STX 1.g
Drama Portfolio 2009
Side 1 af 17
Drama portfolio
STX 1.g
I
ntroforløb
I introforløbet blev vi præsenteret for dramatik generelt. Vi lavede en masse øvelser som senere
hen kom til at gavne os i hovedsagligt vores eksamensprojekt, men også i de små opgaver vi fik i
løbet af året hvor vi skulle arbejde med at skabe dramatik. Noget af det første vi arbejdede med
var status, hensigt og motivation. Alle tre ting er meget vigtige når man laver teater der
skal virke troværdigt – disse gør nemlig at man ikke bare står og siger en masse replikker, men at
der er en mening med det man gør. Status handler om rangorden. Hvis man har en høj status så
føler man sig mere værd end andre, og dette vises ved at man har et meget åbent kropssprog, står
rang og holder øjenkontakt med de andre. Hvis man har lav status er man mindreværdig i forhold
til ens medspillere og man bøjer sig forover, gemmer sin krop og undgår øjenkontakt. Hensigt
handler om at man altid bør have noget man vil opnå og arbejde hen imod – på den måde går
stykket ikke i stå. Motivation er også vigtigt i skuespil. Alle handlinger skal være motiverede da det
er det der bærer begrundelsen for hensigten. Fx kan en motivation være at det trækker fra
vinduet og derfor er hensigten at lukke vinduet. Alle tre ting bør bruges når man arbejder med sin
karakterdannelse.
Vores kommunikation handler ikke kun om de ord vi siger. 80 % af vores kommunikation
handler om andet end ord. I det dramatiske sprog handler det både om vores ord, den
måde vi siger dem på og vores kropssprog. Vi lavede en øvelse hvor et barn ville låne forælderens
bil. Den voksne måtte kun bruge ordet nej, men skulle først ikke have nogen hensigt om at låne
bilen ud, og bagefter skulle hensigten være at han egentlig gerne ville låne bilen til sit barn.
Selvom der blev brugt det samme ord, var det tydeligt at der var stor forskel på situationen. Man
kunne mærke hvordan forælderen egentlig gerne ville låne bilen ud til sidst, selvom det var ordet
nej der blev brugt. Dette viser også at ord ikke altid har særlig stor betydning for hvordan en
situation udspiller sig og meningen i det sagte ligger i den måde det bliver sagt på.
Drama Portfolio 2009
Side 2 af 17
I dramatisk sprog bliver der også brugt tempo/rytme som påvirker karakteren og dens
handlinger. Hvis man snakker hurtigt skaber man en helt anden stemning og karakter end hvis
man snakker langsomt. Det siger meget om karakterens sindstilstand hvordan dennes
tempo/rytme er og dette er med til at danne dramaet. Dramatisk sprog handler altså om tre
faktorer; situationen, hvor det handler om omgivelserne og medspillerne. Karaktererne, sproget
handler om karakterernes baggrund fx alder. Relationen, sproget bliver påvirket af karakterernes
følelser for hinanden. Man kan også lægge pauser ind for at understrege handlingen og skabe en
større spænding blandt publikum
Sted, rum og tid skal passe ind i handlingen i stykket. Hvis nogle af delene er modstridende
skaber det utroværdighed i stykket men det kan også understrege budskabet endnu tydeligere. I
min gruppe skulle datteren fortælle forældrene at hun ville flytte hjemmefra. Vi valgte at sætte
scenen i en kirke til en begravelse, da det ville skabe en meget stærkere handling ved at gå væk fra
normerne og forestillingerne om en kirke.
Drama Portfolio 2009
Side 3 af 17
Som afslutning på introforløbet lavede vi et lille ”eksamensprojekt” hvor vi skulle arbejde
med alle de elementer som vi havde lært gennem undervisningen. Min gruppe og jeg lavede en
historie om en familie der skulle til Lalandia. En af de ting vi brugte mest var at publikum vidste
”mere” end vi gjorde. Fx snakkede børnene bag i bussen uden at forældrene hørte det, men hvor
publikum hørte det. Vi brugte på den måde også dramatisk spænding da der blev afsløret en
hemmelighed som forældrene ikke vidste noget om – nemlig at sønnen var homoseksuel. Gennem
vores stykke afspejlede vi også hvordan sådan en situation kan udspille sig og hvordan folk
reagerer når de egentlig står i den. Da sønnen endelig fortæller hans forældre bliver de meget
forargede og hans ”kæreste” bakker ud og siger han ikke har det på samme måde. Vi tog tingene
Drama Portfolio 2009
Side 4 af 17
og gjorde dem lidt mere overdrevet fordi det på scenen ikke har dem samme effekt hvis man ikke
understrejer det tydeligt nok.
Drama Portfolio 2009
Side 5 af 17
Drama Portfolio 2009
Side 6 af 17
T
eatersport
Teatersport handler meget om at være spontan og turde tage chancen. Man skal kunne
være opmærksom, lytte til sine medspillere og være til stede i øjeblikket. Det bygger på at tage
imod andres tilbud med åbenhed og arbejde med en tydelig status så ens medspillere nemt kan
reagere. Det er træning i improvisation, fantasi, kreativitet, samspil og at undgå at
blokere. Det er rigtig god øvelse i at lære at være åben over for dramatik og det hjælper meget når
man skal til at arbejde med rigtige stykker. Det giver også en mere afslappet stemning i gruppen
da alle bliver tvunget ud i situationer der er grænseoverskridende og samtidig lærer man at
improvisere og finde brugbare emner. Gennem teatersport lærer man også at blive en bedre
skuespiller og man kan bruge det rigtig meget når man spiller rigtige stykker – her er det nemlig
ikke vigtigt at sætningerne passer præcist sammen, men at man har en sammenhæng og at man
skaber dramatisk spænding hvilket så kan overføres når man står på scenen. Det giver et meget
mere naturligt samspil mellem skuespillerne og det virker også mere oprigtigt. Teatersport hjælper
altså rigtig meget, især hvis man er ny inden for teater, på at lære at improvisere og være
afslappet på scenen og i teater generelt.
N
aturalismen
Naturalismen foregik i perioden Hele perioden havde grundlag i en ændring i
livstolkningen hos folk, som havde startet tidligere. Det var en tid hvor man begyndte at stille
spørgsmålstegn ved religion og dens funktioner. Darwins evolutionsteori om at mennesket
nedstammede fra aben og Survival of the Fittest kom frem og afviste kristendommens billede af
Gud og skabningen af mennesket. I stedet kom den naturvidenskabelige opfattelse frem hvor det
kun var hvad der kunne sanses og erfares der var virkeligt. Samtidig var industrialiseringen og
Drama Portfolio 2009
Side 7 af 17
arbejderklassen også ved at vinde frem. Både i litteratur og drama blev der derfor essentielt at vise
virkeligheden og ikke en afspejling eller fortolkning af den. Mennesket blev set som et resultat af
dets levevilkår og arv og miljø blev et hovedemne. Menneskets psykologi og køns forholdene
kom også frem og generelt var det vigtigt at sætte problemer under debat.
Under betydningsfulde dramatikere var blandt andet Henrik Ibsen fra Norge. Tidligt i hans
karriere skrev han romantiske stykker, men under et ophold i Tyskland fik han kendskab til Georg
Brandes tanker og blev inspireret til at skrive naturalistisk. Han har blandt andet skrevet, ”Et
dukkehjem” og ”Gengangerne” hvor kønsroller, arv/miljø og identitet er temaer. En anden stor
dramatiker var August Strindberg fra Sverige. Strindberg har en historie lignende Ibsen, men
han er dog imod det frie kvindesyn da han selv har været igennem tre mislykkede ægteskaber med
selvstændige kvinder. Han går dog meget ind for naturvidenskaben og ønsker at blive
videnskabelig kunstner. Han ser tilværelsen som en kamp mellem klasser, køn, racer og mellem
mennesket og Gud. I det hele taget er hans værker meget pessimistiske hvilket blandt andet ses i
”Faderen” og ”Frøken Julie”. En sidste naturalistisk dramatiker der er værd at nævne er Anton
Tjekhov fra Rusland. Han startede ud som læge hvor han mødte mange syge mennesker og
tragiske skæbner som påvirkede hans skriverier. Hans stykker følger tit en række mennesker uden
en egentlig hovedperson, de skildres isolerede og der er ikke en egentlig samhørighed mellem
dem – der hviler en sørgmodig og tragisk stemning over stykkerne. Hans hovedværker er ”Mågen”,
”Onkel Vanja”, ”Tre søstre” og ”kirsebærhaven”.
Scenografien i naturalistisk teater handlede om at være så virkelighedstro som overhovedet
muligt. Det var i høj grad et brud med tidligere traditioner der bestod af store og flotte
scenografier. Det var vigtigt for forfatteren for at skabe præcis det rigtige miljø hvilket ofte kom til
at koste meget mere end stykkets egentlige værdi. En stor fremgang kom da det elektriske lys blev
opfundet, da det nu var muligt at skabe bedre lys på scenen og samtidig blev det mørkt hos
publikum hvilket gav en meget større koncentration om scenen. I selve stykkerne blev det vigtigt
også at overholde tiden og stedets enhed og derfor blev nogle stykker spillet ud i et stræk så
illusionen ikke blev brudt af spring i tid, scenografi eller pauser. Stykkerne omhandlede ofte et
skæbnesvangert døgn i en persons liv, så for at forfatteren fik mulighed for at fortælle mere om
personen blev der brugt en teknik kaldet retrospektiv hvor personerne fik mulighed for at fortælle
om vigtige begivenheder i deres liv.
Drama Portfolio 2009
Side 8 af 17
Et stort navn i naturalismen er
Stanislavskij. Han havde stor indflydelse
på karakterdannelsen hos skuespillerne og
han var den som især udviklede den
naturalistiske spillestil som har haft stor
indflydelse på uddannelsen af skuespillere
lige siden. For at gøre karaktererne så
virkelighedstro som muligt kunne man
ikke længere bare hyre en skuespiller til at
spille rollen – personen skulle nærmest leve
rollen. Førhen spillede skuespillerne meget
på hvad de vidste publikum kunne li, men dette tog Stanislavskij meget afstand på og advarede
mod denne form for teater. Målet for hans teknik var indlevelse, både hos publikum og
skuespilleren. Der skulle skabes en motivation for hver eneste handling som denne foretog sig –
der skulle vides hvad, hvornår, hvor og hvorfor med alt det blev gjort så man var klar over hvorfor
figuren fortog sine handlinger. En af hans teknikker var, det magiske hvis, hvor skuespilleren
forsøger at sætte sig ind i hvordan han/hun selv ville havet reageret i lignende situation. For at
kunne gøre dette måtte man dog først sætte sig ind i de givne omstændigheder som tid, sted og
miljø, samt medspilleres roller. På den måde blev rollen aldrig bare en rolle, men en oplevelse som
skuespilleren selv kunne sætte sig ind i. Ifølge Stanislavskij må skuespilleren kunne finde rollen i sig
selv både fysisk og psykisk erindring.
I naturalistisk teater er Freytags dramamodel også vigtig at nævne. Den er inddelt i 5
punkter; indledning, stigning, højdepunkt, fald og katastrofe. X-aksen viser tiden i dialog og
handling og Y-aksen betegner heltens vej gennem lykke og ulykke. På vej op i trekanten er det
hovedsagligt helten der har initiativet og ned af trekanten er det modstanderen. Lige efter
indledningen kommer det punkt der sætter hele handlingen i gang – der hvor vi får en anelse om
at noget er galt. Lige før katastrofen får vi et glimt af at alt måske går godt alligevel hvilket
forstærker katastrofen endnu mere. Freytags model er en typisk måde tragedier blev opbygget på.
Drama Portfolio 2009
Side 9 af 17
D
et absurde teater
For at tale om det absurde teater må man også tale om eksistentialisterne. Efter de to
verdenskrige var mennesket blevet usikkert og sårbart og det kom til at påvirke tiden meget. Folk
har mistet troen på de tidligere urokkelige sandheder og trosbegreber – altså både med hensyn til
religion og idealer og ideer. Forfattere som Albert Camus og Jean-Paul Satre beskæftigede sig med
spørgsmålet om at, siden livet havde mistet al betydning, burde mennesket søge tilflugt i
Drama Portfolio 2009
Side 10 af 17
selvmord. Disse mennesker kaldes eksistentialisterne. Deres filosofi lyder på at mennesket
møder op med nogle forventninger om orden, formål og værdier men tilværelse er ikke indrettet
til at sætte pris på disse værdier. Fordi mennesket baserer deres tilværelse på dette grundlag,
skabes der tomhed og tilværelsen bliver meningsløs. De mener at mennesket har brug for
sammenhæng i tilværelsen og derfor er det nødt til at tage ansvar for eget liv. Man må altså bære
ansvaret for eget liv og egne handlinger. Alt dette skaber en angstfølelse fordi hele ens tilværelse
ligger i egne hænder og man kan ikke slippe for dette valg – det gælder om at finde sig selv.
Personligheden bliver altså her grundlaget for tilværelsen og afviser tanken om at miljøet præger
mennesket – hvilket jo var naturalisternes synspunkt. Camus brugte ordet absurd om menneskets
situation hvilket var det som første til Det Absurde Teater.
Det Absurde Teater fremstiller menneskets i dets fortabte situation og skildrer det i situationer der
i sig selv er absurde. Gennembruddet for denne teaterform kom med Samuel Becketts stykke ”Vi
venter på Godot” i 1953. I starten skabte det stor forvirring da der aldrig blev fortalt hvem, hvor,
hvordan og hvorfor som man hidtil havde været vant til. Det har dog senere fået stor succes fordi
det skildrer hele det moderne dilemma om eksistensens meningsløshed. Det er flere gange blevet
opført i krigssammenhænge da folk nemt kan relatere til det i disse situationer. De tre absurde
dramatikere der har gjort sig mest bemærkede er Samuel Beckett, Eugène Ionesco og
Jean Genêt. Beckett var der første der vandt stor international berømmelse. Han benytter en
karakter der er sat i en verden, der allerede er ødelagt af en katastrofe. Hans figurer er nærmest
åndelige menneskevrag som ofte er isolerede i forhold til tid og sted. De stiller spørgsmål de ikke
får svar på og kæmper alligevel videre i den meningsløse verden. Typisk for ham er at hans figurer
venter uden håb, men så længe de venter, er de i det mindste i live. Man venter – altså er
man.
Eugène Ionesco fik sin debut i dramatik med ”Den skaldede sangerinde” i 1950. Han betragter
verden som et kaos af mørke og angst, af meningsløsheder og selvmodsigelser men af og til
afbrydes dette af lys, glæde og lykke. Han brugte drama til at analysere denne modstridende
tilstand. Først i hans karriere koncentrerede han sig om sprogets og tankernes klichéer og
meningsløsheden ved at tro på materielle værdier. Her taler personerne hele tiden fordi de har
glemt værdien af ensomhed. Han interesserer sig mest for mellemmenneskelige relationer og
typisk skriver han om middelklassen i familiesituationer. Den sidste absurde dramatiker der bør
Drama Portfolio 2009
Side 11 af 17
nævnes er Jean Genêt. Han var kriminel og tilbragte derfor meget tid bag lukkede døre, samtidig
var han også homoseksuel, og disse to faktorer kom frem i mange af hans værker. Hans figurer gør
oprør mod det organiserede samfund og mener at afvigelse er vigtig hvis mennesket skal opnå en
følelse af helhed. Han fokuserer meget på at intet har mening uden dets modsætning og derfor er
afvigende opførsel lige så værdifuld som de accepterede dyder. Han prøver at give figurerne
ceremonier og traditioner så de har noget at forholde sig til i den meningsløse tilværelse.
Det absurde teater skiller sig ud fordi det ikke har nogen nævneværdig handling og ofte hverken
en begyndelse eller slutning. Karaktererne er sjældent tydelige og nærmere som mekaniske
dukker. Deres bevægelsesfrihed er ofte, især i Becketts stykker, hæmmet af en fysisk speciel
placering på scenen – derfor bliver de nødt til at spille med deres mimik og armbevægelser hvilket
selvfølgelig gør det svært at skabe en levende karakter. Med hensyn til sceneopsætning er der
sjældent anvisninger om tid, sted og miljø og derfor er scenen ofte halvtom med enkelte
rekvisitter. Dette gør at publikum ikke kan afvise dramaet for kun at have relevans til et specielt
socialt lag, da miljøet ikke tydeliggøres. Til at underbygge dette bliver der brugt specielle
lyseffekter hvor lyset ikke falder naturligt og scenen bliver oplyst uden nogen genkendelig lyskilde
og skifter ofte uden nogen form for logik. På trods af at der ikke er oplysninger om tid, sted og
miljø er der dog mange regibemærkninger som skuespillerne skal bruge som anvisninger til mimik
og gestik.
For absurdisterne er humoren, ironien og satiren meget vigtige virkemidler. Der bliver
brugt gags som kontrast til den fortvivlede grundstemning. Ionesco udtaler blandt andet
”humoren er min lindring, min befrielse”. For skuespillerne i stykkerne gælder det om
at genskabe tomheden i mennesket ved hjælp af gags og gøgl skal de få os til at le, men samtidig
udtrykke afmagt og fortvivlelse fordi vi godt kan se at der er synd for dem. De skal ikke give en
psykologisk analyse af karakterens personlighed og indre, men i stedet vise det moderne
menneskes isolation i en tilværelse uden mening gennem deres karakter. Også sproget er en
meget vigtig del af absurd teater. Absurdisterne erkender at sproget er overflødigt og ligegyldigt
og mange af replikkerne står som tydeligt tegn på menneskets mangel på kommunikationsevner;
”Så, nu er klokken ni. Vi har spist suppe, fisk, kartofler med røget flæsk og
engelsk salat” – fra stykket Den skaldede sangerinde af Ionesco. Sproget spiller i mange
stykker en selvstændig rolle og bliver ikke brugt, som i naturalistisk teater, til at forklare noget
eller fortælle – de bruger sprogbehandlingen til at sige det usagte bag ved ordene. Ionesco siger at
Drama Portfolio 2009
Side 12 af 17
menneskets største tragedie er at de ikke længere kan bruge sproget til en fyldestgørende
kommunikation.
Gøg og gokke – inspiration til absurdisternes gags
Eksamensprojekt
Det største projekt vi havde i løbet af året var selvfølgelig vores eksamensprojekt. Det har været
hårdt arbejde og krævet meget fritid til at sætte det sammen på den helt rigtige måde for os. Det
har dog også været nogle måneder hvor vi virkelig har kunnet bruge alt det vi har lært i løbet af
året og vi har haft en masse frihed til at skabe noget selv. Vi var fra starten enige om at vi ville
have en lille gruppe – dette ville gøre at vi bedre kunne finde øve dage og have et mere
fokuseret arbejde når vi var sammen i fritiden. En lille gruppe gjorde også at vores stykke
kunne være kortere hvilket vi bedre kunne li, da vi derved kunne gå mere i dybden med det stykke
Drama Portfolio 2009
Side 13 af 17
vi nu endte med at vælge. Vi var tre piger der fandt sammen i en gruppe hvor vi kunne stole på
hinanden og samtidig også have sjov og ballade engang imellem hvilket betyder meget når
man skal arbejde sammen i en længere periode.
Da vi skulle finde et stykke der tiltalte os satte vi os ned og tænkte over hvad det egentlig var som
vi gerne ville vise frem – hvad vores stykke skulle fremstille. Vi skrev op hvad vi i hvert fald ikke
kunne tænke os, hvor vi kom frem til at vi hverken ville have et rent naturalistisk eller rent absurd
teater stykke og vi ønskede heller ikke at skrive det selv, da der ville blive brugt mere tid på at
skrive end at udforme stykket. I stedet ville vi gerne have noget der havde elementer fra begge
perioder vi har arbejdet med, altså det naturalistiske og absurde teater. Det var også
vigtigt for os at der var et budskab med det vi gjorde og en dybere mening som skulle få folk
til at overveje og tænke. Det skulle altså ikke bare være sådan at når lyset slukkede så sagde folk
’okay’ og gik videre til det næste stykke. Vi ville gerne have at de tænke over hvad det virkelig
handlede om. Det var altså betydeligt for os at sætte et problem under debat, men
samtidig ville vi også gerne underholde publikum på en måde så de fik lyst til at vide mere og mere
– vi ville gerne skabe spænding.
Vi fandt frem til teaterstykket ”Kontoret” af Kate Hoffower. Det handler på papiret om
tre personer, kaldet EN, TO og TRE, der arbejder på et kontor – nummer TRE siger aldrig noget,
men er meget opmærksom på de to andre. Vores opgave var meget fri med dette stykke da det
kunne udformes på mange forskellige måder. Da vi ønskede at der skulle være et budskab
fortolkede vi stykket på vores egen måde. Vi fandt frem til at TRE er undertrykt af de andre og på
den måde skabte vi en handling og en mening med stykket i vores egen retning. Herefter
arbejdede vi med at definere karaktererne hvor både ET og TO selvfølgelig havde meget de samme
træk da står sammen imod TRE. Vi dannede egentlig meget vores karakterer gennem de gange vi
øvede stykket og brugte meget improvisation så de blev helt unikke og som vi selv ville have
dem. Det var især et større arbejde at finde ud af præcis hvordan TRE skulle være, da hun ikke
måtte sige noget. Vi endte alligevel med at lægge to replikker in for at understrege budskabet. Min
egen karakter, TO, var den mere dominerende af ET og TO. Jeg var den der ville gennemføre
idéerne og var mere realistisk og kontant. Jeg havde rang holdning og høj status. Jeg havde en
meget sikker stemme og virkede i det hele taget oven på og selvsikker.
Drama Portfolio 2009
Side 14 af 17
Efter udformningen af vores karakterer begyndte vi, også gennem improvisation, at arbejde med
arrangementet. Vi kom med ideer hen ad vejen og evaluerede hvad der var vigtigt og hvad vi godt
kunne undvære eller lave om og gøre mere præcist. Vi arbejde meget på at gøre billedet klart om
at ET og TO så ned på TRE og at TRE gerne ville være lige som de to andre. Så alle de ting vi
arbejdede med inden for arrangementet afspejlede vores egentlige budskab. Noget af det sidste vi
fik på plads var scenografien. Siden stedet hvor stykket foregår, er et kontor har vi selvfølgelig
nogle kontorborde med computere og så havde vi nogle kontorartikler som en hæftemaskine og
tape. Derudover er der et andet bord, stumtjener og en plante. Vi opstillede bordene så ET og TO’s
bord stod ude i siderne med TRE’s bord i midten – på den måde illustrerede vi hvordan vi talte hen
over hovedet på hende, og samtidig stod hendes bord lidt forskudt foran vores så publikum kunne
forstå at det var hende man skulle lægge mest mærke til. Vores tøj skulle vise hvordan vi var som
personer og derfor var ET og TO’s tøj meget i skrigfarver som man skulle lægge mærke til – vi
skulle gerne virke opmærksomhedskrævende. Derimod var TRE’s tøj meget neutralt og
skulle vise hende som en uskyldig person klemt imellem de to andres overfladiske personligheder.
Det samme gjaldt for vores sminke hvor de to havde meget kraftig og den tredje en mere neutral
makeup på. Vi havde valgt helt normalt lys som passede til et kontor, og den eneste effekt vi har
med lyset er når det går ud lige efter den sidste pointe er vist. Dette giver denne effekt om at
publikum lige skal overveje hvad det var der skete i stykket.
Jeg synes vi har haft et rigtig godt samarbejde i vores gruppe og vi er kommet frem til et
resultat som jeg synes vi kan være godt tilfredse med. Vi fandt frem til vores egen arbejdsmetode
hvor vi meget brugte improvisationen som vi lærte i forløbet med teatersport og det gjorde at vi
arbejde med alle de små detaljer gennem hele forløbet og hele tiden kunne lave små justeringer
så vi selv syntes at det blev bedre og mere gennemarbejdet. Jeg synes det var rigtig sjovt at
arbejde med sin egen gruppe og sit eget projekt og se hvad man kunne komme frem til og
lære af processen.
Drama Portfolio 2009
Side 15 af 17
Drama Portfolio 2009
Side 16 af 17
Drama Portfolio 2009
Side 17 af 17
Snip snap snude,
så er den historie ude.
Tip tap tønde,
nu kan en ny begynde.