side 1 af 5
Eksempel på liv
- analyse og fortolkning -
Aldrig er der blevet talt så meget som der bliver i dag. Gennem radioen og gennem fjernsynet
udbasunerer polikerne deres budskaber, reklamerne fortæller den enkelte, hvad lige netop han eller
hun har brug for mens underholdningsprogrammerne nok skal sørge for, at vi ved hvad der er
underholdende. Alle sammen taler de til os. Vi lytter, men har ingen mulighed for at svare, og
efterhånden glemmer vi helt hvordan man gør. Måske kender Helle Helle svaret?
Eksempel på liv er taget fra bogen af samme navn. Denne er udgivet i 1993 og bærer ingen
genrebetegnelse, men er en samling af 58 kortere prosastykker. Læseren må, som nævnt lede
forgæves efter en genrebetegnelse, men bogens titel indeholder dog et spor, der indikerer, hvorledes
teksterne bør tolkes; som eksemplariske fortællinger. Eksempel på liv er således beslægtet med de
moralske middelalderlige tekster, en næsten glemt genre, der typisk består af korte oplysende fabler
eller netop af eksempler på liv. I disse opstilles enten en positiv model, der er en efterlignelse værd,
eller en negativ model beregnet til at skræmme og advare. For at kunne definere en tekst som den
læste, er det nødvendigt med en meget bred genre, og det er netop hvad kortprosa er. Som jeg ser
det er kortprosa næsten udelukkende karakteriseret ved sin længde, og er dermed intet andet end
kort prosa. Men alligevel er kortprosa også en blandingsgenre. Stærkt præget af episke træk, men
også af lyriske. Skitsepræg og en følelse af øjeblikkelighed er centrale værdier i kortprosaen. En
tekst vil være midt i sit tema hele tiden, idet læseren ofte kastes hovedkulds ind i fortællingen.
Temaet kan kaldes tekstens stemning, dens rum, og kortprosaen lægger med sin enkelthed stor vægt
på sprog og stil. Sådan lyder min øjeblikkelige definition, men jeg ville højst sandsynligt være
tvunget til at revidere den i sammenhæng med andre kortprosatekster. En helt anden mulighed er at
opfatte teksten som et romanuddrag. Idet nogle tekster, den læste inkluderet, er indbyrdes
forbundne, blandt andet med samme persongalleri, kunne disse som helhed betragtes som en roman.
Jeg vil ikke gå mere i dybden på dette punkt, da jeg ikke mener, at noget endeligt bevis kan føres,
eller at nogen enighed kan nås. Denne analyse og den følgende fortolkning vil bære præg at genren,
hvad end denne måtte være, og ikke mindst af dens kompleksitet.
Hovedpersonen, den eneste person læseren præsenteres for, bærer navnet Marianne. Dette
STX 1.g
Denne blev brugt som et frihedssymbol under den franske revolution, og navnet stammer fra et
selskab, der konspirerede mod Napoleon 3. Napoleon 3. levede fra 1808-73, og derfor kan
handlingen i Eksempel på liv umuligt foregå før 1808. Handlingen er desuden henlagt til tiden efter
side 2 af 5
køleskabet opfindelse, idet vi læser om, hvorledes Marianne glædes over, at intet råd har fundet sted
i hendes køleskab (linie 31-33). Køleskabet i sin simpleste form blev udviklet i 1844 i USA.
Imidlertid varede det endnu nogle år, før det vandt udbredelse, og selv på dette tidspunkt var det
forbundet med store omkostninger og derfor udenfor den almindelige borgers rækkevidde. Med et
kendskab til skrivesystemer og deres udvikling er det dog muligt at fastsætte tidspunktet mere
nøjagtigt, og samtidigt bestemme tekstens geografiske placering. Af linie 15-19 fremgår det således
at Marianne genkender bogstavet ”Å”, om end hun først forveksler det med et ”A”. Kun tre lande
anvender å’et; Danmark, Norge og Sverige. Alle de skandinaviske lande har imidlertid alfabeter
indeholdende 29 bogstaver og ikke de 28, som fortælleren beretter om (linie 19-21). I Danmark er
det er dog en meget udbredt misforståelse at vores alfabet skulle bestå af 28 bogstaver, da w’et
udelades i den indlæringsremse, der ofte bruges i skolen. Før 1948 indgik stavemåden ”å” ikke i
det danske sprog, men i netop dette år afløste den aa’et. Såfremt handlingen udspiller sig i
Danmark, befinder vi os altså i tiden efter 1948. Jeg har været ude af stand til at indsamle
oplysninger om de resterende skandinaviske landes’ udvikling med hensyn til alfabeter, men jeg
føler at jeg har understreget min pointe, og derfor kan tillade mig at gå videre.
Teksten starter med ordene ”To gader længere væk . . .”, derfor må der nødvendigvis være to
gader, foruden den vi befinder os på, altså i alt tre gader. Om handlingen foregår i en by eller ej? Et
svar beror på en præcis definition af begrebet by. Under alle omstændigheder kommer vi vist ikke
nærmere en bestemmelse af den geografiske beliggenhed. I linie 31-33 glæder Marianne sig over at
skaldyrene, som udgjorde hendes middagsmåltid, ikke var forgiftede. Udtrykket skaldyr dækker i
kommerciel sammenhæng over mollusker, det vil sige østers, muslinger og kammuslinger, og
krebsdyr, det vil sige krabber, krebs, hummere og rejer. Generelt udgør disse en relativt dyr spise,
og er bestemt ikke noget den gennemsnitlige dansker med almindelige økonomiske forhold har eller
havde råd til at sætte på spisekortet hver dag. Så selvom grundlaget er ret tyndt ville jeg placere
Marianne i den bedre halvdel af middelklassen eller måske endda højere.
Teksten er fortalt med en indre synsvinkel i 3. person ental. Læseren hører om Mariannes
tanker og følelser, ikke fra hende selv, men i stedet fra en fortæller. Dette synsvinkelsforhold ligger
fast gennem hele teksten. Den fortalte tid strækker sig kun over få minutter, måske et kvarter, og i
det tidsrum forløber handlingen kronologisk. På trods af dette beskedne tidsrum formår Helle Helle
dog at give teksten handling og bevægelse med et stort antal verber. Hun skriver letforståeligt, med
simple ord og helt uden fremmedord, og for den sags skyld også næsten uden adjektiver. Jeg fristes
til at sige, at Helles skrevne formuleringer ligger tæt på de sproglige man møder kollokvialt. Hvis
side 3 af 5
Helles fortælleteknik skulle sættes i bås, ville minimalismen synes nærliggende. Overordnet
fremstår teksten neutralt; uden hverken denotationer eller andre følelsesladede ord. Glimtvis aner
læseren dog en absurd humor, som når Marianne overvejer om det nu også er passende at vride
alfabetet op og spule efter (linie 26-30). Helle har bestemt sans for det tragikomiske.
Så vidt med analyse, fortolkningen er straks mere kompliceret. ”Selve handlingen, stedet og
tidspunktet er bare en ramme omkring det vigtigste: Personer, der forsøger at forstå hinanden eller
nå hinanden eller slippe af med hinanden.” har Helle Helle en gang skrevet, og jeg er tilbøjelig til at
give hende ret, i hvert fald med hensyn til denne tekst. Som nævnt forholder tekstens fortæller sig
objektivt til handlingen, så her skulle ingen spor være at hente. Eller hvad? Måske er meningen
netop at fortællerens skal distancere sig fra sin egen fortælling og dermed skabe et ensomt rum
omkring den. Den fysiske nærhed beskrives i den allerførste linie, men samtidig understreges den
psykiske distance også. Marianne er omgivet af mennesker, og alligevel er hun alene. Snart får vi
svaret på hvorfor. En tilsyneladende sygdom piner Marianne, men hvad der ligner smerter i maven,
er efter min mening det, man i dagligdags tale ville omtale som ”en klump i maven”. Denne klump
symboliserer behovet for at kommunikere med andre mennesker. Behovet har været undertrykt
længe, og i den tid har det vokset sig stadig større. Som noget dyrisk, noget instinktivt, der ikke
længere kan holdes tilbage kommer forløsningen. Men den kommer ikke som ord, hvilket man
ellers ville forvente, men i stedet kommer den i form af bogstaver. Jeg har forsøgt at stykke de
opkastede bogstaver, Å, K, O, T, J, P og R, sammen til både ord og sætninger, men forgæves. Det
kan imidlertid være ligeså vigtigt, om ikke vigtigere, at bide mærke i ting, der ikke er til stede, som
i de ting der rent faktisk er. I dette tilfælde tænker jeg på indholdet i Mariannes ytringer.
Bogstaverne er mange, men adskilt giver de ingen mening. Nok formår Marianne at forløse sig,
men hendes sprog er fragmenteret og ingen vil kunne forstå hende. At alle bogstaverne er kapitaler,
kunne være en ren tilfældighed, men det kunne også tolkes således, at Marianne i sin afmagt taler
med store bogstaver. Umiddelbart lyder det måske som overfortolkning, men Helle er kendt for at
lege med sproget. Hun tager faste sproglige vendinger meget bogstaveligt, og lader dem
materialisere sig. I Eksempel på liv dør en kvinde eksempelvis af fysisk grin, mens et elskende par
bytter øjne og opdager, at kærlighed faktisk ikke gør blind. Endvidere benyttes udtrykket ”at spytte
ud” i linie 21-25, hvilket bekræfter sammenhængen mellem bogstaver og sprog. For Marianne er en
anden sammenhæng, nemlig den mellem følelser, ord og handlinger, tydeligvis gået af led. Hun
lider under et kommunikationsbrist og under den ensomhed, det har ført hende i. Efter den
voldsomme følelsesudladning er hun udmattet, men stolt som en bulimiker, der netop har
side 4 af 5
fremtvunget opkastninger. Alligevel har hun stillet sig selv i et dilemma. På den ene side er hun
stolt over sin præstation, selv om den langt fra er fuldendt, og på den anden side nærer hun en lyst
til at fjerne sporene, idet hun ikke ønsker at påkalde sig opmærksomhed. I sidste ende lader hun dog
bogstaverne ligge, hvilket efter min mening er meget vigtigt, fordi hun dermed viser sin vilje til at
udvikle sig.
I Eksempel på liv, og for den sags skyld i næsten enhver kortprosatekst, kommer læseren
direkte ind i handlingen uden nogen form for forudsætninger. Teksten er således ikke meget mere
end et øjebliksbillede. Ligeledes er temaet også synligt under hele forløbet. Efter min mening
handler Eksempel på liv om en kvinde, der endnu ikke har lært sig at kommunikere med
omverdenen, og endnu ikke har skabt sig et forståeligt sprog. Temaet er sproget og dets forbindelse
til virkeligheden. Sproget skal måske i virkeligheden betragtes som noget organisk, en del af
kroppen, der har behov for at blive kastet op for at kunne udvikle sig og blive selvstændigt.
Mariannes liv er et eksempel på, hvordan udviklingen kan forløbe i vores verden. Helle udnytter
kortprosaens løse præg til at give en fornemmelse for den splittelse og det kaos, der råder i det
moderne liv, og i det hele taget synes jeg, at måden, hvorpå hun udbreder sit budskab, er meget
velvalgt.
Som sagt er den læste tekst kun en af 58 i Helles debutbog Eksempel på liv, og den er tillige
den første. Nogen ville hævde at den er i stand til at stå alene, men hvis man ønsker det fulde
billede, er det efter min mening nødvendigt også at inddrage de andre. Den læste tekst begynder in
medias res og slutter lige så brat. Men er det overhovedet en slutning, og hvis ja er den så lykkelig?
Se her kan det ikke nytte at lede efter svarene mellem linierne, for de er der ikke. I en tredjedel af
teksterne i Eksempel på liv optræder Marianne, og det er her vi skal kigge. Det kunne nemt blive en
meget omsiggribende affære, så jeg tillader mig at springe direkte til konklusionen. Efter
opkastningen ligger Marianne henslængt på sin seng og peger på et O (linie 33-36). Til slut i bogen
hænger hun en hestesko, der ligner et U, op over sin dør. Tager man de kommunikative problemer
fra de mellemliggende tekster i betragtning, er det tydeligt, at hun har udviklet sig og er kommet et
stykke videre; hun er kommet til alfabetets næste vokal. Konklusionen må være, at der trods alt er
håb for Marianne.
Vi lever i en hektisk verden. Befolkningstætheden stiger til stadighed, men alligevel mindskes
de mentale afstande mellem menneskene ikke. Tværtimod. I vores fortravlede hverdag er der ikke
megen plads til kommunikation, og når et ledigt øjeblik en sjælden gang indfinder sig, mangler vi
evnen til både at formulere vores egne følelser og evnen til at forstå andres. Denne evne kræver
side 5 af 5
nemlig træning, og træning kræver tid, og tid kræver penge. I storbyjunglen gælder jungleloven.
Kun den stærkeste overlever. Her tænker jeg ikke på farerne for et fysisk fordærv, men i stedet på
farerne for et mentalt.