Side 1 af 3
En analyse og fortolkning af ”Frøkongen eller Jærnhenrik”
Handlingsreferat:
Frøkongen eller Jærnhenrik handler om en smuk prinsesse der en dag er ude og lege i den mørke
skov. Der taber hun sin guldkugle ned i en brønd. Hun bliver selvfølgelig meget fortvivlet og
begynder at græde. Der kommer en ækel frø og hjælper hende med at få guldkuglen op. Til gengæld
vil frøen have hende til at love, hun vil holde af ham, lege med ham, spise med hende og lade ham
sove i hendes seng.
Selvoptaget som hun er, glemmer hun alt om løftet. Men dagen efter banker frøen på døren og hun
bliver tvunget af hendes far (kongen) til at holde løftet. Det gør hun med utilfredshed indtil frøen
skal sove i hendes seng, så bliver prinsessen så sur at hun kaster frøen ind i væggen. Den forvandles
til en smuk prins og kongen beslutter sig for at de skal giftes.
Komposition:
Historien er helt klart bygget op efter konceptet hjem-ude-hjem. Historien starter med en meget lille
indledning, der fortæller lidt om personerne, miljøet og hvad prinsessen plejer at lave. Hvorefter
handlingen hopper ud i den mørke skov, hvor prinsessen befinder sig. Derfor er indføringen i
handlingen forholdsvis brat. Og det tror jeg ikke den var i det originale eventyr.
STX 1.g
Fortæller:
Historien bliver fortalt i datid, med direkte tale hver gang personerne taler med hinanden.
Fortælleren er bundet til prinsessen, og ved derfor hvad hun tænker hele vejen gennem historien.
Da historien er fortalt med tidsmæssig afstand til historien, er fortælleformen bagudsyn.
Personkarakteristik:
Prinsessen: Hun er så flot, at selv solen undrer sig hver gang den ser på hende. På trods af hendes
flotte ydre er hun ikke speciel smart eller klog. Det virker som om størstedelen af hendes
personlighed, er styret af hendes id. Hun gør hvad det passer hende og er meget forkælet. Tænker
kun på sin guldkugle og alt andet som er til hendes fordel. Det viser hun tydeligt ved at love at være
frøens legekammerat osv. Men da den har hentet guldkuglen, skænker hun ikke frøen en eneste
tanke og løber bare sin vej.
Hun er nok en der har gjort hvad det passer hende hele sit liv. Og når det endelig går galt, så
kommer hendes far og redder hende.
Side 2 af 3
Kongen: Han er sikkert en god konge, der er respekteret af alle omkring ham. Man kan tage ham på
hans ord, da det spiller en stor rolle for ham, at man holder sine løfter. Det er moralsk forkert alt
andet.
Alt i alt så er han sin datters fornuft.
Frøen: Den stakkels grimme frø der prøver ihærdigt at vende forbandelsen og blive menneske igen.
Det lykkes men måske ikke lige på den måde han havde ønsket sig. Men han får dog alligevel det
han vil i sidste ende.
Aktantmodellen:
Kongen Blive menneske og få prinsessen Frøkongen
Kongen Frøkongen Den onde heks
Jeg synes faktisk ikke at der er nogen af tildelingerne der kan diskuteres. Og jeg synes ikke
Jærnhenrik kan blive sat nogen steder, for han har ingen indflydelse på historiens gang.
Prinsessen kunne dog også være hovedpersonen. Men hun har ikke ligeså stor indflydelse på
historien som frøen har. Hun tulre bare lidt rundt i sin egen forkælede verden og laver intet. Hvis
ikke frøen havde dukket op, så ville hun nok blive ved med at lege med sine dyrebare kugler resten
af sit liv (måske lidt hårdt sagt). Vi kunne jo heller ikke have en prinsesse hvis objekt var at lege!
Hvordan skulle sådan en historie dog ende.
Dette er nok den bedste måde at få overblik over historien på. Og det er helt klart den analyseform
der fortæller mest.
Det dobbelte rum:
Historien passer ikke helt perfekt med denne analyseform, fordi historien faktisk starter ude i den
mørke skov. Men jeg er dog sikker på at i den originale historie, har eventyret startet hjemme på
slottet. Så konklusionen må være at dette er den mest rigtige opstilling.
Propps tre prøver:
1. Den kvalificerende prøve hovedpersonen udpeges (frøen) ved at han tilbyder sin
hjælp til at hente guldkuglen.
Det sociale rum
Hjemme på slottet
Det asociale rum
Ude i den mørke skov
Det sociale rum
Hjemme på slottet
Side 3 af 3
2. Den principielle prøve der er ikke rigtig et tidspunkt hvor hovedpersonen
dumper, det eneste der peger mod en fiasko, er da prinsessen løber fra ham. Men det er ikke
frøen der dumper, det er prinsessen der er noget galt med. Men jeg tror at i den originale
historie, der har været mere uddybning, og at frøen havde dummede sig en smule på det
tidspunkt.
3. Den glorificerende prøve tidspunktet i historien hvor frøen består, må være da
prinsessen klasker den ind i væggen. Han viser sit sande jeg og kan blive prinsessens brud,
med alt hvad der hører til.
Her tror jeg også at der ville have været et klarere signal i den originale. For så havde alle
budskaberne ikke været halvt ødelagte.
Primære træk og sekundære træk:
Der er helt klart flest ting, der peger imod det primære børnestue eventyr. Det hele er så
vidunderligt med guldkugler, ædelstene, perler og en helt masse andet pragt. Så er der selvfølgelig
også overnaturlige talende dyr, såsom frøen. Og så spørger faren også datteren om der står en
kæmpe udenfor døren, da det bare er frøen. Så vi kan konkludere, at der er kendskab til det
overnaturlige.
Der bliver også talt en del om udseende af både frøen og prinsessen. Det peger også i den primære
retning. Og for at komme ind på personernes personlighed, så er der faktisk kun gode og onde i
denne historie. Alle er gode undtagen heksen. Men for at være lidt grænseoverskridende, så kan
man også sige at frøen er lidt ond. Det er i hvert fald sådan prinsessen beskriver frøen. Men efter
frøen tilbyder sin hjælp vender billedet selvfølgelig.
Der er faktisk ikke rigtig nogle sekundære tegn, det eneste tabuoverskridende er når prinsessen
kaster frøen ind i væggen.
Konklusion:
”Frøkongen eller Jærnhenrik” er tydeligvis en historie, der bærer stort præg af de mange mundtlige
overleveringer. Mange steder undre man sig over handlingen, og hvorfor eventyret hedder
”Frøkongen og Jærnhenrik”? Jærnhenrik har jo absolut ingen indflydelse.
Man kan dog heldigvis suge noget ud af historien alligevel. Og vi ser at aktantmodellen sagtens kan
bruges, selvom den har været en tur igennem blenderen. Men aktantmodellen beskæftiger sig jo
også med personer og ikke handling, derfor er det lettere at huske når man skal fortælle historien
videre.