Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Engelsk A
1
Study guide til ”Elephant”
EN HJÆLPENDE HÅND .................................................... 2
NOTEPAPIRET .....................................................................2
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ....................................................2
RESUMÉ AF TEKSTEN “ELEPHANT” ................................. 3
INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN 3
1. ANALYSE OG FORTOLKNING ..................................... 4
NARRATOR/POINT OF VIEW (FORTÆLLER OG SYNSVINKEL) .............4
CHARACTERIZATION (PERSONKARAKTERISTIK AF WILLIAM) ............5
SETTING AND TIME (MILJØ OG TID)........................................ 10
TITLE AND ENDING (TITEL OG SLUTNING) ................................ 11
THEMES (TEMAER) ............................................................ 11
MESSAGE (BUDSKAB) ........................................................ 12
PERSPECTIVAL TEXTS (PERSPEKTIVERENDE TEKSTER) ... 12
TEXT 2: KEN FOLLETT: ”INTRODUCTION TO THE 1999 EDITION OF
THE PILLARS OF THE EARTH” ................................................ 12
TEXT 3: BEN OKRI ”I HELD YOU IN THE SQUARE” ..................... 14
TEXT 4: MORRISSEY ”HEAVEN KNOWS I’M MISERABLE NOW” .... 15
PICTURE 1: SUSHILA BURGESS: UNTITLED ............................... 16
PICTURE 2: BRITNEY SPEARS, A PHOTOGRAPH, CIRCUS TOUR ...... 17
2. DIFFERENT TYPES OF STORY ENDINGS ...................... 18
STORY-ENDINGS ............................................................... 19
Tip: For at springe til et sted i vejledningen, klik da
på overskriften i indholdsfortegnelsen
2
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det,
du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har,
eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyl-
digt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog
være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede
ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet
syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din
analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der
understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i
din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad
vi mener og tage stilling til, om du er enig.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, cita-
ter og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en
analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde alle no-
taterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke
meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at
komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop
din analyse og fortolkning.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og
fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at
prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender noterne
herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og
arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der
viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil
du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen
til essay her og analysemodellen til short essay her.
3
Resumé af teksten “Elephant”
Novellen ”Elephant” handler om forfatteren William, der arbejder med at
skrive biografier om nulevende pop-sangerinder. Han har bestemte frem-
gangsmåder til, hvordan han skal skrive biografierne, men da han skal
skrive om den unge Sandie, bliver han nedtrykt ved at se på billederne af
hende og får pludselig sin første skriveblokade. Han kan ikke skrive, hvis
han bliver forstyrret af noget udenfor og sidder derfor med nedrullede
gardiner for ikke at blive forstyrret af haven. Da hans kone Ginny ringer og
siger, hun kommer forbi om tyve minutter, bringer det hans tanker tilbage
på et minde fra hans barndom, hvor han ventede i tyve minutter på at få
en gave, der viste sig at være en blå elefantbamse. Ginny kommer forbi og
har sex med ham i sin pause, da de prøver at få et barn, hvorefter hun
tager hurtigt tilbage på arbejde. Hun foreslår, at de flytter til Australien,
men William svarer bare, at de skal vente og se. Da hun er taget af sted
igen, begynder han at skrive, men han er stadig ikke i stand til at skrive
biografien om den unge sangerinde. I stedet skriver han fiktive slutninger
på alle de biografier, han tidligere har skrevet. Han ved, at han aldrig vil
være i stand til at skrive en biografi igen, men har brug for at skrive en
afslutning på noget. Den biografiske skildring, han har holdt mest af, er af
sangerinden Christine, og da han skal skrive slutningen på hendes historie,
inddrager han sin egen oplevelse med den blå elefant. Han bliver så følel-
sesmæssigt rørt, at han begynder at græde.
Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen
Det er altid svært at finde ud af, hvordan man skal starte et essay, og hvad
der skal være den røde tråd igennem det. I essayet er det meget vigtigt, at
du fra start vælger et fokus, der kan bære din opgave igennem hele vejen.
Du skal nemlig relatere de øvrige tekster i opgaveforlægget til analysen af
hovedteksten, og derfor er det helt afgørende, at den røde tråd også kan
binde an til de tekster/de billeder, du vælger at relatere den til. Nogle af
indgangsvinklerne til denne tekst kunne være:
Kærlighed og ægteskab
Du kan vælge at fokusere på kærlighed og ægteskab. Da bør du overveje:
Hvordan sørger man for, at man bliver ved med at være lyttende
og forstående overfor hinanden?
Hvordan kan man skabe en spændende hverdag, der ikke bliver
triviel?
Hvordan kan man hjælpe hinanden med at realisere de drømme,
man har.
Skriveteknikker
Du kan vælge at fokusere på skriveteknikker. Vælger du det, kan du over-
veje:
Har de fysiske rammer stor indflydelse på, hvordan man skriver og
i så fald hvordan?
4
Hvilke forskellige måder at komme i gang med at skrive på, er
der? Fx At vente på, at inspirationen kommer? At opstille lister
med stikord eller facts? At skrive automatskrift uden at tænke på
indholdet?
Kan man sige at nogen skriveteknikker er bedre end andre?
Nonfiktion og fiktion
Du kan vælge at lade den røde tråd i dit essay være nonfiktion overfor
fiktion. Du bør i så fald overveje:
Hvad er de centrale forskelle på at skrive fiktion og non-fiktion?
Hvor meget kan man som forfatter inddrage af personligt materia-
le, når man skriver fiktion og hvor meget, når man skriver non-
fiktion?
Kræver de to forskellige teksttyper forskellige skriveteknikker?
Er inspiration vigtig for at skrive fiktion?
Berømmelse
Du kan vælge at have fokus på berømmelse. I den forbindelse bør du
overveje følgende:
Er der forskel på de forskellige typer af berømmelse? Fx berøm-
melse som forfatter, pop-stjerne, sportsudøver, klassisk musiker
eller andet?
Er der nogen former for berømmelse, der er mere blivende eller
langvarig end andre? I så fald hvilke?
Hvordan sikrer man sig, at man bliver mere end en ”døgnflue” og,
at ens berømmelse varer ved?
Er berømmelse den bedste måde at sætte sig spor på, eller er der
også andre måder, der kan være lige så gode eller bedre som fx at
få børn eller andet?
1. Analyse og fortolkning
Narrator/point of view (Fortæller og synsvinkel)
Fortæller
Novellen er fortalt ud fra en tredjepersonsfortæller (a third persons narra-
tor).
Synsvinkel
Synsvinklen er Williams. Det er ud fra hans perspektiv, læseren får indblik
i, hvad der foregår i novellen. Læseren bliver bekendt med hans tanker og
refleksioner.
5
Characterization (Personkarakteristik af William)
Skriveproces
William har en klar ide om, hvordan han skriver, og hvilke metoder, der
får hans skriveproces i gang. Alligevel går han i stå og må genoverveje ikke
kun sin fremgangsmåde, men også det, han skriver om.
Skriver biografier over popstjerner
William skriver biografier over kvindelige, nulevende popstjerner med
masser af billeder og korte tekster:
”William wrote biographies of pop singers. Female, alive, young, ca-
reer-to-date. They were short biographies with lots of photographs,
sold in record shops for £ 1.99, composed from the facts William
could glean from the internet” (p. 2, ll. 19-21).
Han føler, at alle de forskellige popstjerner i sidste ende er helt ens og, at
det derfor er et tyndt objekt, han har at skrive over:
”The slim volumes reflected the slim lives of his subjects, and his slim
interest in them. Apart from the pattern of their rise and decline the
girls seemed to him exactly the same” (p. 2, ll. 28-29).
En mekanisk proces
William har en opfattelse af, at han kan skrive ud fra en mekanisk proces.
Dette er der flere eksempler på:
Noter og facts: William mener, at noter og facts er det, der skal til
for at skrive en historie: ”When you had the material stacked up,
right there beside you, a pile of notes and facts, there was abso-
lutely no reason for being unable to proce3ed with the next step.”
(p. 2, ll. 1-2).
Det handler om engagement: Williams eget ordsprog er, at det
hovedsageligt handler om engagement og at være dedikeret, når
man skal skrive og ikke har særlig meget at gøre med inspiration:
”His own adage that writing was 99 percent about commitment
not inspiration had not helped him shift a single page in all that
time” (p. 2, ll. 4-5).
Afskærer sine tanker: Williams sædvanlige taktik går ud på at
fjerne sine tanker ved at skrive dem ned. Han kan kun skrive, hvis
han slipper for sine egne tanker, hvilket vidner om, at det skrive-
arbejde, han foretager sig, er meget lidt kreativt: ”William’s usual
tactic of listing the things that were on his mind as a way of get-
ting rid of them was having no effect *…+” (p. 2, ll. 13-14).
Isolerer sig
For at kunne skrive, skal William isolere sig fuldstændig. Dette ses flere
steder i novellen:
6
Han kan ikke skrive, hvis han kan se ind i haven: ”Writing was im-
possible for William if there was a view into the garden, even if it
was a plain undistracting one like theirs *…+” (p. 2, ll. 7-8).
Han skal trække gardinerne helt for: “He pulled the curtains even
tighter together and sat down once more in front of Sandie” (p. 4,
ll. 104-105).
Skrivestil
Williams tekster er ikke blevet bedømt som hverken kreative eller vigtige,
men han mener samtidig, det er umuligt at skrive noget, der ikke er vig-
tigt, når man har så mange tanker i hovedet, som han har:
”No one ever described William’s writing as creative or important but
with things on your mind it was as impossible to write unimportant,
forgettable things as it was, he imagined, to write Ulysses” (p. 2, ll.
11-13).
Skriveblokering
Til trods for, at William mener, der er en sikker vej til at kunne skrive, har
han fået en skriveblokering, der har varet ved i flere uger:
”This inability to write a word had gone on for weeks” (p. 2, ll. 3-4).
“But now he had come to a complete and inexplicable full stop in a
way that had never happened before” (p. 3, ll. 26-37).
Indflydelsen fra billedet
Det, der har gjort, at William ikke længere er i stand til at skrive, er et
billede af popstjernen Sandie, som han skal skrive en biografi over. På
billedet er hendes ansigt forvredet, mens hun skriger ind i mikrofonen.
William er ikke i stand til at finde ud af med sig selv, hvorfor han ikke kan
holde netop dette billede ud, men han føler, det er det, der gør, at han
ikke kan skrive:
”The picture depressed him and he was not sure why. Was it her un-
attainable sexiness? His lost youth? He didn’t think so – he had seen
so many pictures of girls just like this” (p. 3, ll. 42-44).
Undertrykker sin kreativitet
William viser hele tiden tegn på, at han undertrykker sin kreativitet, og da
han får en skriveblokade, er det fordi, han føler et fysisk pres. Han beskri-
ver dette pres som noget, der har samme farve som den tåge, der ligger
over en sø en kold morgen. Dette er et poetisk og kreativt billede. Det kan
tolkes sådan, at hans kreativitet trænger sig på og at det er det, der gør, at
han har svært ved at skrive. Det han skriver nu er ikke kreativt, og han har
derfor svært ved at skrive det:
”*…+ something physically on it, a weight, a something, that had –
when, he thought about it – the colour of haze over a lake on a cool
morning” (p. 2, ll. 15-16).
7
Frygter for at have for meget at sige
William mener, det er bedre at holde sig til det simple, så man er sikker
på, man får udtrykt alt det, man gerne vil sige. Han frygter for at blive for
grebet af sin historie til ikke at kunne udtrykke alt det, han gerne vil, og
holder sig derfor til det simple arbejde med biografierne. På den måde
sætter han begrænsninger for sig selv:
”To have a lot to say, and then to be unable to say it, in the way you
wanted – that would be much worse than this” (p. 2, ll. 26-27).
Tilpasning
William er vant til at tilpasse sig og få det bedste ud af det, han har, men
dette bremser hans kreativitet. Det viser sig flere steder gennem novellen.
At få det bedste ud af det, man har
William ville egentlig hellere skrive om filmstjerner, men har alligevel ta-
get til takke med at skrive op popstjerner. Han har lært at få det bedste ud
af det, han er blevet givet:
”William made the best of what he had been given” (p. 2, l. 23).
Dybere viden
Egentlig har William en træng til at være kreativ og han har en viden om
litteratur, der er dybere end det, det kræver at skrive biografier over pop-
stjerner. Han referer til både Ulysses (p. 2, l. 12) og Tolstoj (p. 2, l. 33),
som begge er store forfattere. Alligevel har han taget til takke med blot at
skrive ensformige biografier, hvilket er endnu et tegn på, at han blot til-
passer sig.
Forholdet til konen
Williams forhold til konen Ginny synes meget mekanisk. Da de har sex er
det uden passion, men virker meget opstillet og som noget, der skal over-
stås. William er generelt passiv i forholdet.
Barndomserindringen
I de tyve minutter, der går, før Williams kone Ginny kommer, tænker Wil-
liam tilbage på en barndomserindring, hvor hans mor bad ham vente tyve
minutter på at få en overraskelse. Det var en helt ulidelig forventningsfø-
lelse, han dengang som seks- syvårig havde, inden hun kom tilbage med
gaven, der viste sig at være en blå elefant:
”It was a twenty minutes filled with almost unbearable anticipation”
(p. 3, ll. 61-62).
I den hverdag, William oplever som voksen, har han sjældent øjeblikke,
der er fyldt med forventningsglæde. Da Ginny fortæller ham, at hun vil
være der om tyve minutter, bringer det ingen forventningsglæde i ham,
men han sidder i stedet og forsøger at tænke ”hensigtsmæssige” og for-
nuftige tanker, mens han i barndommen kunne glædes over små ting.
8
Mekanisk sex
Williams kone Ginny kommer hen til William i en af sine pauser, fordi hun
har taget en test, der fortæller, at det vil være et gunstigt tidspunkt at
forsøge at få børn på.
”I did a test, and it’s the right time” (p. 3, l. 71)
Det virker mekanisk og desperat, at hun snyder sig til en pause for at
komme hjem til ham. Hun gør det ikke fordi, hun har lyst til at være sam-
men med ham, men fordi hun vil forsøge at blive gravid. Den måde, de
har sex på, virker heller ikke særlig passioneret, men konstrueret:
”They each sat down on the bed, took off their own clothes, (Ginny
leaning over to help William pull of his shirt). William drew the cur-
tains, then they lay down and William made love to his wife.” (pp. 3-
4, ll. 74-76).
William Distraheres af ikke at kunne skrive
Mens William har sex med sin kone, føler han sig distraheret af tan-
ken af, at han ikke har kunnet skrive. Han har dog affundet sig med
den måde, deres sexliv fungerer på. Han formår at gøre det færdigt
indenfor den tidsramme, hans kone har sat, inden hun skal på ar-
bejde igen. Det virker som noget, der bare skal overstås:
”His inability to write disturbed him, made him feel blundering and
awkward, but he was practiced now in the way this had to be be-
tween them, and he succeeded in that he finished within the time he
had, despite all the distractions on his mind” (p. 4, ll. 76-79).
Ginny tiltaler William som et barn
Da William har gjort sin ”pligt” og har haft sex med Ginny, siger hun til
ham, at det var godt gjort. Hun taler til ham som om, han er et barn, der
har brug for bekræftelse for det, han har gjort:
”Afterwards Ginny wriggled gently away and lay with her legs
propped up on a pillow. ’Well done, darling,’ she said.” (p. 4, ll. 80-
81).
William er passiv
Ginny foreslår, at de gør noget ved haven som at lægge en veranda over
den eller, at de muligvis helt flytter væk til et land som Australien. I denne
bøn ligger der en længsel efter at prøve noget helt nyt, bryde op med det
hverdagslige og komme ud på eventyr. William svarer imidlertid bare, at
de skal vente og se, hvad der sker, hvilket viser, at han er meget mere
passiv end sin kone.
Ginny foreslår, de laver haven om til en veranda: ”’Maybe lay a
deck over the whole thing.’ ’Let’s see what happens.’ (p. 4, ll. 94-
95).
Ginny foreslår, at de flytter til Australien: “We’d be fit as fleas.’
She managed a smile and continued in a cheerful whisper, ‘We’d
9
get a lovely tan. We’d be together.’ ‘Let’s see what happens,’ he
said again” (p. 4, ll. 101-103).
Williams skriveproces og forfatterrolle
William er vant til at skrive biografier, der skal holde sig til sandheden,
men pludselig begynder han at fantasere og at digte videre på historier,
der bliver til rene fiktioner.
Sandies historie
William kan ikke få taget hul på biografien om Sandie, men da han endelig
går i gang med den, bliver det til en fiktionshistorie. Den handler om, at
Sandie falder af scenen, og at en af hendes 12-årige fans ved et uheld
kommer til at brække nakken på hende. Derefter begynder pop-verdenen
at søge efter én, der vil skrive hendes biografi, men det er der ingen, der
er villig til, fordi hun er så betydningsløs. Den eneste, der har materiale
nok til at skrive biografien er den 12-årige pige, der kom til at brække
nakken på hende, men da hun er gammel nok til det, har verdenen glemt
alt om Sandie. William skriver indirekte, at popstjerners berømmelse ikke
er vedvarende, og at hans arbejde som biografisk forfatter dermed er
meningsløst. I denne opdigtede historie får William endelig afløb for sine
frustrationer over, at han føler, hans arbejde er meningsløst.
William bliver opstemt af fiktionen
William bliver opstemt over den fiktion, han er begyndt at skrive. Det er
første gang i novellen, at han bliver begejstret for noget, hvilket fortæller,
at han finder en glæde ved at skrive fiktion og at digte frit, som han ikke
har fundet i noget andet:
”This little canter left him breathless. He was elated. He blinked,
pausing, his fingers taut over the keyboard like the legs of an athlete
at the starting gun.“ (p. 5, l. 119-120).
Endelig en slutning
William bliver opstemt over, at han endelig får chancen for at skrive en
slutning på noget i stedet for hele tiden at skulle starte på noget, der ikke
fører nogen steder hen:
”To put an end to something – to write the end, instead of these in-
terminable beginnings that never went anywhere, that drifted over
and over, reinventing themselves and yet always the same. His heart
was pounding” (p. 5, ll. 120-123).
Har svært ved at skrive slutningen
William har nemt ved at finde på slutninger til alle de historier om pop-
stjerner, han har skrevet om tidligere, men da han kommer til Christine,
ved han ikke, hvordan han skal afslutte den. Christine er den eneste bio-
10
grafi, han har nydt at skrive, fordi hun er livsglad og en dejlig person. Wil-
liam har en følelse af, at hun er sin egen slutning:
”Christine was tricky, because he knew that she knew her life was
nothing more than an effervescent adventure” (p. 5, ll. 129-130).
Skriver sin egen historie ind i Christines
William ved ikke, hvordan han skal skrive slutningen på Christines historie,
men han vælger af skrive sin egen historie ind i hendes og inddrage den
blå elefantbamse, der er dukket op i hans erindring fra barndommen:
”When Christine was eight she found a blue elephant in a rubbish tip.
It became her constant companion. She still has it, takes it on tour
with her everywhere” (p. 5, ll. 136-137).
“It was the best present I ever had,’ she said recently in an interview.
‘It was fate that I found her.’ (p. 5, ll. 140-141).
Skriver af sig selv
Da William begynder at skabe fiktion, mærker han pludselig, at skrivepro-
cessen går helt af sig selv. William mærker, hvordan hans fingre løber hen
over tastaturet:
”William smiled, pleased with himself, and the sudden rush of words.
His fingers quickened across the keys” (p. 5, ll. 138-139).
Vil skabe noget, der ikke forsvinder
William ved, at hans karriere som biografi-skriver, er slut, men det gør
ham ikke ked af det. Han vil give Christine noget, der har betydning for
ham selv og noget, der vil vare lige så længe, som print overlever på papir.
Dermed har William erklæret, at han ikke længere kan nøjes med at gen-
give facts, som han finder på nettet om popstjernernes liv, men at han er
klar til at give noget af sig selv videre gennem sine historier. Han vil, at det
han skriver, ikke bare skal forsvinde:
”He wanted to give Christine something she had never had, some-
thing important of himself. He wanted to give her something that
would keep her safe in a brilliant future, that would last for as long
print survived on paper, something she could hold onto long after he
had vanished from the face of the earth” (p. 5, ll. 145-148).
Setting and time (Miljø og tid)
Miljø
Sted
Læseren får ikke at vide, hvor præcis novellens handling udspiller sig, men
det kunne være i et ordinært forstadsmiljø til en by i England eller et an-
det europæisk land.
11
Socialt miljø
Novellen foregår i et middelklassemiljø, hvor både William og hans kone
Ginny har et job og et hus, som de overvejer at bygge en veranda til. Gin-
ny foreslår, at de rejser til Australien, men det virker mere som en ureali-
stisk drøm end som noget, der reelt kommer til at ske.
Tid
Handlingens tid
Novellen udspiller sig kun over en enkelt eftermiddag, fra William sidder
og forsøger at koncentrere sig om at skrive biografien om Sandie, til han
begynder at skrive fiktion over alle de biografier, han tidligere har skrevet.
Flashback
Novellen er kronologisk fremadskridende, men der er enkelte flashbacks,
som da William tænker tilbage på episoden, hvor han fik den blå elefant af
sin mor eller, når han reflekterer over de ting, han har skrevet tidligere:
”He remembered instead the twenty minutes he had spent alone
waiting for his mother a long time ago” (p. 3, ll. 58-59).
Title and Ending (Titel og slutning)
Titlen og slutningen
”Elephant”
Novellen hedder ”Elephant”, hvilket referer til den episode, William erin-
drer, mens han venter på, at konen Ginny kommer hjem. Det ser ud til at
være en forholdsvis ubetydelig episode, men elefanten har fået William til
at føle en umiddelbar glæde og spændingstilstand af forventning, som
han ikke giver udtryk for som voksen.
Giver elefanten videre
William ved ikke, hvordan han skal slutte Christines historie, da hun er
den eneste af pop-stjernerne, der reelt har betydet noget for ham i skri-
veprocessen. Han vil gerne skrive noget til hendes historie, der kan få
blivende betydning, hvilket gør det til en stor udfordring. Han vælger at
give sin blå elefant til hende gennem fiktionshistorien, han skriver om
hende. På den måde giver han et minde, der har været vigtigt for ham,
videre til hende.
Themes (Temaer)
Der er mange temaer i novellen, men du kan vælge at fremdrage dem, du
finder mest centrale for teksten:
Skriveprocesser
12
Nonfiktion overfor fiktion
Fortidens betydning for nutiden
At sætte sig blivende spor
Hverdag overfor drømme
Indflydelse på andres liv
Kærlighed og ægteskab
Message (Budskab)
En skønlitterær tekst kan tolkes på mange forskellige måder. Vi giver her
vores bud på, hvad budskabet i novellen kan være:
At man ikke skal tage til takke med at leve et liv, man reelt ikke er
tilfreds med
At man skal udleve sin kreativitet
At man skal respektere fortidens betydning for nutiden
At man skal respektere andres drømme og hjælpe til med at reali-
sere dem i stedet for at blokere dem
At der er forskellige former for berømmelse
At det at være midlertidig berømt ikke er ensbetydende med, at
man sætter sig blivende spor
Perspectival texts (Perspektiverende tekster)
Når du er færdig med at analysere og fortolke novellen, bliver du bedt om
at sætte den i perspektiv ved at diskutere mindst to af opgaveforlæggets
øvrige tekster/billeder, hvoraf mindst én af delene skal være en tekst.
Nedenfor gennemgår vi kort, hvad vi mener, er det mest centrale for tek-
sterne og billederne samt sætter dem i relation til ”Elephant”.
Text 2: Ken Follett: ”Introduction to the 1999 edition of
The Pillars of the Earth”
Tolkning af teksten
Normen er, at man bør skrive det samme år efter år
Teksten er en introduktion til romanen The Pillars of the Earth (Jordens
søjler). Forfatteren Ken Follett kommenterer heri sin roman med ud-
gangspunkt i, at mange mennesker blev overrasket over den. Han plejede
at skrive thrillere, og i bogbranchen skriver man oftest den samme slags
bøger år efter år resten af sit liv. Normen er, skriver han, at man holder sig
til sin egen genre og stil:
”Clowns should not try to play Hamlet; pop stars should not write
symphonies. I should not have risked my reputation by writing some-
thing out of character and overambitious”
13
Ken Follett brød normerne
Ken Follett brød imidlertid normen indenfor bogbranchen ved at skrive en
bog med et religiøst emne og dermed bevæge sig væk fra den traditionel-
le thriller. Han skriver, at det også overraskende ham selv og, at intet sker
på den måde, man planlægger det. Han brød med alle andres forventnin-
ger og skrev en historie om at bygge en kirke, selvom han ikke er religiøs
eller spirituel:
”The last thing anyone would have expected form me was a story
about building a church” (p. 6, ll. 8-9).
Tekst 2 relateret til novellen ”Elephant”
Trivialitet
I teksten “Introduction to the 1999 edition of The Pillars of the Earth”
skriver Ken Follett, at normen indenfor bogbranchen er, at man skriver
den samme slags romaner igen og igen. Dette er netop, hvad hovedper-
sonen i ”Elephant” gør. William skriver hele tiden nye kulørte biografier
over nulevende popstjerner, han egentlig ikke interesserer sig for. Han
finder arbejdet monotont, fordi popstjernerne for ham alle ligner hinan-
den:
“The slim volumes reflected the slim lives of his subjects, and his slim
interest in them. Apart from the pattern of their rise and decline the
girls seemed to him exactly the same*…+” (p. 2, ll. 28-29).
Bryder med den vante skrivestil
Ken Follett beskriver, hvordan han valgte at bryde med thriller-genren,
som han tidligere skrev indenfor, ved at gå over til noget helt andet. På
samme måde vælger William i ”Elephant” også at skifte genre. Han er
vant til at skrive non-fiktive biografier, men beslutter sig pludselig for at
skrive en afslutning på sine historier, hvilket indebærer, at han begynder
at digte og fantasere:
”To put an end to something – to write the end, instead of these in-
terminable beginnings that never went anywhere, that drifted over
and over, reinventing themselves and yet always the same” (p. 5, ll.
120-122).
Fantasi
Fælles for de to forfattere Ken Follett og William er, at de bestemmer sig
for at vælge et helt nyt objekt at skrive om. Hos William betyder dette, at
han går væk fra de objektive, non-fiktive skildringer til de fantasifulde og
kreative beskrivelser. Han får en tilfredsstillelse og føler en iver ved ende-
lig at kunne få lov til at skrive det, der kommer til ham. Han behøver der-
med ikke længere skrive sine tanker ned i punktform for at blive af med
dem og kun koncentrere sig om at tænke fornuftige tanker, men kan ud-
nytte sin fantasi. Han lader tankerne få frit løb, og pludselig skriver fingre-
ne af sig selv. Ken Follet skriver: ”Nothing happens the way you plan it” (p.
6, l. 1), hvilket gælder for både ham og William.
14
Text 3: Ben Okri ”I Held You in the Square”
Tolkning af teksten
Kærestens krop som en uopnåelig drøm
Digtet ”I Held You in the Square” er et kærlighedsdigt, hvor jegfortælleren
fortæller om sit forhold til sin elskede. For ham føles det som om, at hele
aftenen indretter sig efter hendes smil. Jegfortælleren sammenkæder det
fysiske med det åndelige ved at sige, at hans drøm føles som kærestens
krop:
”The dreams I could never touch Felt like your body, Your gentleness
made the Night soft.” (p. 7, ll. 5-6)
Han siger dermed, at hans mest uopnåelige drøm er at sammenligne med
sin kæreste krop.
De skal på rejse sammen uden at vide hvorhen
For jegfortælleren er kæresten hans højeste drøm, og han er ligeglad med
uvisheden og, om hvor de er på vej hen. Han er sikker på, de alligevel vil
finde glæde:
”And even if we didn’t know Where we were going *…+ That would
deliver us our Naked joy,” (p. 7, ll. 9-15).
Selve rejsen er det smukke
Jegfortælleren beskriver det som om, der er en glæde ved hvert begær
efter at opleve noget nyt sammen, der er det smukkeste. Det er ikke de-
stinationen, der er det smukke, men selve rejsen og det at have lyst til at
tage nye steder hen sammen:
”The restlessness for a journey Whose beauty lies In the arriving
moment of each desire” (p. 7, ll. 17-20).
En fælles hemmelighed
Jegfortælleren beskriver, at hans elskede og ham har en fælles hemmelig
drøm, som han bliver overbevist om er til stede blot ved at se hendes
smil. Deres kærlighed og fortrolighed er så stor, så de ikke behøver at tale
om tingene, men et smil er nok:
”Holding you in the evening square, I sealed a dream With your
smile as the secret pact” (p. 7, ll. 21-23).
Teksten relateret til ”Elephant”
Tager ikke drømmen seriøst
I digtet ”I Held You in the Square” beskrives en kærlighed, der er så stor,
at de to forelskede ikke behøver at tale sammen, men forstår hinanden
igennem et hemmelighedsfuldt smil. De har drømme om at rejse væk
sammen, og destinationen er ikke vigtig, fordi det er selve lysten til at
15
rejse og udvikle sig sammen, der er det smukke. I ”Elephant” foreslår Wil-
liams kone også, at de rejser ud, men han er blot passiv og svarer, at de
skal vente og se, hvad der sker. På den måde imødegår han ikke hendes
længsel, og digtet står i stor modsætning til forholdet, der skildres i ”Ele-
phant”:
”We could seel up, move to Australia like we always talked about.
Buy a place without a garden that’s right next to the sea” (p. 4, ll. 96-
97), mens William svarer: “Let’s see what happens,” (P. 4, l. 103).
Forsegler hinandens drømme
William i ”Elephant” tager ikke sin kones drøm om at rejse seriøst. Hun
tilbageholder imidlertid også ham. Hun har bestemte opfattelser af, hvor-
dan han skal passe sit arbejde og er ikke åben for, at han tænker kreativt.
Da hun er på vej hjem til ham, siger hun, at han har tyve minutter til at
tænke fornuftige tanker:
”Just enough time to think some appropriate thoughts” (p. 3, l. 55).
Hun spørger ikke ind til hans arbejde og ingen af dem synes dermed at
vise opbakning for den andens ønsker eller drømme. I digtet ”I Held You in
the Square” har jegfortælleren og hans elskede en fælles drøm, som de
begge støtter op om. Dette står dermed i modsætning til novellen ”Ele-
phant”, hvor begge parter i ægteskabet hinanden fast på hver deres måde
uden at hjælpe til med at realisere hinandens drømme.
Text 4: Morrissey ”Heaven Knows I’m Miserable Now”
Tolkning af teksten
Ulykkelig
Jegfortælleren i sangen ”Heaven Knows I’m Miserable Now” fortæller om,
at han er ulykkelig. Det er der flere grunde til:
Han ledte efter et job, men blev ulykkelig over jobbet, da han en-
delig fandt det.
Han er deprimeret over, at han bruger tid på mennesker, der
egentlig er ligeglade med, om han lever eller ej.
Han bliver deprimeret over at se andre kærestepar gå lykkelige
sammen.
Han spørger sig selv, hvorfor han smiler til mennesker, han hellere
ville skade.
Kort beruselse
I sangen har jegfortælleren en masse oplevelser, der gør ham ulykkelig,
men han har haft én time, hvor han var fuld og lykkelig:
”I was happy in the haze of a drunken hour. But heaven knows I’m
miserable now” (p. 8, ll. 1-2 og 13-14).
Selvom jegfortælleren var glad denne ene time, bliver han dog hurtigt
ulykkelig igen. Digtet både indledes og afsluttes med samme sætning om,
16
at jegfortælleren er ulykkelig. Selvom jegfortælleren går en masse igen-
nem, når han alligevel tilbage til udgangssituationen, hvor han er glad en
enkelt time, mens han er fuld, men derefter bliver ramt af virkelighedens
tømmermænd igen. Beruselsen er kort, og livet fyldt med ting, der gør
ham ulykkelig.
Negativ livsfilosofi
Jegfortælleren i digtet lader sig beruse, men det fremgår ikke af hvad.
Digtet kan læses som en livsanskuelse, der går ud på, at vi gennemgår
mange ting i livet, men at det kun er få ting, der får os til at føle os beruset
af glæde og, at denne glæde kun varer kortvarigt. Fordi digtet både indle-
des og afsluttes med den samme sætning, kan det tolkes på den måde, at
livet er som en cirkelbevægelser med en masse negative oplevelser, der
indimellem brydes af enkelte, kortvarige glæder og, at livet på den måde
er skruet sammen som en negativ gentagelsesproces.
Teksten relateret til “Elephant”
Ulykkelig som William
Jegfortælleren i ”Heaven Knows I’m Miserable Now” er fuld af selvynk
over, at lige meget hvad han gør eller hvad, han bliver udsat for, kommer
han tilbage til sit udgangspunkt. Den eneste lykke, han har, er en times
fuldskab. Han er grundlæggende ulykkelig og deprimeret. Hovedpersonen
William i ”Elephant” er på samme måde opgivende og negativ. Han har
indfundet sig med, at han må skrive kedelige bøger, der egentlig ikke inte-
resserer ham, mens han lukker verdenen ude bag sine gardiner og lever et
liv med sin kone, der også synes overfladisk.
Beruselse
I både sangen ”Heavens Know I’m Miserable now” og novellen ”Elephant”
oplever de to hovedpersoner en beruselse. Man kan tolke novellen sådan,
at William beruses af endelig at tillade sig selv at skrive fiktion og dermed
få lov til at skrive noget til ende. Det kan enten være en engangsoplevelse,
hvor han ligesom jegfortælleren i digtet falder tilbage til sin negative livs-
indstilling eller starten til noget nyt, der kan føre til en længerevarende
beruselse eller glæde.
Picture 1: Sushila Burgess: Untitled
Tolkning af billedet
Billedbeskrivelse
Billedet forestiller en blå elefant, der har et rødt dækken over sig. Den
løber på noget vand i forgrunden af et landskab med blomster på en blå
mark. I baggrunden er der en regnvejrshimmel med lyserøde skyer og en
regnbue i mange forskellige farver. Billedet ligner en forsimplet børneteg-
ning, men er alligevel opbygget over en summetrisk komposition, hvor
elefanten og regnbuens placering lægger tyngde i henholdsvis venstre og
17
højre hjørne og skaber en ligevægt i billedet, ligesom elefantens snabel,
der vender nedad, skaber en ligevægt sammen med halen, der vender
opad.
Tolkning af billedet
Elefanten er placeret i et drømmescenarium, hvor den er omgivet af
blomster og en himmel med lyserøde skyer og en farvestrålende regnbue.
Desuden løber elefanten over vand, hvilket heller ikke vil kunne lade sig
gøre i virkeligheden. Det faktum, at elefanten er blå, giver også indtryk af
noget eventyrligt og drømmeagtigt. Elefanten har et rødt dækken med
blomster over sig, hvilket harmonerer både med det røde i regnbuen og
med blomsterne på marken. Det røde kan symbolisere kærlighed. Alt i alt
virker det derfor som et kreativt drømmebillede.
Billedet relateret til ”Elephant”
Drømmebilledet
Billedet af Sushila Burgess er et drømmeagtigt billede, hvor den blå ele-
fant er i forgrunden som et fantasidyr. Den er fantasifuld både på grund af
sin farve, det, at den løber over vand og fordi, den løber i et landskab,
hvor det ser ud som om, regnbuen fører ned mod den. Det er gammel
overtro, at der for enden af regnbuen er en stor skat, hvilket aldrig kan
hverken mod- eller bevises, da man ikke kan nå hen til en regnbue, der i
virkeligheden blot er et synsbedrag. I teksten ”Elephant” indgår den blå
elefant i hovedpersonens barndomserindring, og han forbinder den med
noget drømmende og skønt, han oplevede dengang, og som han længe
ikke har været i stand til at nå ind til. Dermed har elefanten samme be-
tydning i billedet som i novellen. Den er et fantasibillede, og for William
kommer erindringen om den til at betyde, at han begynder at åbne sig for
at bruge sin fantasi og skrive fiktion.
Picture 2: Britney Spears, a photograph, Circus Tour
Tolkning af billedet
Billedbeskrivelse
Billedet er et fotografi af popstjernen Britney Spears, der sidder på en
skammel indelukket i et bur. Hun er iført et læderkorset og lange støvler,
mens hendes lår og størstedelen af hendes bryst er blottet. Hun sidder
med benene ud til hver side og har hænderne, hvoraf den ene er behand-
sket, samlet omkring gitteret, der holder hende indespærret. Hendes an-
sigtsudtryk viser, at hun enten skriger eller synger, og hendes hår er blæst
tilbage, så hun får et udtryk af vildskab over sig. I forgrunden anes en
mandekrop, der står udenfor buret og holder fast om den samme tremme
som Britney. Armen, der holder fast i buret fra ydersiden, er muskuløs og
har et stykke læder bundet rundt om håndledet. Billedet er holdt i mørke
farver, hvor Britney Spears’ hvide hud lyser op som en kontrast. Der
kommer rødt lys ind fra venstre side og underbygger den uhyggelige
18
stemning, der skabes af mørket, buret og Britneys ansigtsudtryk og på-
klædning.
Tolkning af billedet
Billedet er opstillet sådan, at det ser ud som om, Britney Spears er tilfan-
getaget i et bur, hvor hun tilbageholdes af manden i forgrunden, der kun-
ne være en fangevogter. Hun sidder på en taburet og rusker i tremmerne,
så det ser ud som om, hun forsøger at bryde ud. Hendes flyvske hår ska-
ber associationer til en manke, og billedet er fremstillet sådan, at det ser
ud som om, hun skal forestille en løve eller et andet vildt dyr, der skal
holdes tilbage i buret.
Billedet relateret til ”Elephant”
Popstjerner går til ekstremer
Billedet af Britney Spears fremviser en popstjerne, der gerne vil skille sig
ud. Hun sidder i et bur i et sceneri, der får seeren til at associere til et
løvebur med fangevogter. Hendes påklædning og ansigtsudtryk er udfor-
drende, og billedet viser, at hun gerne vil ses og har en selviscenesætten-
de attitude. Alligevel synes hun at gå i spænd med den beskrivelse af pop-
stjerner, som William i novellen ”Elephant” kommer med:
”Apart from the pattern of their rise and decline the girls seemed to
him exactly the same: wide-eyed and regular featured, some moder-
ately talented, most not. His current girl was Sandie, the trailer trash
orphan who’d become more famous for remaining a virgin than for
her singing” (p. 2, ll. 29-32).
Hun er medløber i en tendens, hvor popstjerner for at få opmærksomhed,
må gå til yderligheder og mere og mere ekstreme former for udskejelser
og måder at udstille sig selv på.
Berømmelse
Den berømmelse, William i novellen ”Elephant” skriver om, er noget an-
derledes end den anerkendelse, han selv kan opnå som forfatter. I pop-
verdenen gælder det, som billedet af Britney Spears viser, om hele tiden
at promovere sig selv og vise sig frem på nye ekstreme måder. William i
novellen lever et tilbagetrukket liv som forfatter, hvor han kun skildrer
dette, og han har opgivet at skrive om det, der virkelig interesserer ham.
Der er stor forskel på det tilbagetrækkende liv bag nedrullede gardiner,
som han kan leve som forfatter og den selviscenesættende attitude, en
popstjerne som Britney Spears på billedet giver udtryk for.
2. Different types of story endings
Opgave 2 er adskilt fra opgave 1 og skal derfor have sit eget afsnit. Allige-
vel er den relateret til opgave 1, og du skal bruge de observationer og
tolkninger, du foretog i opgave 1 for at kunne svare på den 2. opgave.
19
Story-endings
Non-fiktiv vs. fiktiv
Der er stor forskel på at skrive fiktion og non-fiktion, hvilket også fremgår
af novellen ”Elephant”. I novellen bliver William træt af hele tiden at skri-
ve non-fiktive biografier, hvor han ikke selv har medbestemmelse over,
hvad de skal handle om, eller hvordan de skal slutte. I non-fiktive tekster,
skal forfatteren holde sig til facts, og forfatteren kan ikke bare finde på en
slutning efter sin egen fantasi. Derfor vil slutningen i en sådan tekst blive
anderledes end i en fiktiv, hvor forfatteren selv kan beslutte, hvad den
skal ende med. Du kan tænke mere over, hvordan forskellige fiktive og
non-fiktive tekster ender, og hvilken betydning, det har for slutningen, om
de er fiktive eller ej.
Åben vs. Lukket slutning
I enhver tekst kan forfatteren vælge imellem, om slutningen skal være
åben eller lukket. I ”Elephant” er slutningen forholdsvis åben, fordi Willi-
am erklærer, at han aldrig vil kunne skrive biografier igen. Dette kan både
betyde, at han aldrig vil kunne skrive igen, men kan også være en åbning
for, at han nu begynder at skrive fiktive tekster og udnytte den inspiration
og de ideer, han tidligere har undertrykt. På den måde er tekstens slut-
ning åben. Der kan være både fordele og ulemper ved en åben slutning.
Det får læseren til at tænke, men på den anden side kan en slutning også
være for åben og skabe uvished om, hvad forfatteren egentlig vil sige med
den. Du kan inddrage forskellige tekster, du har læst og overveje, om de-
res slutning er åben eller lukket, og hvad, der fungerer bedst.
Genrebestemte slutninger (digte, eventyr, krimier m.m.)
Forskellige måder at slutte et værk på, kan også hænge sammen med,
hvilken genre, der er tale om. Et digt er langt mere komprimeret end en
novelle eller en roman, og hvis enkelte sætninger bliver gentaget i slut-
ningen af et digt, som det fx er tilfældet i ”Heaven Knows I’m Miserable
Now”, lægger man tydeligt mærke til det.
I eventyr er der ofte en fast formel for, hvordan de skal slutte i form af
”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”, mens krimier ofte slutter
med en løsning af det mysterium, der er blevet optrappet gennem hele
handlingsforløbet. Du kan overveje, hvordan slutningen er på forskellige
tekster af forskellige genrer, du har læst.
Titlen og slutningen
Der er ofte en vis sammenhæng mellem titel og slutning. I ”Elephant” får
titlen først rigtig betydning til slut, hvor William vælger at inddrage sin
barndomserindring om elefanten i historien om popstjernen. Du kan
overveje, hvordan titlen og slutning spiller sammen i forskellige tekster,
du har læst.