
Langkaer gymnasium og HF 2012/13
10
starten af bogen, at Mette Mæt måske på et plan alligevel ikke helt er så ”mæt”, som hun selv går og tror.
Samtidig indikerer dette også, at der er en form for dobbelthed eller splittelse i Mettes karakter.
Det kan i forhold til analysen af Mettes person være relevant igen at inddrage teori udarbejdet af Anthony
Giddens. Sociologen hævder, at en persons selvidentitet
24
er alt andet end en statisk, da selvidentiteten er
individets refleksive projekt, der skabes ved konstant at holde en biografisk fortælling kørende om sig selv.
25
Giddens hævder ligeledes, at individer ofte vælger en livsstil, da overstående proces hurtigt kan ”gå i vasken”.
Den pågældende livsstil er således et udtryk for den selvfortælling, som individet gerne vil holde kørende
26
.
Dette er relevant i forhold til analysen, da vores hovedperson konstant er bevidst om sin biografiske fortælling.
Hun er ligeledes meget bevidst om, hvilke forventninger, hun tror, at andre mennesker har til hende.
”Hun føler sig pinlig berørt, fordi hun aldrig viser sig med en Nettopose, og når hun så endelig gør det, af nød, er det på
Hotel Astor. Når hun en sjælden gang går i Netto, tager hun altid en Brugsen - eller Irmapose med hjemmefra. Hun hader
Netto, og det er total uden stil at handle der (…)”
Overstående citat viser, hvorledes, at Mette forsøger at skabe en bestemt fremstilling af sig selv på trods af, at
denne selvfremstilling ikke nødvendigvis er sandheden. Hun stræber efter at blive identificeret med de værdier,
som hun mener, at folk, der handler i Brugsen eller Irma repræsenterer, men som citatet også indikerer, så er
hun fra tid til anden nødsaget til at gå i Netto. (Man må antage, at hun er ”nødsaget”, da hun flere steder i
bogen giver udtryk for sin foragt overfor discountkæden Netto). Hun forsøger således hele tiden ved hjælp af
rekvisitter
27
, der i citatet tager form som Irma eller Brugsen -poser, at overbevise sine omgivelser om, at hun
har en bestemt social position, der repræsenterer nogle værdier, som hun anskuer for af høj betydning. Sagt
med andre ord, så kan det argumenteres for, at hun forsøger at overbevise sine omgivelser om, at hun har en
bestemt kulturel kapital
28
eller måske endda habitus
29
.
Desuden giver Mette flere gange igennem romanen udtryk for, at hele projektet med at skrive en bog, der
skildrer forholdene i ulandene, egentligt i højere grad drives af pligt, end af lyst. ”Det er i hvert fald ikke fra
naturens hånd, hun har fået sine glimt af medlidenhed og gavmildhed. Der er virkelig noget, der skal ind med spanskrør
og ørefigner. Eftersidninger, skriv 100 gange: Jeg skal tænke på de sultne børn i Afrika.”
30
Efter gennemlæsningen af
dette citat, er det er fristende at antage, at hele Mettes ulandsprojekt i starten af romanen ligeledes er et forsøg
på at skabe den bedst mulige fremstilling af sig selv. Og hvis følgende citat inddrages, så nuanceres dette
billede yderligere:
24
Det selv, som individet skaber ved hjælp af den biografiske fortælling. Det er i høj grad det selv, som andre individer
mødes med, men er samtidig også en stor del af aktørens selvforståelse.
25
Skrevet på baggrund af Giddens(1996), side 90
26
Skrevet på baggrund af Giddens(1996), side 99
27
Begreb udarbejdet af sociologen Goffman. Rekvisitterne hjælper individet med at opretholde sin biografiske fortælling
28
Begreb udarbejdet af sociologen Pierre Bourdieu. Kulturel kapital betegner (symbolske) ressourcer i form af kulturel
viden, kendskab til litteratur og kunst, bestemt uddannelse osv., og handler om agentens evne til at forstå det, der i
samfundet opfattes som kultur, dvs. agentens evne til at fortolke og afkode kulturens referencesystemer og koder på den
rigtige måde; Definitionen er hentet fra; sociologiskforum.dk
29
Begreb udarbejdet af sociologen Pierre Bourdieu. Habitus er indlærte koder, der lægger grunden for vores handlinger i
hverdagen. Habitusen er et produkt af vores socialisering og dermed er den aldrig helt færdig. Definitionen er et uddrag
fra habitusdefinitionen i Thorndal(2008) side 38
30
Hammann (2008) side 37, linje 19-23