman hævder, at der som følge af samfundets mobilitet og
globaliseringens hastighed, er opstået to nye former for kategorier, hvori man kan placere verdens befolkning.
Sociologen opdeler den globale befolkning i henholdsvis ”turister” og ”vagabonder”. Bauman opererer med en
grundlæggende antagelse, der bygger på, at alle mennesker konstant er i bevægelse, nogle af os uden reelt at
53
Skrevet på baggrund af Giddens (1994), side 35
54
Erfaringens afsondring: Hverdagslivets adskillelse fra kontakten med erfaringer, som rejser potentielt foruroligende
eksistentielle spørgsmål - særligt erfaringer i forbindelse med sygdom, vanvid, kriminalitet, seksualitet og død.
Definitionen er taget fra Giddens(1996) side 278
55
En følelse af begivenheders kontinuitet og orden, heriblandt begivenheder, som ikke umiddelbart befinder sig indenfor
individets sansemiljø
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
19
skifte opholdssted. Der er ifølge Zygmunt Bauman ikke længere nogle ”naturlige grænser” for individet, da
intet opholdssted forekommer mere naturligt end andre. Med vagabonder hentyder sociologen til den del af
befolkningen, der ”ufrivilligt” er i bevægelse (ufrivillige turister), ment på den måde, at denne del af
befolkningen ved, at det ikke er en mulighed for dem at forblive et fast sted, da de formodentlig er
uvelkommene alle steder. Modsat, er turisterne dem, der frivilligt er i bevægelse i form af rejser eller gennem
moderne teknologi
56
. Vagabonderne er immobile idet, at de ikke har mulighed for at blive turister. De er
immobile i deres udvikling. Turisterne skifter derimod opholdssted, som de har lyst. De immobile vagabonder
forbliver således modsat de mobile turister, lokale frem for globale. Bauman hævder, at immobiliteten ikke er
selvforskyldt, men en konsekvens af globaliseringens og samfundets hastighed.
57
Bauman anerkender ved
denne teori således Giddens teori om, at der som følge af globaliseringen er skabt en række vilkår for individet,
men hævder, at disse vilkår ikke gør sig gældende for de individer, som han kalder ”vagabonder”. Hvis
tabellen, der er vedlagt som bilag inddrages, nuanceres det billede som Bauman tegner. Tabellen er en oversigt
over en række udvalgte i - og ulandes HDI-indeks i året 2011. Hvis vi tager udgangspunkt i landene Danmark,
USA, Niger og Afghanistan, så kan vi se, at landene scorer henholdsvis 0.895, 0.910, 0.295 og 0.398. Et HDI-
indeks dækker som bekendt over BNP pr. indbygger (målt i PPP), middellevetid, læsefærdigheder blandt
voksne samt uddannelsestid.
58
. Danmark og USA går begge under betegnelsen i-lande, da begge lande er højt
udviklede og har gennemgået en industrialisering. Niger og Afghanistan anses derimod for at være ulande, da
landene ikke har gennemgået end fuld industrialisering og dermed er svagt udviklede. Vi kan ved at
sammenligne disse HDI-indeks se, at den menneskelige udvikling (Human Development Indeks) i ulandene
Niger og Afghanistan er betydeligt mindre end i i-landene Danmark og USA. Niger ligger andensidst på HDI-
ranglisten med et HDI-indeks på kun 0.295. Hvis vi ser nærmere på tabellen, kan det udledes, at det i Nigers
tilfælde stort set er alle de overstående faktorer, der trækker ned. Den gennemsnitlige uddannelsestid i Niger er
den absolut laveste med et gennemsnit på kun 1,4 år. Desuden trækker landets BNP.PPP ned, da den ligeledes
kun ligger på 641 dollars. Hvis vi for sammenligningens skyld ser nærmere USA, kan det her udledes, at
landets høje placering på HDI-ranglisten primært skyldes deres høje BNP.PPP, der ligger på 43017 dollars
samt landets gennemsnitlige uddannelsestid, der ligger på 12,4 år. Vi kan altså konkludere, at den
menneskelige udvikling i USA er betydeligt højere end i Niger.
Hvis dette sættes i forhold til Baumans teori om, at vagabonderne modsat turisterne er immobile, så kan det
argumenteres for, at nogle af de forhold, der ”fastholder” vagabonden i sin rolle, i høj grad har noget at gøre
med de faktorer, der er beskrevet i tabellen. Specielt uddannelsesniveauet og købekraften pr. indbygger kan
være med til at fastholde vagabonderne i deres roller, da det traditionel særligt, er disse to faktorer, der er med
til at udvikle et samfund. Mange af de ulande, der er beskrevet i tabellen lever modsat ilandene stadig i
traditionelle samfund, hvor de sociale roller ligger fast. Som Giddens argumenterer for, så var
industrialiseringen i høj grad med til at fremkalde de senmoderne tendenser som der bliver redegjort for i
delafsnit 2, da industrialiseringen på grund af vareefterspørgslen forudsatte en åbning af nationalstaten. Da
56
Tankegangen om, at moderne teknologi bryder afhængighedsforholdet mellem tid og rum
57
Afsnittet er skrevet på baggrund af Bauman; Globalisering(1999), side 77-92 samt Bülow (2007), side 108
58
Arbo-Bähr, Christensen og Knap(2012) side 129
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
20
industrialiseringen i mange ulande kun er i sin begyndelsesfase, kan det med udgangspunkt i Giddens tese
argumenteres for, at det netop er dette, der forudsætter, at vagabonderne er immobile.
Bauman hævder som førnævnt, at de to ”befolkningsgrupper” er opstået som følge af globaliserings hastighed.
Man kan med udgangspunkt i dette argumentere for, at globaliseringen forudsætter urimeligt mange ændringer
i de globale samfund, hvilket gør, at der simpelthen ikke er tid nok til at skabe de vilkår, der skal til for at
udviklingen fra vagabond til turist kan finde sted. Ifølge Bauman vil turisterne heller ikke lade vagabonderne
frigøre sig af denne rolle, da turisterne kun kan opnå den fulde mobilitet ved, at vagabonderne forbliver
vagabonder.
59
4.4 Opsamling på diskussionen
Det kan på baggrund af foregående således sammenfattes, at både Zygmunt Bauman og Anthony Giddens
hævder, at globaliseringen har en række konsekvenser for det enkelte individ. Giddens ser en af
globaliseringens største udfordring for individet som værende den usikkerhed og angst, der kan forekomme,
når individet på grund af overbelastning af informationer ikke længere er i stand til at opretholde processen,
erfaringens afsondring. Dog, kan det som førnævnt argumenteres for, at denne konsekvens i høj grad kun viser
sig for den del af befolkningen, der rent faktisk har mulighed for at tilegne sig den viden, som Giddens
omtaler. Den britiske sociolog hævder desuden, at overbelastningen af informationer sker igennem den øgede
refleksivitet som hersker i det senmoderne samfund. Som Giddens selv argumenterer for, så findes denne
øgede refleksivitet ikke i det traditionelle samfund, og det er derfor svært at forestille sig, at de konsekvenser
for Giddens beskriver, at globaliseringen kan medføre, ligeledes gør sig gældende for andre end individet i det
mobile samfund. Modsat beskæftiger Baumans teori sig hovedsageligt med globaliseringens konsekvenser for
det immobile individ. Bauman ser globaliseringens største konsekvenser som værende, at den gør stadigt flere
mennesker økonomisk og kulturelt overflødige. Den polske sociolog beskriver globaliseringen som ”frihed for
de rige”
60
, og ser midlertidigt ikke på de betingelser som individet i det senmoderne, mobile samfund nu
engang måtte være underlagt. Om globaliseringen medfører frihed for ”de rige” kan diskuteres, da den i
kombination med de senmoderne dynamikker ifølge Giddens forudsætter, at det senmoderne menneske ene og
alene er ansvarlig for sin egen lykke og udholdelige tilværelse.
4.5 Delkonklusion
Det kan på baggrund af foregående konkluderes, at de to sociologer vurderer globaliseringens konsekvenser på
meget forskellig vis. Zygmunt Bauman mener for, at globalisering fastholder vagabondernes
identitetsdannelsesproces i en statisk tilstand. Anthony Giddens derimod argumenterer for, hvordan
globaliseringen og den øgede refleksivitet gør det muligt for individet at viderebehandle og udbygge sit eget
refleksive projekt. Det kan derfor, som det også blev præsenteret indledningsvist, altså konkluderes, at
globaliseringens konsekvenser er mange og omdiskuterede. Dette har måske også noget at gøre med, at
59
Bauman(1998), side 92
60
Bülow (2007), side 99
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
21
globaliseringens fænomen er svært at indkredse, og i den sammenhæng vil det også være svært at definere de
konsekvenser som den udlægger for det enkelte individs identitetsdannelse.
5.1 Konklusion
Vi kan på baggrund af forrige rekapitulere, at vi lever i en samtid, der på mange måder, er kendetegnet ved, at
mennesket ikke længere skal ses som et individ i nationalstaten, men et individ i det globale samfund.
Globaliseringen, der i høj grad er skabt af den senmoderne dynamik ”adskillelsen af tid og rum”, udlægger
nemlig en række vilkår og betingelser, der gør, at samfundet og det enkelte individ ikke længere kan ses
uafhængig fra resten af verden.
”En dråbe i havet(2008)” er på mange måder en samtidsroman, der på spektakulær vis ikke blot formår at
skildre de tendenser, der udspiller sig i de det senmoderne, globaliserede samfund, men også formår at
fremstille, hvad disse kan betyde for det enkelte individs identitetsdannelse. Ved inddragelse af sociologisk
teori udarbejdet af den britiske sociolog Anthony Giddens konkluderede vi, at globaliseringen og det
senmoderne samfund i høj grad har betydning for det enkelte individs ageren, da disse fænomener (og de
dynamikker, der udspiller sig i dem) udlægger en række vilkår, hvorigennem individet konstant på grund af sin
refleksive karakter, selv skal forme sin identitet. Dog, ændrer dette billede sig, da den polske sociolog
Zygmunt Baumans teori om turister og vagabonder inddrages, da han hævder, at overstående kun er forbeholdt
de individer, der er underlagt de tendenser, som Giddens beskriver. Bauman argumenterer for, at
globaliseringen i høj grad er med til at fastholde ”vagabonderne” i deres immobilitet, hvilket medfører, at deres
identitet og tilværelse på mange måder bliver overflødig.
Alt i alt kan det altså på baggrund af alle de forrige afsnit konkluderes, at det senmoderne samfund og
globaliseringen i høj grad har en indvirkning på det enkelte individs identitetsdannelse. For nogle udlægger
globaliseringen og det senmoderne samfund en række vilkår, der gør, at de på mange områder får en mere ”fri”
tilværelse, da fænomenerne skaber nye globale muligheder og interaktionskontekster, men for andre bliver det
i højere grad et fængsel og en kamp for at bibeholde sin identitet.
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
22
6.1 Litteraturliste
Bøger:
Bauman, Zygmunt; Oversat af Poder, Helga: ”Turister og vagabonder”: Globalisering - De
menneskelige konsekvenser; 1.udgave. Hans Reitzels Forlag, 1999, side 77-92
Bülow, Morten Winther; ”Det sociologiske perspektiv på globaliseringen”; 1.udgave. Systime, 2007.
Fibiger, Johannes; ”Litteraturens Veje”. 2. udgave. Systime, 2005,
Giddens, Anthony; Oversat af Barfoed, Erik; ”En løbsk verden” Hans Reitzels Forlag, 2000
Giddens, Anthony; Oversat af Jørgensen, Søren Schultz; ”Modernitetens Konsekvenser”; 1.udgave.
Hans Reitzels Forlag, 1994
Giddens, Anthony; Oversat af Jørgensen, Søren Schultz; ”Modernitet og selvidentitet”; Hans Reitzels
Forlag, 1996
Hammann, Kirsten; ”En dråbe i havet”; 2. udgave. Gyldendal, 2008
Thorndahl, Morten Hansen; ”Sociologi ABC”, 2. udgave. Columbus, 2011
Hjemmesider:
www.sociologiskforum.dk
www.denstoredanske.dk
http://www.forfatterweb.dk/