Studiekompasset.dkKlasse: Universitet el. Videregående 3. år · Fag: Andet
Side 1 af 12
Indholdsfortegnelse
1.0 Præsentation af artikel…………………………………………………....... s. 2
1.1 Undersøgelsens relevans for klinisk sygeplejepraksis………. s. 2
2.0 Kritisk vurdering af artiklen…………………………………………..…… s. 3
2.1 Refleksioner over svagheder og styrker………………………s. 3
2.2 Refleksioner over videnskabsteoretisk grundlag……………. s. 7
2.3 Refleksioner over etiske aspekter…………………………… s. 7
3.0 Artiklens bidrag til klinisk sygeplejepraksis………………….…………… s. 8
4.0 Litteraturliste………………………………………………………………. s. 8
Side 2 af 12
1.0 Præsentation af artikel
Artiklen Døende patienter har brug for åndelig omsorg er skrevet af
udviklingssygeplejerske Rita Nielsen, og er publiceret i Sygeplejersken i 2006.
Artiklen bygger på en kvalitativ undersøgelse hvor Nielsen, igennem en
fænomenologisk/hermeneutisk tilgang, interviewer 12 alvorligt syge og døende
mennesker (Nielsen, 2006, s. 1). Undersøgelsen omhandler patienternes åndelige
dimension, om hvilke åndelige behov der opstår, og om hvordan disse behov
tilgodeses. Nielsens baggrund for undersøgelsen er mange års arbejde med
hospicepatienter, en master i etik og religionsfilosofi, med speciale i åndelig
omsorg mm.
1.1 Undersøgelsens relevans for klinisk sygeplejepraksis
En alment gældende definition af begrebet åndelig omsorg, har længe været
efterspurgt (Schärfe, 2003, Det Etiske Råd, 2002), og hverken Sundhedsstyrelsen
eller WHO kommer med en fast definition af begrebet.
Det Etiske Råd fremstiller det således, at definitionerne af åndelig omsorg er så
snævre, at mennesket kun er et åndeligt væsen lige før det skal til at opgive ånden
(Det Etiske Råd, 2002). Dette udsagn understøtter i høj grad, at der mangler viden
på området, ikke mindst inden for sygeplejen. Men hvorfor er den åndelige
dimension relevant for klinisk praksis?
Åndelig omsorg opfattedes tidligere som værende noget religiøs, men i dag er
betegnelsen udvidet til åndelig og eksistentiel omsorg. Denne omsorg dækker
både over specifik religiøs omsorg, og hensynet til eksistentielle spørgsmål og
bekymringer, der kan opstå hos ethvert døende menneske (Ibid., s. 9). Udover
ovenstående fremhæver Det Etiske Råd, at det anses som en grov forsømmelse af
åndelig omsorg, hvis sygeplejersken ikke gør hvad der står i hendes magt for at
skaffe patienten adgang dertil (Ibid., s. 34).
At kunne yde åndelige omsorg er derfor blevet en obligatorisk del af sygeplejen,
idet det underlægger sig den generelle sygepleje. Mange sygeplejersker udviser
dog stor usikkerhed, og savner kundskab og viden for at kunne udføre åndelig
omsorg (Nielsen, 2006, s. 1).
Side 3 af 12
Undersøgelsen er derfor relevant, da den giver et indblik i patienternes åndelige
behov, og den giver sygeplejersken redskaber til at imødekomme disse behov.
2.0 Kritisk vurdering af artiklen
I følgende afsnit foretages en kritisk vurdering af Nielsens artikel, for bagefter at
kunne vurdere undersøgelsens bidrag til klinisk praksis.
Grundet opgavens omfang, gennemgås kun udvalgte styrker og svagheder, som er
opdelt i underkategorier.
Til vurderingen af artiklen har jeg valgt at benytte CASP-guiden, som arbejder
med at udvikle redskaber til at finde, vurdere og implementere videnskabelig
litteratur. Guiden er opdelt i to overskuelige led, såfremt første led, bestående af to
overordnede spørgsmål, giver et negativt svar, er der ingen grund til at gå videre
med andet led, de detaljerede spørgsmål (CASP, 2002, s. 1-4).
2.1 Refleksioner over svagheder og styrker
Formål
Nielsen skriver som det første, at artiklen omhandler døende menneskers åndelige
dimension. Det er dog først på side fire, at Nielsen eksplicit skriver hvad formålet
og målet med undersøgelsen er, nemlig at danne grundlag for at forbedre
kvaliteten af den åndelige omsorg og øge sygeplejerskens kompetence på området
(Nielsen, 2006, s. 4). Det faktum at formålet først kan findes så sent i artiklen er
ikke optimalt, da det arbejder imod undersøgelsens transparens. Derudover skal
det altid, uden anstrengelse, kunne ses hvad formålet med undersøgelsen er
(CASP, 2002, s. 1-4).
Metodevalg
Nielsen benytter den kvalitative forskningsmetode, herunder det kvalitative
interview, til at undersøge fænomenet åndelig omsorg. Metodevalget giver god
mening, da der er kongruens mellem en fænomenologisk undersøgelse og et
Side 4 af 12
interview. Kvale lægger bl.a. vægt på fordelen ved åbenhed, følelser og de mange
muligheder i interviewundersøgelser (Kvale, 2009, s. 31-46).
Nielsen benytter et delvist struktureret og åbent interview, med fastlagte temaer
(Thisted, 2010, s. 184-185), hvilket giver hende mulighed for at ”styre”
patienterne, så hun får indhentet de ønskede data til analysen. At Nielsen kan
bevæge patienterne fra et beskrivende til et refleksivt niveau, er en fordel, da hun
på den måde kan styre interviewet. Det kan dog diskuteres, om undersøgelsens
resultater var blevet anderledes, hvis Nielsen havde benyttet et interview med en
anden struktur.
Selvom metoden er velvalgt, er studiedesignet ikke optimalt. Nielsen skriver, at
hun vil benytte hermeneutikken, men tydeliggør ikke denne forforståelse, og det
vides derfor ikke hvilken indflydelse den har på undersøgelsen. Afsnittet Hvad er
det åndelige? kan opfattes som Nielsens forforståelse, men selvom dette er
tilfældet, er det stadig ikke tydeliggjort nok.
Nielsen forklarer heller ikke hvordan hun har udarbejdet interviewguiden, temaer
og spørgsmål, og begrunder ikke sit valg af studiedesign. Det er vigtigt at
forskningen følger de metodiske regler, hvis der skal dannes forudsætning for, at
den er over acceptgrænsen, som værende god nok (Jacobsen, 2001, s. 22).
Nielsen skriver yderligere, at undersøgelsen bygger på et litteraturstudie, men
lægger kun vægt på den empiriske del, hvilket er en svaghed. Et grundigt
litteraturstudie giver mulighed for at indhente aktuel videnskabelig viden, hvilket
er relevant, da forskning skal bygge på et vidensbaseret grundlag (Polit & Beck,
2006, s. 132-152). Det faktum, at litteraturstudiet ikke bliver nævnt, påvirker
artiklens stringens og transparens negativt. Der skal dog gøres opmærksom på, at
der ligger et større forskningsprojekt bag artiklen, hvor litteraturstudiet er
inkluderet (Nielsen, 2005, s. 1-128).
Udvælgelsesstrategi
Nielsen er ikke tilstrækkelig stringent i sin udvælgelsesstrategi, og beskriver kun i
ringe grad inklusions- eller eksklusionskriterier. Nielsen fortæller at hun
interviewer 12 alvorligt syge og døende mennesker fra Sankt Lukas Hospice, som
Side 5 af 12
kan udtale sig om åndelige behov. Nielsen beskriver ikke hvordan personerne er
udvalgt, eller hvorfor hun netop har valgt at interviewe 12 personer.
Fænomenologien kræver ikke et bestemt antal personer for at få fyldestgørende
resultater, og Kvale lægger heller ikke større betydning i dette, så længe der er
overførbarhed (Birkler, 2005, s. 103-111, Kvale, 2009, s. 189-191). Det er dog en
svaghed, at Nielsen ikke beskriver, hvordan hun har udvalgt personerne, og om
der var personer der valgte at sige nej til undersøgelsen.
Dataindsamling og dataanalyse
Nielsen har ikke et afsnit om dataindsamling, som ellers ville styrke artiklens
transparens. Nielsen skriver blot, at hun indsamler data ved at interviewe 12
alvorligt syge eller døende personer. Nielsen opstiller derudover spørgsmålene
som undersøgelsen koncentrerer sig om, samt oplyser at interviewene foregik ud
fra guiden, men struktureret og åbent (Nielsen, 2006, s. 5). Hun begrunder kun sit
valg af den kvalitative forskningsmetode i ringe grad. Nielsen nævner ikke,
hvorfor det er mere optimalt at benytte den kvalitative forskningsmetode frem for
den kvantitative forskningsmetode. Hun beskriver heller ikke hvad den kvalitative
metode indebærer, men blot at det er denne hun har valgt. Derudover tydeliggør
Nielsen heller ikke undersøgelsens datatype.
Det faktum at dataindsamlingen og analysen er så dårlig beskrevet, er en svaghed
i forhold til undersøgelses bidrag til klinisk praksis. I analyseprocessen forklarer
Nielsen hvordan undersøgelsens resultater er en analyse af patienternes svar, men
beskriver ikke, som det f.eks. ses i Martinsens artikel Varig afhængighed af hjælp
til at spise, hvordan analysen er foretaget punkt for punkt (Martinsen, 2009, s. 25-
26). Nielsen tydeliggør heller ikke analysemodellen, men det tyder på, at hun
bruger den tematiske analyse, da hun centrerer undersøgelsen om syv
hovedtemaer. Hun beskriver dog ikke, hvordan de præsenterede data i
hovedtemaerne er udvalgt, ligesom der heller ikke tages modstridende data med i
betragtning.
Side 6 af 12
Forholdet mellem forsker og informant
Selvom Nielsen fortæller, at hun i mange år har arbejdet med alvorligt syge og
døende, reflekterer hun ikke eksplicit om sit og interviewpersonernes forhold. Det
kommer ikke til udtryk, hvilken påvirkning forholdet mellem Nielsen og
interviewpersonerne har haft på begivenheder i forløbet, om det har forårsaget
ændringer af studiedesignet eller på anden måde haft indflydelse på resultaterne.
Ifølge Thagaard er konsekvenserne af at bruge den kvalitative metode det
gensidige påvirkningsforhold mellem forsker og informant. Da der er et subjekt-
subjekt-forhold er der altid risiko for, at forskeren eller informanten påvirker
informanten hinanden, hvilket er vigtigt at reflektere over, da det kan præge
relationen (Thagaard, 2004, s. 101-103). Denne refleksion burde Nielsen have haft
med, da påvirkningen muligvis har haft indflydelse på resultaterne.
Resultater og diskussion
Nielsen fremlægger resultaterne af undersøgelsen i syv hovedtemaer, og
endvidere i afsnittet Betydning for personalet. Generelt fremgår resultaterne
tydeligt, da patienternes udtalelser er letforståelige, og fordi Nielsen omformulerer
disse til praktiske redskaber til sygeplejersken (Nielsen, 2006, s. 6-8). At
resultaterne fremstår tydeligt betyder dog ikke nødvendigvis, at de er stærke.
Nielsen beskriver ikke hvordan temaerne og herunder dataene, er udvalgt fra den
oprindelige datamængde, ligesom hun ikke diskuterer troværdigheden af
resultaterne, eller hvordan de forholder sig i forhold til de oprindelige spørgsmål.
Yderligere diskuteres evidensen, for og imod argumenterne i resultaterne, heller
ikke. Ifølge Bjerrum er det vigtigt, at forskeren udfordrer sin forforståelse i
diskussionen ved at være skeptisk og åben overfor resultaterne (Bjerrum, 2005, s.
112). Jeg savner derfor en mere selvkritisk fremlæggelse af resultaterne, og
mener, at det kan diskuteres om resultaterne generelt set er gyldige, når
undersøgelsen har så metodiske og datamæssige problemer som ovenstående
viser.
Side 7 af 12
2.2 Refleksioner over videnskabsteoretisk grundlag
Nielsen benytter den fænomenologiske/hermeneutiske metode som
videnskabsteoretisk tilgang, hvilket er velvalgt idet hun søger at forstå
patienternes åndelige dimension (Nielsen, 2006, s. 4). Det er alment anerkendt at
fænomenologien til dels danner grundlag for hermeneutikken, og de to er derfor
ofte tæt forbundene i det videnskabsteoretiske.
Ifølge Husserl er fænomenologiens kerne at forstå bevidsthedsindholdet i det der
opleves af det andet menneske (Husserl, 1997, s. 97), hvilket Nielsen gør ved ikke
at forklare eller analysere i patienternes udsagn. Nielsen benytter også
hermeneutikken for at komme frem til undersøgelsens resultater. Den
hermeneutiske forforståelse er vigtigt, ifølge Gademer, da man altid har en
forforståelse der påvirker helhedsforståelsen (Birkler, 2005, s. 95, Dahlager &
Fredslund, 2007, s. 101+153). Nielsens forforståelse kommer til udtryk i afsnittet
Hvad er det åndelige?, hvor hun beskriver sin forståelse af religiøs og
eksistentielle åndelighed. Det havde dog været en fordel hvis Nielsen havde gjort
opmærksom på, at afsnittet omhandlede hendes hermeneutiske forforståelse. I
afsnittet støtter Nielsen sig eksplicit til Kierkegaard, og kigger man på hendes
litteraturliste benytter hun også Yalom, Pargament og sin egen bog som
forforståelsen (Nielsen, 2006, s. 9).
2.3. Refleksioner over etiske aspekter
Artiklen har et afsnit som udelukkende omhandler etiske overvejelser. Det ses
dog, at disse ikke koncentrerer sig om etiske retningslinjer for sygeplejeforskning,
men om Nielsens personlige etiske overvejelser. I forsknings-, og
udviklingsartikler skal der altid fremgå tydelige overvejelser om, og opfyldelse af
kravene om frivillighed, informeret samtykke og anonymisering af data, samt
godkendelse af Videnskabsetisk Komité (Verdenslægeforeningen., 2000, s. 1-3,
Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, 2003, s. 7, De
Videnskabsetiske Komitéer). Eftersom Nielsen ikke synliggør disse krav, er det
ikke muligt at vurdere, om undersøgelsen overholder etiske standarter, hvilket er
en stor fejl. Med til de etiske overvejelser hører også en vurdering og redegørelse
Side 8 af 12
for forskningsprojektet relevans, samt en gennemgang af litteratur og forskning af
det pågældende område, hvilket Nielsen ikke berører.
På trods af ovenstående skal der gøres opmærksom på, at Nielsen overholder og
synliggør de etiske krav i artiklens bagvedliggende forskningsprojekt. At artiklen
er publiceret i Sygeplejersken forudsætter nemlig at forfatteren har arbejdet med
Videnskabsetiske regler for Sygeplejeforskning, samt har fået bevilliget
godkendelse fra en videnskabsetisk komité (Dansk Sygeplejeråd, 2011, s. 1).
3.0 Artiklens bidrag til klinisk sygeplejepraksis
På grund af metodiske problemer mm., og den manglende stringens og
transparens, har undersøgelsens resultater ikke god overførbarhed. En svag
undersøgelse kan nødvendigvis ikke bidrage meget til sygeplejepraksis, men som
førnævnt ligger der et større forskningsprojekt bag artiklen, som gør
undersøgelsen stærkere (Nielsen, 2005).
Der er dog også andre parametre som gør, at artiklen kan bidrage til klinisk
praksis. At Nielsen undersøger netop hvad patienterne siger om åndelig omsorg,
giver et godt billede af, hvad det præcis er de har brug for. Endvidere gives der en
god forklaring af begrebet åndelig omsorg og hvordan man imødekommer dette.
Nielsens bog
1
, som er en bearbejdelse af undersøgelsen, er derudover enestående
på dansk grund, da patienters åndelig behov kun i ringe grad er undersøgt tidligere
(Ibid.). Det kan dog diskuteres om resultaterne er generaliserbare, eftersom
undersøgelsen er foretaget på Hospicepatienter. Mennesker på hospice kan
eventuelt befinde sig et andet sted i erkendelsesprocessen, om at de skal dø, end
mennesker på en normal afdeling eller i hjemmet. Dette understøttes f.eks. i
Dalgaards artikel, hvor en sygeplejerske forklarer, at uhelbredelig syge patienter
ikke har realismen, men fortrænger den på grund af deres situation. (Dalgaard,
2010, s. 50). Det bør derfor overvejes om patienternes udtalelser i sidste ende er
generelt gyldige.
1
At være sig selv - At blive sig selv. Den åndelige dimension hos døende mennesker.
Side 9 af 12
Litteraturliste
Birkler, J. (2005). Videnskabsteori- en grundbog. 1. Udgave 1. Oplag.
Munksgaard Danmark. S. 93-116. (24 sider).
Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. 1. Udgave. København,
Akademisk Forlag. S. 110-112 (3 sider).
Dahlager, L & Fredslund, H, 2007. Hermeneutisk analyse – forståelse og
forforståelse. I: Vållgårda, S & Fredslund, H (Red.). Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab. Viborg: Munksgaard Danmark. Side 153-179. (26 sider).
Dalgaard, K.M. (2010). Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle
som følgeskab. Klinisk Sygepleje. 24. Årgang, nr. 3. S. 47-57. Hentet d. 09/11-11:
http://klinisksygepleje.munksgaarddanmark.dk/fileadmin/user_upload/Filer/Ubes
kyttede/2010/3/Uhelbredeligt_syge_har_brug_for.pdf (11 sider).
Det Etiske Råd. (2002). Åndelig omsorg for døende – Udtalelser fra Det Etiske
Råd. Det Etiske Råd 2002, J. H. Schultz Grafik, s. 1-40. Hentet d. 01/11-11:
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/aktiv-doedshjaelp-og-doendes-
forhold/aandelig-omsorg-for-doende/aandelig.pdf (40 sider).
Dansk Sygeplejeråd. (2001). Manuskriptvejledning til videnskab og sygepleje. I:
Engvang, M.R. 3. Februar 2011. Hentet d. 08/11/11:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/Manuskriptvejledning-3.aspx (1 side)
Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. (2003/1987). Kompendium,
modul 9 2011, Bind II. S. 1-9. (8 sider).
Side 10 af 12
Frydendal, F. (2002). Snæver definition. Sygeplejersken. D. 4. Oktober 2002.
Blad nr. 40, s. 1. Hentet d. 01/11-11: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-
1-Kommentarer.aspx (1 side).
Husserl, Edmund, 1997. Fænomenologien Idé. Hans Reitzels Forlag, København,
s. 94-97. (4 sider)
Jacobsen, B. (2001). Hvad er god forskning? – Psykologiske og sociologiske
perspektiver. Hans Reitzels Forlag, København 2001. Kap. 1-3. S. 11-30 (19
sider).
Kvale, S. & Brinkman, S. (2009). Interview – introduktion til et håndværk. 2.
Udgave. Hans Reitzels Forlag. S. 19, 31-46, 91-115, 183-196, 228, 267-292. (79
sider).
Martinsen, B. (2009). Varig afhængighed af hjælp til at spise. Tidsskrift for
sygeplejeforskning, årg. 25, nr. 3. Kompendium, modul 9 2011, Bind I. S. 23-29.
(7 sider).
Nielsen, R. (2005). At være sig selv - At blive sig selv. Den åndelige dimension
hos døende mennesker. 1. Udgave. Unitas Forlag. S. 1-128. (127 sider).
Nielsen, R. (2006). Døende patienter har brug for åndelig omsorg.
Sygeplejersken. D. 10. marts 2006. Blad nr. 5, s. 1-10. Hentet d. 01/11-11:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1-Åndelig_omsorg.aspx
(10 sider).
Polit, D. & Beck, C. (2006). Essentials of nursing research. Methods, appraisal
and utilization. 6th Edition. Philadephia, New York, Baltimore, Lippincott. Chapt.
7. Finding and reviewing studies in the literature. S. 132-152. ( 20 sider).
Side 11 af 12
Public Health Ressource Unit. (2002). Kritisk læsning af kvalitative studier.
Kompendium, modul 9 2011, Bind I. S. 1-4. (4 sider).
Schärfe, G. (2003). Definition på åndelig omsorg efterlyses. Sygeplejersken. D. 4.
Juli 2003. Blad nr. 27, s. 1. Hentet d. 01/11-11:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-3-Debat.aspx (1 side).
Thagaard, T. (2004). Systematik og indlevelse – en indføring a kvalitativ metode.
Akademisk Forlag, København. S. 92-103. (12 sider).
Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis, projektorienteret videnskabsteori
og forskningsmetodik. København, Munksgaard Danmark. S. 169-193. (24 sider).
Thisted, J. (2005). Kvantitativ og kvalitativ metode. Metode – noter, forår 2005.
S. 1-4. Hentet d. 08/11-11:
http://www.business.aau.dk/ha/HA/4sem/2005/Metode/Kvantitativ-og-kvalitativ-
metode.pdf (4 sider).
Verdenslægeforeningen. (2000). Helsinki-deklarationen. Kompendium, modul 9
2011, Bind II. S. 1-3. (3 sider).
I alt: 428 sider
Side 12 af 12