Side 1
http://folkedrab.dk/artikler/krigen-i-bosnien
Balkan-krigene
1
Indholdsfortegnelse
Indledning………………………………………………………………………………………………………………………...1
Problemformulering………………………………………………………………………………………………………...1
Metodeovervejelser………………………………………………………………………………………………….………1
Redegørelse………………………………………………………………………………………………………………………1
- Jugoslaviens historie fra …...…….…….………………………………………2-6
- Urolighederne i Kosovo………………………………….....…...............................2
- Urolighederne i Slovenien…………………..……………………………………2-3
- Urolighederne i Kroatien…..…………………….………………………………….3
- Urolighederne I Bosnien & Hercegovina……….........………………...…4-6
Analyse…………………………………………………………………………………………………………………………6-8
- Årsagerne til og forløb af Srebrenica massakren……………………………………….6
- Den oversete by i det østlige Bosnien & Hercegovina………………..6-7
- Sikker zone………………………………………………………………………………...7
- Srebrenicas fald i juli 1995………………………………………………………….7
- Etnisk udrensning af Srebrenica området………………..……………….7-8
- Massakren………………………………………………………………………………….8
- Efterspil……………………………………………………………………………………..8
Vurdering………………………………………………………………………………………………………………………8-9
- Følgerne af Srebrenica massakren..……………..……………………………………….....8-9
Konklusion………………………………………………………………………………………………………...………9-10
Litteraturliste…………………..……………………………………………………………………………………………..10
1
Indledning
Grunden til at jeg har valgt dette emne er , at jeg selv er berørt af konflikten i eks Jugoslavien.
Derfor synes jeg at det kunne være spændende netop at skrive om dette emne, da det også er
det emne der vækker mest interesse.
Jeg vil til at starte med i min opgave redegøre for Jugoslaviens historie fra år 1990 til og med
år 1995. Her vil jeg komme ind på, hvilke lande som løsrev sig og hvornår de gjorde det. Jeg vil
komme ind på hvad der førte til krigen i Jugoslavien, og hvilke personer der var skyld i at
krigen overhovedet startede. Derudover vil jeg komme ind på, hvilken rolle FN spillede i
krigen.
Efter min redegørelse vil jeg analysere årsagerne til og forløbet af Srebrenica massakren.
Altså hvem var hovedpersonerne bag Srebrenica massakren, hvem der er blevet dømt for den
og hvilken etnicitet der blev begået folkedrab på.
Til sidst vil jeg vurdere følgerne af krigen, og Srebrenica massakren, specielt for de berørte i
Bosnien & Hercegovina.
Problemformulering
”Redegør for Ex-Jugoslaviens historie fra 1990 og op til Srebrenica-massakren i 1995.
Analyser årsagerne til og forløbet af massakren. Vurder følgerne heraf for de berørte parter”.
Metodeovervejelser
Ved den givne problemformulering vil jeg redegøre for Jugoslaviens historie fra
ved hjælp af bøger, samt tekster fra internettet, som vil hjælpe med at belyse Jugoslaviens
historie fra
Herefter vil jeg analysere årsagerne til Srebrenica massakren, hvor jeg igen vil benytte bøger
og internetsider.
Til sidst vil jeg vurderer krigen og Srebrenica massakrens betydning for de forskellige
befolkningsgrupper i Bosnien & Hercegovina.
2
Redegørelse
Jugoslaviens historie
I 1990 startede det således i Jugoslavien, at Kommunisternes forbund gik i opløsning, og
dermed fik de nationalistiske politikere magten over Jugoslavien. De største navne indenfor
de nationalistiske partier var, Alija Izetbegovic fra Bosnien & Hercegovina, Franjo Tudjman fra
Kroatien.
Urolighederne i Kosovo
Slobodan Milosevic fra Serbien var en kommunistisk politiker, men hans ønske var dog, at
skabe et stort Serbien og ikke Jugoslavien, så på den måde, var han også lidt nationalistisk. På
grund af de nationalistiske politikere fik magten over Jugoslavien, kom der mange
uroligheder. Blandt andet kom der mange uroligheder i Kosovo, da Slobodan Milosevic,
ønskede at Kosovo og Vojvodina, som var delvise autonomier under Serbien, at deres rolle
som delvise autonomier skulle ophæves. Det var netop i Kosovo , at de etniske spændinger
startede, der var det mellem albanerne og serberne. Slobodan Milosevic begyndte så, at føre
sig frem som beskytter af serbernes rettigheder, og derfor lykkedes det ham, at indtage dele af
det magttomrum Tito havde efterladt efter sin død. Milosevics serbiske nationalisme betød,
ikke overraskende at han kun kunne vente begrænset opbakning fra resten af Jugoslavien.
Specielt i Slovenien og Kroatien var de meget bekymret for et Jugoslavien, som ville blive
styret af Slobodan Milosevic.
Urolighederne i Slovenien
Slovenien udviste også stor støtte til de etniske albanere i Kosovo. Det medførte kæmpe raseri
blandt serberne, og man prøvede derfor at presse de slovenske ledere til, at gå med til de krav
som Serbien nu engang havde stillet. Dette skete ikke, det medførte bare at Sloveniens ledere
arbejdede på at Slovenien skulle blive selvstændigt. Den 25. Juni 1991 skete det så. Slovenien
erklærede sig selvstændige Man prøvede derfor at finde en løsning på alle tingene, men stik
modsat, så blev tingene kun værre af, at Slovenien og Kroatien meldte sig ud af Jugoslavien, og
dermed erklærede sig selvstændige fra Jugoslavien. De prøvede derfor med det samme, at få
3
styr på deres kontrol over sine grænser. Den Jugoslaviske forbundshær satte sig imod, men
Slobodan Milosevic og de føderale myndigheder vidste at Slovenien bestod af et stort slovensk
flertal, så de besluttede hurtigt i Beograd, at opgive modstanden af Sloveniens løsrivelse. Den
7. Juli 1991 anerkendte Serbien og det resterende af Jugoslavien så Slovenien løsrivelse. 1. Maj
1991.
Urolighederne i Kroatien
I 1990 ønskede kroaterne enten autonomi eller en komplet uafhængighed fra Jugoslavien.
Serberne i Kroatien ønskede derimod at forblive i Jugoslavien, og de så Slobodan Milosevic
som deres leder.
Der blev afholdt flerpartivalg. Det nationalistiske parti, net kroatiske demokratiske union,
vandt valget og dermed sluttede der 44 års kommunistiske styre. Franjo Tudjman som var
leder af Den Kroatiske Demokratiske Union, blev Kroatiens præsident. Før Franjo Tudjman
blev valgt som præsident, havde han tidligere været general i den jugoslaviske hær og
direktør for Kroatiens største historiske institut, hvor Franjo Tudjman havde skrevet værker
kritiserede den kommunistiske udlægning af 2. Verdenskrigs historie. De synspunkter,
sammen med nogle ændringer i den kroatiske forfatning og brugen af nationalistiske
symboler, medførte at mange serbere i Kroatien følte sig utrygge. Disse utrygheder udnyttede
serberne i medierne til at forværre forholdet mellem kroaterne og serberne. Der var mange
uenigheder mellem de to parter, og de uenigheder blev forstærket af stigende mistillid og
mange rygter om at begge parter hamstrede våben. Dette medførte krig. Den 25 juni 1991,
prøvede Den Jugoslaviske Forbundshær, som mest bestod af serbere, at få kontrollen over
landet, men det kroatiske politi og flere hærenheder fra Kroatien, gjorde modstand. Nogle
uger efter var stort set hele Kroatien ramt af krig. Der var mange som var omkommet, og flere
byer blev ødelagt, blandt andet byen Vukovar. I 1995 satte Kroatien to støre offensiver i gang,
som resulterede i ”Det Serbiske Krajinas Republiks” fald. Grundet ”Det Serbiske Krajinas
Republiks” fald flygtede mange serbere fra Kroatien til Bosnien & Hercegovina og Serbien.
4
Urolighederne i Bosnien & Hercegovina
I 1990 blev der i Bosnien & Hercegovina afholdt flerpartivalg, ligesom der også blev gjort i
Kroatien. En koalition af tre nationalistiske partier besejrede det kommunistiske parti.
Koalitionen begyndte med det samme at dele poster i regeringen ud. Fordelingerne af poster
medførte hurtigt til uenigheder og skænderier blandt de tre grupper. Alle tre parter tog
monopolet for givet. De tre parter repræsenterede henholdsvis de bosniske muslimer, de
bosniske serbere og til sidst de bosniske kroatere. Kun et års tid efter flerpartivalget, var
koalitionen ved at falde fra hinanden på grund af trusler medlemmerne imellem. Da
konflikterne og uenighederne blev så store, blev de tre parter mere og mere overbevist om at,
en krig var uundgåelig, og de frygtede at de ville blive ofre for et folkedrab. Som følge af
tingene, begyndte de tre parter og politiet at fordele våben til deres grupper. De bosniske
muslimer og kroatere var bange for, at der ville bryde en krig ud, specielt efter at krigene var
brudt ud i Slovenien og Kroatien. Derfor begyndte de bosniske muslimer og kroatere at
overveje en fremtid uden for Jugoslavien. Derimod støttede de bosniske serbere, stærkt
serberne i Kroatien, om at forblive en del af Jugoslavien.
I oktober 1991 stemte de bosniske muslimer og kroatere for at søge uafhængighed for
Bosnien. Grundet den beslutning, så besluttede serberne i Bosnien, at oprette deres eget
parlament, kaldet ”Den Serbiske Nation i Bosnien & Hercegovinas Forsamling”. I 1992 skabte
serberne så deres ”Den Serbiske Nation i Bosnien & Hercegovina Republik”, og i ren
hemmelighed begyndte de så småt at opbygge deres egen politistyrke.
I april 1992 stemte et flertal af den bosniske befolkning så, for at forlade Jugoslavien, blive en
selvstændig stat, kaldet Bosnien & Hercegovina. Men flertallet af denne folkeafstemning,
bestod hovedsageligt af bosniske muslimer og kroatere. Naturligvis var de bosniske serbere
imod Bosnien & Hercegovina som en selvstændig stat. Dette førte til mange uroligheder. Den
serbisk kontrollerede Jugoslaviske Folkehær havde til hensigt at modsætte sig
selvstændigheden, og dette førte til krig i Bosnien & Hercegovina i april 1992.
I begyndelsen af krigen var der kun to parter, de bosniske muslimer og kroatere som sammen
kæmpede for et selvstændigt Bosnien & Hercegovina, som blev anerkendt af både FN og EF,
mod de bosniske serbere som var støttet af den Jugoslaviske Folkehær, som kæmpede for at
kontrollere så meget af Bosnien som muligt, for et Jugoslavien. Teamet for krigen, hvis man nu
kan sige sådan, det var minoritet. Ingen gad at være en minoritet. Så derfor brugte de
forskellige parter vold, for at skabe et etnisk flertal. De bosniske serbere iscenesatte så det vi
5
kalder i dag ”etnisk udrensning”, altså de voldtog kvinder, indespærrede, forfulgte og fordrev
folk. Gennem de nævne ting, så lykkedes det de bosniske serbere i 1992, at erobre ca. 70% af
Bosnien & Hercegovinas territorium. Bosnien & Hercegovinas hovedstad, Sarajevo blev
belejret af de bosniske serbere, dermed var byen omringet, og der var konstant
bombardement, fra de nærliggende bjergområder i ca. 3 år.
Da krigen fortsatte i 1993, voksede spændingerne mellem de bosniske muslimer og kroatere
meget. I starten kæmpede de sammen for et frit Bosnien & Hercegovina, men nu fik de
bosniske kroateres nationalisme tager overhånd, de ønskede en udvidet kroatisk stat. De var
stærkt støttet af Franjo Tudjman, som var Kroatiens præsident.
I 1993 havde spændingerne kommet så vidt, at der udbrød krig mellem de bosniske muslimer
og kroatere. Det betød nu, at der var tre parter som var i krig mod hinanden i Bosnien &
Hercegovina. Byen Mostar, den regionale hovedstad i Hercegovina, blev delt i to dele, den ene
del tilhørte nu de bosniske kroatere og den anden halvdel de bosniske muslimer. Fra andre
lande blev der ikke gjort så meget ved krigen, først i 1994 efter et kæmpe pres fra USA,
underskrev de to parter en våbenhvileaftale. Efter våbenhvileaftalen vendte krigen tilbage til
den todimensionelle form, altså de bosniske muslimer og kroatere mod de bosniske serbere.
Fra krigens start var der fredsbevarende FN-styrker til stedet i Bosnien & Hercegovina. Men
som mange nok synes, var det meget ironisk at de ankom til Bosnien & Hercegovina, men for
at hjælpe med at etablere våbenhvile i Kroatien. Altså kunne FN-styrkernes tilstedeværelse
ikke rigtigt bruges til noget i Bosnien & Hercegovina. De kunne altså ikke forhindre krigens
udbrud, eller den etniske udrensning som var sat i gang.
I 1993 var det kommet så vidt i mange større byer i Bosnien & Hercegovina, at de var
desperate for at FN skulle erklære byerne for ”sikre zoner”, hvilket ville betyde at FN skulle
beskytte byerne, mod at de blev fordrevet eller fremtidige angreb. FN lavede så sikre zoner
nogle steder i Bosnien & Hercegovina, blandt andet i Srebrenica. Men FN levede aldrig op til
sin rolle, som beskytter at de sikre zoner. Angrebene på byerne fortsatte. I 1995 indtog den
serbiske hær den sikre zone, Srebrenica, som er placeret i det østlige Bosnien & Hercegovina.
Det medførte, at over 8000 bosniske muslimske mænd og drenge blev dræbt på alle mulige
forskellige måder. Den Internationale Krigsforbryderdomstol, Haag har siden afgjort, at det
var angreb som fandt sted i Srebrenica, var et folkedrab. Srebrenica massakren var et
folkedrab, som skete i juli 1995, hvor som skrevet længere oppe, at 8000 bosniske muslimske
mænd og drenge blev slået ihjel, på mange forskellige måder. Formålet med massakren for
6
serberne var, at lave en etnisk udrensning af bosniske muslimer. Mange af de som blev dræbt,
blev myrdet af den serbiske general Ratko Mladic. Men han var ikke den eneste som stod bag
Srebrenica massakren, Radovan Karadzic havde nemlig givet ham ordren til at udføre den
etniske udrensning af bosniske muslimer i Srebrenica. Den dag i dag, er der stadig mange
uidentificerede lig, som ikke er blevet begravet. I dag bliver Srebrenica massakren betegnet
som det internationale samfunds svigt.
Selv efter den store etniske udrensning i Srebrenica, fortsatte krigen i Bosnien & Hercegovina.
De bosniske serbere satte en stribe af artilleriangreb i Bosnien & Hercegovinas hovedstad,
Sarajevo. De angreb kostede mange civile livet, det gjorde at udlandet ikke kunne holde deres
vrede inde. Derfor besluttede man i det internationale samfund, endelig at gribe ind. I 1995
indledte NATO- og FN-styrker en artilleri- og luftoffensiv mod den bosniske serbiske hær, et
angreb som blev komplementeret af den bosniske regeringsstyrke landoffensiv. Disse angreb,
gjorde, at nogle få uger efter, ændrede krigen sig i Bosnien & Hercegovina. De bosniske
serbere blev tvunget til forhandlingsbordet. Der blev så i efteråret 1995 lavet en Dayton
aftale, som skulle underskrives af Franjo Tudjman fra Kroatien, Alija Izetbegovic fra Bosnien &
Hercegovina og så til sidst Slobodan Milosevic fra Serbien. Dayton aftalen går ud på at, der
blev en bosnisk stat, men delt i to enheder, den bosnisk-muslimske og den bosnisk kroatiske
Føderation Bosnien & Hercegovina og Republika Srpska, og kaldet den serbiske republik.
Føderationen Bosnien & Hercegovina fik 51% af Bosnien & Hercegovinas områder, mens
Republika Srpska fik resten, altså de resterende 49%. Dermed var det enden på krigen.
7
Analyse
Årsagerne til og forløb af Srebrenica massakren
Den oversete by i det østlige Bosnien & Hercegovina
Under krigen var der ikke så stort et fokus på den lille by i øst Bosnien & Hercegovina,
Srebrenica. Derimod landets hovedstad, Sarajevo som var belejret var der meget fokus på. Det
skyldtes at lufthavn, FN’s hovedkontor i Bosnien & Hercegovina var placeret der. I området
omkring Srebrenica husede tusindevis af bosniske muslimer, som var flygtet fra øst Bosnien &
Hercegovina grundet angreb fra de serbiske styrker.
Sikker zone
I 1993 erklærede chefen for FN-styrkerne, Philippe Morillon, Srebrenica for en FN sikret zone.
Der blev hejst FN flag over Srebrenica, og dermed var Srebrenica verdens første sikrede zone.
Efter Srebrenica blev erklæret som sikker zone, blev der sendt fredsbevarende styrker til
området, for at tage våbnene fra de bosniske muslimer forsvarere, og for at beskytte byen
mod de serbiske angreb. Til at starte med satte man canadiske soldater til opgaven, og
dernæst hollandske.
Srebrenicas fald i juli 1995
Den 6 juli 1995 trængte den bosnisk serbiske general Ratko Mladic og hans tropper ind i
Srebrenica. De hollandske FN styrker som var sat til at beskytte området, kunne ikke udfylde
sin rolle. De var svagt bevæbnet og var under beskydning. Det gjorde at de hollandske
styrkers oberst, Thom Karremans anmodede om flystøttet. Et par dage efter indtrængen fra
de bosnisk serbiske tropper, blev Srebrenica stormet, og samtidig blev de hollandske FN
styrker taget som gidsler. De bosnisk serbiske tropper truede med at dræbe dem, hvis ikke
både FN og de bosnisk muslimske forsvarere ikke samarbejdede. Der var dømt kaos. Huse
blev brændt ned, kvinder blev voldtaget, mænd og drenge blev myrdet på stribe. Der blev
skabt frygt mellem Srebrenicas indbyggere, og derfor begyndte flere end 10.000 mennesker at
flygte fra byen.
8
Etnisk udrensning af Srebrenica området
Den 11 juli, samme aften, som folk begyndte at flygte fra byen, indkaldte den bosnisk serbiske
general, Ratko Mladic, Thom Karremans og de bosnisk muslimske repræsentanter til et møde.
Ratko Mladic, krævede at de bosnisk muslimske tropper, som var i Srebrenica området, skulle
aflevere sine våben, derudover krævede han også at tropperne skulle transporteres til
nærmeste muslimske territorium. Efter meget pres fra Ratko Mladic gik Thom Karremans
med til Ratko Mladics krav. Så de hollandske og serbiske tropper begyndte at skille de
tilbageblevne bosnisk muslimske tropper i alderen 15-65, kvinder, mænd, gamle. Da de havde
fået skilt de bosnisk muslimske tropper, så insisterede de bosnisk serbiske tropper på, at de
bosnisk muslimske mænd skulle sorteres fra, og forhøres. De mænd som blev sorteret fra,
blev senere hen transporteret til forskellige marker, og derefter skudt. De resterende folk, ca.
23.000 kvinder og børn, var der busser til, som kørte mod byen Tuzla, som var muslimsk
styret område.
Massakren
Efter at de bosnisk muslimske folk var begyndt at flygte, jagtede bosnisk serbiske tropper
dem. De fleste af de flygtede nåede ikke særligt langt, mænd blev dræbt af mortergranater.
Dem som ikke blev dræbt, var dem som overgav sig frivilligt, og som gik med til at blive
transporteret væk i lastbiler og andre køretøjer. I perioden 12 juli til 20 juli, dræbte de
bosnisk serbiske tropper flere end 8000 mænd og drenge, på marker, i skoler, i skove osv.
Efterspil
Den dag i dag er Srebrenica for det meste beboet af serbere. Srebrenica høre under Republika
Srpska, også kaldt den serbiske republik. I 2004 anslog den international
krigsforbryderdomstol, at der var foregået et folkedrab i byen, og Ratko Mladic er blevet
anklaget for massakren.
Et stort spørgsmål der går vidt omkring er ”Hvorvidt kan man holde FN-styrker ansvarlige,
når de ikke kunne udfylde deres rolle som beskytter af en civilbefolkning”.
9
Vurdering
Følgerne af Srebrenica massakren
Krigen i Bosnien & Hercegovina har givet mange konsekvenser for folk dernede. Man kan
virkelig se, at der er blevet sat dybe spor i de forskellige befolkningsgrupper. Nogle er blevet
ramt hårdere end andre. Den befolkningsgruppe som blev ramt hårdest, var den bosnisk
muslimske, og den bosnisk serbiske var den der blev ramt mindst.
Ikke nok med alle de ødelæggelser, så blev Bosnien & Hercegovina også ramt på det materielle
punkt. Landets jernbaner, flere bygninger, veje og andre ting blev jævnet med jorden. De
forskellige internationale nødhjælpsorganisationer i Bosnien antog at hvert tredje hus i
Bosnien & Hercegovina var blevet jævnet med jorden. Udover de materielle konsekvenser, så
led de store etniske udrensninger, blandt andet Srebrenica massakren. I alt døde der over
100.000 bosnisk muslimske mennesker, og flere millioner fordrevet. Udover de materielle og
menneskelige ødelæggelser der har været, så er landets samfund også blevet meget påvirket.
Økonomien hænger ikke sammen dernede, der er meget korruption. Folk har forskellige
rettigheder, altså deres rettigheder afhænger af deres etnicitet. Der er næsten ingen industri,
da største delen af Bosnien & Hercegovinas industri blev jævnet med jorden. Derudover er
der også stor fjendtlighed i Bosnien & Hercegovina, specielt i Republika Srpska, altså den
serbisk styrede del af Bosnien & Hercegovina.
Mange folk, altså de bosniske muslimer har fuldkommen mistet tillid til udlandet. De føler sig
meget svigtet af FN. Et kæmpe spørgsmål dernede er, ”hvordan kunne sådan noget ske, når vi
var under FN’s beskyttelse?”, eller ”hvordan kunne sådan noget ske i Europas baghave?”. Den
dag i dag har folket stadig ikke fået svaret på det. Det gør dem meget vrede. Jeg personligt ville
mene, at man slet ikke gjorde nok for at beskytte den civile befolkning i Srebrenica, eller
generelt set i Bosnien & Hercegovina. Man handlede sent, og ikke oprigtigt, det viste sig til
sidst at koste rigtig mange civile livet.
10
Mange mennesker er også blevet syge, altså på det mentale plan. De har traumer, og går den
dag i dag til psykolog. Min mor går blandt andet til psykolog, efter krigen. Grunden til det, er at
min fætter, altså hendes nevø blev slagtet af de serbiske tropper. Han blev simpelthen skåret i
stumper. Hans rester blev fundet 6 år efter krigens ende.
11
Konklusion
I Jugoslavien udgjorde nationalitetsforskellene en stor del, og det var det, der gjorde at der
udbrød den mest blodige og brutale krig på europæisk jord siden 2. Verdenskrig. Krigen
medførte mange ødelæggelser og utrolig mange omkomne, had mellem de tre
befolkningsgrupper, folk som blev mentalt psykiske osv. Altså krigen har virkelig sat sine
spor.
Serbien ville gerne have fuldmagten over alle staterne, da de var de mest domminerende, men
i sidste ende lykkedes det lande som, Makedonien, Slovenien, Kroatien og til sidst Bosnien &
Hercegovina at blive anerkendt som selvstændige stater, altså uafhængige af Jugoslavien.
12
Litteraturliste
Internetsider
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tidligere_Jugoslavien/Jugoslavien_efter_191
8/Jugoslavien
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jugoslaviens-sammenbrud-
/
https://da.wikipedia.org/wiki/Srebrenica-massakren
http://www.folkedrab.dk/artikler/bosnien-efter-krigen
http://www.folkedrab.dk/artikler/srebrenica
Bøger
”Jugoslaviens sygdom og død” af Karsten Fledelius