Indholdsfortegnelse
Forside……………………………………………………………………………………….......1
Indholdsfortegnelse…………………………………………………………………………..2
Formål………………………..….……………………………………………………………….3
Præsentation af introforløb: Skuespillerens virkemidler.…….….......…..4
Præsentation af 1990erne: Reteatralisering og performance…………..5
Præsentation af naturalismens teater fra ….…………………..6
Præsentation af devising og site-specifik-theatre…………………………...7
Præsentation af komikkens historie og udtryk………………………………..8
Eksamens-projekt (Den Stundesløse)………………………………………...9-14
_______________________________________________________________________________________
Præsentationsportfolio
2011
Drama - Aurehøj Gymnasium
Anne-Sofie Bøcher Müller 1.b
2
Formål
Drama er en kunstart, som er benyttet i hele verden. I drama blandes både bevægelse, mimik
og tale. Spændingen ligger meget i disse førnævnte kendetegn, men er dog ikke kun nødsaget
til teaterscenen eller filmlærredet.
Denne portfolies formål er, at den skal dokumentere mit arbejde i drama. Den skal blandt
andet vise, at jeg har deltaget aktivt i faget, både hvad angår teori og praktiske øvelser. Det er
på andre måder også positivt, at havde have denne portfolio, da den giver et klart billede af
nogle af de øvelser, som vi har lavet, og som fortæller om den teori vi har lært om.
I denne opgave vil jeg beskæftige mig med faget drama, jeg vil her gennemgå de forskellige
projekter og temaer, som vi har været igennem. Jeg har hovedsageligt benyttet billeder, da det
beskriver på en kreativ måde, hvad vi har lært og været i gennem i år. Desuden vil jeg
gennemgå dette års emner i et kronologisk rækkefølge for at forenkle denne portfolio.
3
Introforløb: Skuespillerens virkemidler
Her ses et billede fra ”The Great Illusion”, som giver et godt billede af stemningen
fra stykket.
❖ Definition af rum, figur og forløb:
Rum
Figur
Forløb
Et rum er et
sted, defineret
af dets
indretning
eller af
skuespillerens
agern og
replik.
En figur er den
person, der
agerer i et rum
med sin
fortælling.
Et forløb er en
række af
sekventielle
handlinger. Et
forløb har en
start, en
udvikling og en
afslutning.
Skuespillernes virkemidler:
Vi har haft stor fokus på den teatrale og den realistiske spillestil. Den teatrale spillestil er en form
for overdrevenhed eller underdrivenhed, som styres via skuespillerens volume. Den kan f.eks. være
meget dramatisk, utrolig absurd, eller vanvittig stille og rolig, så det næsten er kedeligt, og kan derfor
få et meget klart budskab ud til publikum. Den realistiske spillestil er selvfølgelig opbygget realistisk,
og stammer fra realismen. Den omhandler en realitet f.eks. hverdagen, som vi jo alle oplever. Vi har i
de sidste par måneder lært om de virkemidler, som får publikum til at forstå budskabets
fortælling og skabe en tydelig illustration af situationen. Skuespillerens virkemidler er f.eks.
kropsprog, bevægelser, mimikken, stemmen og gestikken. Ikke nok med at det
omhandler kontrol sin krop og stemme, omhandler det også bevidstheden om sine
omgivelser. Det er væsentligt at man som skuespiller er bevidst om afstande f.eks. afstanden
mellem skuespilleren og publikum. Scenisk afstand er nemlig typisk en smule større end i
virkeliglighedens verden. Retninger er et andet væsentligt begreb, som betyder har noget at
gøre med den retning skuespilleren vender og drejer sig i. Et begreb jeg vil nævne, er desuden
volumen. Volumen omhandler kroppens bevægelses størrelse og dens synlighed. Volumen
drejer sig også om tempo, energi, rytme og flow.
4
Forløb om 1990’ernes reteatralisering af det moderne teater
og performancetendenser
Teaterhistorisk har vi fokuseret på:
-Humor og absurdisme – F.eks. Torben Toben, Dr. Dante, 2001
Praksisøvelserne har primært været relateret til performancegenren:
- Vi har arbejdet med at skabe et abstrakt udtryk med fokus på form. Vi
eksperimenterede med at lave en montage af grundelementerne: sprogligt indhold
(replikker fra ”Eventyret om Ejnar”), musik (skiftende musik ændrede montagens
udtryk) og fysisk arrangement.
❖ Ligger på en grænse imellem billedkunst og teater
❖ Performerne spiller ikke nødvendigvis en rolle hvor de fortolker en bestemt karakter.
❖ Elementer som lyd, lys m.m kan optræde på lige fod med skuespil.
❖ Scenen kan være alt, fx et reelt rum (fx et slagteri)
❖ Det udfordrer grænsen for teater fx kan publikum inddrages, hele forestillingen kan være en
interaktiv performance.
Introducerede begreber:
- Montagemodel
- Performance
- Performer
- Site-specifik
- Æstetik
- Reteatralisering
- Teatralsk
- Stilisering
- Absurd
Her ses et billed fra “The Great Illusion” som er et godt eksempel på performance.
Naturalismens teater fra
Vi har belyst naturalismens forbindelse til det moderne gennembrud og det
naturalistiske teaters ideal om virkelighedsillusion og dets kritiske analyse af
kulturelle normer. På baggrund af dette vi arbejdet praktisk med det naturalistiske
teaters konventioner hvad angår; spillestil, scenografi og kostume, komposition og
replikgengivelse.
- Forløbet inkluderer en række praksisøvelser inspireret af Stanislavskijs
skuespillertræning. Som led heri har eleverne iscenesat spilsekvens fra Ibsens ”Et
5
dukkehjem”.
I det naturalistiske drama skaber forfatter, instruktør, skuespillere en
illusionen ved bl.a. at anvende naturtro kulisser og rekvisitter og en
realistisk dialog (’den 4. væg til dagligstuen er fjernet’). Det
naturalistiske drama lægger også vægt på at behandle
samtidsproblemer og på en dybtgående psykologisk
personkarakteristik. I denne type dramaer er analyse af personerne og
deres samspil (adfærd, sprog m.m.) derfor
centralt. Det naturalistiske drama har sin
storhedstid i slutningen af det 19. og første halvdel af det
20.århundrede (fx Ibsen) – i dag findes formen på teatret, men især i
film. Denne teaterform kræver et passivt iagttagende og ikke-
deltagende publikum.
Devising og site-specifik-theatre
I dramatik har vi arbejdet med konceptuel devising og montage. Vi har i grupper
arbejdet med at udvikle site-specifik-performance ud fra montageprincipper.
Forløbet introducerer således til arbejdsprocesser, der ofte er egnet til udvikling
af performanceteater.
Fokus har været på det uventede sammentræf, der opstår i udtrykket, når man
arbejder ud fra udstukne spilleregler, som sætter fokus på form og sanselighed.
Vi har arbejdet en skelnen mellem materialegenerering og iscenesættelse for et
publikum under devisingprocesser.
Begreber:
- Konceptuel devising
- Montage
Henrik Ibens ”Et dukkehjem”.
6
- Fysisk/vokalt partitur
- Site-specifik-teatre koncept
Vi har arbejdet med "TILFREDSSTILLELSENS VEJE” - Delirier, fantasmer,
hallusinationer samt “Nydelsens imperativer", 2005.
AT forløbet om ”Det uventede sammentræf” om form indgik også.
Vi arbejdede med konceptuel devising og montage. Vi arbejdede i grupper med at udvikle site-
specifik-performance ud fra montageprincipper. Vi lærte da om arbejdsprocesser, der ofte er
egnet til udvikling af performanceteater.
Fokus har været det uventede sammentræf, der opstår i udtrykket, når man arbejder ud fra
udstukne spilleregler, som sætter fokus på form og sanselighed. Vi har arbejdet med en skelnen
mellem materialegenerering og iscenesættelse for et publikum under devisingprocesser.
7
Komikkens historie og udtryk
Forløbet introducerer til komik med fokus på nedslag i komikkens teaterhistorie fra
commedia dell’arte over klassicismen hos Holberg og Molière til det absurde teater.
Der arbejdes med komediens spillestile i den klassiske komedie og i det absurde teater
med hensyn på stilisering, forstærkning og (re)teatralisering af udtrykket, dramatisk
spænding, klassiske og moderne dramaturgier og sceneformer samt
forestillingsanalyse.
Øvelse fra forløbet: Bær en tung kuffert. Flyt derefter kufferten til den anden side i rummet. Lad
derefter som om en tyv har stjålet indholdet i kufferten… hvad sker der?
Stilisere → gentagelser giver komedie
Begreber:
- Sekvens: Små sekvenser som hvert har et klimaks + samlet klimaks + løsning.
- Konflikt
- Kontraster: Små ting giver forskelle
- Tempo: Tempo/rytme – forhold + sammenhæng
- Spændingsopbygning: Ikke for lang ting (timing) → ellers kedeligt.
- Gentagelser: Binder sekvenser sammen/stiliserer (komedie som maske)
- Impuls: Reaktion
- Kvalitet → Langsom (doven, tragedie, sorg) → hurtig (energi, liv, lykke, glæder, komisk, panik,
angst (måske mangel på kontrol – forvirring). Det er her der bliver dannet oplevelsesstruktur.
Eksamens-projekt - Den Stundesløse
Ludvig Holberg blev født den 3. december 1684 i Bergen, Norge og døde den 28. januar 1754 i
København. Holberg var en epokegørende norsk-dansk forfatter. Holberg havde en kort
uddannelse fra Københavns Universitet og underviste i mange år samme sted. Han er forfatter
til utallige komedier og skrev i 1731 komedien "Den stundesløse", som vi har valgt at
modernisere.
1. Forestillingens elementer:
o Scenografi:
"Rytteriet" er et eksempel på komik, som vi har arbejdet med i
foråret.
8
Scenografien i vores stykke var minimalistisk og enkelt, hvilket skabte et større fokus på
fortællingen og forenklede historien. Vi valgte at optræde i en stue/kontor, da dette er et
fundamentalt basis for en komisk spillestil samt realistiske forhold. Vi ville få scenen til at
være så realistisk som muligt. Vi havde intet fortæppe, men et stort, sort bagtæppe. Desuden
havde vi delt scenen op i midten med et stort sort lagen, som fungerede som en opdeling af de
værelser. Ellers benyttede vi et bord, to stole og noget vasketøj som rekvisitter i stykket.
o Lys og lyd:
Da stykket skulle være meget naturalistisk, var stykket ikke rigt på mange lys og lyd
virkemidler. Vi gjorde kun brug af en smule lys, hvilket startede stykket op, og
slutteligt medvirkede det til at afsluttestykket for at fortælle publikum at stykket var
færdigt. Desuden brugte vi sangen ”Hils din mor” af Anne Linnet. Dette medvirkede til
at publikum blev motiverede, og fungere også som en ganske udmærket start på
forestillingen og stemingen. Dette gjorde vi også for at afmærke temaet, og vi anbragte
sangen i starten og slutningen, da det skabte en god ramme for fortællingen, og
rundede den godt af, hvilket giver et godt flow. Vi havde to ”almindelige” lamper der
lyste hele scenen op. Spottet brugte vi til at skabe fokus omkring den dele af scenen (de
to forskellige værelser), som var i brug.
9
o Det generelle skuespil:
Vores generelle spillestil var hovedsageligt naturalistisk og hverdagsagtig. Dog havde hver af
os (mest Liat og Alberte Bau) nogle særlige kendetegn, hvor de typiske stereotypiske træk,
hvilket medvirkede til at stykket samtidigt blev komisk. Vi havde fokus på det komiske i
Holbergs oprindelige spillestil, og spillede meget på den Stundesløse, da hun havde en række
af komiske træk. Hele stykket er en smule absurd og komisk, idet den absurde karakterer og
den hverdagsagtige spillestil samt det alvorlige plot står i stor kontrast til hinanden. Stykket
er en parodi på en travl mand, som i vores stykke var en kvinde. Vi havde byttet rundt på
kønsrollerne for, at gøre det ekstra absurd og komisk.
Desuden fokuserede vi meget på vores publikum i vores stykke. Et eksempel på dette er, at
Amanda og jeg på et tidspunkt sidder næsten mellem publikum for enden af scenen. På denne
måde kommer vi tættere på publikum, og scenen virker yderligere mere hverdagsagtig. Et
10
andet eksempel på denne kommunikation med publikum var, at vi gik mellem publikum, da vi
brugte en mellemgang, som var mellem publikums siddepladser.
o Fortællingen:
Selve stykket tager udgangspunkt i Holbergs oprindelige forestilling ”Den Stundesløse”. Vi har
ud fra „Den Stundesløse“ plukket de bedste og væsentlige akter ud fra forskellige scener for så
vidt muligt at kunne skabe en sammenhængende handling.
Vores plot/stykke er omskrevet meget, men vi har bevaret den oprindelige morale samt
budskab for at få det moderne ud fra Holbergs mesterværk. Vores moderniserede udgave af
”Den Stundesløse” omhandler en ung pige Leonora, som er lesbisk. Hun har en vaskekone
gående hjemme ved navn Pernille. Pernille og Leonora er faktisk rigtig tæt, da Leonoras mor
er en travl business kvinde, som stort set aldrig har hverken tid til at være sammen med sin
datter eller tale med hende. Derfor fungerer Pernille egentlig som en slags mor for Leonora.
På trods af Leonora og Pernilles tætte forhold er der stadig noget Pernille ikke har fået af vide.
Leonora har en kæreste, og det er en pige. Dette ved hendes mor heller ikke, men straks når
Pernille får det af vide, er hun nødsaget til at informere Leonoras mor dette. Leonoras mor har
nemlig sat et stævnemøde op med en dreng fra Øregård Gymnasium. Dette må stoppes. Derfor
forsøger Leonora at fortælle moderen problemet, men moderen har for travl til at høre efter.
Det komiske stykke ender i et kaos, hvor Leonora, Pernille, kæresten Lilly og moderen alle er
samlet i et rum for at fortælle moderen hvad der foregår rundt om hende. Og ikke mindst
fortælle hende at Leonora allerede har en kæreste, som er en pige.
Nedenstående graf er en berettermodel, som viser stykkets spænding fra anslaget til
udtoningen, hvor problemerne bliver løst. Spændingen og klimaks er når Leonora vil fortælle
hendes mor sandheden, hvilket vækker publikum.
• Anslag: Leonora fortæller Pernille, at hun er lesbisk, Pernille vil prøve at løse problemerne
med moderen.
• Præsentation og uddybning: Dialogen mellem Lilly, Leonora, Pernille og moderen.
• ”Point of no return”: Da sandheden kommer frem fra Leonora og Lilly.
11
o Karakteristik af selve forestillingen:
Den naturaliske scene, som vi valgte at bruge, og det neutrale lys stemmer overens med den
naturalistiske spillestil og det hverdagsagtige, som prægede forestillingen. Den naturalistiske
forenklede scene satte derfor fokus på selve skuespillet i stykket. Her tales om f.eks.
sammenspillet, replikkerne, forholdet mellem karaktererne og de forskellige rekvisitter, som
vi brugte. Vores hoved idé med stykket var, at omskrive de oprindelige replikker, modernisere
både rekvisitter og kostume, men samtidig bevare den oprindelige morale og det oprindelige
budskab for Holbergs forestilling.
o Min rolle i forestillingen (Lilly: Leonoras kæreste):
Min rolle i stykket var, at spille Lilly, som er Leonoras kæreste. Tanken var at, jeg skulle være
den mest feminine i forholdet, og Leonora skulle være mere drenget. Dette skabte nemlig lidt
kontrast i vores forhold. Vi har nu udviklet min rolle meget siden sidste portfolio.
12
o Arbejdsprocessen bag forestillingen samt projektets udvikling:
Vi var hurtige enige om, at vi ville arbejde med et ældre stykke, som vi ville modernisere. Vi
blev så enige om Holberg, da vi allerede havde haft om ham og hans stykker, hvilket jo gjorde
det lettere at arbejde med. Vi har arbejdet meget selvstændigt, hvilket har været en fornøjelse,
at have denne mulighed. Vi har arbejdet rigtig hårdt og fornuftigt. Heldigvis har der fra
begyndelsen været meget enighed om hvor vidt, vi skal gøre f.eks. med at omskrive og dele
roller ud. Vores gruppe har gennem hele processen arbejdet godt sammen. Vi har både været
gode til at supplere hinanden, og der har ikke været nogen uenigheder. Vi har desuden
formået at holde et godt tempo i vores arbejdsproces. Vi har alle bidraget med idéer til f.eks.
selve opsætningen, replikker, samspillet samt spillestilen og selve vores plot.
Billede af Ludvig Holbergs ”Den Stundesløse” som b.la. blev fremført i Grønnegårds teatret.
13
Her ses vores moderniserede udgave af den “Stundesløse” af Ludvig Holberg: