[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
1
Drivhuseffekten
Livet på jorden ville ikke være til stede uden dan naturlige drivhuseffekt. Den naturlige drivhusef-
fekt sørger for et tilfredsstillende varmt klima på jorden med en stabil temperatur, som giver vores
planet disse unikke forhold for liv. Uden den naturlige drivhuseffekt ville jordens gennemsnitstem-
peratur være 33°C lavere
1
, og der ville være svimlende temperaturforskelle fra nat til dag. Med andre
ord ville jorden blot være en planet, en planet uden liv, som alle andre i vores solsystem, hvis vi ikke
havde denne naturlige drivhuseffekt. Denne drivhuseffekt medfører en strålingsbalance på jorden.
Strålingsbalancen er overordnet set et sammenspil mellem solens indstråling, jordens udstråling og
atmosfærens modstråling. Strålingsbalancen er en del af den naturlige drivhuseffekt, og den udtryk-
ker, hvordan det er muligt at have en globalgennemsnitstemperatur på 15°C. For at forstå strålings-
balancen og den naturlige drivhuseffekt har vi lavet to forsøg, som viser forholdene mellem solens
indstråling, jordens udstråling og atmosfærens modstråling, og hvordan disse forhold er en del af
drivhuseffekten og derfor spiller ind på temperaturen.
Udregning af strålingsbalancen
De komplette værdier brugt til udregningen af strålingsbalancen for de to forsøg er vedhæftet sidst i
rapporten.
1
http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimaforstaaelse/drivhuseffekten/
Jordoverfladen modtager: Indstråling +
modstråling
Jordoverfla-
den afgiver:
Udstråling
Stråling balance: Samlet indstråling –
samlet udstråling
Forsøg 1
58,5W/m
2
+304,28W/m
2
=362,78W/m
2
321,17W/m
2
362,78W/m
2
-321,17W/m
2
= 41,61W/m
2
Forsøg 2
474,75W/m
2
+226,19W/m
2
= 700,94W/m
2
384,26W/m
2
700,94W/m
2
-384,26W/m
2
= 316,68W/m
2
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
2
Strålingsbalancen på de to forsøgstidspunkter
I vores forsøg har vi foretaget målinger for henholdsvis luftens temperatur, solens indstråling, atmo-
sfærens temperatur og den aktuelle jordtemperatur. Ud fra dette kan vi opstille strålingsbalancen for
forsøgene. Dog skal der yderligere tilføjes, at disse målinger er blevet taget på en dag med skyfri
himmel samt en dag med overskyet himmel, hvormed vi altså får muligheden for at se skyernes ef-
fekt på strålingsbalancen. For at kunne sammenligne de forskellige faktorer i strålingsbalancen har
vi omregnet vores målinger til samme værdi. Her har vi brugt den givne formel for omregningen af
temperatur til intensiteten af den infrarøde, hvormed vi får Watt/m2, som værende en fælles værdi.
Visse faktorer har en indflydelse når der er tale om, udfaldet af strålingsbalancen for de to forsøg. Vi
kan se dette udtrykt i forskellene af vores målinger på Viborg Katedralskoles arealer. Det er tydeligt,
hvordan strålingsbalancen var højere i forsøg 2, som blev udført med en skyfri himmel. Forsøg 1,
som blev udført med en skydækket himmel, havde en strålingsbalance på 41,61W/m
2
, hvorimod
forsøg 2 havde en strålingsbalance på 316,68W/m
2
. Denne næsten otte gange så høje strålingsbalan-
ce for forsøg 2 kan forklares ud fra to årsager.
Den mest essentielle og betydningsfulde indflydelse ses her udtrykt ved skydækket. Den mest be-
mærkelsesværdige forskel på de to forsøg er, hvordan forsøg 1 var med overskyet himmel, mens
forsøg 2 var skyfri himmel. Der er dermed en tydelig sammenhæng mellem skydækket og strålings-
balancen. På grund af skyernes albedo reflekteres omkring 30% af solens kortbølgede indstråling i
skydækket, hvilket tydeligt ses udtrykt i
forsøgene, hvor indstrålingen af solen
var langt lavere i forsøget med skydække
end i det skyfire forsøg. Skyerne har
hermed en nedkølende effekt, og er med
til at mindske strålingsbalancen. Dog har
skyerne på samme tid en mindre opvar-
mende effekt. Skyer består af vanddamp,
hvilket betegnes som en drivhusgas. Den
del af solens indstråling, som trænger
igennem skydækket absorberes af jor-
den, hvorefter jordoverfladen udsender
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
3
langbølget stråling. Modsat solens kortbølgede stråling trænger denne langbølgede stråling fra jord-
overfladen ikke igennem skyerne. Den langbølgede stråling reflekteres heller ikke som solens kort-
bølgede stråling, men bliver derimod absorberet af vanddampen i skyerne. Denne absorbering fører
til både modstråling såvel som udstråling fra skyerne. Dette ses tydeligt udtrykt i forsøgsresultater-
ne. I forsøg 1, hvor der var en overskyet himmel, udgjorde modstrålingen 95% af jordens udstråling.
På den anden hånd udgjorde modstrålingen blot 59% af jordens udstråling i forsøg 2, hvor der var
skyfrit. Det er hermed tydeligt, hvordan skyerne forøger modstrålingen og dermed øger strålingsba-
lancen. Alt i alt vil det sige, at skyerne både reflektere noget af indstrålingen fra solen, samt absorber
en del af jordens udstråling og udsender langbølget modstråling tilbage mod jorden. Skydækket øger
dermed ikke blot strålingsbalancen, men mindsker den på samme tid. Dog kan man ud fra forsøgsre-
sultaterne sige, at skydække hovedsageligt mindsker strålingsbalancen, da den skyfrie himmel med-
førte en strålingsbalance der næsten var otte gange så høj som strålingsbalancen for dagen med den
skydækkede himmel. Strålingsbalancen for forsøg 2, hvor der var skyfrit, var dog betydeligt større,
hvilket bringer grundlaf for, at andre faktorer yderligere må have spillet ind.
Forsøgstidspunktet har noget at sige når det gælder strålingsbalancen. Jorden modtager kun stråling i
de timer, hvor solens stråler rammer jordoverfladen. Solens indstråling finder dermed ikke sted hele
tiden, yderligere er intensiteten af indstrålingen en variabel, som afhænger af solens indstrålingsvin-
kel. Solen står op omkring k. 6, hvor strålingsbalancen her vil være på sit laveste, og det største strå-
lingsunderskud vil altså finde sted lige når solen står op. På den anden side findes det maksimale
strålingsoverskud omkring kl. 14. Indstrålingsvinklen, og dermed indstrålings intensiteten, topper kl.
12, men da det tager tid for jorden at blive opvarmet, finder maksimale overskud først sted omkring
kl. 14 og ikke kl. 12. Fra kl. 6-14 vil der altså være strålingsoverskud, da der modtages stråling fra
solen, mens der fra kl. 14-6 vil være strålingsunderskud. Jo tættere man er på kl. 14 des støre vil strå-
lingsoverskuddet altså være. Dette ses dog ikke udtrykt i strålingsbalancen for vores to forsøg. For-
søg 1 blev udført omkring en time senere end forsøg 2, dog er strålingsbalancen samt indstrålingen
langt højere i forsøg 2. Dette fænomen af kan forklares ud fra to årsager. Den første årsag er sky-
dækkets effekt på strålingsbalancen, som vi lige har gennemgået. Forsøg 2 var skyfrit, mens forsøg 1
var skydækket, og det er dermed klart, at strålingsbalancen er højere i forsøg 2 på trods af det senere
forsøgstidspunkt i forsøg 1. Den højere strålingsbalance i forsøg 2 kan yderligere forklares ud fra
forsøgstidspunktet. Her er der ikke tale om klokkeslættet, men om datoen forsøgene blev udført.
Forsøg 2 blev udført næsten en hel måned efter forsøg 1. Denne måneds forskel spiller en rolle for
indstrålingsvinkel af solen. Jordens akses hældning gør, at indstrålingsvinklen og dermed intensite-
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
4
ten af solens indstråling, vil være højere på den nordlige halvkugle i april end i marts, hvilket altså
vil sige, at strålingsbalancen for forsøg 2 heraf burde blive forøget i forhold til forsøg 1. Foreliggen-
de teori kan undersøges ud fra tilegnet data.
2
På denne hjemmeside gøres det muligt at tjekke ind-
strålingsvinklen på de to forsøgstidspunkter. Her har vi taget udgangspunkt i klokkeslættet værende
midt i mellem start og slut tidspunkterne for forsøgene. Indstrålingsvinklen for forsøg 1 er derfor
taget ud fra den 24-03-15 kl. 11:22 og kl. 9:15 den 20-04-14 for forsøg 2. Her kommer vi frem til, at
indstrålingsvinkelen for forsøg 1 var 34°, mens den for forsøg 2 var 33°. Det tidligere klokkeslæt for
forsøg 2 har altså gjort, at på trods af datoen værende tættere på sommersolhverv i forsøg 2, er ind-
strålingsvinklen næsten ens i de to forsøg. Hermed udelukkes datoen på forsøgstidspunktet, som
værende en forklaring på den lavere strålingsbalance i forsøg 1. På trods af, at klokkeslættet taler for
en højere strålingsbalance i forsøg 1, udligner datoen dette ved at have en ligeledes høj indstrålings-
vinkel på et tidligere tidspunkt på dagen med datoen for forsøgene værende årsagen hertil. Hvis de to
forsøg derimod var blevet udført på samme dag og med samme skydække, men på forskellige klok-
keslæt ville forsøget udført tættest på kl. 14 have den højeste strålinsbalance. Samtidig, hvis forsø-
gene blev udført på samme klokkeslæt og igen med samme skydække, men her med en måneds for-
skel, ville strålingsbalance være højest i måneden tættest på sommersolhverv den 21. juni.
I vores forsøg udelukkes forsøgstidspunktet hermed som værende en faktor for strålingsbalancen, da
klokkeslæt og dato udligner hindanden. Det er altså skydækket, som i vores forsøg lægger til grunde
for, at strålingsbalancen for forsøg 2 er på hele 316,68W/m
2
, mens strålingsbalancen for forsøg 1
blot er 41,61W/m
2
. Dog kan der udledes, at det er forskellige skydække i tråd med forskellen på ind-
strålingsvinkelen som værende en følge af forsøgstidspunktet, som er med til at afgøre strålingsba-
lancen.
Sammenhængen mellem temperaturudvikling og strålingsbalance
Luftens temperaturs blev målt undervej i begge forsøg. Vi fik hermed en start og en slut temperautr
for forsøgene, og en udvikling i denne temperatur kunne ses. Strålingsbalcen hænger sammen med
temprataturen, hvilket vil sige, at når strålingsunderskuddet er på sit laveste lige inden solens
opstigen, vil luftens temperatur ligeledes være på sit laveste her. På den anden side vil luftens
temperatur nå sit toppunkt omring kl. 14, hvor strålingsoverskuddet er på sit højeste, hvoefter
2
http://www.torbenhermansen.dk/almanak/solhojde/solhojde.php?lang=da
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
5
temperaturen igen vil falde indtil solopgangen. Der ses en klar sammenhæng mellem denne teori
samt forsøgsresultaterne, hvor temperaturudviklingen er stigende jo tættere på kl. 14 der blive målt.
Forsøg 1 er senest på dagen og temperaturen burde dermed både være højest samt stige mest her.
Dog er stigningen blot 0,4°C mod 1,1°C i forsøg 2. Samtidig er temperaturene i forsøg 2 langt
højrere end hos forsøg 1. Det er her igen forsøgstidspunkteterne og deres indflydelse på
strålingsbalancen, som kan forklare dette fænomen. Det er altså igen datoerne på forsøgene vi skal
lægge mærke til her. Forsøg 2’s både højere temperatur smat temperaturstigning stemmer overens
med, at forsøg 2 blev udført næsten en hel måned efter forsøg 1. Solens stråler vil ramme
jordoverfladen mere vinkelret i forsøg 2 på grund af jordens akses hældning. På tords af det tidlige
tidspunkt på dagen bliver temperaturen og dens stigning altså større i forsøg 2, da
strålingsintensiteten ligeledes er større end i forsøg 1. Strålingsoverdkuddet stiger altså hurtigere fra
solopgangen på grund af den forøgede indstrålingsvinkel. Den højere temperatur samt den hurtigere
udvikling i temperaturen i forsøg 2 overfor forsøg 1 stemmer her overens med strålingsbalancen de
to forsøg. En højere strålingsbalnce har dermed en klar betydning for selve temperaturen på kortsigt
i form af sin udvikling såvel som på langt sigt i from af selve temperaturen. Der kan altså udledes at
temperaturudviklinen og strålingsbalancen stemmer overens, og at temperaturen såvel som dens
udvikling er som forventet set ud fra strålingsbalncen i de to forsøg.
Atmosfærens drivhuseffekt og strålingsforholdene på de to for-
søgstidspunkter
Drivhuseffekten er essentiel temperaturen på jorden, og dermed for herpå og dets overlevelse.
Jordens naturlige drivhuseffekt er baseret på, hvordan solens kortbølgede indstråling passere relativt
uhindret igennem atmosfæren, mens jordens langbølgede udstråling i store omfang absorberes af
atmosfærens drivhusgasser. Som følge heraf sendes noget af energien tilbage mod jordoverfladen
som atmosfærisk modstråling. Denne proces kaldes drivhuseffekten, og den er årsagen til vores
stabile temperatur på jorden. Det er altså her atmosfæren og dens drivhusgasser, som lægger til
Kl.
1. temperatur
Kl.
2. temperatur
Dato
Forsøg 1
11:00
3,9°C
11:45
4,3°C
24-03-15
Forsøg 2
9:50
14,9°C
10:40
16,0°C
20-04-15
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
6
grunde for teorien. Atmosfærens drivhusgasser består hovedsageligt af kuldioxid (CO2
2
), vanddrå-
ber (skyer) og methan (CH
4
). Det er disse drivhusgasser, samt en række andre, dog i mindre grad,
som befinder sig i jordens atmosfære, og som absorbere jordens udstråling og sender størstedelen af
den tilbage i form af modstråling. Denne modstråling fra atmosfæren absorberes af jordoverfladen,
hvorefter den sendes tilbage mod atmosfæren i form af udstråling fra jorden. Her er altså tale om, at
den kortbølgede indstråling fra solen omdannes til langbølget udstråling fra jordoverfladen, som på
grund af sin lange bølge længe ikke kan trænge igennem atmosfæren, som solens indstråling. Når
solens indstråling omdannes til
langbølget stråling, kan man
altså sige at denne stråling er
”fanget” i jordens atmosfære,
da kun en lille del af den lang-
bølgede stråling slipper ud via
udstråling fra atmosfæren. Der
vil dermed konstant blive
sendt stråling ind i atmosfæ-
ren, hvoraf kun en mindre del
af denne stråling kommer ud
af atmosfæren igen. Det er
herfra navnet ”drivhuseffek-
ten” stammer fra, da atmosfæ-
ren får den samme effekt som
et drivhus. I de senere år er begrebet ”den menneskeskabte drivhuseffekt” med tiden blevet mere
relevant. Her er der tale om menneskeudledte drivhusgasser, som hovedsageligt forekommer gen-
nem brugen af fossile energikilder. Menneskerne øger altså volumen af drivhusgasser i atmosfæren,
hvilket ifølge teorien fører til en stigning i den globale temperatur. Det er herfra fænomenet ”global
opvarmning” stammer, hvor menneskerne her er med til at forstærker den naturlige opvarmende
effekt ved at forstyrre den naturlige balance mellem ind- og udgående energi i klimasystemet. Ek-
sempel herpå kan være afbrændingen af fossile brændstoffer, som flytter kuldstoffer i kuldstof-
kredsløbet fra litosfæren til atmosfæren, eller ved fældningen af regnskove, som flytter kuldstoffer
fra biosfæren til atmosfæren.
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
7
En den af drivhuseffekten er tilbagekoblingsmekanismer. Klima-jordsystemet er et eksempel på en
tilbagekoblingsmekanisme, der defineres af en række delsystemer:
Atmosfæren
Kryosfæren: oceaner, søer og floder
Jordoverfladen of skorpen
Biosfæren: planter, dyr og mikroorganismer
Disse tilbagekoblingsmekanismer gør hele drivhuseffekten og klimaændringer mere komplicerede,
da en ændring i et delsystem ofte vil påvirke dem alle, men tilbagekoblingsmekanismer er en essen-
tiel del af hele drivhuseffekten. Man har en positiv tilbagekobling hvis den påvirker ved at forstær-
ke den udvikling der er i gang, og man har en negativ tilbagekobling hvis ændringen sænkes. En af
de meget væsentlige tilbagekoblingsmekanismer er sammenspillet mellem isens albedo samt den
globale opvarmning. Her er der hovedsageligt tale om indlandsisen på Grønland, som man har set
en smeltning af over de seneste år. Is har en meget høj albedo og reflekterer dermed en stor del af
solens indstråling tilbage. Denne refleksion gør, at en del af den kortbølgede indstråling sendes til-
bage ud igennem atmosfæren. Men som isen smelter vil jordens albedoen falde, hvilket medfører en
mindre del af stråling, som bliver reflekteret. Hermed vil mere stråling blive absorberet af jorden og
sendes tilbage mod atmosfæren som langbølget stråling, hvilket medfører en højere strålingsbalan-
ce. Denne højere strålingsbalance bringer temperaturen op, hvorefter mere is smeltes og mindre
kortbølget stråling reflekteres, som fører til yderligere temperaturudvikling. Processen forstærkes
altså, og vi har her at gøre med en positiv tilbagekoblingsmekanisme. Et eksempel på en negativ
tilbagekoblingsmekanisme kan være, at en varmere atmosfære med et højere indhold af CO
2
vil
forøge biosfæren og dermed sænke CO
2
-niveauet.
Vi ser en klar forskel i strålingsforholdene og dermed strålingsbalancen for de to forsøg. Solen ud-
sender en konstant kortbølget stråling mod jorden, her er der tale om solarkonstanten, som ligger på
1,36*10
3
W/m
2
. Begge målinger for solens indstråling er dog langt under solarkonstanten, hvoraf det
er klart, at der er faktorer, som har en indflydelse på solens indstråling. Forklaringen for, at solens
indstråling i vores målinger var så langt under solarkonstanten kan ses ud fra jordens akses hældning
og dermed også årstiderne. Her er altså tale om solens indstrålingsvinkel. Vi ved, at jo højere en ind-
strålingsvinkelen er des mere koncentreret er solens indstråling. Det er dermed en selvfølge, at so-
lens indstråling er så lav i Danmark i forhold til solarkonstanten, da Danmark ligger på en så høj
nordlig breddegrad, og dermed har en forholdsvis lav indstrålingsvinkel, hvoraf koncentrationen af
solens indstråling mindskes herved. Ydermere befandt vi os ikke synderligt tæt på solhverv, hvor
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
8
solens indstrålingsvinkel i Danmark er maksimal. Altså er strålingsforholdene for at opnår den mak-
simale indstråling i Danmark ringe, især på vores forsøgstidspunkter. Som en yderligere forklaring
spillede skydækket en stor rolle for strålingsforholdene til de to forsøg. Den overskyede himmel un-
der forsøg 1 gjorde, at omkring 30% af solens indstråling blev reflekteret tilbage ud af atmosfæren.
Et samspil mellem forsøgstidspunkt såvel som skydækket gør det altså tydeligt at strålingsforholde-
ne for forsøg 2 var langt bedre til at opnå en højere temperatur samt strålingsbalance. Den overskye-
de himmel ved forsøg 1 viser dermed også, hvordan drivhuseffekten kan variere i styrke alt efter tid
og det lokale klima. Som sagt før er der her to sider af sagen. På den ene side reflekterer skyerne
solens indstråling, men på den anden side bidrager skyerne til modstrålingen fra atmosfæren. Dog
kan der klart ses ud fra forsøgene, at det er førstnævnte faktor som spiller den største rolle, hvilket
vil sige, at en overskyet himmel vil svække drivhuseffekten. Hermed kan der udledes, at drivhusef-
fekten har været stærkere ved forsøg 2 da strålingsbalancen var størst her. Drivhuseffekten kan altså
både varier over kort tid i form af skydækket, men ligeledes varierer over lange perioder ved af at-
mosfærens koncentration af drivhusgasser.
Jordoverfladens temperatur på de to forsøgstidspunkter uden
den atmosfæriske drivhuseffekt
Igennem rapporten er vi kommet frem til at strålingsintensiteten, og dermed også strålingsbalancen,
spiller en central rolle for temperaturen. Dette forhold er afbilledet i kurven nedenunder, som viser
forholdet mellem intensitet i W/m
2
og temperatur i °C.
0
100
200
300
400
500
600
-20 30 40
Intensitet i W/m²
Temperatur i ºC
Temperaturens betydning for strålingsintensiteten
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
9
Ud fra denne kurve kan vi vurdere, hvordan jordens temperatur havde set ud uden den naturlige
drivhuseffekt. Uden den naturlige drivhuseffekt havde jordens temperatur afhængt af solens indstrå-
ling. Jorden temperatur ville dermed være lig solens indstråling, og der ville her ikke være tale om
strålingsbalance, men blot strålingsintensitet. Ud fra kurven kan vi se, at ved en indstrålingsintensi-
tet på kun 50W/m
2
ville temperaturen allerede være -100°C. Det vil altså sige, at med det samme
der ville være strålingsunderskud ville jordens temperatur falde til langt under -100°C, hvilket ville
ødelægge mulighederne for liv på kloden. Ud fra kurven kan vi aflæse at med en indstråling på
58,5W/m
2
i forsøg 1, ville temperaturen have ligget på cirka -93°C. På den anden side ville tempe-
raturen have ligget på omkring 31°C i forsøg 2 med en indstråling på 474,75W/m
2
. Temperatuen
havde altså varieret med over 120°C som følge af skydækket og forsøgstidspunktet. Det er altså
små faktorer, som i hverdagen som vi kender den næsten ingen rolle spiller, men som i en verden
uden den naturlige drivhuseffekt ville have kolossale konsekvenser for klimaet som vi kender det i
dag.
Drivhuseffektens betydning for jorden
Alt i alt er det tydeligt at drivhuseffekten spiller en vigtig rolle for jorden og det liv vi kender i dag.
Uden drivhuseffekten ville liv på jorden ikke være en mulighed, da temperaturforholdene ville være
så ekstreme. Små, som skydække eller tidspunkter, som ingen signifikant rolle spiller for klimaet
som vi kender det i dag, ville derimod skabe drastiske ændringer i klimaet på jorden, hvis der ikke
var nogen drivhuseffekt. Der ville være enorme temperaturændringer både nat til dag såvel som fra
dag til dag, som ville gøre jorden komplet ubeboelig. På trods af, at drivhuseffekten er byggestenen
for vores muligheder til at bebo jorden, kan den ifølge teorier føre til kolossale konsekvenser i frem-
tiden. Der er her tale om den globale opvarmning som værende en konsekvens af den menneske-
skabte drivhuseffekt, hvori de tidligere gennemgåde tilbagekoblingsmekanismer ligeledes spiller en
rolle. Hvis de menneskeskabte drivhusgasser bliver ved med at blive udledt i så store omfang, kan
dette føre til klimaændringer, som kan have drastiske konsekvenser for jorden, som vi kender den i
dag. Dog skal der huskes, at skylden for den globale opvarmning og de klimaændringer vi har ob-
serveret de seneste år ikke kun kan lægges hos de menneskeskabte drivhusgasser. Det er ligeledes
naturlige processer som El Niño eller PDO-teorien, der er med til at skabe disse klimaændrin-
ger. Det vigtigste er dog at huske, at drivhuseffekten er, hvad der giver os muligheden for at
leve på jorden, og vi som mennesker skal derfor passe på ikke at gøre den så stærkt, at den vil
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
10
ændre klimaet i drastiske retninger. Ud fra forsøgene kunne der udledes, at skydækket svæk-
kede drivhuseffekten og dermed mindskede strålingsbalancen. Heraf kommer ideen fra for-
skere om, at en øgning af skyer på jorden vil svække drivhuseffekten. En øgning i skydækket
på jorden kan derfor være en mulighed for at mindske drivhuseffekten, og dermed en mulig-
hed for at bremse den globale opvarmning fra menneskernes side, uden at skulle gå tilbage på
det industrielle plan vi kender og er vandt til i dag.
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
11
FORSØG 1
Dato: 24-03-15
Skydække: Overskyet og tåget
Kl. 11:00
Start temp. 3,9°C
Kl. 11:45
Slut temp. 4,3°C
Indstråling
Watt pr. kvadratme-
ter
Vi sætter græspla-
nens albedo til 25%,
dvs., der skal fra-
trækkes 25% fra den
målte værdi
Målt værdi
78 W/m
2
Målt værdi fra-
trukket 25 %
78W/m
2
*0,75=
58,5W/m
2
Udstråling fra jord-
overfalden
5 målte værdier
2,0°C
1,7°C
1,5°C
1,2°C
0,3°C
Gennemsnit af de
5 målte værdier
1,34 °C
Gennemsnitstemperatur om-
regnet til Watt pr. kvadratme-
ter
273+1,34 = 274,34K
5,67•10
-8
• 274,34
4
= 321,17 W/m
2
Modstråling
5 målte værdier
-0,6°C
-2,3°C
-2,7°C
-2,8°C
-3,3°C
Gennemsnit af de
5 værdier
-2,34°C
Gennemsnitstemperatur om-
regnet til Watt pr. kvadratme-
ter
273+(-2,34°C) = 270,66K
5,67•10
-8
• 270,66
4
= 304,28 W/m
2
[navn fjernet] Katedralskole
Naturgeografi
12
FORSØG 2
Dato: 20-04-15
Skydække: Skyfrit
Kl. 9:50
Start temp. 14,9°C
Kl. 10:40
Slut temp. 16,0°C
Indstråling
Watt pr. kvadrat-
meter
Vi sætter græspla-
nens albedo til 25%,
dvs., der skal fra-
trækkes 25% fra
den målte værdi
Målt værdi
633 W/m
2
Målt værdi fra-
trukket 25 %
633W/m
2
*0,75=
474,75W/m
2
Udstråling fra jord-
overfladen
5 målte værdier
13,1°C
14,5°C
12,4°C
13,8°C
15,8°C
Gennemsnit af de
5 værdier
13,92°C
Gennemsnitstemperatur om-
regnet til Watt pr. kvadratme-
ter
273+13,92°C = 286,92K
5,67•10
-8
• 286,92
4
= 384,26W/m
2
Modstråling
5 målte værdier
-21,5°C
-21,7°C
-21,8°C
-21,8°C
-21,6°C
Gennemsnit af de
5 målte værdier
-21,68°C
Gennemsnitstemperatur om-
regnet til Watt pr. kvadratme-
ter
273+(-21,68°C) = 251,32K
5,67•10
-8
• 251,32
4
= 226,19 W/m
2