Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse

1.0 Præsentation af artikel…………………………………………………....... s. 2

1.1 Undersøgelsens relevans for klinisk sygeplejepraksis………. s. 2

2.0 Kritisk vurdering af artiklen…………………………………………..…… s. 3

2.1 Refleksioner over svagheder og styrker………………………s. 3

Side 2 af 12

udviklingssygeplejerske Rita Nielsen, og er publiceret i Sygeplejersken i 2006.

Artiklen bygger på en kvalitativ undersøgelse hvor Nielsen, igennem en

fænomenologisk/hermeneutisk tilgang, interviewer 12 alvorligt syge og døende

mennesker (Nielsen, 2006, s. 1). Undersøgelsen omhandler patienternes åndelige

dimension, om hvilke åndelige behov der opstår, og om hvordan disse behov

tilgodeses. Nielsens baggrund for undersøgelsen er mange års arbejde med

hospicepatienter, en master i etik og religionsfilosofi, med speciale i åndelig

omsorg mm.

1.1 Undersøgelsens relevans for klinisk sygeplejepraksis

på området, ikke mindst inden for sygeplejen. Men hvorfor er den åndelige

dimension relevant for klinisk praksis?

Åndelig omsorg opfattedes tidligere som værende noget religiøs, men i dag er

betegnelsen udvidet til åndelig og eksistentiel omsorg. Denne omsorg dækker

både over specifik religiøs omsorg, og hensynet til eksistentielle spørgsmål og

bekymringer, der kan opstå hos ethvert døende menneske (Ibid., s. 9). Udover

ovenstående fremhæver Det Etiske Råd, at det anses som en grov forsømmelse af

åndelig omsorg, hvis sygeplejersken ikke gør hvad der står i hendes magt for at

skaffe patienten adgang dertil (Ibid., s. 34).

At kunne yde åndelige omsorg er derfor blevet en obligatorisk del af sygeplejen,

Side 3 af 12

I følgende afsnit foretages en kritisk vurdering af Nielsens artikel, for bagefter at

kunne vurdere undersøgelsens bidrag til klinisk praksis.

Grundet opgavens omfang, gennemgås kun udvalgte styrker og svagheder, som er

opdelt i underkategorier.

Til vurderingen af artiklen har jeg valgt at benytte CASP-guiden, som arbejder

med at udvikle redskaber til at finde, vurdere og implementere videnskabelig

overordnede spørgsmål, giver et negativt svar, er der ingen grund til at gå videre

med andet led, de detaljerede spørgsmål (CASP, 2002, s. 1-4).

2.1 Refleksioner over svagheder og styrker

Formål

Nielsen skriver som det første, at artiklen omhandler døende menneskers åndelige

dimension. Det er dog først på side fire, at Nielsen eksplicit skriver hvad formålet

og målet med undersøgelsen er, nemlig at danne grundlag for at forbedre

kvaliteten af den åndelige omsorg og øge sygeplejerskens kompetence på området

(Nielsen, 2006, s. 4). Det faktum at formålet først kan findes så sent i artiklen er

interview, til at undersøge fænomenet åndelig omsorg. Metodevalget giver god

mening, da der er kongruens mellem en fænomenologisk undersøgelse og et

Side 4 af 12

Nielsen benytter et delvist struktureret og åbent interview, med fastlagte temaer

(Thisted, 2010, s. 184-185), hvilket giver hende mulighed for at ”styre”

patienterne, så hun får indhentet de ønskede data til analysen. At Nielsen kan

bevæge patienterne fra et beskrivende til et refleksivt niveau, er en fordel, da hun

på den måde kan styre interviewet. Det kan dog diskuteres, om undersøgelsens

resultater var blevet anderledes, hvis Nielsen havde benyttet et interview med en

anden struktur.

Selvom metoden er velvalgt, er studiedesignet ikke optimalt. Nielsen skriver, at

hun vil benytte hermeneutikken, men tydeliggør ikke denne forforståelse, og det

det åndelige? kan opfattes som Nielsens forforståelse, men selvom dette er

tilfældet, er det stadig ikke tydeliggjort nok.

Nielsen forklarer heller ikke hvordan hun har udarbejdet interviewguiden, temaer

og spørgsmål, og begrunder ikke sit valg af studiedesign. Det er vigtigt at

forskningen følger de metodiske regler, hvis der skal dannes forudsætning for, at

den er over acceptgrænsen, som værende god nok (Jacobsen, 2001, s. 22).

Nielsen skriver yderligere, at undersøgelsen bygger på et litteraturstudie, men

lægger kun vægt på den empiriske del, hvilket er en svaghed. Et grundigt

litteraturstudie giver mulighed for at indhente aktuel videnskabelig viden, hvilket

er relevant, da forskning skal bygge på et vidensbaseret grundlag (Polit & Beck,

inkluderet (Nielsen, 2005, s. 1-128).

Udvælgelsesstrategi

Side 5 af 12

Fænomenologien kræver ikke et bestemt antal personer for at få fyldestgørende

resultater, og Kvale lægger heller ikke større betydning i dette, så længe der er

overførbarhed (Birkler, 2005, s. 103-111, Kvale, 2009, s. 189-191). Det er dog en

svaghed, at Nielsen ikke beskriver, hvordan hun har udvalgt personerne, og om

der var personer der valgte at sige nej til undersøgelsen.

Dataindsamling og dataanalyse

Nielsen har ikke et afsnit om dataindsamling, som ellers ville styrke artiklens

transparens. Nielsen skriver blot, at hun indsamler data ved at interviewe 12

som undersøgelsen koncentrerer sig om, samt oplyser at interviewene foregik ud

fra guiden, men struktureret og åbent (Nielsen, 2006, s. 5). Hun begrunder kun sit

valg af den kvalitative forskningsmetode i ringe grad. Nielsen nævner ikke,

hvorfor det er mere optimalt at benytte den kvalitative forskningsmetode frem for

den kvantitative forskningsmetode. Hun beskriver heller ikke hvad den kvalitative

metode indebærer, men blot at det er denne hun har valgt. Derudover tydeliggør

Nielsen heller ikke undersøgelsens datatype.

Det faktum at dataindsamlingen og analysen er så dårlig beskrevet, er en svaghed

i forhold til undersøgelses bidrag til klinisk praksis. I analyseprocessen forklarer

Nielsen hvordan undersøgelsens resultater er en analyse af patienternes svar, men

bruger den tematiske analyse, da hun centrerer undersøgelsen om syv

hovedtemaer. Hun beskriver dog ikke, hvordan de præsenterede data i

betragtning.

Side 6 af 12

døende, reflekterer hun ikke eksplicit om sit og interviewpersonernes forhold. Det

kommer ikke til udtryk, hvilken påvirkning forholdet mellem Nielsen og

interviewpersonerne har haft på begivenheder i forløbet, om det har forårsaget

ændringer af studiedesignet eller på anden måde haft indflydelse på resultaterne.

Ifølge Thagaard er konsekvenserne af at bruge den kvalitative metode det

gensidige påvirkningsforhold mellem forsker og informant. Da der er et subjekt-

subjekt-forhold er der altid risiko for, at forskeren eller informanten påvirker

informanten hinanden, hvilket er vigtigt at reflektere over, da det kan præge

relationen (Thagaard, 2004, s. 101-103). Denne refleksion burde Nielsen have haft

Nielsen fremlægger resultaterne af undersøgelsen i syv hovedtemaer, og

endvidere i afsnittet Betydning for personalet. Generelt fremgår resultaterne

tydeligt, da patienternes udtalelser er letforståelige, og fordi Nielsen omformulerer

disse til praktiske redskaber til sygeplejersken (Nielsen, 2006, s. 6-8). At

resultaterne fremstår tydeligt betyder dog ikke nødvendigvis, at de er stærke.

Nielsen beskriver ikke hvordan temaerne og herunder dataene, er udvalgt fra den

oprindelige datamængde, ligesom hun ikke diskuterer troværdigheden af

resultaterne, eller hvordan de forholder sig i forhold til de oprindelige spørgsmål.

112). Jeg savner derfor en mere selvkritisk fremlæggelse af resultaterne, og

mener, at det kan diskuteres om resultaterne generelt set er gyldige, når

viser.

Side 7 af 12

videnskabsteoretisk tilgang, hvilket er velvalgt idet hun søger at forstå

patienternes åndelige dimension (Nielsen, 2006, s. 4). Det er alment anerkendt at

fænomenologien til dels danner grundlag for hermeneutikken, og de to er derfor

ofte tæt forbundene i det videnskabsteoretiske.

Ifølge Husserl er fænomenologiens kerne at forstå bevidsthedsindholdet i det der

opleves af det andet menneske (Husserl, 1997, s. 97), hvilket Nielsen gør ved ikke

at forklare eller analysere i patienternes udsagn. Nielsen benytter også

hermeneutikken for at komme frem til undersøgelsens resultater. Den

hermeneutiske forforståelse er vigtigt, ifølge Gademer, da man altid har en

Fredslund, 2007, s. 101+153). Nielsens forforståelse kommer til udtryk i afsnittet

Hvad er det åndelige?, hvor hun beskriver sin forståelse af religiøs og

eksistentielle åndelighed. Det havde dog været en fordel hvis Nielsen havde gjort

opmærksom på, at afsnittet omhandlede hendes hermeneutiske forforståelse. I

afsnittet støtter Nielsen sig eksplicit til Kierkegaard, og kigger man på hendes

litteraturliste benytter hun også Yalom, Pargament og sin egen bog som

forforståelsen (Nielsen, 2006, s. 9).

Artiklen har et afsnit som udelukkende omhandler etiske overvejelser. Det ses

kravene om frivillighed, informeret samtykke og anonymisering af data, samt

godkendelse af Videnskabsetisk Komité (Verdenslægeforeningen., 2000, s. 1-3,

Videnskabsetiske Komitéer). Eftersom Nielsen ikke synliggør disse krav, er det

ikke muligt at vurdere, om undersøgelsen overholder etiske standarter, hvilket er

Side 8 af 12

På trods af ovenstående skal der gøres opmærksom på, at Nielsen overholder og

synliggør de etiske krav i artiklens bagvedliggende forskningsprojekt. At artiklen

er publiceret i Sygeplejersken forudsætter nemlig at forfatteren har arbejdet med

Videnskabsetiske regler for Sygeplejeforskning, samt har fået bevilliget

godkendelse fra en videnskabsetisk komité (Dansk Sygeplejeråd, 2011, s. 1).

3.0 Artiklens bidrag til klinisk sygeplejepraksis

På grund af metodiske problemer mm., og den manglende stringens og

transparens, har undersøgelsens resultater ikke god overførbarhed. En svag

undersøgelse kan nødvendigvis ikke bidrage meget til sygeplejepraksis, men som

førnævnt ligger der et større forskningsprojekt bag artiklen, som gør

undersøgelsen stærkere (Nielsen, 2005).

Der er dog også andre parametre som gør, at artiklen kan bidrage til klinisk

praksis. At Nielsen undersøger netop hvad patienterne siger om åndelig omsorg,

giver et godt billede af, hvad det præcis er de har brug for. Endvidere gives der en

god forklaring af begrebet åndelig omsorg og hvordan man imødekommer dette.

eventuelt befinde sig et andet sted i erkendelsesprocessen, om at de skal dø, end

mennesker på en normal afdeling eller i hjemmet. Dette understøttes f.eks. i

Dalgaards artikel, hvor en sygeplejerske forklarer, at uhelbredelig syge patienter

ikke har realismen, men fortrænger den på grund af deres situation. (Dalgaard,

2010, s. 50). Det bør derfor overvejes om patienternes udtalelser i sidste ende er

generelt gyldige.

Side 9 af 12

Birkler, J. (2005). Videnskabsteori- en grundbog. 1. Udgave 1. Oplag.

Munksgaard Danmark. S. 93-116. (24 sider).

Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. 1. Udgave. København,

Akademisk Forlag. S. 110-112 (3 sider).

Dahlager, L & Fredslund, H, 2007. Hermeneutisk analyse – forståelse og

forforståelse. I: Vållgårda, S & Fredslund, H (Red.). Forskningsmetoder i

folkesundhedsvidenskab. Viborg: Munksgaard Danmark. Side 153-179. (26 sider).

Dalgaard, K.M. (2010). Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle

som følgeskab. Klinisk Sygepleje. 24. Årgang, nr. 3. S. 47-57. Hentet d. 09/11-11:

http://klinisksygepleje.munksgaarddanmark.dk/fileadmin/user_upload/Filer/Ubes

kyttede/2010/3/Uhelbredeligt_syge_har_brug_for.pdf (11 sider).

Det Etiske Råd. (2002). Åndelig omsorg for døende – Udtalelser fra Det Etiske

Råd. Det Etiske Råd 2002, J. H. Schultz Grafik, s. 1-40. Hentet d. 01/11-11:

http://etiskraad.dk/upload/publikationer/aktiv-doedshjaelp-og-doendes-

forhold/aandelig-omsorg-for-doende/aandelig.pdf (40 sider).

Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. (2003/1987). Kompendium,