Vilhelm B. Pedersen 2.z Musik B
Groove
Groove
Lytterens oplevelse af musikken. Nærmere betegnet sammenspillet mellem instrumenterne.
Man ser på hvilke rytmer der spilles og hvor der er beatmarkeringer, modrytmer, betoninger og
underdelinger.
Grooveskema
Er et skema med 2-4 takter fra et nummer. Helst et ostinat. Man kan blive nødt til at lave flere
grooveskemaer af et nummer da groovet kan ændre sig. Ud fra grooveskemaet kan man
nærmere analysere sanges groove.
Beatmarkering
Er slag på pulsen (1 2 3 4 i 4-dele).
STX 2.g
Slag på 2 og 4 i en 4-deles takt.
Modrytme
En rytme der spiller mod beatmarkeringerne og bryder betoningsmønsteret. I 4-dele vil det være
STX 2.g
Underdeling
En underdeling i 2 af en 4-deles takt vil blive til en 8-deles takt. Halvdelen af slagene vil ligge på
pulsen mens den anden ligger mellem.
Off-beat
På off-beats spilles der i en 8-deles takt mellem alle pulsslagene (med en underdeling i 2). Der er
også 16-deles off-beats (med en underdeling i 4).
Claves-rytmik
Er en anderledes form for modrytme. Der markeres på hver tredje 8-del så der skiftevis
markeres på et pulsslag og imellem. Kan også spilles i 16-dele.
Ostinat
Et ostinat er et stykke eller en figur af et nummer der gentager sig. Der kan være minimale
ændringer.
Vilhelm B. Pedersen 2.z Musik B
Grundrytme
Er en bestemt rytme der gentages især hos rytmegruppeinstrumenterne. Melodien og tonerne
kan variere men rytmen forbliver den samme.
Periode
Periode er længden af et ostinat. Ofte mellem 1 og 4 takter.
Komplementærrytmik
Er når stemmer og instrumenter komplementerer. Det vil sige at de betoner forskellige
underdelinger og det giver groovet en stor fremdrift. Det ene instrument slår mens det andet
holder pause.
Aktivitetsniveau
Afhænger af hvor mange toner der spilles i en takt. Aktivitetsniveauet kan både beskrive et
enkelt instrument og alle instrumenter sammen.
Udfyldningsgrad
Afhænger af hvor mange markeringer der laves for hver node i en takt.
Anslagsskema
Viser udfyldningsgraden for alle instrumenterne ved at man summerer anslagene. Man tager
altså en periode og sætter ind i skemaet ligesom i et groove-skema.
Nuancering af timing (Laid back og pushing)
Laid back og pushing er nuancer man kan bruge til at ændre oplevelsen af groovet. Man spiller
enten et slag lidt forsinket (laid back) eller for hurtigt (pushing). Laid back bruges ofte i jazz og
reggae mens pushing bruges mere til punk og salsa. Nuancerne kan ikke ses på noder.
Nuancering af betoning (anslagsstyrke)
Betoning er også en nuance man kan bruge til at ændre oplevelsen af groovet. Her handler det
om betoningen(anslagsstyrken) på slagene. Det sker ofte at man øger anslagsstyrken på
afs eller på pulsslagene mens resten af slagene er mindre kraftige. Bruges ofte i funk-
musik.
Swing
Med swing spiller man 8-dele i off-beatsne forsinket. Man får en slags triol-feel men hvor den 2
triol ikke spille. Man varier altså timing betoning.
Vilhelm B. Pedersen 2.z Musik B
Tonalitet og harmonik
Modalharmonik
Spændingsløs (Ingen stræben mellem akkorderne), statisk og retningsløs karakter,
kirketonearter (ofte pentanone eller hexatone skalaer), Holder sig på grundtoneplan (bevæger
sig ud fra og tilbage til grundtonen).
Funktionsharmonik
Rangorden mellem tonerne (Giver harmonisk fremdrift), Spænding i dominantakkorder der
spænder mod tonika (denne spænding og afspænding giver dynamisk og fremadstræbende
harmonik), Ledetonespænding, kvintfald.
Bluesharmonik
Udspringer fra bluesmusikken, bluestonalitet (ofte bygget på blues-skalaen: En mol-pentaton
med tilføjet formindsket kvint = Grumset og uklart tonalitet, sammenstød mellem stor og lille
terts, akkorder på trin I, IV og V), blå toner (sænket terts, sænket kvint, sænket septim), blå
intonation (ligesom blå toner men kan forekomme på alle toner).
U-harmonik
Fravær af harmonik. Mest samplede lyde og effekter. Sound og groove udgør et nummer. Bruges
fx i techno.
Anti-harmonik
En grænsesøgende og anderledes harmonik. Form for modalitet men med brug af anderledes og
skæve skalaer. Vil lyde atonal. Bruges fx i heavy musik.
Harmonik og tonalitet i jeres eget nummer
Ligger mellem modalharmonik og funktionsharmonik. Der er visse spændinger i guitaren i verset
men akkorderne bevæger sig fra og til grundtonen (Em). Lidt statiks og retningsløs men stadig
harmonisk fremdrift.