Emneopgave - Regnskabsanalyse

Emneaflevering - Regnskabsanalyse

Ved regnskabsanalyse forstås en grundig undersøgelse af en virksomheds årsregnskab. På baggrund

HHX 2. år

nomiske situation og samtidig få et overblik over hvordan virksomheden har udviklet sig gennem

årene. Desuden kan regnskabsanalysen give et praj om hvordan det vil gå med virksomhedens

økonomi i fremtiden. Desuden kan regnskabsanalysens indhold fx med fordel tages med i

overvejelserne omkring hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at investere i eller samarbejde med

en given virksomhed i fremtiden, eller om risikoen der er forbundet med dette, vil være for stor.

En regnskabsanalyse udarbejdes typisk af virksomheden selv (som en del af virksomhedens

økonomistyring - en slags evaluering) eller af virksomhedens eksterne interessegrupper (som fx

virksomhedens bankforbindelse eller leverandører). En analyse der udarbejdes af virksomheden

selv kaldes en intern regnskabsanalyse, mens en regnskabsanalyse der udarbejdes af virksomhedens

eksterne interessegrupper kaldes en ekstern regnskabsanalyse. En regnskabsanalyse kan anvendes

som enten en tidssammenligning, hvor man sammenligner virksomhedens økonomiske udvikling

igennem en årrække (fx 3-5 år), for at gøre virksomheden i stand til at give en vurdering af den

forventede økonomiske udvikling i fremtiden eller en virksomhedssammenligning, hvor man

sammenligner virksomheden med en tilsvarende virksomhed (ofte en konkurrent) fra samme

branche.

HHX 2. år

indholdet af en regnskabsanalyse variere. En regnskabsanalyse baseret på en tidssammenligning bør

beskrive følgende:

 Det økonomiske niveau i virksomheden

 Den økonomiske udviklingsretning i virksomheden

 Den økonomiske udviklingshastighed i virksomheden

 De økonomiske sammenhænge i virksomheden

Det skal i øvrigt nævnes at ikke alle virksomheder offentliggør alle de tal, der er nødvendige for at

lave en fuldkommen regnskabsanalyse. Man er derfor nødsaget til at undlade at beregne de nøgletal,

hvor disse tal indgår. I virkeligheden vil en vigtig interessent til en virksomhed normalt kræve at få

disse tal oplyst.

HHX 2. år

 Nettoomsætning

 Dækningsbidrag (DB)

 Resultat før renter

 Årets resultat

 Aktiver

 Egenkapital

 Gældsforpligtelser

En regnskabsanalyse indeholder overordnet set en analyse af henholdsvis virksomhedens

rentabilitet, indtjeningsevne og kapitaltilpasningsevne. I de efterfølgende afsnit vil jeg udførligt

redegøre for disse tre analyser. For at give en bedre forståelse af de forskellige dele af

regnskabsanalysen har jeg i alle afsnit inddraget eksempler, som bygger på følgende resultat-

opgørelse og balance for handelsvirksomheden Slipstream A/S:

Resultatopgørelse i 1.000 kr. for Slipstream A/S

Årstal

2007

2008

2009

Nettoomsætning………………………......

31.000

36.000

41.000

- Vareforbrug……………………………...

18.700

21.600

24.200

= Bruttofortjeneste………………………..

12.300

14.400

16.800

- Andre eksterne omkostninger…………..

4.700

5.250

5.500

- Personaleomkostninger………………....

5.100

5.800

6.675

= Indtjeningsbidrag……………………….

2.500

3.340

4.625

- Afskrivninger……………………………

800

820

825

= Resultat før renter……………………..

1.700

2.520

3.800

- Renteomkostninger……………………..

600

720

700

= Resultat før skat………………………..

1.100

1.800

3.100

OBS: Der er i virksomheden ingen variable omkostninger ud over vareforbrug.

Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger er derfor kontante kapacitetsomkostninger

Bruttofortjenesten er derfor svarende til dækningsbidraget.

Balance for Slipstream A/S pr. 31.12.20xx i 1000 kr.

Aktiver

Anlægsaktiver 2009

Inventar…………………………………………...

3.400

3.600

3.900

Omsætningsaktiver

Varelager………………………………………….

Varedebitorer……………………………………..

Likvide beholdninger……………………………..

I alt………………………………………………..

3.170

4.200

630

8000

3.525

4.850

925

9300

3.650

5.230

820

9700

Aktiver i alt………………………………………..

11.400

12.900

13.600

Passiver

Egenkapital 2009

Aktiekapital……………………………………….

Overført overskud………………………………...

I alt……………………………………………….

2.200

1.800

2.200

2.300

2.200

2.600

4.000

4.500

4.800

Gældsforpligtelser - kortfristede

Kassekredit………………………………………..

Varekreditorer…………………………………….

Anden kortfristet gæld……………………………

I alt……………………………………………….

3.450

2.400

1.550

7.400

4.275

2.725

1.400

8.400

3.225

3.600

1.975

8.800

Passiver i alt……………………………………...

11.400

12.900

13.600

Analyse af rentabilitet

Ved en rentabilitetsanalyse undersøges virksomhedens evne til at forrente den i virksomheden

investerede kapital. I forbindelse med udarbejdelse af en rentabilitetsanalyse beregnes og vurderes

følgende nøgletal:

 Afkastningsgrad (viser hvor meget man opnår i forrentning af den investerede kapital)

Afkastningsgraden er hovednøgletallet i rentabilitetsanalysen, og er udtrykt i procent. Når man ser

på afkastningsgraden skal man have den såkaldte markedsrente i baghovedet, der pt. ligger på ca. 4-

5 %. Da man ved at investere sine penge i drift af en virksomhed løber en væsentligt større risiko

end ved indlån i et pengeinstitut eller investering i obligationer, bør afkastningsgraden da også

mindst overstige markedsrenten for at kunne betegnes som tilfredsstillende (skal gerne overstige

markedsrenten forholdsvist meget). Afkastningsgraden beregnes således:

aktiver

renterførresultat

sgradAfkastning

100



Sammenhængen mellem henholdsvis afkastningsgraden, overskudsgraden og aktivernes

omsætningshastighed kan ses nedenfor:

Som det ses, giver overskudsgraden ganget med aktivernes omsætningshastighed altså

afkastningsgraden. Altså kan man konkludere at forklaringen på en bestemt udvikling i

virksomhedens afkastningsgrad kan findes i ændringer i virksomhedens overskudsgrad og/eller i

virksomhedens omsætningshastighed i forhold til aktiverne.

Afkastningsgrad

Overskudsgrad

Aktivernes

omsætningshastighed

I virksomheden Slipstream A/S kan afkastningsgraden for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Afkastningsgrad

%9,14

11400

1001700





%5,19

12900

1002520





%9,27

600.13

1003800





Afkastningsgraden i virksomheden er i perioden steget fra 14,9 % til 27,9 %. Der er tale om

en stigning på 13 % -point, hvilket svarer til en stigning på 87,2 %. Rentabiliteten i

Slipstream A/S er altså væsentlig forbedret i analyseperioden. Sammenlignet med en

markedsrente på 4-5 % har afkastningsgraden ligget på et særdeles imponerende niveau.

Stigningen i afkastningsgraden må skyldes en stigning i overskudsgraden og/eller i

aktivernes omsætningshastighed.

 Overskudsgrad (viser hvor stor en del af omsætningen der bliver til indtjening)

Overskudsgraden viser altså hvor god virksomheden har været til at tilpasse omkostningerne til

indtægterne og derved indtjene overskud (virksomhedens indtjeningsevne).

ningnettoomsæt

renterførresultat

radOverskudsg

100



I virksomheden Slipstream A/S kan overskudsgraden for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Overskudsgrad

%5,5

31000

1001700





%0,7

36000

1002520





%3,9

41000

1003800





Virksomhedens indtjeningsevne er stærkt forbedret i analyseperioden, idet overskudsgraden

er steget fra 5,5 % i 2007 til 9,3 % i 2009, dvs. en stigning på 3,8 %-point, hvilket svarer til

en stigning på 69,1 %. Stigningen i overskudsgraden har påvirket afkastningsgraden

positivt. Af tallene kan tolkes at virksomheden i 2007 havde et overskud før renter på 5,5

øre for hver omsætningskrone, mens man i 2009 havde et overskud før renter på 9,3 øre for

hver omsætningskrone.

 Aktivernes omsætningshastighed (viser hvor stor en aktivitet virksomheden har opnået i

forhold til den investerede kapital)

Aktivernes omsætningshastighed viser altså hvor god virksomheden har været til at tilpasse den

investerede kapital til aktiviteten (kapitaltilpasningsevne).

aktiver

ningnettoomsæt

hastighedomsætningsAktivernes 

I virksomheden Slipstream A/S kan aktivernes omsætningshastighed for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Aktivernes

omsætningshastighed

g7,2

11400

31000



g8,2

12900

36000



g0,3

13600

41000



Virksomhedens kapitaltilpasning er forbedret i analyseperioden, idet aktivernes

omsætningshastighed er steget fra 2,7 gange i 2007 til 3,0 gange i 2009, dvs. en stigning på

0,3 gange svarende til ca. 11,1 %. Stigningen i aktivernes omsætningshastighed har påvirket

afkastningsgraden positivt.

Dog har stigningen i overskudsgraden været større end stigningen i aktivernes

omsætningshastighed, hvilket betyder at det er aktivernes omsætningshastighed der i

overvejende grad har været med til at påvirke afkastningsgraden i en positiv retning.

For at bevise at afkastningsgraden kan beregnes ved at sige overskudsgraden ganget med

aktivernes omsætningshastighed, vil jeg nu tage et eksempel fra ovenstående. Vi så at

afkastningsgraden i 2007 var på 14,9 %. Overskudsgraden var på 5,5 % mens aktivernes

omsætningshastighed var på 2,7 gange. Og disse to sidste tal ganget sammen giver rigtig

nok 14,9, svarende til afkastningsgraden.

 Egenkapitalens forrentning (viser hvor meget ejerne har opnået i forrentning af den

kapital, de har investeret i virksomheden)

Ved hjælp af nøgletallet egenkapitalens forrentning, kan det beregnes, hvorledes egenkapitalen er

blevet forrentet, hvilket bl.a. kunne være interessant for virksomhedens ejere at vide. Det kan i

øvrigt nævnes, at grunden til, at det er resultat efter renter, der anvendes her, er at det jo er dette

resultat der i givet fald tilfalder ejerne (renterne tilskrives gælden).

legenkapita

renterefterresultat

gforrentninlensEgenkapita

100



I virksomheden Slipstream A/S kan egenkapitalens forrentning for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Egenkapitalens

forrentning

%5,27

4000

1001100





%0,40

4500

1001800





%6,64

4800

1003100





Egenkapitalens forrentning er steget kraftigt i analyseperioden fra 27,5 % i 2007 til 64,6 % i

2009, dvs. en fremgang på 37,1 % -point, svarende til en stigning på 134,9 %!

Egenkapitalens forrentning ligger i begge år altså på et fantastisk tilfredsstillende niveau for

ejerne sammenlignet med en markedsrente på blot 4-5 %. Desuden kan det nævnes at

egenkapitalens forrentning i alle år ligger langt over afkastningsgraden – virksomheden har

altså tjent godt på at arbejde med gæld (afkastningsgrad>gældsrente). I 2007 fik ejerne et

overskud på 27,5 øre for hver investeret krone, mens dette beløb i 2009 var på hele 64,6 øre

for hver investeret krone.

 Gældsrente (viser den rente som virksomheden i gennemsnit betaler af sine

gældsforpligtelser)

Virksomhedens evne til at indtjene overskud skal gerne overstige den rente som virksomheden

betaler for at låne penge til finansiering af virksomhedens drift.

igtelserGældsforpl

tningerrenteomkos

Gældsrente

100



I virksomheden Slipstream A/S kan gældsrenten for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Gældsrente

%1,8

7400

100600





%6,8

8400

100720





%0,8

8800

100700





Gældsrenten ligger i alle år et pænt stykke under afkastningsgraden, hvilket vil sige at man har tjent

på at arbejde med gæld. Som eksempel kan tages år 2008 hvor afkastningsgraden var på 19,5 %,

mens gældsrenten var på 8,6 %. Dette medfører at der er opnået en fortjeneste på kr. 10, 9 kr. (19,5

– 8,6) for hver lånt krone. Gældsrenten ligger forholdsvist stabilt gennem de tre år – gældsrenten er

faldet med 0,1 % - point svarende til 1,2 % fra år 2007 til 2009.

Konklusion på rentabilitetsanalyse

Der har været en særdeles fordelagtig udvikling for virksomheden i analyseperioden, hvilket

hovedsageligt skyldes den forbedrede overskudsgrad, men også en forbedret kapitaltilpasningsgrad.

Analyse af indtjeningsevne

Ved en analyse af indtjeningsevnen er overskudsgraden det overordnede nøgletal (se i øvrigt

rentabilitetsanalysen, hvor dette nøgletal ligeledes indgår). Analysen af virksomhedens

indtjeningsevne omfatter en beregning, og herefter en vurdering, af nedenstående nøgletal:

 Overskudsgrad (viser hvor stor en del af omsætningen der bliver til indtjening)

Dette nøgletal er allerede beskrevet, jf. rentabilitetsanalysen.

 Dækningsgrad (viser forholdet mellem virksomhedens omsætning og virksomhedens

variable omkostninger)

Dækningsgraden viser med andre ord hvor stor en del af virksomhedens omsætning der indtjenes til

dækning af virksomhedens kapacitetsomkostninger, renteomkostninger og overskud.

ningNettoomsæt

dragDækningsbi

adDækningsgr

100



I virksomheden Slipstream A/S kan dækningsgraden for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Dækningsgrad

%7,39

31000





%0,40

36000





%1,40

41000





Der har i analyseperioden været en lettere gunstig udvikling i forholdet mellem virksomhedens

omsætning og virksomhedens variable omkostninger, idet dækningsgraden er steget fra 39,7 % i

2007 til 40,1 % i 2009, altså en stigning på 0,4 % - point, svarende til 1,0 %. Stigningen i

dækningsgraden har således påvirket overskudsgraden i positiv retning. Sagt med andre ord er

virksomheden gået fra at 39, 7 % i 2007 af virksomhedens omsætning gik til dækning af

virksomhedens kapacitetsomkostninger, renteomkostninger og overskud, til 40,1 % I 2009.

 Bruttoavanceprocent (viser forholdet mellem virksomhedens omsætning og dens

vareforbrug)

ningNettoomsæt

jenesteBruttofort

ceprocentBruttoavan

100



I dette tilfælde er dækningsgraden og bruttoavanceprocenten ens.

 Indekstal for omsætning (viser udviklingen i virksomhedens nettoomsætning i et indeks)

talBasisårets

omsætningÅrets

omsætningforIndekstal

100



I virksomheden Slipstream A/S kan indekstal for omsætning for de tre år beregnes således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Indekstal for

omsætning

100

116

31000





132

31000





Der har været en positiv udvikling i virksomhedens omsætning fra 2007 til 2009, idet den i

analyseperioden er steget med 32 %. I denne periode er kapacitetsomkostningerne kun steget med

24 %.

 Indekstal for kapacitetsomkostninger (viser udviklingen i virksomhedens

kapacitetsomkostninger i et indeks)

talBasisårets

eromkostningkapacitetsÅrets

eromkostningkapacitetsforIndekstal

100



I virksomheden Slipstream A/S kan indekstal for kapacitetsomkostninger for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Indekstal for

kapacitetsomkostninger

100

113

9800





124

9800





Der har været en negativ udvikling i virksomhedens kapacitetsomkostninger fra 2007 til 2009, idet

den i analyseperioden er steget med 24 %. Omsætningen er i perioden dog steget forholdsvist mere

end kapacitetsomkostningerne i samme periode, hvorfor der samlet set har været en gunstig

udvikling for virksomheden.

Konklusion på analyse af indtjeningsevne

Den forbedrede indtjeningsevne skyldes overvejende en forbedring i forholdet mellem omsætningen

og kapacitetsomkostningerne. Der har dog også været en mindre forbedring af dækningsgraden.

Analyse af kapitaltilpasningsevnen

Ved en analyse af kapitaltilpasningsevnen undersøges virksomhedens evne til at skabe aktivitet,

herved forstås omsætning, på grundlag af den investerede kapital i virksomheden i form af aktiver.

Hovednøgletallet i forbindelse med en analyse af kapitaltilpasningsevnen er aktivernes

omsætningshastighed. Den samlede analyse af kapitaltilpasningsevnen består i beregning og

vurdering af følgende nøgletal:

 Aktivernes omsætningshastighed (viser hvor stor en aktivitet virksomheden har opnået i

forhold til den investerede kapital)

Dette nøgletal er allerede beskrevet, jf. rentabilitetsanalysen.

 Anlægsaktivernes omsætningshastighed (viser virksomhedens evne til at skabe

omsætning på grundlag af de anlægsaktiver, den har investeret i)

Man bør ikke sammenligne handels – og produktionsvirksomheder når man taler om

anlægsaktivernes omsætningshastighed, da dette tal naturligvis vil være højere i

produktionsvirksomheder med et produktionsapparat.

verAnlægsakti

ningNettoomsæt

hastighedomsætningsvernesAnlægsakti 

I virksomheden Slipstream A/S kan anlægsaktivernes omsætningshastighed for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Anlægsaktivernes

omsætningshastighed

g1,9

3400

31000



g0,10

3600

36000



g5,10

3900

41000



Beregningerne viser, at anlægsaktiverne omsætningshastighed er forbedret i analyseperioden, idet

den er steget fra 9,1 gange i 2007 til 10,5 gange i 2009, dvs. en stigning svarende til 15,4 %. For

hver krone investeret i anlægsaktiver havde virksomheden i 2007 en omsætning på 9,1 kroner. I

2009 var dette tal på 10,5 kroner. Stigningen i anlægsaktivernes omsætningshastighed har

naturligvis påvirket omsætningshastigheden for de samlede aktiver positivt.

 Varelagerets omsætningshastighed (viser hvor mange gange en virksomhed er i stand til

at omsætte sit varelager i løbet af et år)

Varelager

gVareforbru

hastighedomsætningstsVarelagere 

I virksomheden Slipstream A/S kan varelagerets omsætningshastighed for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Varelagerets

omsætningshastighed

g9,5

3170

18700



g1,6

3525

21600



g6,6

3650

24200



Varelagerets omsætningshastighed er steget fra 5,9 gange i 2007 til 6,6 gange i 2009, hvilket har

medvirket til en forbedring af den samlede kapitaltilpasningsevne i virksomheden. Forbedringen i

varelagerets omsætningshastighed betyder i praksis at varelageret ”udskiftes” oftere (i 2007

udskiftedes det 5,9 gange pr. år, i 2009 var dette tal 6,6), hvilket betyder at lagertiden er

formindsket. På denne måde formindskes lageromkostningerne også.

 Varedebitorernes omsætningshastighed (viser hvor mange gange en virksomhed er i

stand til at omsætte sine tilgodehavender hos kunderne i løbet af et år)

rerVaredebito

ningNettoomsæt

hastighedomsætningsrernesVaredebito 

I virksomheden Slipstream A/S kan varedebitorernes omsætningshastighed for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Varedebitorernes

omsætningshastighed

g4,7

4200

31000



g4,7

4850

36000



g8,7

5230

41000



Varedebitorernes omsætningshastighed er steget en smule fra 2008 til 2009 (fra 7,4 gange til

7,8 gange), mens der ikke har været nogen ændring fra 2007 til 2008. Man har med andre

ord mindsket kredittiden til kunderne fra 2008 til 2009.

 Varekreditorernes omsætningshastighed (viser hvor mange gange en virksomhed

omsætter sin gæld til leverandørerne i løbet af et år)

orerVarekredit

Varekøb

hastighedomsætningsorernesVarekredit 

Beregning af varekøb:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Vareforbrug……………………...

+ Varelager ultimo………………

- Varelager primo………………..

= Varekøb……………………….

18700

3170

21600

3525

24200

3650

21870

3170

25125

3170

27850

3525

18700

21955

24325

I virksomheden Slipstream A/S kan varekreditorernes omsætningshastighed for de tre år beregnes

således:

Beløb i 1000 kr.

2007

2008

2009

Varekreditorernes

omsætningshastighed

g8,7

2400

18700



g1,8

2725

21955



g8,6

3600

24325



Varekreditorernes omsætningshastighed er først steget en smule fra 7,8 til 8,1 gange fra 2007 til

2008, for dernæst at falde til 6,8 gange i 2009. Totalt set har man således øget skyldtiden til

varekreditorerne. Stigningen i varekreditorerne skyldes altså en kombination af et øget varekøb og

en længere skyldtid til leverandørerne. Denne udvikling har påvirket likviditeten i virksomheden

positivt.

Konklusion på analyse af kapitaltilpasningsevne

Der har i virksomheden i analyseperioden været en god udvikling, hvad angår virksomhedens

kapitaltilpasningsevne. Anlægsaktivernes, varelagerets og varedebitorernes omsætningshastighed er

steget, og har dermed påvirket aktivernes omsætningshastighed positivt. Varekreditorernes

omsætningshastighed er faldet, hvilket har påvirket likviditeten i virksomheden positivt.