[navn fjernet] Dansk aflevering – typeopgave 2, nummer 3 HH3F
1
Typeopgave 2
Opgave nummer 3
Hanne-Vibeke Holst bragte den 13. november 2004 artiklen ”Du er fucking sexistisk, Niarn!” i
Politiken. I denne artikel udtrykker hun sin mening om, hvorledes tidens danske mandlige rappere
er sexistiske og hvordan de påvirker andre unges sprogbrug og syn på kvinder.
Artiklen blev bragt i Politikens debatsektion, hvor der netop blev debatteret om raptekster.
Debatsektionen er et sted, hvor almindelige mennesker, altså folk, der ikke er ansat af avisen, kan
skrive deres mening om et emne, som de synes skal op til debat.
Hanne-Vibeke Holst har skrevet sin artikel som et brev til den danske rapsanger Niarn. Hun taler
således direkte til ham og gør ham opmærksom på de negative følger, hans tekster måske har.
Hendes brev starter med ”Kære Niarn!!”, de to udråbstegn antyder en vis form for ironi, og det kan
man også klart se, når man læser videre i Hun ønsker Niarn tillykke med hans nye album
”Årgang 79” og fortæller, at hun selv er fra årgang 59, og derfor for gammel til at være ”hende
kællingen, der skred fra ham i Aalborg”, men at hun i princippet kunne være hans mor. Derefter
siger hun, at hun ikke ligefrem er målgruppen for hans tekster og kun har lagt mærke til hans
tekster, da hun har to teenagerbørn.
Niarn vil være den oplagte modtager af Hanne-Vibeke Holsts indlæg. Der er selvfølgelig en grund
til, den er bragt i avisen, for den er interessant for Politikkens læsere, og Hanne-Vibeke Holst vil
gerne have opmærksomheden på dette emne. Læserne er forældre, og de interesserer sig for dette
emne, der omhandler den kultur, som deres børn og unge lever i. Læserne er de faktiske modtagere
HHX 3. år
Niarn og hans ”homies” L.O.C. og Jokeren kalder det modsatte køn for kællinger, ludere, hors,
bitches og babes, og beskriver dem som våde og villige, skabt til at opgejle de rappede stådrenge,
der frit kan udnytte enhver so efter behov, så som til ”at sniffe en streg i din røvspræk”. Niarns
tekster er både rå og voldelige som f.eks. ”Dig og de andre to gays dør med en pik i munden/Men I
er stadig ik´ de eneste på min hadeliste/KDL, du ka´ stadig få nogle flade, bitch”.
Disse tekster var for meget for Hanne-Vibeke Holst. "For nu at blive i jeres egen terminologi, så
lukker I så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lydisolere sig for ikke
[navn fjernet] Dansk aflevering – typeopgave 2, nummer 3 HH3F
2
at blive sølet til", skriver hun. Niarns rap beskyldes simpelthen for at forurene det offentlige rum.
Hun gør samtidig hans tekster medansvarlige for det stigende antal voldtægter i landet.
Der er i dag et stigende antal af grove voldsepisoder og flere grove voldtægter, samtidig med mener
mange, at de unge tager brug af et hårdere og hårdere sprogbrug. Hanne-Vibeke Holst forsøger at få
Niarn til at indse, at han muligvis har en del af ansvaret for denne udvikling i samfundet og siger
f.eks.: ”Kan det udelukkes, at din attitude og dine rå tekster er med til at opildne unge drenge til at
dyrke en destruktiv machoidentitet som sexfikserede storbykrigere med den ene hånd på knivskæftet
og den anden nede i trussen? Kan det?”. Hun spørger også Niarn, hvordan han kan bevise at
teksterne ikke har noget at gøre med den stigende grove vold, og hvordan han kan bevise at de
stigende antal af grove voldtægter ikke har noget at gøre med deres fremstilling af pigerne at gøre.
Som hun siger: ”Kan ikke udelukkes at folk som dig tvinger tøser tilbage i steriotypen som enten
luder eller snerpe.”
Hanne-Vibeke Holst benytter sig af et varieret og velformuleret sprog, hvori hun kommer med gode
argumenter mod tidens raptekster, men samtidig med bruger hun nogle af de udtryk, Niarn selv har
brugt i sine tekster som f.eks. ”I lukker så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at
man skal lydisolere sig for ikke at blive sølet til”. Disse strofer, hvor hun tager brug af
rapmusikkens sprog, står til skarp kontrast til hendes ellers velformulerede sprog, hvilket bevirker at
de blot virker endnu mere rå og nedladende, og Hanne-Vibeke Holst gør således blot sit budskab
om disse tekster endnu mere klart.
Niarn og andre rapsangere er før blevet konfronteret med disse beskyldninger og undskylder sig
med at det bare er for sjov, og grunden til at de kan finde på at skrive sådan nogle ting er, at de
inderst inde er følsomme og forvirrede. Hanne-Vibeke Holst mener ikke, at det er en undskyldning.
Som hun siger, er de over den kriminelle lavalder og må derfor være gamle nok til at stå ved deres
gerninger. Hun mener dog ikke, at rapsangerne udelukkende har ansvaret, men at ansvaret skal
deles med de voksenautoriteter, der ikke tør give dem modspil.
Hanne-Vibeke Holst afslutter sit brev med igen at skrive ”Kære Niarn”, men denne gang beder hun
en sidste gang Niarn prøve at forstå, hvilke følger hans tekster kan have, dog ikke på en vred måde
længere. Hun skriver, at det er: ”cool nok, at du kan gøre nordkraft til ordkraft”, men siger
samtidig, at ord ikke bare forsvinder sporløst i atmosfæren. Hun siger, at ordene vil sive ned og
sprede gift i fællesbevidsthedens grundvand, og at han derfor før eller siden må tage ansvar.
[navn fjernet] Dansk aflevering – typeopgave 2, nummer 3 HH3F
3
Skadelig sprogblomstring? Politikken 26. november 2004
Efter at have læst artiklen ”Du er fucking sexistisk Niarn!” af Hanne-Vibeke Holst er jeg nødt til at
komme med et par kommentarer til debatten om rapmusikkens indflydelse i samfundet.
I brevet til Niarn fra Hanne-Vibeke Holst udtrykker hun sin klare vrede mod hans raptekster, da hun
mener, de undertrykker kvinderne og muligvis er skyld i det stigende antal af voldelige hændelser –
især voldtægter. Hun siger, at han forurener det danske sprog og påvirker de unges måde at tale og
tænke på, men er Niarns tekster skyld i samfundets udvikling eller er teksterne blot en afspejling af
hvad virkeligheden er?
Sproget er i konstant udvikling og voksengenerationen har altid fundet de unges sprog grimt og
anstødeligt. Det er også hvad Hanne-Vibeke Holst gør, men hun er nu engang ikke fra årgang 79, og
med alt respekt for hende, så er det måske nærmest forudbestemt, at hun har noget imod
udviklingen i de unges sprog.
De unges sprogbrug er, vil mange sige, blevet grovere, men ordene ændre betydning over tiden og
mildnes. Lad os f.eks. tage ordet fuck, som i dag bruges af rigtig mange som et synonym for ”pyt”
eller ”satans”, uden at det på nogen måde er ment som noget grovere.
Jo, det kan godt være, at sproget er groft, men sådan tales det nu. Og for mange rappere tror jeg ikke
det er deres intention at ændre verdenen, men de er mere interesseret i at skildre dele af den som
den er. Niarn rapper for at nå nogle mennesker, og han bliver nødt til at tale det sprog som de unge
mennesker han ønsker at henvende sig til gør.
Det kan godt være, at dem, som Niarn ønsker at henvende sig til, i forvejen har et groft sprog, men
mange andre med bare en smule interesse for musik, eller som hører radioen nu og da, bliver stødt,
når de hører de mindre fantasifulde betegnelser for kvinder som ”so”, ”bitch”, ”ho”, ”kælling” og
”luder”. Niarn og andre rappere burde nok tænke over, at det er en bred gruppe af befolkningen, der
hører deres tekster og vide, at deres tekster påvirker sprogets udvikling. Niarn, L.O.C. og Jokeren er
idoler for mange unge, og de unge ser op til dem og ønsker at blive og være som dem. Derfor
overtager de unge det sprogbrug, rapperne benytter i deres tekster. På den måde skildrer de ikke
længere virkeligheden som den er, men de går også ind og ændrer på manges sprogbrug.
[navn fjernet] Dansk aflevering – typeopgave 2, nummer 3 HH3F
4
Forskellen på at ændre nogle samfundsgruppers sprogbrug, til at påvirke dem til at begå voldtægt er
stor. At sige, som Hanne-Vibeke Holst gør, at rapteksterne og rappernes fremstilling af kvinder er
skyld i det stigende antal af voldtægter er absurd. Voldtægtsforbrydere er sindslidende mennesker,
og almindelige mennesker, som lytter til de danske raptekster, går ikke ud og begår voldtægt efter at
have købt Niarns nye plade.
Jeg tror ikke, at Niarn udtrykker noget i hans tekster, som de fleste ikke allerede har kendskab til i
forvejen. Ansvaret for udviklingen i det danske samfund med hensyn til voldtægt, kan ikke skyldes
rapperne pga. deres musiklyrik. Når det er sagt mener jeg, at rapperne er sexistiske, og de skal
tænke sig om næste gang de beskriver kvinder som ludere og kællinger. De har en del af ansvaret
for sprogets udvikling, og selvom ordene ikke har den samme grove betydning der hvor de kommer
fra, kan det stadig støde mennesker. Enhver kvinde, som ikke er vant til dette sprogbrug, vil blive
stødt, når en ung mand råber ”luder” eller ”kælling” efter hende på gaden. Ord, som han normalt
ikke ville bruge i sit sprogbrug, men som nu er blevet en del af hans ordforråd. Rapper-sproget er
både kunst og sprogfornyelse, men det kan nemt misbruges og ende som verbal vold og sexisme.