Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015
Ungdomslitteratur
Litteraturen kan mange forskellige ting. Den kan påvirke læserens følelser og tanker. Den kan vise det
virkelighedsnære og det overnaturlige, det triste og det humoristiske. Ungdomslitteratur er til ungdommen,
og i ungdomslitteraturen er der kortere til ”vold, sex og meningsløshed end nogensinde før”, som Damián
Arguimbau skriver i indlægget ”Druk, stoffer og hor” fra Weekendavisen den 26. november 2010. Men skal
ungdomslitteraturen vise de mest barske sider af livet uden filter? Og er det overhovedet en berettiget
fremstilling af ungdommen, der gives i litteraturen og mediebilledet?
Arguimbaus hovedsynspunkt i artiklen er, at nutidens ungdomslitteratur ikke afspejler virkelighedens
ungdom. Ungdomslitteraturen virker dog alligevel og er ”effektfuld pædagogik”. Skribenten fremfører, at
ungdommen i dag skåret over en bred kam opfører sig bedre end generationen før dem. Modsat går
udviklingen i ungdomslitteraturen, hvor vi oftere og oftere møder ”incestramte, drikfældige,
kokainsniffende, ecstasyspisende unge med mange skiftende sengepartnere”, som Arguimbau beskriver
det. Men ifølge ham har ungdommen og ungdomslitteraturen samvittigheden til fælles, og derfor virker
ungdomslitteraturen alligevel.
I ungdomslitteraturen i dag er der ifølge Arguimbau kortere til ”vold, sex og meningsløshed […] end
nogensinde før”, blandt andet hos forfattere som Sanne Munk Jensen, Renée Toft Simonsen og Ronnie
Andersen. De unge i ungdomsbøgerne har altså misbrug og andre store problemer, og mediebilledet bakker
op om den fremstilling af de unge. Men det er et forkert billede af ungdommen, der tegnes gennem
litteraturen og mediebilledet. Kriminaliteten er faldet, og de danske unges rekord i druk er langsomt på
tilbagegang. Dog tager flere unge stoffer, men det skyldes ifølge Arguimbau en stigning hos pigerne. Han
fremfører i indlægget, at nutidens generation af unge opfører sig bedre end deres forældre gjorde. Det er
dog stadig påvirket af faktorer som geografi og opvækstvilkår.
Litteraturen, mediebilledet og statistikkerne er dog enige om, at de unge eksperimenterer mere med
livet og tager chancer, fordi de mangler erfaring.
Arguimbau bygger sin argumentation op i to hoveddele, som appellerer til henholdsvis logos og etos. I den
første del viser han læseren, at han har et stort kendskab til litteratur. Det gør han ved at inddrage
forskellige ungdomsbøger fra 00’ernes ungdomslitterære scene på en helt naturlig måde. Han skriver
blandt andet, at ”Ronnie Andersens Date med en engel fra 2008 er et markant møde med de unges
opfattelse af, hvad der er sjovt, når man går i byen”. Arguimbau appellerer til etos ved brugen af
eksemplerne, som effektivt opbygger troværdighed til ham selv, så læseren bliver tilbøjelig til at give ham
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015
ret i de påstande, som han efterfølgende kommer med.
Den anden hoveddel i Arguimbaus argumentation er baseret på appel til logos. Han inddrager konkrete
tal og statistik om ungdommen: ”Kriminaliteten, målt som antallet af lovovertrædelser i forhold til
aldersgruppens størrelse, er faktisk faldet med 45 % de seneste 25 år”. Denne form for argumentation er
meget stærk, fordi den er objektiv og holder sig til sagen. Desuden er statistikkerne, der inddrages,
relevante til at underbygge hans synspunkter og er ikke bare tilfældige tal. Skribenten taler til modtagerens
fornuft og evne til at indse, at statistikkerne er relevante belæg for hans påstande.
Sprogbrugen er også en meget vigtig del af Arguimbaus argumentation. Gennem hele teksten holder han
sig til en objektiv stil og tone, hvor han ikke benytter sin egen person direkte i teksten. Det ses allerede fra
start: ”Skal man tro moderne ungdomslitteratur, lever de unge på kanten”. Her fungerer ordet ”man” som
en meget generel vending. ”Alt i alt ser det dermed ud til…” er et andet eksempel på en generel vending.
Sproget i teksten er meget professionelt og nøgternt. Der er meget lav grad af talesprog og et stor brug af
intellektuelt sprog. Det gælder både, når det kommer til litteratur, men også når han argumenterer ud fra
statistisk materiale: ”Syv procentpoint flere end i 2000 har prøvet hårdere stoffer”. Effekten af stilen er, at
skribentens synspunkter kommer til at virke troværdige og som objektive sandheder.
I overgangen mellem afsnittet med appel til etos og afsnittet med appel til logos gør Arguimbaus brug af en
anden form for argumentation. Han bruger humor til en kort beskrivelse af mediebilledet. I afsnittet lægger
han ud med sætningen: ”Ivrige nyhedsjunkier kan næppe være i tvivl om, at de unge er blevet værre”. Det
giver en humoristisk fremstilling af dem, som vil være uenige i hans synspunkter, og fremhæver samtidig
Arguimbau som intelligent og morsom. Det lægger op til afsnittet, hvor han argumenterer ud fra statistik,
på en måde så hans argumentation bliver endnu stærkere.
Slutningen på indlægget er en smule uklar, hvilket virker svækkende for hans argumentation. Han skriver:
”De går bare i hundene. Samvittigheden bremser dem. Lige dét afspejler sjovt nok virkeligheden. Så giv for
min skyld bare disse outrerede bøger til de unge. De ser ud til at virke efter hensigten”. Her får han ikke
tydeligt sit budskab med indlægget frem.
Har Arguimbau ret i, at ungdomslitteraturen ikke afspejler virkeligheden? Han har ret i, at mange
ungdomsbøger i dag handler om ”druk, stoffer og hor”, som han beskriver det i indlægget. Men efter min
mening er hans beskrivelse af ungdomslitteraturen mangelfuld. Mange ungdomsbøger tager nemlig helt
andre – men også alvorlige – emner op til debat. Genren sick lit inden for ungdomslitteratur, som handler
om alvorlige sygdomme, er et eksempel. Det er endda en genre, som er meget populær.
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015
Arguimbau mener ikke, at ungdomslitteraturen afspejler de unges virkelighed. Forfatter Sarah Engell, som
blandt andet har skrevet en bog med titlen ”21 måder at dø”, har et andet syn på ungdomslitteraturen. I et
indlæg på Forlagsliv.dk fra 30. maj 2015 skriver hun om, hvor vigtigt det er at anerkende de unges
virkelighed i ungdomslitteraturen: ”For at det skal virke, kræver det dog, at vi tør lave bøger UDEN at pynte
på virkeligheden. […] Når jeg skriver til unge, er det min ambition at anerkende deres virkelighed”. Engell
har altså et grundlæggende anderledes syn på ungdomslitteratur og de unges virkelighed. Hvor Arguimbau
opfatter ungdomsbøgerne som outrerede og ekstreme, opfatter Engell dem som en naturlig afspejling af de
unges virkelighed.
I indlægget fortæller hun, at hun ofte møder kritik pga. hendes barske litteratur, hvor hun blandt andet
henviser direkte til hjemmesider om selvmord. På den ene side er det meget vigtigt, at
ungdomslitteraturen tør tage fat om de barske og alvorlige ting, som er den del af de unges liv. For det
første er det en naturlig konsekvens af samfundsudviklingen i øvrigt, at litteraturen bliver mere barsk. Der
er masser af andre muligheder for at blive underholdt, så der skal tænkes endnu mere kreativt hos
forfatterne. De har så at sige flere konkurrenter end tidligere. Litteraturen skal være mere ekstrem for
overhovedet at fastholde de unge. Hvis der skal sælges bøger, skal der altså mere action til. For det andet
er ungdomslitteratur en mere behandlet eller blid måde for de unge at lære om livets hårde sider.
Ungdomsbøgerne er trods alt skrevet af forfattere, som har en mening med det, de skriver, og har brugt tid
på at planlægge det. Hvis de unge ikke kan finde inspiration i litteraturen, så er internettet altid kun et klik
væk, og internettet kan være langt mere barsk end litteraturen.
Ifølge Arguimbau afspejler ungdomslitteraturen ikke virkeligheden, men efter min mening er fokusset på
forholdet mellem litteratur og virkelighed ikke nødvendigvis hensigtsmæssig. For litteraturen skal ikke altid
være virkelighedsnær. I litteraturen skal der være plads til at gå til ekstremerne.
På den anden side er det også en meget fin balancegang. For den barske ungdomslitteratur må for alt i
verden ikke komme til at virke som en opfordring til at følge i bøgernes fodspor, hverken når det handler
om stoffer eller selvmordstanker. At ungdomslitteraturen ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden må
altså ikke ende med at påvirke virkelighedsbilledet hos læserne. Det er vigtigt, at de unge kan føle sig
forståede og identificere sig med personerne i ungdomslitteraturen, men de må ikke føle sig forkerte.
Damián Arguimbau fremfører i sit indlæg ”Druk, stoffer og hor”, at der er meget langt fra
ungdomslitteraturen og virkeligheden i ungdommen. Men det må overvejes, om ungdomslitteraturen
overhovedet skal være en virkelighedsnær afspejling af virkeligheden for de unge. Han argumenterer
overbevisende for sine synspunkter i artiklen gennem en meget objektiv stil og tone, hvor han både
appellerer til logos og etos. Ungdomslitteraturen bliver mere alvorlig i dag, fordi de unge har nem og hurtig
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 12. august 2015
adgang til underholdning på mange andre platforme. Der skal mere til for at fastholde de unge, men
ungdomslitteraturen må ikke komme til at virke som en opfordring til de unge. Hvordan mon vores
samfund ville se ud, hvis ungdomslitteraturen var virkelighed?