Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 1 af 45
HHX 3. år
Kap. 5 Erstatning
Erstatning uden kontrakt er erstatningen mellem skadevolder og skadelidte.
Erstatning kan påstå ved at skadevolderen er årsag til en skade på en anden person(personskade)
eller ting (tingskade).
Man kan ikke kræve erstatning på enhver skade, erstatningsbetingelserne skal være opfyldt:
1. Der skal foreligge et ”Ansvarsgrundlag” Her findes der to
forskellige i Danmark:
a. Culpa
=Kunne skaden havde været undgået hvis skadevolderen havde tænkt sig om? Her
sammenligner man med gennemsnitsborgere som er en fornuftig person), og hvis
skadevolderen har handlet mere ufornuftig en gennemsnitsborgeren ville have gjort
har han handlet culpøs.
Hvis skadevolderen skal pålægges erstatningsansvar er det krav om at han har haft
mulighed for at indse at skaden ville ske:
- Fortsæt – helt klart over at handlingen ville kunne medføre skade (med vilje)
- Grov uagtsom – burde kunne forudse skaden ville ske
- Simpel uagtsom – Forudså ikke, med burde havde kunnet det
= HAR HANDLET CULPØS
- Hændeligt uheld – Tilfældighed (ikke erstatningsansvar)
BØRN: Børn er selv erstatningspligtige, som hovedregl hæfter forældrerne ikk, men har
dog tilsynspligt og pligt til ordentlig opdragelse, dvs hvis forældrerne gøres
erstatningspligtige har de ikke opdraget deres børn ordentlig.
Lempelsesregler for børn og sindsyge: Erstatningsansvaret bortfalder hvis der er tale
om: Manglende udvikling, skadelidte uden problem selv kan dække udgifterne,
skadelidte selv har forsikring der dækker.
b. Objektivt ansvar:
= Her er man erstatningsansvarlig uanset hvad – tager udgangspunkt i en lov:
1. Arbejdsgiveransvaret – Arbejdsgiveren kommer til at betale erstatning for sine
medarbejders culpa (altså hvis de har gjort noget), dog først skal der være tre
betingelser opfyldt:
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 2 af 45
a. Skadevolderen skal være ansat hos arbejdsgiveren
b. Den ansatte skal have handlet culpøs
c. Skaden skal være sket i arbejdstiden og i arbejdets udførelse
Undtagelser: Sprituspåvirket, Abnorm handling, Svinkeærinde
REGRES: Ret til at få erstatningssummen tilbagebetalt af ansat skadevolder
2. Færdselsloven - Den der er ansvarlig for motorkøretøjet skal erstatte de skader
der bliver lavet med køretøjet uanset om vedkommende har lavet skaden.
P. S Færdselslovens ansvarsområde er dog kun på offentlige veje
Forsikringspligtig: Bilejer skal tegne forsikring for deres bil, ellers for bilen
ingen nummerplade.
3. Produktansvar – Producenten og evt. mellemhandler har objektivt ansvar for
en skade forudsagt af et defekt produkt. Forældres dog efter 3 år. Betingelser:
a. Der er tale om et egentlig produkt
b. Produktet er defekt
c. Defekten er årsagen til skaden
d. Skaden er sket på forbrugeren eller dennes ting
e. Skadelidte kan bevise ovennævnte
4. Andre objektive ansvar:
o Hundeejere – ifølge hundeloven er hundeejere ansvarlig for skaden hunden
forvolder.
o Patientforsikringsloven – Det offentlige har et objektivt ansvar overfor
fysiske skader en patient kan få efter behandling på et offentligt sygehus.
2. Den skete skade skal have medført et tab, der kan opgøres i penge
= Erstatningsberegningen afhænger om det er en tingskade eller personskade:
- Tingskade: Skadevolder skal erstatte de direkte udgifter (reparationsudgifter eller
genanskaffelsesudgifter). Kun økonomiske værdi erstattes.
- Personskade: deles op i to krav:
o 1. Vedr. sygdoms og reaktionsperioden
o 2. Perioden efter stationærtidspunktet (Tidspunktet hvor man er erklæret
rask.)
Før Stationærtidspunktet kan der ydres erstatning for:
Tabt arbejdsfortjeneste – udgangspunkt i skadelidtes løn, lønnen
under sygdom fratrækkes
Helbredsudgifter – Udgifter til behandling, medicin, transport osv.
Svie og smerte– Godtgørelse for ubehag
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 3 af 45
Efter Stationærtidspunktet kan der ydres erstatning for:
Varig mén – Den skavank man må leve med fremover. Méngraden
fastsættes af arbejdsskadestyrelsens læger.
Erhvervsevnetab - Beregnes i %, engangserstatning.
Fremtidige tab – Udgifter til proteser, behandlinger osv.
3. ”Kausalitet” - årsagssammenhæng. Skadevolderens handling skal være årsag
til skaden
4. Adækvans: Hvis skadevolder må siges at have kunne forudsige den skadetype der
opstod, kan skadelidte få erstatning for det tab, skaden har medført. – Kan være svært at
vurdere.
Hvis skadevolder efter disse 4 betingelser er erstatningspligtig, er det nødvendigt at undersøge 3
punkter mere, for at finde ud af om der er forhold, der gør, at erstatningen skal lempes eller
bortfalde.
5. Egen skyld: Hvis skadelidte selv har haft indflydelse på skaden, kan det medføre
lempelse eller bortfald af erstatningsansvaret:
- Medskyld
- Skadelidte har accepteret risikoen der kunne ske (fx være passager i en bil hvor en
spirituspåvirket var fører)
- Samtykke (fx ved førsøg/experimenter)
6. Objektive ansvarsfrihedsgrunde:
a. Nødværge – skaden opstår i forbindelse med rimelige selvforsvar
b. Nødret – Ofrer et aktiv for at redde noget vigtigere
c. Lovlig retshåndhævelse – fx politiet må gerne køre stærk ved en anholdelse
7. Bortfald og lempelse af erstatningspligten:
= Skadevolderen slipper for at betale erstatning hvis:
- Det er tingskade
- Skadevolder har optrådt simpel uagtsom
- Skadelidte har forsikring som dækker
- Skadevolder har handlet i privat ærinde
SE EKSTATNINGSSKEMAET SIDE 79
Kap. 7 Ansættelsesret
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 4 af 45
Funktionærloven
= En vigtig lov indenfor arbejdsretten, loven beskytter funktionæren og kan kun fraviges, hvis det er
til fordel for funktionæren.
Loven indeholder regler om: opsigelse og godtgørelse ved fratræden. Desuden er der regler om
barsel, sygefravær osv.
Tre betingelser skal dog være opfyldt for at være funktionær:
- Der skal være tale om bestemte typer arbejde
- Beskæftigelsen skal have et vist mindsteomfang
- Der skal foreligge et egentligt tjenesteforhold
En funktionærs arbejde omhandler typisk:
- Handel og kontor
- Teknik og klinisk bistandsydelser
- Personer hvis arbejde består af ledelse
For at være funktionær skal ens arbejde være mindst 8 timer/ugen og være undergivet
arbejdsgiverens instruktion. Unge er ofte funktionær.
Tjenestemænd, lærlinge, sømænd, lærer, håndværkere etc. er ikke funktionær.
Ansættelsesbeviser/aftaler
- En ansættelse kan indgå mundtlig og skriftlig.
- Hvis det drejer sig om ansættelse vedr. uddannelse er skriftlig et krav
Visse ting kan kun blive gyldig hvis det er skriftlig aftalt:
- 120 dages reglen se side 103
= Betingelserne for arbejdsgiveren for at kunne opsige med kun en måneds varsel er, at
funktionæren har fået løn under sygdom i 120 dage i alt indenfor 12 på hinanden følende
måneder.
- Gensidig forlængelse af opsigelsesvarsel:
= En funktionær kan uanset hvor mange år han har været ansat fratræde med en måneds
varsel, med minerer der i en skriftlig kontrakt er aftalt andet. Opsigelsen fra arbejdsgiverens
side skal være saglig begrundet og være skriftlig. Herunder forklares varsler ifølge §2.
Når opsigelse gives i de nævnte tidsrum:
1 mdr. i de først 5 mdr.
3 mdr. fra 5 mdr. til 2 år og 9 mdr.’s ansættelse
4 mdr. fra 2 år og 9 mdr. til 5 år og 8 mdr.
5 mdr. fra 5 år og 8 mdr. til 8 år og 7 mdr.
6 mdr. fra 8 år og 7 mdr.
Opsigelse skal i alle tilfælde ske med et varsel på hele måneder og til fratræden ved en
måneds udgang.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 5 af 45
Hvad 1 måneds varsel så løber resten af den måned hvor opsigelse afgives og derefter
opsigelsesvarslet i en hel måned. Desuden skal man opsiges med det varsel man vil have
opnået ved fratræden.
Ved skriftlig aftale kan det aftales, at der kan ske afskedigelse efter 120 sygedage indenfor
et helt år. Der må ikke være forskel på køn, hvis det sker skal arbejdsgiveren betale op
til 78 ugers løn.
- Konkurrenceklausuler
= Hvis arbejdsgiveren ønsker at beskytte virksomheden kan han indsætte en
konkurrenceklausul i ansættelsesaftalen. Det begrænser den ansattes mulighed for
stillingsskifte eller etablering af egen virksomhed. Konkurrenceklausulen kan kun pålægges
betroede medarbejder og visse betingelser skal være opfyldt.: se side 100
- Kundeklausuler
= Forhindrer funktionæren i en ansættelse eller beskæftigelse med den tidligere
arbejdsgivers kunder. Se side 101-102
Arbejdstageren er forpligtet til at oplyse arbejdsgiveren om forhold der har betydning for
arbejdsgiveren. Fx alvorlig sygdom.
Ansættelsesbevises lov forpligter arbejdsgiveren inden en måned til at informere lønmodtageren om
arbejdsvilkårene for ansættelsen. Loven gælder for ALLE, hvis ansættelsen varer mere end en
måned og gennemsnitsarbejdstiden er mere end 8 timer/ugen. En arbejdsgiver risiskere at betale op
til 26 ugers løn, hvis han ikke overholder oplysningspligten.
Oplysninger begge parter skal have:
- Arbejdsgivers og lønmodtagers navn og adresse
- Arbejdsstedets beliggenhed
- Beskrivelse af arbejde (titel, rang og job kategori)
- Begyndelsestidspunkt
- Forventet varighed hvis tidsbestemt
- Rettigheder vedrørende betalt ferie
- Opsigelsesvarsler
- Løn + hvordan den udbetales
- Den daglige/ugentlige arbejdstid
- Oplysning om hvilken overenskomst der gælder
Arbejdstagerens pligter:
- Lønmodtageren har pligt til at møde til det aftalte tiltrædelsestidspunkt hvis han ikke gør det
har arbejdsgiveren lov til at kræve en halv måneds løn
- Hvis arbejdsgiver aviser ham skal arbejdsgiveren betale løn for den periode et
opsigelsesvarsel ville havde løbet.
- Arbejdstageren skal udføre det arbejde arbejdsgiveren anviser til – dog ikke arbejde der
indebære risiko for liv.
- Arbejdstageren skal have en hvileperiode på 11 timer pr. døg og et ugentlig fridøgn.
- Arbejdstageren må ikke på utilbørlig måde skaffe sig kendskab til virksomhedens
erhvervshemmeligheder.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 6 af 45
- Den ansat må ikke videre give erhvervshemmeligheder videre i op til tre år efter
samarbejdets ophør.
- Ret til erstatning hvis arbejdsgiven uberettiget hæver ansættelsen.
- Har funktionæren gjort sig skyldig, har arbejdsgiveren ret til at ophæve aftalen uden varsel
og kræve erstatning. Arbejdsgiveren kan også give arbejdstageren en advarsel.
Arbejdsgiverens pligter:
- Lønudbetaling
- Udbetale Pensionsbidrag
- Udbetale Feriepenge
- Godtgørelser
o Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn kan arbejdstageren hæve aftalen eller undgå
at møde op. Hvis arbejdstageren her hæver ansættelsen slutter den uden varsel.
- Arbejdsgiveren skal tillade visse former for fravær:
o Sygdom
=Funktionæren har lov til fuld løn, dog efter 5 dage har arbejdsgiveren lov til en
læreerklæring som skal betales af arbejdsgiveren, hvis der ikke kommer nogen
lægeerklæring kan ansættelsen blive hævet uden grund.
o Barsel og forældreorlov se side. 103
= Funktionæren skal senest tre måneder før fødslen give arbejdsgiveren besked om
hun forventer at tiltræde sin barselsorlov. Man må gå 4-8 måneder før fødslen på
barsel. Faderen har ret til 2 ugers barsel lige efter fødslen. De to første uger efter
fødslen er barselorlov en pligt for mødre.
o Værnepligt se side 103
=Arbejdstageren skal informere arbejdsgiveren senest to uger efter han har modtaget
indkaldelsen til værnepligt.
o Ferie se s. 108-111
= Ferieloven gælder for alle lønmodtagere. Loven fastsætter minimumsregler for
ferie. Dog mange har ret til mere ferie. Danmark har forpligtet sig til at give
lønmodtagere fire ugers ferie, dog disse kan man også vælge og spare op. Den 5 uge
kan man få udbetalt i stedet for at holde ferie. Arbejdsgiveren kan ikke tvinge
lønmodtageren til at gemme ferien til året efter. Ferieåret starter den 1. Maj og slutter
30. april året efter.
Alle der har arbejdsindtægt optjener samtidig feriepenge og ret til at holde ferie.
Funktionærer og elever har løn under ferie og skal derudover have udbetalt særlig
feriegodtgørelse med 1 % af lønnen i optjeningsåret. Man får kun løn under ferien
hvis den er optjent. Det første år man er ansat kan man derfor risikere at man ikke får
løn.
o Frihed til arbejdssøgning
Godtgørelser: se side 107-108
§ 2a vedrører godtgørelse til ansatte i 12, 15 eller 18 år (ved fratrædelsen). Ved opsigelse eller
uberettiget bortvisning skal de have henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 7 af 45
§ 2b vedrører godtgørelse for uberettiget opsigelse af personer, der har været beskæftiget mindst 1år
før opsigelsen. Denne godtgørelse er afhængig af omstændighederne, personens alder og
ansættelsens varighed. Godtgørelsen svare til 1 til 6 måneders løn afhængig af ansættelsesperioden.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 8 af 45
Kap. 8 Aftalers indgåelse s.115
AFTALERETTENS PRINCIPPER:
Grundprincippet har altid været kontraktfriheds grundsætning, som betyder man frit kan aftale hvad
man har lyst til. I dag er det blevet begrænset da lovgivningen griber ind. Fx lejeloven. = Aftaler der
strider mod en lov, ville ikke kunne kræves overholdt.
Aftaleparterne – Ved aftaleindgåelse kræves to parter som derved bliver berettigede og
forpligtede.
Retsevne – En persons evne til at være berettiget eller forpligtet i et retsforhold. Ikke kun
enkeltpersoner, men også selskaber og foreninger kan have retsevne.
Handleevne/habilitet – En persons evne til ved aktiv medvirken at gøre sig til part i et retsforhold.
Indtræder på forskellige alderstrin, da det kræver en vis modenhed, før en person kan blive
forpligtet af sine handlinger.
SE SIDE 117
18 år Kontrakshabit:
- Formueretlig myndigt: Personen kan indgår fx kreditaftaler og råde over formue.
- Personlig myndighed: Har stemmeret og bestemmer sin bopæl
- Testamenteret: Kan oprette testamente
Ca. 4 år erstatningshabit:
- Kan blive erstatningsansvarlig for skader de laver
Ca. 3 år Erhvervshabit:
- Barnet skal forstår betydningen af indgåelsen. Afhænger altså af modenhed.
Aftalelovens fagudtryk
¤ Løfte – Ensidig erklæring fra en person om at ville påtage sig en pligt. Bindende når modtager
læser eller hører det.
¤ Tilbud – Et løfte, der kræver en accept. Taber sin virkning hvis det ikke accepteres til tiden.
¤ Accepten – Et svar, hvor man siger ja til et tilbud. Bliver et løfte, hvor man binder angiveren,
samt et påbud, der binder modtageren
AFTALEINDGÅELSE:
Aftalens form – kan være mundtlig eller skriftlig. Ingen forskel, men sværere at bevise mundtlig
aftale. I nogle tilfælde kræver loven skriftlighed. Aftaler indgås efter aftalelovens §§ 1-9, men §§ 2-
9 kommer kun til anvendelse når intet andet er aftalt, da de bestemmelser er deklaratoriske.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 9 af 45
Aftalemodellen se side 120
Tilbudsmodtager (TM) har 3 reaktionsmuligheder ved når et tilbud modtages:
¤ Afslag
¤ Ignorere det
¤ Acceptere tilbud – sende en accept
Acceptfrist:
= En frist Tilbudsmodtageren har til at overveje om han vil acceptere tilbuddet. Fristen kan være:
1. Faststat af tilbudsgiver – accepten skal være i TM brevsprækkeøjeblik inden fristens udløb
2. Aftalt – parterne skal enes om fristen
3. Den legale acceptfrist efter Aftalelovens §3
Rimelig betænkningstid varierer alt efter vare, prissvingninger, størrelse osv.
Accept – løfte om forpligtelse overfor TG. TG er bundet når accepten er i hans brevkasse. TM er
bundet i det øjeblik TG læser accepten
Tilbagekaldelse – Hvis TG fortryder tilbud kan han tilbagekalde tilbuddet hvis tilbagekaldelsen
ankommer hos TM inden eller samtidig med det oprindelige tilbud (AL § 7)
Tilbudsaccept kan tilbagekaldes efter samme principper som ovenstående.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 10 af 45
Forsinket accept se side 124 – (AL § 4) betragtes som hovedregel som et nyt tilbud. Kræver accept
fra TG. Dog er der undtagelser hvis tilbudsmodtager er i god tro (postvæsenet har været forsinket)
og tilbudsgiver kan indse dette.
Uoverensstemmende accept se side 125– AL § 6 – Accept skal ikke blot være rettidig, men også i
overensstemmelse med tilbuddet. Hvis den ikke er det, kan acceptanten betragtede tilbuddet som et
nyt tilbud. Hvis TM er i god tro og TG kan indse dette skal han give TM meddelelse om
overensstemmelsen.
EDB: Aftaleindgåelse i aftaleloven anvendes også elektronisk fx internet. Hvis TG anvender e-mail
bærer han risikoen for at modtageren kan modtage e-mail og om den når frem. Kundskabsøjeblikket
er det øjeblik hvor TM læser e-mailen. Brevsprækkeøjeblikket ved e-mail er når mailen er i
modtagerens indbakke. Et tilbud via e-mail er ofte et bindende tilbud dog er masseforsendelser ikke
bindende.
EDI: Her er der to computere der gennemfører aftaler og her har aftaleloven ingen indflydelse.
Opfordring til at gøre tilbud:
= Udenforbindelighed/uden obligo - sælger henvender sig med et varetilbud til modtageren og
opfordrer modtageren til at give et tilbud på varerne.
Hvis sælger derpå får et tilbud tilbage fra modtageren skal han med det samme meddele køberen om
han vil acceptere tilbuddet.
Standardkontrakter se side 129 – Er kontrakter (indgåelser)der løber længere en engang. Fx
kreditkøbekontrakter, lejekontrakter, lånedokumenter osv. Risikoen kan være at kunden ikke får
læst teksten. Er underskriver bundet? Som hovedregel, ja. Standardvilkår skal være optrykt i
aftalen.
Kvasiaftaler se side 129– En person kan blive bundet ved sin opførelse, altså man bliver bundet
uden direkte eller stiltiende at have afgivet et løfte. (Fx hvis man parkerer på en parkeringsplads
accepterer man ud fra det man gør at hvis man holder over to timer, at der kan blive krævet
parkeringsgebyr. )
Passivitet se side 130
¤ Man kan blive bundet ved passivitet ved ikke at reagere overfor uoverensstemmende accept(§ 6
stk. 2) og for sen accept (§ 4 stk. 2)
¤ Man kan blive bundet ved passivitet ved ikke at reagere overfor en køber, der ved
katalogsfremsendelse bestiller varer, og man ikke leverer eller ikke kan levere til prisen (§ 9)
Aftalers fortolkning og udfyldning - se side 130
= Man forsøger at forstå meningen med de ord, der fremgår af den fælles stået aftale.
Fortolkningsregler:
- Minimumsreglen – Man tager minimumsforpligtelsen i henhold til aftalen.
- Rimelighedssynspunkt – Når der opstår konflikter mellem specielle vilkår og standart vilkår
går specielle vilkår forude, da det er individuel vedtaget.
- Uklarhedsreglen – uklarheder fortolkes til fordel for den person der ikke har skrevet aftalen
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 11 af 45
Udfyldning: Ved tvivlstilfælde udfylder man aftalen ud fra andre retskilder (deklaratoriske regler,
sædvane, kutyme osv.)
Internationale aftaler – Når en af parterne har udenlandsk tilhørsforhold.
- Afgøres i Tyskland eller Danmark? (Værneting).
- Afgøres efter tyske eller danske retsregler? (lovvalg)
Der bruges CISG i internationale handler, ved lande der har certificeret denne. Dog bruges den ikke
i handler mellem de nordiske lande. Her bruges domslandets lov altså loven i det land, hvor
retssagen anlægges.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 12 af 45
Kap. 9 Forbrugeraftaler
= Aftaler mellem erhvervsdrivende og forbruger
Forbud mod uanmodet henvendelse til forbrugere:
En erhvervsdrivende må ikke henvende sig til en forbruger for at opnå en aftale. Gælder både ved
forbrugerens, hjem, arbejde eller pr. telefon.
Den erhvervsdrivende må ikke få andre personer til at henvende sig til forbrugeren. Det skal være
forbrugeren der henvender sig til den erhvervsdrivende.
Negativ aftalebinding (MODTAGELSE AF EN UBESTILLT VARE) – Se side 136:
En vare forbrugeren ikke har bestilt er i princippet en ”gave”. Dette gælder dog ikke når der er tale
om en fejltagelse. Forbrugeren skal altså undersøge om der er sket en fejl ved modtagelsen af den
ubestilte vare. Hvis der ikke er fejl må forbrugeren beholde varen uden at betale.
Aftaler indgået udenfor fast forretningssted (Krosalg) – se side 137:
Hvis forbrugeren køber en vare hos en erhvervsdrivende udenfor fase forretningssted fx messe,
gælder der specielle regler: Den erhvervsdrivende skal give skriftlige oplysninger om forbrugerens
fortrydelsesret.
Fjernsalg – se s. 138
Forbrugeren og erhvervsdriveren indgår en aftale ved brug af fjernkommunikation fx via internettet,
telefon osv. Forbrugeren har krav på at få informationer om fortrydelsesret og den erhvervsdrivende
skal overholde det der står i forbrugeraftaleloven § 11. Forbrugeren kan kræve oplysningerne på
papir. Fortrydelsesret på 14 dage efter modtagelsen af varen, dog er der undtagelser, hvis varen
specielt er lavet til forbrugeren, eller ved levnedsmidler.
Leveringstiden ved fjernsalg:
Senest 30 dage efter forbrugeren afgav bestilling/tilbud. Hvis dette ikke er sket kan forbrugeren
hæve aftalen. Har der været forudbetalinger skal den erhvervsdrivende betale dette tilbage inden 30
dag.
Fjernsalg af tjenesteydelser vedrører forbrugeraftaleloven § 13
Forbrugernes fortrydelsesret – se side 139
- Fortrydelsesretten er som hovedregel 14 dag, dog det er meget forskellig fra hvornår fristen
starter.
- Den erhvervsdrivende har ikke krav på hvorfor fortrydelsen opstår.
- Forbrugeren skal selv betale fragt/porto ved en fortrydelse
- Forbrugeren kan undgå at betale tilbagesendelsen hvis han nægter at modtage varen.
- Forbrugeren skal levere varen tilbage i samme tilstand og mængde.
- Tøj må prøves dog andre ting på kun besigtiges.
Dørsalg – generelt forbud mod salg ved uanmodet henvendelse. Den erhvervsdrivende kan få
bøde. Indgået aftale ved døren er ikke bindende. Der er dog undtagelser ved varer der sælges
ved omførsel (hjem-is, fiskemanden osv.)
Opsigelse af abonnementer Aviser m.v.: Efter 3 mdr. med 3 mdr. varsel (3 + 3), Andre ydelser:
Efter 9 mdr. med 3 mdr. varsel (9 + 3)
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 13 af 45
Kap. 10 Aftalers ugyldighed
Aftalers ugyldighed kan opstå i følgende situationer:
1. Problemer ved løftets afgivelse (tilblivelsesmangler) – ugyldighedsgrunde
2. Problemer ved løftets indhold (indholdsmangler)
3. Svigtende forudsætninger (efterfølgende forudsætninger)
1. Tilblivelsesmangler (deles op i svage og stærke ugyldighedsgrunde) – se side151
- Stærke ugyldighedsgrunde – Altid ugyldige:
o Falsk – Løftegiver anvender andet navn end sit eget. Løftet bliver ugyldigt.
o Forfalskning – Retter i en andens løfte, så indholdet ændres. Løftet bliver ugyldigt.
o Forvanskning - Løfte ændres gennem en anden person (fx et bud). Løftegiver skal
reklamere hvis han opdager forvanskningen, ellers er han bundet.
o Umyndighed – Personer under 18 år kan ikke forpligte sig og aftaler er derfor som
udgangspunkt ugyldige. Umyndiges aftaler kan dog være gyldige jf.
Selverhvervsreglen, i VML § 42, der giver personer over 15 år ret til at råde over
egne penge – kontantkøb. Desuden kan umyndige købe dagligdagsvarer kontant. Det
er her afgørende om løftemodtager var i god tro om den myndiges ret til at bruge et
beløb. Hvis den umyndige indgår en ugyldig aftale bærer, sælger risikoen.
o Værgemål – tre former for værgemål
Ingen egentlig risiko. Bruges ved sindssygdom, demens osv..
Kaldes også samværgemål. Der handles sammen med en værge.
Personen mister sin retlige handleevne i alle situationer. Skal tinglyses i
personbogen.
o Fornuftsmangel – Hvis det kan sandsynliggøres at en person har indgået aftale trods
manglende fornuft, kan aftalen erklæres ugyldig.
o Tvang – AL § 28 – Vold eller trussel om vold.
Såfremt tvangen er udført af en tredjemand skal løftegiver give besked om tvangen,
ellers binder løfte.
- Svage ugyldighedsgrunde – en aftale bliver her kun ugyldig når løftemodtager er i ond tro –
se side 146
o Svig – Når en person giver urigtige oplysninger eller undlader at fortælle noget.
Svigen skal være retsstridig – foretaget med det formål at få løftegiver til at afgive
løftet.
o Udnyttelse – Udnyttelse af en persons økonomiske forhold, manglende indsigt, let
sind eller bestående afhængighedsforhold.
o Fejltagelse – fx fejlagtig prismærkning eller sammentællingsfejl. Hvis
løftemodtageren er i god tro så er aftalen bindende.
o Simpel tvang – alle varianter af afpresning, trusler mv.
2. Indholdsmangler
= Tilblivelsesmangel er til stede. Aftalen er ugyldig og falder væk. Der tages hensyn til
aftalens indgåelse, indeholde og senere indtrufne omstændigheder.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 14 af 45
Aftalelovens generalklausul
Formål: at beskytte den enkelte aftalepart mod urimelige vilkår i en aftale. Beskytter den
svage part.
Anvendelsesområde: konventionalbod – en bod der betales pr. dag, hvis aftaleindgåelsen
ikke overholdes. Fx hvis et hus ikke når at står færdig til aftalens tid.
3. Svigtende forudsætninger
Stiller man udtrykkelige betingelser i en aftale og opfyldes disse ikke, så bliver aftalen
ugyldig. Disse aftaler skal være væsentlig (bestemmende for løftegiver), kendelig (kendeligt
for løftemodtager at forudsætningen var bestemmende) og relevant.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 15 af 45
Kap. 11 Mellemmandsaftaler
Fuldmagt:
Fuldmagt er reguleret af aftaleloven. En fuldmægtig handler i fuldmægterens navn og for dennes
regning. Der kan opstå tvivl om hvor bundet fuldmagtsgiveren er. Skelner mellem to:
1. Fuldmagt uden særlig kendetegn
2. Fuldmagt med særlig kendetegn
Fuldmagt uden særlig kendetegn:
=Fuldmagtsgiveren har meddelt fuldmægtigeren hvad fuldmagten går ud på. Gives ofte mundtlig og
omverdenen eller mellemmanden kender ikke indholdet af fuldmagten. Aftalen kaldes for
bemyndigelsen (ekstraaftaler, fx kassedamen må ikke sælge lige præcis denne vare). Råderetten for
fuldmægtigen kaldes legitimation (standartaftalen, fx kassedamen må sælge varer). Hvis
fuldmægtigeren overskrider aftalen (køber et bare sko der var dyre end aftalt) kan fuldmagtsgiveren
nægte at tage imod varen, og lade hver med at betale. Selvom sælgeren er i god tro er
fuldmagtsgiveren ikke bundet. Fuldmagtsgiveren kan endda kræve erstatning.
Fuldmagten ophører, når erklæringen om at den ikke længere skal gælde er kommet frem til
fuldmagtgiverens brevsprækkeøjeblik.
Fuldmagt med særlig kendetegn:
Fuldmagten giver sig til kende overfor omverdenen. Altså kender mellemmanden fuldmagtens
omfang, legitimationen (normale/standart aftale)men ikke bemyndigelsen. Særlige kendetegn:
- Handles der inden for bemyndigelsen er fuldmagtsgiver bundet.
- Handles der uden for legitimationen (normale aftale – Kassedame må sælge varer) er
fuldmagtsgiver ikke bundet.
- Handles der inden for bemyndigelsen, men uden for legitimationen er fuldmagtsgiver
bundet, hvis tredjepart er i god tro mht. bemyndigelsen.
Eksempler på fuldmagter med særlig tilværelse:
- Stillingsfuldmagt (§ 10 stk. 2) – følger med ansættelsen i en bestemt stilling, som efter lov
eller sædvane giver beføjelse til at handle på en andens vegne inden for visse grænser.
- Forevisningsfuldmagt – Skriftlig fuldmagt beregnet til at blive forevist for tredjemand.
Eksempelvis når en mellemmand skal hente et pakke på posthuse.
- Specialfuldmagt – Beregnet på at bruges flere gange i bestemte situationer (fx underskrive
checks for en virksomhed)
- Offentlig bekendtgjort fuldmagt – via Statstidende eller pressen. Fx en prokurist han kan
indgå alle aftaler, der har med firmaets drift at gør, dog kan han ikke sælge
fuldmagtgiverens ejendom.
Tilbagekaldelse af fuldmagter:
- Stillingsfuldmagt – Den ansatte fjernes fra stillingen
- Forevisningsfuldmagt – Tilbagelevere
- Specialfuldmagt – Tilbagekaldes overfor den tredjemand, hos hvem den ligger
- Den offentligt bekendtgjorte fuldmagt – Annonceres på samme måde som da den blev givet.
Handelsagenter:
= En selvstændig erhvervsdrivende. Formidler kontakt mellem køberen og agenturgiveren. Typisk
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 16 af 45
international handel. Efter særlig aftale kan handelsagenten handle i agenturgiverens navn og for
dens regning. Hvis en af parterne ønsker aftalen skriftlig skal den laves. Handelsagenten skal være
loyal. Handelsagenten kan få eneretten til agenturgiverens vare dette kaldes ”eneagentur”.
Handelsagenten skal overholde forpligtelserne ellers kan agenturgiveren rejse erstatning.
Handelsagenten har informationspligt.
Kommission:
= Indgår aftaler om køb og salg i eget navn, men på en andens vejene og regning. Fx autohandler
prøver på at sælge en privatpersons bil. Køber kender aldrig sælger, og omvendt. Kommissionæren
skal følge retningslinjerne kommittenten har givet, samt aflægge regnskab. Hvis der skulle foreligge
tab for kommittenten ved at kommissionæren forsømmer pligterne er han erstatningsansvarlig.
Normalt for kommittenten en aflønning, denne kaldes provision.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 17 af 45
Kap. 12 Markedsføring
Formål:
- Beskytter virksomheder mod illoyal konkurrence både direkte og i forhold til forbrugerne
- Beskytter forbrugerne mod markedsføring der narrer eller behandler forbrugerne
uacceptabel.
- Hindre voldelige og diskriminerende reklame
Forbrugerombudsmanden:
= Hans opgave er at føre tilsyn med at der ikke sker overtrædelse af god markedsføringsskik. Han
kan også give påbud om at en virksomhed skal høre op med en markedsføring, der skønnes at være
ulovlig.
Generalklausulen:
= En paragraf som indeholder et meget bredt formuleret princip hedder generalklausulen. Den kan
ændres løbende. Generalklausulens opgave er at ”fange” de uacceptable tilfælde, som ikke kan
henføres under specialbestemmelser.
Vildledende markedsføring:
= Forbyder markedsføring der indeholder urigtige, vildledende, utilbøjelige og urimeligt
mangelfulde angivelser. Oplysninger er sælger giver skal kunne dokumenteres. Fx Hvis varen
indeholder et angivet stof, så skal den også gøre det. Eller ved før og nu priser, førprisen skal passe!
Forbrugeren må gerne overrose et produkt men det skal være indlysende for forbrugeren, fx Den
smarteste MP3 afspiller osv.
Reklameidentifikation:
=Reklamer skal angive at de er reklamer, så forbrugeren er klar over det. Andet kan medføre
bødestraf. Fx i film, hvis så skal det angives et sted i filmen at det er reklame.
Sammenlignende reklamer:
= Er lovlig, dog skal opfylde 8 krav. Fx ikke være vildledende, nedvurdere konkurrenters produkter,
skal være objektiv, ikke være kopier af andres varer.
Uanmodet henvendelse:
= En erhvervsdrivende må kun kontakte forbrugeren via fjernkommunikation (sms, fax, mail etc.)
hvis forbrugeren har tilladt det og givet ham mail adressen, dog skal forbrugeren altid informeres
hvordan han kan frabede det igen. Reklame via telefon og post hører ikke her under og skal
frabedes.
Markedsføring rettet mod børn og unge:
= § 8 Formål at beskytte børn og unge mod den enorme markedsføring, fx må man ikke underdrive
at et produkt fodrer et mindst alder, der må ikke være opfordring til børnene til at plage forældrene
samt at produktet giver fysiske og sociale fordele frem for et andet. Hvis dette sker, medfører det
straf.
Salgsfremmende foranstaltninger:
= Lovliggør at kunden for tilbudt en ekstra vare uden beregning ved køb af en anden vare. Dog skal
oplysningerne være tydeligt at gennemskue. Forbrugeren skal altså have oplysninger om varens
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 18 af 45
reelle værdi samt prisen af gaven der gratis medfører. En erhvervsdrivende må også lave salgstilbud
med mængdebegrænsning dog dette skal klart oplyses. Hvis det ikke overholdes medfører det
bødestraf.
Rabatkuponer mv.
Er tilladt hvis det kan indløses i kontanter = fx pizzakort, rugbrødskort. DOG Rabatkuponer i aviser
er ulovlige.
Lodtrækning og præmiekonkurrencer:
= Man må ikke lave konkurrenter hvis deltageren derved er betinget et køb.
Tillade konkurrencer skal oplyse: antal præmier, værdien af præmien, gevinstchance og
udvælgelsesmoden.
Hvis vinderen vurderes på præsentation er det lovligt uanset om det er købsbetinget. Tips og lotto
og tombola etc. er ikke omfattet denne lov.
Garanti:
Oftest en forlængelse eller udvidelse af reklamationsretten. Den erhvervsdrivende skal KLART
informere forbrugeren om gratien specielt hvor længe og hvad den dækker.
Prisoplysninger:
= Prisen skal være klart angivet på en vare når den sættes til salg så forbrugeren kan se den.
Forbrugeren må altså ikke blive krævet ekstra i betalingsøjeblikket fx moms osv. I reklamer er det
ikke krav om at prisen angives
Erhvervshemmeligheder:
=Ifølge § 19 beskyttes virksomhedens erhvervshemmeligheder se. 192. Personer der er omfattet
reglen er personer der kender virksomheden indefra. Medarbejder der ikke arbejder i virksomheden
mere, må ikke videregive virksomhedens oplysninger i 3 år. Dette kan føre til bødestraf eller op til 2
års fængsel.
Erstatning og vederlag:
= Hvis en erhvervsdrivende har overtrådt loven til skade for en anden kan det medføre erstatning
efter culpa-reglen.
SE SKEMA SIDE 194
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 19 af 45
Kap. 13 Enerettigheder
Enerettigheder opdeles i:
- Ophavsretten – Beskyttelse af litterære eller kunstneriske værker ting som musik, billeder,
bygninger, edb-programmer osv. Der er krav om et værkshøjde før der kan opnås
beskyttelse.
Det er ham der frembringer værket der er ophavsmanden og det er ham der beskyttes.
Beskyttelsen er for andres efterligning og benyttelse. Der beskyttes både god og dårlig
kunst. Ophavsretten krænkes kun hvis en kunstner har haft kendskab til en anden kunstners
værk. Beskyttelsen gælder uden registrering.
Ophavretten kan overdrages helt eller delvist, dvs. retten til at råde over værket er erhverves
dog med opgivelse af ophavsmandens (ansattes) navn.
Indskrænkninger i eneretten:
o Adgang til privatkopiering og citat
= Der må laves enkelte eksemplarer af et offentlig gjort værk til privat brug og der
må citeres med god skik og med henvisning til kilden.
Krænkelse af eneretten ved efterligning:
o Når der skal vurderes om en efterligning er en krænkelse eller en tilladelig fri
bearbejdelse, ser man på hvor vidt krænkeren har haft kendskab til originalværket.
Gyldighedstid:
o Ophavsretten til beskyttelse af værker gælder 70 år efter ophavsmandens død, for lyd
og billedoptagelser gælder kortere tid.
Kopiering og kopiering af musik – hvad er tilladt?:
o Med internettet er det muligt at kopiere dog dette er ikke tilladt, det er kun tilladt at
kopiere enkelte eksemplar af sine cd’er til personlig brug indenfor husstanden. Dvs.
Man må kopiere en indkøbt cd, dog ikke en lånt en, og lave en kopi til fx bilen.
Loven definere ikke præcis hvor mange eksemplarer man må kopiere. Dog er det
ikke lovlig at kopiere til andre fx venner, arbejdskollegaer…
Det er også ulovlig at modtage kopieret musik, alt dette kan medføre erstatningspligt
og straf.
På samme måde gælder det for malerier, film og video optagelser på internettet. Fx
må en scannet artikel ikke videresendes til venner men godt til personer i husstanden.
Men hvis man kopierer med en kopimaskine må man godt videresende det til venner.
- Patentretten – Beskytter tekniske nyopfindelser, der kan udnyttes fx erhvervsmæssigt.
- Brugsmodelretten – retten til småopfindelser, der ikke skal have kravene til at være patent
- Varemærkeretten – Beskytter varemærker som kendetegner varer eller tjenesteydelser.
Reglen for varemærker findes i Varemærkeloven, som henviser til markedsføringsloven § 1.
Krav til varemærker er at det har adskillelsesevne og ikke kan forveksles. Det må heller ikke
beskrive varens art, beskaffenhed, anvendelsesområde. Vildledende mærker registreres
heller ikke.
Der opnås eneret på et varemærke på to måder: ved at tage det i brug + ved at lade mærket
registrere i pant og varebeskyttelsen gælder i 10 år, overtrædes varemærkebeskyttelsen
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 20 af 45
medfører det forbud mod mærket, straf og erstatning. Det er også muligt at registrere et
varemærke i EU-varemærke som gælder i alle EU lande.
- Disignbekyttelsen – Beskytter produkters ydre udseende og formgivning. Eksempler:
møbler, telefoner, maskiner, fødevare, tapeter, tekstil osv. Det skal dog være et produkt. Der
er krav om en vis adskillelse fra allerede markedsførte produkter. Beskyttelsen gælder i 5 år,
og kan fornyes i alt i 25 år.
- Domænerettigheder – Beskytter retten til hjemmeside-adresser og specielle kendetegn som
forlag osv. ”juraens-grundregler.dk”. Tit er det af økonomisk og forretningsmæssig interesse
godt at få virksomhedens kendetegn, hjemmesideadresse, navn osv. knyttet til et
domænenavn. Dette gøres ved at registrere navnet til DK Hostmaster. Den første der
ansøger om navnet for det. Den krænkede skal reagere hurtig. Registreringen giver ikke
varemærkelig beskyttelse.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 21 af 45
Kap. 14 Handelskøb
Behandler problemstillinger ved køb – levering, betaling, klager osv. Behandler købers og sælgers
pligter overfor hinanden.
Gode ord:
Deklaratorisk – fravigelig
Præceptiv – ufravigelig
Civilkøb – handel mellem to privatpersoner
Specieskøb – en ganske bestemt vare
Genuskøb – en vare der er artsbestemt
Køb generelt
Købeloven gælder som hovedregel for alle køb – undtagen internationale køb (international
købelov) og køb af fast ejendom.
Købelovens regler om handelskøb og civilkøb er fravigelige – aftaler, sædvaner og kutymer går
forud for loven.
Købeloven deler køb op efter:
- Parter, der indgår i handlen
- Genstande, som parterne handler med
Inddeling efter parter
- Handelskøb – mellem to handlende. Køber skal enten anvende det købte i virksomheden
eller sælge det videre.
- Civilkøb – Køb mellem to private personer
- Forbrugerkøb – Se Kap. 17
Inddeling efter genstande
- Specieskøb – købsaftale om individuel, bestemt genstand. Findes kun et eksemplar. Fx en
berømt skuespillers slips.
- Genuskøb – køb bestemt efter art. Findes flere eksemplarer.
SÆLGERS PLIGTER
At levere den rigtige vare, på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt
Sælger_______________________Levering______________________Køber
- risikoovergang
- omkostninger
- forsinkelse
- mangler
Risikoovergang
= Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering
har fundet sted.
Undtagelser:
1. § 17, stk. 2 – Spillerum
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 22 af 45
= Gælder kun species. Ved afhentningskøb af species med spillerum, går risikoen over på køber
når tidspunktet, hvor varen kan afhentes er kommet, og varen er parat til udlevering.
NB! Hvis en vare sættes til side med købers navn og efter aftale med køber, betragtes det i
henhold til risikoovergang, som specieskøb (bindende individualisering).
2. § 37 – Fordringshavermora
= Der foreligger fordringshavermora, hvis køber ikke har afhentet sine varer til den aftalte
tid eller hvis sælger ikke kan levere fordi køber ikke er der til at modtage. Her
går risikoen over på købers side, når afhentningsfrist er overskredet. Dette gælder for
specieskøb og for genuskøb når der er foretaget bindende individualisering (Afmærket med
købers navn og står adskillt fra andres varer)
Sælger har dog visse pligter SE SIDE 215
Leveringssted
Købeloven skelner mellem tre former for levering: Afhentning (§ 9), Pladshandel (§ 11),
Forsendelse (§ 10)
1. Afhentning – Leveringssted er sælgers forretningssted såfremt intet andet er aftalt.
Risikoovergang sker ved varens overgivelse.
2. Pladshandel (udbringning) – Leveringssted er hos køber. Risikoovergang sker ved fysisk
overgivelse
3. Forsendelse – deles op i alm. forsendelseskøb og forsendelseskøb med klausuler.
a. Alm. forsendelseskøb = Leveringssted er hos fremmed fragtfører. Levering sker ved
overgivelse til første fremmede fragtfører. Risikoovergang sker samtidig – hvis skib,
så når varen er over skibssiden. Hvis sælger benytter egen lastvogn sker
risikoovergang og levering først når køber har modtaget varen.
b. Forsendelseskøb med klausuler = Opdeles i omkostningsklausuler og
transportklausuler. Omkostningsklausuler flytter ikke leveringsstedet, men fordeler
kun transportudgifter.
i. Omkostningsklausuler
1. Ab lager – Sælger er kun forpligtet til at stille varen til rådighed ved
egen forretning.
2. Cf - fragtfrit - Sælger sørger for og betaler forsendelse til
leveringsstedet. Risikoovergang når varen overgives til først
fremmede fragtmand.
3. Cif (cost, insurance, freight) – Sælger betaler fragt, andre
transportomkostninger og forsikring. Forsikring dækker kun varens
undergang. Risikoovergang ved overgivelse til første fremmede
fragtfører.
ii. Transportklausuler
1. FOB - Køber bestiller og betaler skibsfragten. Sælger bestiller og
betaler transport til skib og lastning. Der er først leveret når varen er
over skibssiden.
2. Franco - Rykker leveringssted helt hen til køber. Sælger bærer hele
tiden risikoen.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 23 af 45
Hvornår skal der leveres?
= Sælger har pligt til at levere til den aftalte tid. Hvis dato, så inden købers lukketid. Der kan være
aftalt et tidsrum (primo, medio, ultimo) – så er det sælger der bestemmer hvornår.
- Hvis der ikke er aftalt tidspunkt skal levering ske efter påkrav fra køber.
- Der kan være aftalt fixkøb (Sælger SKAL levere til bestemt tid uanset hvad)
- Hvis der ikke er aftalt leveringstid skal det ske efter påkrav fra køber
Sælgers ydelse:
- Kvalitet
o Species: sælger skal levere den aftalte vare og den skal være præcis som aftalt.
o Genus: sælger skal levere den sædvanlige kvalitet indenfor den aftalte kvalitet
- Kvantitet (Kun ved genuskøb)
o Aftalt mængde skal være rigtig
KØBERS PLIGTER
At betale den rette betalingssum, med de rigtige betalingsmidler, til rette betalingstid, til rette
kreditor på rette betalingssted.
Købesummen
- Den pris der er aftalt
- Hvis intet aftalt, så det sælger forlanger, så længe det ikke er urimeligt.
- Skal reklamere straks hvis han vil brokke sig over prisen
Betalingsmidler
Så længer køber betaler med følgende betalingsmiddel kan sælger ikke nægte at modtage
betalingen.
- Lovlige betalingsmidler
- Kontanter – i aftalt valuta
- Checks – bankcheck, banknoteret check eller en check på max 1000 kr.
- Giro/postanvisning
- Betalingskort
Betalingstid
- Kan være aftalt
- Er der ikke aftalt kredit, skal betaling ske ved påkrav.
- Afhentningskøb – Køber betaler straks
- Udbringningskøb – Sælger kan nægte at levere vare hvis køber ikke betaler straks
- Distancehandel – Sælger kan i visse tilfælde hindre overgivelse til køber hvis denne ikke
kan betale
Rette kreditor
- Vær særlig opmærksom på dette, specielt hvis en faktura er belånt i banken
Rette sted
- Aftalen er afgørende
- Ingen aftale = Køber betaler på sælgers bopæl
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 24 af 45
Sælgers misligholdelse
Sælger kan misligholdelse på følgende måde:
- Forsinkelse
- Mangler
- Vanhjemmel
Forsinkelse
Dækker både det, at der leveres for sent og det, at der slet ikke leveres. Køber kan vælge at hæve
eller fastholde og kan i begge tilfælde kræve erstatning.
Undtagelser: ved specieskøb kan der ikke fastholdes, hvis varen er gået til grunde. Genuskøb kan
ikke fastholdes hvis alle genstande af arten er gået til grunde.
Undtagelser til at hæve: Køber kan kun hæve hvis forsinkelsen er væsentlig. Der kan ikke hæves
hvis det kun er en lille del der er forsinket. Ved forsinkelse af delleverance kan kun hæves for den
forsinkede del. Forventet forsinkelse giver ret til at hæve.
Erstatning ved forsinkelse: Ved specieskøb er der culpaansvar med omvendt bevisbyrde. Ved
genuskøb er der objektivtansvar Ikke hvis sælger har taget forbehold eller ved Force Majeure.
Hvis købet fastholdes kan køber forlange alle afledte udgifter dækket. Hvis købet hæves kan køber
kræve erstatning for fx driftstab, dækningskøb osv.
Mangler
Har en mangel hvis varen er ringere end aftalt eller ikke kan anvendes som aftalt. Der kan være
kvalitetsmangler eller kvantitetsmangler (mængde). Det er leveringstidspunktet der afgør om en
vare lider af en mangel, da sælger har oplysningspligt om mangler han har kendskab til, imens
køber har undersøgelsespligt og hvis der forekommer mangler skal det meddeles ved eller kort efter
leveringen.
Sælger skal altså tjekke om at alt er ok. Ved synlige mangler skal der reklameres uden ugrundet
ophold, imens det ved skjulte mangler skal påberåbes inden for 2 år.
Sælger har kun ret til afhjælpning hvis det kan ske inden for udløbet af leveringstiden.
Vanhjemmel
Her har sælger ikke ret til at sælge varen, fx hvis varen er: stjålet, lånt pantsat osv.
Køber kan vælge at fastholde, såfremt det er muligt at fjerne tredjemands ret. Køber kan også vælge
at hæve købet, dog kun vis der foreligger væsentlig vanhjemmel som fx hvis varen var lejet, lånt
eller stjålet. Derudover kan køberen kræve erstatning, der er objektivt ansvar ved både species og
genuskøb overfor køberen når han er i god tro dvs. at han ikke kende til vanhjemmel.
Købers misligholdelse
= En køber kan misligholde ved at betale for sent/ikke betale eller ved at miste betalingsevnen.
Sælgers misligholdelsesbeføjelser § 28
Sælger kan fastholde eller hæve købet. Han kan dog ikke hæve hvis varen er overgivet til køber. I
begge tilfælde kan han søge erstatning.
Fastholde – Sælger kan kræve betaling. Hvis varen ikke er leveret kan han beholde varen indtil der
betales.
Hæve – Hvis varen ikke er leveret kan sælgeren hæve købet. Ved successiv levering kan resten af
leveringerne også hæves. Hvis varen er overgivet bliver sælger nødt til at anlægge sag.
Erstatning – Hvis der fastholdes kan sælger kræve morarenter. Hvis der hæves er der objektivt
ansvar og der kan søges erstatning.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 25 af 45
Kap. 15 Internationale køb
= Et køb er internationalt når det har tilknytning til flere lande.
CISG’s anvendelsesområde
Anvendes på løsørekøb når sælger og køber har forretningssteder i forskellige stater og stater, der
har godkendt CISG. CISG gælder IKKE hvis både sælger og køber har hjemme i de nordiske lande,
ej heller i forbrugerkøb, auktions køb, køb vdr. tvangssalg, køb af værdipapirer, valuta, skibe,
elektricitet, luftfartøjer. CISG er fravigelig – anvendes kun når intet andet er aftalt. Skelner ikke
mellem species og genus.
Sælgers pligter (ifølge CISG)
Sælger er forpligtet til at levere varen, at overgive dokumenter og overdrage ejendomsretten til
køber, samt levere varen i den aftalte kvalitet og kvantitet.
Leveringssted
Såfremt intet andet er aftalt sker levering ved at overgive varen til første transportør, når der er tale
om forsendelseskøb eller ved at stille varen til rådighed for køber.
Leveringstid
Den, der er fastsat i aftalen. Hvis der er fastsat tidsrum, bestemmer sælger hvornår. Hvis ikke
fastlagt, skal sælger levere indenfor rimelig tid.
Risikoovergang
Svarer helt til Kbl § 17, stk. 1 dvs. det drejer sig om varens hændelige undergang. Den part der
bærer risikoen må også bære det økonomiske tab
Se og side 250-252 om Klausuler.
Købers pligter (ifølge CISG)
Køber er forpligtet til at betale købesummen og at tage imod varen ellers er det en misligholdelse
fra købers side. Køber skal i øvrigt også åbne remburs eller sørge for valutaoverførselstilladelse.Er
der ikke aftalt købesummen, skal køber betale det, varerne kostede på aftaletidspunktet.
Betalingstiden
Aftalt tidspunkt eller følge sædvane. Køber skal ikke afvente påkrav fra sælger bare betale til
leveringstidspunktet. Hvis ikke aftalt tidspunkt skal køber betale når sælger stiller varerne til
rådighed, eller når sælger udlevere dokumenter der giver rådighed over varen. Hvis køber ikke
betaler til aftalte tid kan sælger holde varen tilbage.
Remburs
= En betalingsform, bruges når varen transporteres med skib eller fly.(sælger bor langt fra hinanden
og kender ikke hinanden). For ikke at være bange for at opnå betaling eller varen anvendes
remburs:
Forløb:
1. Køber får sin bank A, til at åbne remburs
2. BankA meddeler sælgers bank B, at der er åbnet remburs
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 26 af 45
3. BankB meddeler sælger at der er åbnet remburs
4. Sælger træffer aftale med transportører
5. Varer lastes i skib mod konnossement (kvittering for modtagelse af last)
6. Sælger afleverer konnossement i bank B og får betaling
7. B sender konnossement (dokument)til A og får penge
8. Køber betaler bank A mod at få konnossementet (dokument)
9. Køber kan få udleveret varer ved skibet mod aflevering af konnossementet (dokument)
SE SKEMA SIDE 253
Betalingssted
Som aftalt, hvis ikke noget er aftalt skal der betales på sælgers forretningssted.
Fælles regler for sælger og købers pligter
En af parterne kan indstille sin pligt hvis det klart og åbenbart viser sig at den anden ikke opfylder
dens pligt.
Sælgers misligholdelse og købers misligholdelsesbeføjelser
Sælger kan misligholde ved forsinkelse, mangler eller vanhjemmel.
Køber kan vælge at fastholde, hæve og kræve erstatning hvis der er lidt et tab.
Forsinkelse:
Ved sælgers forsinkelse kan køber fastholde, hvorefter sælger skal levere. Ikke så anvendt. Køber
kan hæve når forsinkelsen er væsentlig. Det er væsentligt hvis det er til ulempe for køberen.
Vurderingen skal ske objektivt. Dvs. selvom betingelsen er opfyldt, anses misligholdelsen ikke som
væsentlig hvis hverken sælger eller en fornuftig person i samme situation kunne forudse at det ville
medføre ulempe for købere.
Køber kan kræve erstatning ved forsinkelse. Fælles regler ved køber og sælgere.
Mangel:
Hvis der er mangler skal køber fastholde og kræve erstatning, samt kræve omlevering hvis manglen
er væsentlig. Køber kan også kræve afhjælp af sælger, dette skal ikke være væsentlig. Køber kan
også kræve forholdsmæssig afslag, og han kan kræve efterlevering.
Når Køber hæver købet, skal det være væsentlig. Dog kan køberen miste sin ret til at hæve ved at
undlade reklamation og hvis han ikke overholder undersøgelsespligten.
Reklamationsfristen er 2 år.
Vanhjelm – retlige mangler:
Sælger vidersælger en vare sælger ikke ejer eller som han bare har lånt.
Købers misligholdelse og sælgers misligholdelsesbeføjelser
Køber kan misligholde ved ikke at betale eller ved ikke at vil modtage varerne
(fordringshavermora)
Sælger kan enten fastholde eller hæve og kræve erstatning.
Fastholde:
Sælger kan fastholde og forlange at køber skal modtage/betale varerne. Kan give yderligere frist.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 27 af 45
Hæve:
Sælger kan hæve købet når der er væsentlig misligholdelse af aftalen. Efter CISG mister sælger ikke
sin ret til at hæve når køber har modtaget varen.
Erstatningsregler ved sælger og købers misligholdelser
Ansvarsgrundlag
Selve misligholdelsen udløser et erstatningskrav. Ansvaret er objektivt.
Ansvarsfritagelse
Følgende skal opfyldes og bevises af den der vil fritages:
- Misligholdelsen skal skyldes en hindring;
- Hindring skal være uden partens kontrol
- Man skal ikke have kunnet tage hindringen i betragtning ved indgåelse af aftalen
- Man skal ikke kunne forvente at hindringen kunne være undgået eller overvundet.
Erstatningsbeløbet
Skal svare til det tab parten har lidt i forbindelse med misligholdelsen, samt tabt fortjeneste. Hvis
køber vælger at fastholde aftale skal han have driftstab dækket. Den der har lidt under tab skal
begrænse tabet mest så meget det er muligt.
Renter:
Sælger kan kræve renter af købesummen som ikke bliver betalt eller betales for sent af køberen.
Rentesatsen afgøres efter nationale regler.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 28 af 45
Kap. 16 International procesret og privatret
Et retsforhold er internationalt hvis det har tilknytning til to eller flere lande. Her opstår der to
konflikter der skal løses:
1. Hvilken domstol (international procesret) værneting
2. Hvilken lov skal sagen afgøres efter (international privatret) lovvalg
1. International procesret – værneting
Her kigger man på en indgået aftale mellem EU landende – EU-domskonvention.
Denne konvention anvendes kun på borgerlige sager ikke på offentlige som skat, told osv.
a. Retsstillingen med en værnetingsaftale:
= Parterne har mulighed for at indgå en aftale hvilken domstol der skal behandle sagen,
aftalen skal dog være skriftligt. En værnetingsklausul i et tilbud er bindende hvis
tilbudsmodtager ikke gør indsigelse mod klausulen. Værnetingsaftaler er ikke gyldige
hvis de strider mod konventionens regler om forbrugeraftaler eller forsikringsaftaler.
b. Retsstilling uden en værnetingsaftale:
= Reglen siger at fysiske og juridiske personer skal sagsøges i det land de har bopæl,
dette kaldes bopælsværneting. Dette skal de pga. at sagsøgte har større krav på hensyn
end sagsøgeren. Hvis det drejer sig om erhvervsdrivende erstattes bopælen til
forretningsstedet. Undtagelser i EU – domskonvention Artikel 5.
Den danske retsplejelov afgør ved hvilken dansk domstol sagen skal anlægges.
i. Opfyldelsesværneting: giver sagsøger mulighed for at sagsøge en person ved
retten på det sted, hvor kontrakten er opfyldt(varen er overgivet).
Leveringststeden er altså afgørende. Hvis importør ikke betaler er det i sit land
han normalt skal sagsøges.
ii. Delik værnetinget: Anvendes i sager om erstatning. Sagen behandles i det land
skaden er sket.
c. Værneting i forbrugerkøb og forsikringssager:
Forbrugeren kan kun sagsøges i sit eget land. Og forbrugeren må selv bestemme i
hvilket land han ønsker at sagsøge sælgeren, her gælder værnetingsaftaler IKKE
En forsikringstager kan også vælge at sagsøge forsikringsselskabet i det land han
fordriver virksomhed eller i DK.
d. Enekompetance:
= Visse sager har tilknytning tilknytning til et bestemt land:
Rettigheder over fast ejendom, leje osv.
Opløsning af selskaber
Registrering af varemærker osv.
EN DANSK PART OG EN UDLÆNDING UDEN FOR EU
= Her følger DK Haagerkonventionen, dog vi har ikke tiltrådt den.
Udlændinge udenfor EU kan sagsøges i DK hvis:
- Der er indgået værneting herom
- Udlændingen driver erhvervsvirksomhed i DK
- Sagen drejer sig om fast ejendom i DK
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 29 af 45
- Udlændinge er forpligtet til at opfylde en kontrakt i DK
- Udlændinge gør sig skyldige i erstatningsting i DK
Udlændingens stats domstol afgør om sagen kan anlægges der.
2. International procesret – lovvalg
Reglerne der afgør hvilken lands lov der skal afgøre sagen kaldes for lovvalgsregler. Hvert land
har eget lovvalg.
Man skal kigge på to retskilder: Den internationale løsørekøbelov og kontraktskonventionen for
at afgøre hvilken lands lovgivning der skal afgøre sagen. Hvis det er muligt skal
løsørekøbelovvalgsloven anvendes først. Hvis dette ikke er muligt anvendes
kontraklovvalgskonvention som fx i sager om: forbrugerkøb, individuelle arbejdsaftaler, osv.
Løsørekøbelovvalg: bruges på løsørkøb af internationale karakter, gælder dog ikke på, køb af:
registrering af skibe og fly, værdipapirer, forbrugerkøb
Kontraktslovvalgskonvention: Tager udgangspunkt i kontraktforhold hvor der foretages valg
mellem love i forskellige lande. Bruges ikke ved spørgsmål om personers ret og handleevne, arv
og familieretlige spørgsmål, veksler, checks, selskaber foreninger osv.
Parterne kan også her selv vælge hvilken købelovvalg der skal anvendes.
a. Lovvalg med aftale:
= Parterne kan aftale hvilken lands lov der skal anvendes, Dog hovedreglen er i det land
hvor sælger modtog bestillingen, oftest i landet hvor han har forretningssted, messe
gælder ikke. Hvis den resultatet af udenlandske retsregel ikke er fornuftigt svarende til
dansk retsprincipper finder den udenlandske retsregel ikke anvendelse.
b. Lovvalg uden aftale:
= Lovvalget er underlagt den landets lov, sagen har nærmest tilknytning til. Altså i det
land den part der sælger/ydre har bopæl/forretningsstedet. Eller ved ejendom lokaler skal
det afgøres i det land ejendommen er beliggende og ikke i ejeres land.
c. Lovvalg i forbrugeraftaler:
= Selvom der er indgået lovvalg, kan det ske at forbrugerne fratages denne beskyttelse,
hvis han i sit land har beskyttelsespræciptive regler, DK= købelov. Se mere side 270
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 30 af 45
Kap. 17 Forbrugerkøb
Forbrugerkøb = En erhvervsdrivende sælger en vare til privat anvendelse
Levering og risikoovergang
Som udgangspunkt ved sælgers forretningssted kaldes afhentningskøb. Leveringen er sket hvis
for varen i besiddelse.
I forsendelseskøb anses genstanden som leveret når den er i købers besiddelse. Har sælgeren
forpligtet sig til at sende varen, er det ham der betaler og han har risikoen indtil varen er overgivet.
Forbrugeren er her forpligtet til at kunne modtage
Varen fysisk – hvis ikke, er det fordringshavermora, hvor risikoen for varens hændelige forringelse
går over til køber. Sælger skal dog drage omsorg for varen, og opfylde omsorgspligt og risiko er
stadig sælgers hvis varen ikke er overgivet fysisk til forbrugeren. Altså hvis sælgeren bare stiller
varen ude foran døren bærer han stadig risiko.
Dog kan sælger og køber indgå aftale om at stille varen i ex. garagen.
Her overgår risikoen så. Spillerumsreglen gælder ikke i forbrugerkøb.
Forbrugerens pligter - At betale varen – hvis der ikke er en pris sættes der en der må anses for
rimelig.
Sælgers misligholdelse:
Sælgers forsinkelse –
Hvis sælger ikke kan levere til tiden kan forbrugeren fastholde eller hæve købet.
Samt han kan fastholde og vente på vare, men kan også hæve hvis varen er væsentligt forsinket og
sælger kunne regne det ud. Der kan dog også hæves selvom forsinkelsen ikke er af væsentlig
betydning – hvis sælger ikke kan levere inden for en rimelig fastsat frist.
Mangler ved at købe - I forbrugerkøb kan både kvalitets og kvantitetsmangler udløse
misligholdelsesbeføjelser for forbrugeren.
Mangelsbegrebet
En vare er mangelfuld hvis den ikke opfylder det aftalte (§ 75a stk. 1).
I forbindelse med køb af f.eks. IKEA møbler, skal sælger sørge for at forbrugeren får oplysningerne
om hvordan det skal samles.
Behøver ikke være fra sælger. Modtager forbrugeren ikke vejledning, eller disse er fejagtige,(til fx
installation af købt software) anses varen som mangelfuld. Bestemmelsen er frivillig og der kan
aftales at den ikke skal opfyldes.
Stk. 2 handler om situationer hvor der ikke er aftalt hvilke krav varen skal leve op til. Forbrugerens
forventning skal dog opfyldes og har betydning. Varen skal blot være egnet til sædvanlige formål,
hvis dette ikke overholdes skal forbrugeren gøres opmærksom på dette, hvis sælgeren vil undgå
mangelansvaret
Ifølge stk. 3 skal varen kunne være egnet til forbrugerens særlige formål, hvis sælgeren har sagt at
den kan.
Sælgers generelle forbehold § 77
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 31 af 45
Fx kan ”købt som besigtigt” ikke tillægges nogen retsvirkning. Forholdet skal være specificeret hvis
det skal have retsvirkning. Bestemmelsen kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.
6 måneders formodningsreglen
Ifølge § 77a stk. 3 Problemer med varen der viser sig 6 måneder efter leveringen af varen som
forbrugeren allerede formodes at have været til stede ved selve leveringen. Hvis sælgeren
modbeviser formodningen, så skal forbrugeren føre bevis for at varen var mangelfuld på
leveringstidspunktet. Gælder ikke fødevarer eller auktionskøb. Lidt problemer ved køb af brugte
varer.
Forbrugerens undersøgelsespligt
§ 77b – Køberen kan ikke påberåbe sig en mangel som han allerede kendte til eller burde kende til,
da han købte varen. Kun hvis sælgeren har handlet i strid med alm. hæderlighed.
Købers mangelsbeføjelser § 78
Hvis varen er mangelfuld har forbrugeren ret til at vælge mellem følgende
misligholdelsesbeføjelser:
- Fastholde
o Omlevering – at få en ny tilsvarende vare (kun ved genus)
o Afhjælpning – at få varen repareret gratis
= Sælgeren må dog nægte dette hvis det er umuligt for ham eller giver ham store
omkostninger – dette skal selvfølgelig bevises.
o Forholdsmæssigt afslag – at få afslag i prisen så det passer til forringelsen
- Hæve – at få hele købesummen tilbage mod returnering af varen. Manglen skal dog være
væsentlig, før der kan hæves
- Erstatning – Hvis forbrugeren kan bevise et tab
Reklamationsfrist vdr. mangel § 81
Forbrugeren skal have min. 2 måneder til at gøre opmærksom på en mangel. Men også reklamation
efter 2 måneder vil kunne anses for fortaget i god tid og dermed rettidig. Hvis forbrugeren forholder
sig passivt til manglen et stykke tid kan det tolkes som at forbrugeren har givet afkald på sine
beføjelser.
Absolut reklamationsfrist
Er to år. Regnes fra overgivelse af varen. Reklameres der ikke inden to år mister forbrugeren retten
til at gøre manglen gældende. Hvis en genstand efter bytning/reparation igen er mangelfuld
afbrydes forældelsen. Ved omlevering løber en ny frist for forældelse.
Reklamationsret – ufravigelig rettighed til at klage over en vare.
Garanti – ekstra service, der skal dække ud over købeloven,
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 32 af 45
Kap. 18 E-handel
Køb private og virksomheder foretager sig via Internettet, uden køber ser varen og taler med
sælgeren. Betaling sker ikke samtidig med levering.
Oplysningspligt:
= For at oprette e-handel på internettet skal sælgeren oplyse forbrugeren: navn på
sælger/virksomhed, en fysisk postadresse, CVR nr., e-mailadresse og telofonnummer.
Køber har også krav på at få oplysninger om varen, varens pris, fortrydelsesretten osv. Hvis dette
ikke oplyses bør forbrugeren være forsigtig.
Markedsføring:
= Anvendes på Internette lige som i markedsføringsloven. Reklamerne fx banner skal leve op til
lovens krav god markedsføringsskik og om oplysningspligt og prisoplysninger mv.
Markedsføringsløven § 6 forbyder erhvervsdrivende at kontakte kunder via mail, med mindrer
kunden selv har givet virksomheden sin mailadresse.
”tip en ven” som er komplet sammen med konkurrencer er lovligt.
Aftaleindgåelse:
Aftale er bindende uanset skriftlig eller mundtlige, denne gælder overså for elektroniske aftaler. En
prisangivelse på en hjemmeside er et bindende tilbud. Aftaleloven og ugyldigt løfte gælder også på
IT-området. Aftaler på internettet omfatter reglerne om fjernsalg, dvs. forbrugeren har også her 14
dage fortrydelsesret, med mindre varen er specielt fremstillet eller andre vare til forbrug i
husholdningen, fødevarer. Fortrydelsen sker således:
- Udgå at modtage varen
- Returnere varen
- Meddele at man ønsker at fortryde
Hvis forbrugeren ikke oplyses af fortrydelsesretten senest hvis han modtager varen, er aftalen ikke
bindende.
EDI:
To parters computer indgå en aftale uden medvirken af mennesker. Fx ved varebestilling.
Elektronisk signatur:
Da man ikke kan se hvem der har afsendt en mail til en er det behov for et system der kan sikkre
parterne at de kan stole på hinanden, at det er den rigtige afsender/modtager. Det bruger man
elektronisk signatur til.
Køb:
Gælder samme regler som i den fysiske verden. Købeloven gælder på alle købstyper (handelskøb,
forbrugerkøb civilkøb int.køb) på internettet. Altså gælder: sælgers pligter, købers pligter, sælgers
misligholdelse, købers misligholdelsesbeføjelser, købers misligholdelse, sælgers
misligholdelsesbeføjelser.
Forbrugerkøb:
Hvis en forbruger køber på nettet skal sælgeren efter aftalen give oplysninger om: hvor man skal
henvende klager, oplyse garanti, reparation og vedligeholdelsesservice samt oplyse fortrydelsesret.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 33 af 45
Forbrugeren skal modtage varen inden 30 dage fra bestilling, med mindrer andet er aftalt, hvis dette
ikke sker, kan forbrugeren hæve handlen. Forbrugeren har 14 dages fortrydelsesret.
Betaling:
Kan gøres ved: netbank, efterkrav, betalingskort (giver sikkerhed for køber og sælger) mv.
Brugeren har mulighed for at få betalingssummen tilbage af kortudstederen hvis:
- Varen ikke leveres
- Benytter fortrydelsesretten ved ikke at modtage varen
- Hvis der er hæves penge på brugerens kort uden hans tilladelse
- Sælger har hævet mere end aftalt.
Udstederen af kortet skal betale tilbage inden 2 dage.
BETALINGSKORT:
Sælger kan ikke nægte at modtage betalingskort vis beløbet er under 1000 kr. Udstederen altså
banken hæfter for brugerens tab hvis andre uberettiget har anvendt det. Kun hvis de kan bevise
udtagelser er det ikke dem der står for tabet:
- Bruger hæfter selv op til 1200 kr. hvis der er blevet brugt kode
- Brugeren hæfter selv op til 8000 kr. hvis:
Hemmelig kode er anvendt:
o Andre har anvendt kortet og brugeren ikke har meldt at andre kender koden
o Hvis brugeren har opbevaret kortet og koden sammen.
Hemmelig kode er ikke anvendt:
o Undladt at melde at kortet var væk
o Gjort det muligt for andre at anvende kortet.
E-handelsmærke:
Ved at den erhvervsdrivende overholder retningslinierne for e-handel kan han få et e-handelsmærke
på hjemmesiden, der signalisere overfor forbrugeren at hjemmesidden er sikker.
EU – direktivt – lovvalg
Formål: Skabe rammer for handlen på internettet i EU. Alle virksomheder i EU som bruger internet
berøres af denne. Hjemmesideejers lands lovgivning råder over hjemmesidens lov.
Beskyttelse af persondata
Persondataloven gælder enhver form for behandling, indsamling, vidergivelse og overdragelse af
personoplysninger. Personoplysninger kan identificere en bestemt person eller virksomhed.
Oplysningerne skal behandles med god databehandlingsskik. Det er ikke tilladt at vidergive
oplysninger.
Persondataloven skelner mellem:
- Følsomme oplysninger:
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 34 af 45
Fx strafbare forhold, sociale problemer, samt private oplysninger, sådanne oplysninger må
kun behandles og videregives hvis personen har tilladt det, frivilligt, specifikt (klart og
tydelig) informeret (personen er godt informeret om det).
Personnummer må kun behandles hvis det følger af lovgivningen eller hvis personen har
tilladt det.
- Almindelige oplysninger: fx navn, andresse alder osv. Genereale kundeoplysninger (navn,
adresse osv.) må gives videre uden tilladelse af personen. Dog detajerede oplsyninger
(spiritusforbrug) må ikke vidergives uden kundens tilladelse.
Borgerne har ret til at:
- Indsigt i de oplysninger der registreres om en selv
- Gøre indsigelse mod videregivelse med henblik på markedsføring
- Gøre indsigelse mod behandling af oplysninger
- Ret til at tilbagekalde en tilladelse.
Tilsyn:
- Datatilsyn: Dataloven fører tilsyn med at behandlingen af personlige oplysninger finder sted
i overenstemmelse med loven.
- Overvågning af ansatte: Datatilsynet fører også tilsyn med arbejdsgivernes elektroniske
overvågning. Ansatte må overvåges til en hvis grad, hvis det er behov for det.
Medarbejderne skal orienteres herom, fx deres e-mail bliver tjækket.
E-mail politik:
- Vidersender ikke e-mail uden aftale
- E-mails ikke altid er private
- Skal udfylde emne med PRIVAT hvis dette er tilfældet
- Angiver emnet i rubrikken
- Være opmærksom på hvad man skriver.
Overskrider ansatte e-mail politikken eller brug af internet politikken kan det føre til bortvisning
Ophavsret på Internet
Et værk mister ikke ophavretlige beskyttelse i Danmark hvis det lægges ind på nettet.
Det er ikke lovligt at kopierer værker på Internettet med mindre det er til personlig brug.
Det er ikke lovligt at foretage digitale kopiering af edb-programmer uden tilladelse af
rettighedshaveren.
En arbejdsgiver for ophavsretten selvom en ansat har frembragt det.
Deep-linking (ledes udenom en hjemmeside til en underside, kan medføre tab for ejeren af
hjemmesiden) er en ophavsretlig krænkelse.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 35 af 45
Kap. 19 Kredit
Betyder at sælger overgiver varen og købere betaler senere eller via afdrag over tid. Kredit er også
en låntagning fx banklån.
Ejendomsrettens overgang
Køber har ejendomsretten (ejer varen) fra det øjeblik han har varen og den er betalt. Hvem der ejer
varen i det mellemliggende tidsrum skal vurderes mellem de forskellige leveringstidspunkter.
- Ved afhæntningskøb: Ejer køberen varen ved den fysiske overgivelse.
- Ved forsendelseskøb
o Aftalens indgåelse – er aftalen bundet, og sælger må ikke sælge varen til andre
o Varens levering – Ser man på risikoens overgang
o Overgivelsen til køber – Er den faktiske og retlige råd overgivet til køberen
o Købesummens betaling – Overgår den endelige ejendomsret til køberen
Så længe sælger ejer varen, kan hans kreditorer gøre udlæg i varen, som også vil indgå i sælgers
evt. konkursbo. Køberen kan ikke gøre udlæg i varen før overgivelsen.
Kreditværdighed
Det er vigtig for sælgeren at få undersøgt køberens kreditværdighed, for at være sikker på at han
kan betale. Dette kan gøres ved at kontakte fogedretten, undersøge personbogen, bilbogen eller
tingbogen for at se hvordan købers aktiver er belånt.
Sælger kan også have abonnement i et kreditoplysningsbureau, der kan vurdere en virksomheds
kreditværdighed. Bureauet må kun videregive oplysninger om skyldsforhold hvis oplysninger
stammer fra Statstidene, er indberettet af offentlig myndighed fx skat, vedrører skyldsforhold til
samme sælger på mere end 1000 kr.
Kreditaftaler
Aftalerne om kredit indgår i kreditaftaleloven. Her tages det hensyn hvad formålet var med
kreditaftalen. Kreditgiveren er sælgeren eller ofte banken. Kreditaftaler mellem private kan også
blive omfattet loven.
Inddeling af kreditter:
Alle kreditter er omfattet loven, dog der er visse undtagelser: kreditter der skal betales indenfor 3
måneder, kreditter med grundlæggende retsforlig. Reglerne for formkrav gælder ikke ved kreditter
under 1500 kr. og kreditter der vederlagsfrie fx familielån.
Ved en kreditaftale forstås en aftale om kredit i form af henstand, lån eller andre former for
finansiel ydelse.
Kreditgiverens oplysningspligt:
Kreditaftaler skal være skriftlig + forbrugeren skal have en kopi ved aftalens indgåelse.
Deles op i to typer: med fast eller variabelt lånebeløb.
Kreditaftaler med fast lånebeløb Kreditaftaleloven § 9 – s. 317
Kreditaftaler med variabelt lånebeløb
Tilsidesættelse af oplysningspligten
Hvis den ikke opfyldes overfor for forbrugeren kan det få konsekvenser:
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 36 af 45
- Oplyses kreditomkostninger v. fast lånebeløb ikke, skal forbrugeren kun betale lånebeløbet
og en rentesats 7 %.
- Mangler der oplysninger kan kreditgiver normalt ikke kræve godtgørelse for omkostninger
der løber på ved forbrugerens misligholdelse
- Overtrædes loven af kreditgiveren flere gange kan det koste en bøde.
Forbud mod underpant i kreditkøb mv. - § 21
Sælger må ikke ved kreditkøb tage underpant (i det solgte låne bilen af og til). Må dog godt sikre
tilgodehavende i forbrugerens andre ejendele.
Generalklausulen - § 22
Giver domstolene mulighed for at gribe ind så forbrugeren ikke skal betale urimelige vederlag eller
omkostninger i en kreditkontrakt.
Forbrugerens betaling og misligholdelse i kreditkøb
Forbruger skal betale til tiden. Ikke krav at kreditor har pengene – skal være givet anvisning fra
forbrugers bank.
Forbruger kan til enhver tid indfri sin gæld i henhold til kreditaftalen uanset om den er helt
ellerdelvist forfalden.
Forbrugerens misligholdelse - § 29
Specielle regle gælder kun ved kreditkøb:
Krediten kan kun opsiges eller kræves større betalinger hvis:
- afdrag er udeblevet over 30 dage efter forfald
- forfaldent beløb udgør mindst 10 % af samlet beløb.
- flere afdrag skyldes og de udgør tilsammen mindst 5 % af det samlede beløb
- det skyldige beløb er hele restfordringen
Kreditaftaler med ikke-forbrugere
Kreditkøb med ejendomsforbehold
Her kan sælger tage det solgte tilbage hvis forbruger misligholder aftale. I forbrugerkøb er køb med
ejendomsforbehold altid afbetalingskøb. Formålet er at åbne sikkerhed for sælger for at han får det
beløb, køber skylder.
Ejendomsforbeholds gyldighed:
- Skal være aftalt senest ved overdragelsen til forbrugeren
- Samlet beløb skal overstige 2.000 kr.
- Udbetaling skal udgøre mindst 20 % af kontantprisen. Sælgeren må ikke finansiere dette ved
lån og sælger, må ikke modtage sikkerhed i form af pant eller kaution.
- Skal vedrøre den købte genstand og ikke andet
Betingelser for tilbagetagelse + opgørelse for tilbagetagelse se s. 322
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 37 af 45
Kreditsikring – generelt
En kreditor kan kræve sikkerhed for kreditgiveren, hvis han ikke er sikker om han betaler.
Sikringen kan gives ved pantsætning, her for kreditor sikkerhed i nogle af debitorers aktiver fx
ejendom, bil osv. Hvis kreditorer ikke modtager penge kan han få pegende via tvangsauktionssalg
af det pantsatte. Debitoren kan også skaffe kaution (en der betaler hvis debitor ikke selv kan betale).
Fordringer og gældsbreve
En fordring vil sige at have et økonomisk krav på en debitor. Fordring opdeles i tre grupper:
- Simple fordringer
- Gældsbreve - skal være skriftlig, ensidig, ubetinget, angive et bestemt beløb, indeholde en
skyldeerklæring.
- Omkostningsgældsbreve
Kreditorer kan sælge sin fordringen til en anden, dette kaldes kreditorskifte. Dog kan debitorer ikke
videre sætte sin fordring til en anden.
Det er vigtigt at skelne mellem omsætningsgældsbreve og simple gældsbreve.
Omsætningsgældsbreve er mere velegnede at handle med end fordringer og simple gældsbreve.
Køberen af omsætningsgældsbrevet beskyttes på debitorens bekostning, dette sætter prisen højere
for debitor. Simplegældsbreve er fx løsørepantebreve.
SE MERE OM DETTE s. 327 - 331
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 38 af 45
Kap. 20 Pant i løsøre
Hvis en kreditværdighed er tvivlsom kræver en kreditor ofte sikkerhed for at debitorer
tilbagebetaler. Her kan kreditorer forlange pant i debiteres aktiver. Pant er simpelthen sikkerhed i et
aktiv debitorer ejer. Aktives sælges så ved hjælp af foden på en transaktion og kreditorer modtager
her summen for debitorers aktiv.
Stiftelse af en panteret
Pantsætter er debitor, der giver kreditor, der kaldes panthaver, pant i sit aktiv. Pant kan stiftes på
forskellige måder:
- Aftalt pant – stiftes ved aftale mellem pantsætter og panthaver
- Retspant – Stiftet med rettens medvirken
- Lovbestemt pant – Pant der er der fordi det er bestemt ved lov.
Debitor bevarer den fulde ejendomsret, uanset hvilken pantform der er tale om. Men debitor kan fx
ikke sælge det pantsatte uden panthavers/kreditorers tilladelse.
Aktiver der kan pantsættes:
- Fast ejendom – jord og bygninger
- Løsøre – Alt andet en fast ejendom, fx kunst, biler, maskiner, sportsudstyr
- Fordringer (tilgodehavender) – fx pantbreve, gældsbreve, fordringer, obligationer, aktier.
Sikringsakter
Aftale mellem kreditor og debitor er nok til at binde dem, men der kræves et signal til omverdenen
for at panthaver er sikret overfor andres forsøg på rettighed over pantet. Disse kaldes sikringsakter.
Der er forskellige former
- Tinglysning
- Rådighedsberøvelse
- Denuntiation
- Registrering
Der findes to former for pant, forskellen mellem disse visser hvem der har pantsatte i sin besiddelse.
Det er den enkelte form for pant der afgør hvilken sikringsakt, der skal foretages.
Håndpant i løsøre
Man pantsætter sjælen løsøre i erhvervslivet, kan dog ske at en virksomhed håndpantsætter et
varelager. Bruges mest hvis det er et let omsætteligt aktiv, der nemt kan forsvinde fx kunst,
smykker osv.
Sikringsakten
Der kræves rådighedsberøvelse – skal være så effektiv at kreditoren ikke har mulighed
for at råde helt over det pantsatte (Fx ved fysisk overgivelse, give det til tredjemand eller lade det
opbevare hos pantsætter i et rum der kræver to nøgler). Den fysiske rådighed er hos panthaveren og
han har ansvaret hvis pantet går til grund. Den sikkerhed panthaver har, kan han anvende overfor
egne panthavere.
Betaler pantsætter ikke til tiden kan panthaver søge sig fyldestgjort i pantet. Bortsælges på offentlig
auktion – indbringer det mere end panthaver har til gode, får pantsætter det sidste. Der kan dog
vedtages andre måde at sælge pantet.
Hvis pantsætter går konkurs ændrer det ikke noget, da panthaver allerede har pantet i sin besiddelse.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 39 af 45
Underpant i løsøre
Dette er det sikreste for virksomheder, her beholder virksomhederne nemlig rådigheden over det
pantsatte. Her kan det gives pant i maskiner, varebil osv.
Sikringsakten sker ved oprettelse af løsørepantebrev. Så det ikke kan opstår tvivl om hvad der er
pantsat skal det tinglyses (retten i Århus). Tinglysning gælder kun i 10 år, med mindre den fornyes.
Hvis debitor dobbeltpantsætter er det som udgangspunkt
den der får pant først der får retten – dog kan det ifølge tinglysningsloven § 42 d overgå til den der
fik pant senest hvis han tinglyser først og i øvrigt er i god tro.
Tinglysningslov § 47a nedlægger forbud mod generalpant – man kan ikke give pant i alt hvad man
ejer og kommer til at eje. Underpant kan kun stiftes over en bestemt eller bestemte genstande.
Rådigheden er hos pantsætteren – han skal forsikre og råde over det pantsatte. Løsøre købt på kredit
med ejendomsforbehold kan pantsættes, når pantet respekterer den ejendomsret, sælgeren har.
Ved underpant kan panthaver få sine penge uden dom, da løsørepantebrevet er et
eksekutionsgrundlag. Der skal dog først foretages udlæg i fogedretten.
Ved konkurs for panthavere summen af pantet som har været til tvangsauktion. Vis dette ikke er
nok må han anmelde sit tilgodehavende i konkursboet.
Pant i tilgodehavender/fordringer
Tilgodehavende, som er dokumenteret via et pantebrev, en købekontrakt, en faktura eller et
gældsbrev. Der skelnes mellem alm. fordringer og gældsbreve. Gældsbreve deles op i
omsætningsgældsbreve og simple gældsbreve.
Sikringsakten afhænger af gældens art:
- Omsætningsgældsbreve sikres ved rådighedberøvelse. Skal overgives til panthaver.
- Simple fordringer og simple gældsbreve kræver panthavers meddelelse (denuntiation) til
debitor, før panthaver har sikret sin ret. Ligegyldigt hvor selve gældsbrevet er.
Hos omsætningsgældsbreve er rådigheden hos panthaver. Samme for simple fordringer og
gældsbreve.
Panthaver kan uden dom skride direkte til tvangsauktion. Sættes dog ikke på auktion. Aktier sælges
gennem pengeinstitut, konnossementer gennem varesælger og udestående fordringer kan panthaver
indkassere ved forfaldstid. Overskud udbetales til pantsætter.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 40 af 45
Kap. 21 Pant i fast ejendom
Ejer debitor fast ejendom (jord, bygninger) kan den pantsættes.
Fast ejendom kan kun underpantsættes. Hvis en kreditor skal have pant i en ejendom skal der
underskrives et pantebrev der skal sendes til tinglysning. Offentliggøres derefter i Tingbladet.
Hvis en bank skal have sikkerhed ved et ejerpantebrev, er det den der tinglyser først, der først skal
have penge hvis ejendommen går på tvangsauktion.
Husejeren/pantsætteren er forpligtet til at betale terminsydleserne, renter etc. og de skal betales til
tiden (Senest 7 dage efter forfaldsdato). Betales der ikke kan kreditor ved påkrav kræve hele
restgælden betalt hvis der ikke betales inden for 7 dage. Uden påkrav kan kreditor nøjes med at
kræve terminsydelse betalt og muligvis overgive den til retslig inkasso. Den enkelte panthaver kan
kræve ejendommen solgt på tvangsauktion hvis panthaver ikke betaler som han skal.
Prioritetsorden – rækkefølge
Hvis kreditforeninger låner, køber penge til køb af en ejendom, sikker de dem via et pantbrev med
sikkerhed i ejendommens værdi.
Forløbet ved misligholdelse
Hvis pantebrevet bliver misligholdt kan panthaver få sine penge ved at begære tvangsauktion.
Tvangsauktion er offentlig, og gennemføres i fogedretten. Fogden vejleder pantsætter til at sælge
gennem ejendomsmægler, da det giver mere end tvangsauktion. Er ejendommen ikke solgt indenfor
en rimelig frist kommer ejendommen på tvangsauktion. Alle kan byde på ejendommen.
Højestbydende bliver ny ejer og skal fremover betale terminsydelserne. Budsummen fordeles og
dækkes alle, får pantsætter overskuddet. Sker meget sjældent. Hvis budsummen er for lille skylder
husejeren stadig restgælden.
Dem der ikke bliver for dækket deres pant pga. at tvangsauktionen af ejendommen ikke kunne opnå
at dække hele skyldssummen, skal få deres beløb betalt hos den nuværende husejer. Det samme
gælder hvis pantsætteren går konkurs. Dem der ikke for dækket deres gæld efter konkursen kan
anmelde deres krav i konkursboet.
Prioritetsvirkning ifølge tinglysningslovens § 1
Rettigheder over fast ejendom skal oplyses til tinget for at få gyldighed mod aftaler om
ejendommen og mod retsforfølgning.
Hvis ejeren af ejendommen/pantbrevet har solgt den til to personer uden tinglysning, er det den
person der først har indgået aftalen der har retten til pantet/ejendommen. Hvis der tinglyses, så er
det den der først har tinglyst der overtager pantet/ejendommen.
Pantbreve som er tinglyst kan ikke arves, dog hvis de ikke kan, overdrages pantet også til den der
arver.
SE MERE I SKEMAT SIDE 368
Panterettens omfang i fast ejendom (ifølge tinglysningsloven § 37 og § 38)
Her får man pant i jorden og bygningen, men panten omfatter også døre, tæpper, køleskab osv.. Da
der er fare for at bygningen bliver ribbet inden tvangsauktion har § 37 og § 38 til formål at sikre
panthaver i den faste ejendom mod unødvendig forringelse af ejendommen.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 41 af 45
§ 37
Gælder også driftsinventar og driftsmateriel, da det er et vigtigt led i ejendommens funktion.
Driftsinventar er fx inventar i kontor og kantine, kopimaskiner, EDB osv.. Driftsmateriel er fx
værktøj, produktionsmaskiner osv.. Gælder ikke lagervarer, råvarer, halvfabrikata og køretøjer.
Bestemmelsen er deklaratorisk. Ved landbrug omfatter panteretten også besætning, gødning,
afgrøder osv.
§ 38
Gælder for alle ejendomme. Omfatter kun bygningsdele og løsøre, der er indlagt i bygningen for
ejerens regning og til brug for bygningen. Bestemmer at vigtige dele såsom elevator, oliefyr osv.der
bliver indlagt ikke kan fjernes igen og sælger mister dermed ejendomsforbehold. Reglen beskytter
ejendommens panthavere og er præceptiv.
Gælder alt løsøre der er nødvendigt, naturligt og sædvanligt for den bygning det hører til og hvis det
er indlagt for ejerens bekostning. Ejeren kan dog godt udskifte løsøret.
Hvis ejendommen skal på tvangsauktion kan debitor ifølge retsplejelovens § 509 medtage effekter
der hører til det beskedne hjem.
Virksomhedspant:
Selvom en virksomhed har givet virksomhedspant i alt til en kreditor, vil driftsinventar og
driftsmateriale uanset tidspunktet for tinglysning ikke være omfattet af virksomhedspant.
Pant i andelsboliger, se side 361
Tinglysning:
Regler findes i tinglysningsloven. Der findes 4 tinglysningsregistre:
- Tingbogen
Rettigheder over fast ejendom, herunder bygning på lejet grund og ejerlejligheder.
Tinglysning sker på EDB på det dommerkontor hvor ejendommen ligger.
- Bilbogen
Her indføres rettigheder over motorkøretøj (bortset fra ejerrettighed). Tinglysning sker ved
retten i Århus for hele landet.
- Personbogen
Er registreres alt andet pant fx i løsøre, ægtepagter, værgemål, høstpantebreve. Tinglysning
sker ved retten i Århus for hele landet.
- Andelsboligbogen
Her tinglyses pant og udlæg i andelsboliger. Føres ved retten i Århus.
Fremgangsmåde til at få pant tinglyst
- Anmeldelsen(fx pantbrevet) afleveres ved tinglysningskontoret og indførelse her i dagbogen
- Nu undersøges dokumenterne om de opfylder reglerne i tinglysningsloven og ikke strider
mod allerede eksisterende rettigheder
- Derefter indførelse de i registret
- Og så offentliggørelse pantet i Statstidende
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 42 af 45
Gyldighedsvirkning ifølge tinglysningsloven § 27
Den som i god tro har fået tinglyst sin ret kan handle i tillid til at retten også består, da alle
indsigelser, bortset fra de stærke ugyldighedsgrunde (dog ikke forfalskning) afvises. Der findes
regler om at staten, hvis der er foregået forfalskning betaler eventuelle erstatningskrav og derefter
opkræver beløbet hos den, der har foretaget forfalskningen (§ 31)
SE MERE I SKEMAT SIDE 368
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 43 af 45
Kap. 24 Inkasso og fogedret
Når debitoren ikke overholder sin betaling, kan debitorer sende krav til inkasso, hvilket tit sker vis
advokat/inkassovirksomhed. 3. gang man bliver rykket kan man tage sagen til inkasso. Dog skal den sidste
rykker indeholde en inkassoadvarsel. Et rykkegebyr må max være 100 inkl. Moms.
Inkassovirksomhed
For at drive sådan en virksomhed skal man har lov fra justitsministeren. Den skal drives i
overensstemmelse med god inkassoskik, samt at de har tavshedspligt. Virksomheden må ikke
reklamere.
1. Når en inkassovirksomhed begynder med personlig henvendelse til debitorer skal den først
sende en påkravsskrivelse, så debitor kan vurdere om beløbet der kræves passer. Her efter
har debitor 10 dage til at betale.
Kreditor kan herefter informere RKI om debitoren ikke betaler til tide. Formålet er at advare andre.
2. Tvangsfuldbyrdelse
Betaler debitor ikke frivilligt efter påkravsskrivelsens frist (10 dage) kan fogedretten hjælpe
med at tvangsinddrive tilgodehavendet. Dog først stiller fogedretten krav om
eksekutionsgrundlag (bevis på at debitor skylder beløbet). Hvis beløbet drejer sig om under
50.000 kan sagen starte i fogedretten uden bevis.
Eksekutionsgrundlag er:
- omme og retsforlig
- Frivillige forlig
- Visse dokumenter (pantebreve, veksler og checks)
- Gældsbreve
- Pantbrev
Gæld til det offentlige kræver ikke et eksekutionsgrundlag. Fx ikke betalt skat, bøder etc. Her kan
det offentlige tvangsinddrives uden fogedretten, dette kaldes udpantning.
3. Fogedsagens gang
Rekvirenten = Kreditoren
Debitor = Rekvisitus
Kreditorer og fogedretten aftaler et møde, og debitor får tidspunktet at vide. Hvis han ikke
dukker op kan politiet hente ham.
Hvis debitor herpå kan betale, afsluttes sagen, hvis ikke han kan betale noget af beløbet og
intet ejer bliver det skrevet ind i fogedbogen, og dermed har debitor afgivet en
insolvenserklæring, dvs. at han for 6 måneders fred, med mindre han vinder i lotto.
Hvis debitor ikke kan betale hele beløbet på en gang indgås der en afdragsordning. Dette
SKAL kreditor acceptere op til 10 måneder.
UDLÆGSAKTIVER:
Når debitor har aftalt en afdragsorden med debitor kan kreditoren bede om sikkerhed. Dette
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 44 af 45
kaldes udlæg(retspant).
Dermed kan kreditor foretage udlæg i alt hvad debitor ejer. Dog udlæg i løsøre forældres
efter 1 år. Hvis debitor ejer mere end det han skylder, må han selv bestemme hvad kreditor
må foretage udlæg i.
Undtagelser: Debitoren skal stadig har mulighed for at leve på alm. Levestandart. Dog nok i
ting der udtrykker ekstra Luksus. Der kan tages udlæg i andelsbolig.
Hvad kan der foretages udlæg i?
Alt hvad debitor ejer.
Debitor har påvisningsret
Der kan ikke foretages udlæg i aktiver, der er nødvendige for opretholdelse af et
beskedent hjem og levefod for skyldneren og hans familie.
Ikke udlæg i aktiver med værdi under 3000 kr. der bruges til erhverv eller
uddannelse.
Udskifter fx dyrt bo med billigt (B&O fjernsyn udskiftes til alm. fjernsyn)
Der kan også foretages udlæg i sportsudstyr
Den forenklede inkassoproces:
Hvis beløbet er under 50.000 kræves der ikke et eksekutionsgrundlag (bevis). Her starter
fogedsagen normalt med fremskaffelsen af enten forlig eller dom. Sagen kan føre på en forenklet
måde, hvis ikke debitor gør indsigelse.
Betalingspåkrav:
Kreditor skal have foretaget den sædvanlige rykkeproces (tre gange) samt nævne om retslig inkasso
hvis ikke der bliver betalt.
10 dage efter rykkeren kan man sende et betalingspåkrav, som er et skema der kan bruges i
fogedretten. Dette sendes så til fogedretten.
Nu sørger fogedretten at forkynde betalingskravet for debitor. Debitor har 14 dage til indsigelse
mod kravet.
Betalingspåkrav
= Den for enkelte inkassoproces
- Kreditoren skal bruge en blanket ellers bliver han afvist
o I bankettet skal man udfylde: Navn, påstand, sagsfremstilling, ingen bilag
o Retten modtager bankettet og sender det til debitoren
o Hvis debitor ikke svarer har man et eksekutionsgrundlag. (bevis)
Hvis debitor efter længe stadig ikke betaler sender man sagen til forretten.
Hvis der ingen indsigelse har været får betalingspåkravet retsvirkning. Hvis der er indsigelse for det
betydning hvordan kreditor har udfyldt betalingspåkravet.
Se mere side 422
Fogedretten kan også hjælpe hvis det drejer sig om misligholdelser af
kontrakter/aftaler.
Erhvervsret – Eksamensnotater 26. september 2012
[navn fjernet] 3b
Tønder Handelsskole – HHX
Side 45 af 45
Foreløbige retsmidler fogedretten kan anvende:
Fogedretten kan foretage arrest:
- Debitor kan foreløbig ikke råde over sine arresterede genstande
(tingende bliver ”reserveret til kreditor). Dette kan ske hvis man høre at debitor vil forlade
landet, uden at betale sin gæld. Herefter skal en retssag foreligge inden 1 uge, her skal der
diskuteres om arresten var berettiget. Hvis ja kan der foretages udlæg i de arresterede
genstande. Hvis ikke kan køber få erstatning.
Fogedretten kan nedlægge forbud:
- Handlinger der strider mod rettighederne. Fx fjernsynsudsendelse der krænker en person.
Forbuddet skal følges op af en retssag inden to uger, som skal afgøre om forbuddet var rigtig
eller ej.