Studiekompasset.dkKlasse: HTX 2. år · Fag: Filosofi C
Bjarke Pedersen OTG Det dualistiske menneskesyn
- 1 -
Indledning.
Dualisme betyder todelthed. I dette tilfælde krop og sjæl. Man hører første gang om
det dualistiske menneskesyn gennem Platon, der var en elev af Sokrates, og som også
er stærkt inspireret af hans filosofi. Om det reelt er Sokrates filosofi kan vi ikke vide
med sikkerhed da meget af det vi ved om ham er nedskrevet af Platon.
Hoved ideen i det dualistiske menneskesyn er en opdeling i ideer og fænomener. Ideer
er udødelige og kan ikke ødelægges. Fænomenerne er de ting vi kan sanse, de er
empiriske. Ideerne er de perfekte støbeforme, men kan ikke defineres da de så bliver
til fænomener og ikke længere er perfekte. De er kun tænkelige, de er intelligible og
abstrakte.
En anden filosof der behandler det dualistiske syn på verden er Descartes, som også
bliver behandlet i denne opgave.
Fænomener
Idéer
Sansbare
Legemer
Sammensatte
Empiriske
Opløselige
Kopier
Synlige
Fysiske objekter
Foranderlige
Participation
Forskellighed
Tænkelige
Sjælelige
Guddommelige
Usammensatte
Uopløselige
Usynlige (ikke empiriske)
Originaler
Identiske med sig selv
Hersker
Abstrakte
Evige
Platon (428 348 fvt.)
Platon skrev de Sokratiske dialoger, der er samtaler hans læremester Sokrates havde
med folk. Sokrates forsøgte at få folk til selv at indse sandheden ved at manipulere
deres tankegang. Platon troede stærkt på dualismen. Vi er alle fænomener, og alt
omkring os er fænomener. Inden for alle de forskellige grupper af fænomener er alle
unikke. Der er f.eks. ikke to snefnug der er ens. Platon forklarer dette ved at indføre
ideerne som en støbeform vi alle er lavet ud fra. Det er en grundform, der laver et
menneske eller grundform der laver en hest. Det er lige præcis det, der gør at et
menneske ikke er en abe. Platon sagde, at mennesker havde del i ideen menneske. De
participerer i ideen menneske. Disse ideer eksisterer i en idéverden separat fra
fænomenverdenen som vi og andre fænomener eksisterer i. Interaktionen mellem
disse to former kaldes det platoniske participations princip. Dette princip kan måske
bedst beskrives ved hjælp af Platons berømte hulelignelse.
Nogle fanger sidder i en hule og har siddet der siden deres barndom.
De er lænket og deres hoveder er rettet mod en væg. Bag ved fangerne
er et bål, og mellem bålet er nogle mænd, der går rundt med figurer,
som kaster skygger på væggen, fangerne kigger på. Skyggerne på
væggen er alt hvad fangerne kender til de har ikke set andet hele
deres liv.
Bjarke Pedersen OTG Det dualistiske menneskesyn
- 2 -
Vi antager nu at en af fangerne slipper ud af hulen og ser verden i al
sin skønhed. Han opdager at skyggerne i hulen blot er et ekko af de
virkelige ting. Den undslupne fange, der gerne vil vise sine medfanger
den nye verden, begiver sig ned i hulen igen. Da han kommer derned
og fortæller om, hvad han har set, er der ingen, der tror på ham da
lyset fra solen har blændet ham midlertidigt og han ikke er så god til
at se formerne på væggen. Medfangerne antager af denne grund at
han ikke er helt rask.
Den verden fangen kommer ud og ser er ifølge min tolkning idéverdenen, men hans
medfanger kan ikke tro på han, da ideer ikke er sanselige. Fangen ved dog at de ting
der bliver vist på væggen er ”ekkoer” af de perfekte ting, der eksisterer i den verden
han lige har set.
Men hvis ideer er så uhåndgribelige hvordan kan de så være vi kan begribe konceptet
om idéverdenen. Og hvis vi ikke kan begribe konceptet eksisterer det så overhovedet?
Descartes sagde ”cogito ergo sum” – jeg tænker derfor er jeg. Hvis vi ikke kan
begribe idéverdenen eksisterer den jo ikke. Det er jo selvfølgelig forudsat at vi ikke
forstår den, hvilket er nærliggende siden den ikke kan sanses og dermed er umulig at
opfatte. Platons hulelignelse beviser dog at selvom vi ikke vil acceptere det betyder
det ikke at det ikke eksisterer.
René Descartes (1596 1650)
Descartes bliver opfattet som den moderne filosofis fader. Han blev opdraget i et
jesuitter kloster, og havde matematikken som et forbillede. Han brugte den radikale
tvivl, hvor radikal kommer af radix og betyder rod. På latin lyder det ”De omnibus
dubitandum est” – om alt tvivles bør. Dette er også kaldet den catesianske tvivl.
Descartes gik meget op i at der var grundprincipper til at udlede resultater som han
kendte fra matematikken. I filosofien findes denne sikkerhed ikke, derfor ville han
bygge et nyt system op startende med et axion en grundsætning.
I 1641 udgav han sit hovedværk Metafysiske Meditationer. I bogen beskriver han 6
meditationer, der foregår over 6 dage, omkring verden og menneskene i den. Her er to
af de vigtigste:
1. meditation:
I denne del forkaster Descartes alt der kan tvivles. På den måde står man
tilbage med ting der er sikre og ikke kan betvivles ligesom i matematikken.
2. meditation:
Her kommer Descartes frem til at mennesket er todelt i tænkning og ting.
Vores intellekt tilhører det han kalder ”res cogitans,” den tænkende substans
og ”res extensa,” den udstrakte substans. Den udstrakte substans er et
fænomens udbredelse i tid og rum.
Til slut siger han, at disse to substanser uundgåeligt hænger sammen. Når man tænke
på at gøre noget følger kroppen efter. Det kan være svært at skille de to substanser ad,
og til dette formål har Descartes fremsagt Vekselvirknings-hypotesen. I denne siger
han, at samspillet mellem krop og sjæl styres i en lille del af hjerne kaldet koglekirtlen
eller ”glandula pinealis” på latin.
Bjarke Pedersen OTG Det dualistiske menneskesyn
- 3 -
Han gjorde det muligt for os selv at gennemskue meningen med verden. Når vi først
forstår dette kan vi selv begynde at forstå andre ting i verden på egen hånd. Noget der
også er nærliggende til de Sokratiske dialoger skrevet af Platon.
Der er en tydelig sammenhæng mellem Platons filosofi og Descartes’. De er begge
dualistiske. Descartes’ syn er dog mere analytisk end Platons. Descartes’ mål var at
beskrive verden definitivt og uden tvivl, mens Platon søgte at finde ud af hvad et
menneske er og hvordan vi reagerer i forhold til verden.
Psykosomatiske sygdomme.
En psykosomatisk sygdom er en fysisk sygdom med psykiske udløsere. Et sygdom
kan opstå eller få større sandsynlighed for at opstå når der er et stærkt psykisk pres på
personen. Som eksempel får børn der lever under dårlige forhold tiere benbrud end
børn der lever under normale forhold. Angst kan give mavesår og viser sig også ved
fysiske symptomer. Jeg lider af angst, og når jeg får et anfald begynder jeg at ryste,
mit hjerte banker hurtigere og hårdere, jeg begynder at svede og mine lemmer kan
blive følelsesløse. Dette er mere simple fysiske symptomer på et dybere liggende
psykisk problem. Depression kan også lede til udmattelse og andre fysiske symptomer
som, om end ubevist, kræft. Omvendt kan en positiv indstilling også lede til
helbredelse som det er set med diverse livstruende sygdomme og mirakuløse
bedringer.
Her ses en sammenhæng mellem krop og sjæl. De psykiske problemer manifesterer
sig som somatiske symptomer heraf psykosomatisk sygdom. Descartes fremsagde jo
at sammenhængen mellem sjæl og krop var uundgåelig og de hang sammen. Platon
var mere afholdende og mente ligefrem at sjælen der er så ren ikke var så glad for at
opholde sig i den urene krop. De mente dog begge, at der er et samspil mellem krop
og sjæl, hvor sjæl afhænger af kroppens tilstand og krop afhænger af sjæls tilstand,
hvilket kan lede til sygdomme i mindre favorable sammensætninger.
SENAT
S Hvad er et menneske? Hvad er tilværelsen? Hvordan er tilværelsen skruet
sammen?
T Mennesket og tilværelsen/verden er dualistisk.