Bjarke Pedersen OTG Det dualistiske menneskesyn

- 1 -

Indledning.

Dualisme betyder todelthed. I dette tilfælde krop og sjæl. Man hører første gang om

det dualistiske menneskesyn gennem Platon, der var en elev af Sokrates, og som også

er stærkt inspireret af hans filosofi. Om det reelt er Sokrates filosofi kan vi ikke vide

med sikkerhed da meget af det vi ved om ham er nedskrevet af Platon.

bliver behandlet i denne opgave.

Platon (428 – 348 fvt.)

Platon skrev de Sokratiske dialoger, der er samtaler hans læremester Sokrates havde

med folk. Sokrates forsøgte at få folk til selv at indse sandheden ved at manipulere

deres tankegang. Platon troede stærkt på dualismen. Vi er alle fænomener, og alt

omkring os er fænomener. Inden for alle de forskellige grupper af fænomener er alle

unikke. Der er f.eks. ikke to snefnug der er ens. Platon forklarer dette ved at indføre

ideerne som en støbeform vi alle er lavet ud fra. Det er en grundform, der laver et

menneske eller grundform der laver en hest. Det er lige præcis det, der gør at et

menneske ikke er en abe. Platon sagde, at mennesker havde del i ideen menneske. De

De er lænket og deres hoveder er rettet mod en væg. Bag ved fangerne

er et bål, og mellem bålet er nogle mænd, der går rundt med figurer,

som kaster skygger på væggen, fangerne kigger på. Skyggerne på

væggen er alt hvad fangerne kender til – de har ikke set andet hele

deres liv.

Bjarke Pedersen OTG Det dualistiske menneskesyn

- 2 -

Vi antager nu at en af fangerne slipper ud af hulen og ser verden i al

sin skønhed. Han opdager at skyggerne i hulen blot er et ekko af de

virkelige ting. Den undslupne fange, der gerne vil vise sine medfanger

den nye verden, begiver sig ned i hulen igen. Da han kommer derned

og fortæller om, hvad han har set, er der ingen, der tror på ham da

lyset fra solen har blændet ham midlertidigt og han ikke er så god til

at se formerne på væggen. Medfangerne antager af denne grund at

Men hvis ideer er så uhåndgribelige hvordan kan de så være vi kan begribe konceptet

om idéverdenen. Og hvis vi ikke kan begribe konceptet eksisterer det så overhovedet?

Descartes sagde ”cogito ergo sum” – jeg tænker derfor er jeg. Hvis vi ikke kan

begribe idéverdenen eksisterer den jo ikke. Det er jo selvfølgelig forudsat at vi ikke

forstår den, hvilket er nærliggende siden den ikke kan sanses og dermed er umulig at

opfatte. Platons hulelignelse beviser dog at selvom vi ikke vil acceptere det betyder

dubitandum est” – om alt tvivles bør. Dette er også kaldet den catesianske tvivl.

Descartes gik meget op i at der var grundprincipper til at udlede resultater som han

kendte fra matematikken. I filosofien findes denne sikkerhed ikke, derfor ville han

bygge et nyt system op startende med et axion – en grundsætning.

I 1641 udgav han sit hovedværk Metafysiske Meditationer. I bogen beskriver han 6

meditationer, der foregår over 6 dage, omkring verden og menneskene i den. Her er to

af de vigtigste:

1. meditation:

I denne del forkaster Descartes alt der kan tvivles. På den måde står man

fænomens udbredelse i tid og rum.

Til slut siger han, at disse to substanser uundgåeligt hænger sammen. Når man tænke

på at gøre noget følger kroppen efter. Det kan være svært at skille de to substanser ad,

og til dette formål har Descartes fremsagt Vekselvirknings-hypotesen. I denne siger

han, at samspillet mellem krop og sjæl styres i en lille del af hjerne kaldet koglekirtlen

eller ”glandula pinealis” på latin.

Bjarke Pedersen OTG Det dualistiske menneskesyn

- 3 -

Han gjorde det muligt for os selv at gennemskue meningen med verden. Når vi først

forstår dette kan vi selv begynde at forstå andre ting i verden på egen hånd. Noget der

også er nærliggende til de Sokratiske dialoger skrevet af Platon.

Der er en tydelig sammenhæng mellem Platons filosofi og Descartes’. De er begge

dualistiske. Descartes’ syn er dog mere analytisk end Platons. Descartes’ mål var at

beskrive verden definitivt og uden tvivl, mens Platon søgte at finde ud af hvad et

Psykosomatiske sygdomme.

børn der lever under normale forhold. Angst kan give mavesår og viser sig også ved

fysiske symptomer. Jeg lider af angst, og når jeg får et anfald begynder jeg at ryste,

mit hjerte banker hurtigere og hårdere, jeg begynder at svede og mine lemmer kan

blive følelsesløse. Dette er mere simple fysiske symptomer på et dybere liggende

psykisk problem. Depression kan også lede til udmattelse og andre fysiske symptomer

som, om end ubevist, kræft. Omvendt kan en positiv indstilling også lede til

Her ses en sammenhæng mellem krop og sjæl. De psykiske problemer manifesterer

opholde sig i den urene krop. De mente dog begge, at der er et samspil mellem krop

og sjæl, hvor sjæl afhænger af kroppens tilstand og krop afhænger af sjæls tilstand,

hvilket kan lede til sygdomme i mindre favorable sammensætninger.

SENAT