[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
1/14
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ....................................................................................................... 1
Indledning ...................................................................................................................... 2
Baggrunden for ”En fiskerrede” af Henrik Pontoppidan .............................................. 3
Analyse af ”En fiskerrede” ............................................................................................ 3
Fortolkning af ”En fiskerrede” ...................................................................................... 7
Perspektivering til ”Det Moderne Gennembrud” .......................................................... 9
Perspektivering til Michael Ancher og ”Redningsbåden føres gennem klitterne” ..... 10
Konklusion .................................................................................................................. 12
Litteraturliste ............................................................................................................... 13
Slutnoter ...................................................................................................................... 14
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
2/14
Indledning
Såvel inden for litteraturens verden som malerkunstens verden medførte overgangen fra Romantik-
ken til Det Moderne Gennembrud (Naturalismen) markante ændringer i forhold til synet på det en-
kelte individ og samfundet.
Hvor den romantiske tidsperiode havde været præget af idylliserende beskrivelser, blev der nu en
mere realistisk indfaldsvinkel til måden at skrive på.
Henrik Pontoppidan var meget optaget af sociale og politiske problemer og benyttede i høj grad sit
forfatterskab til at give udtryk for sine meninger.
I et brev til maleren Michael Ancher skrev han i 1884, at kunst efter hans mening kun fik vær-
di ”ved at være det højeste udtryk for et bestemt individuelt livssyn”
1
.
I 1893 skrev han til en kritiker C. E. Jensen: ”Der, hvor lidenskaben koger, må poeten sætte sin gry-
de over, og jeg er ikke langt fra at mene, at al stor kunst i vore dage må have været i berøring med
den politiske ild og have en lille sveden bismag af den”
2
.
Her ses med al tydelighed, hvordan Henrik Pontoppidan formåede at få sproget til at blomstre ved
hjælp af metaforer.
Henrik Pontoppidan har i de fleste af sine værker beskæftiget sig med landarbejdernes elendige le-
vevilkår og udbytningen af dem.
I ”En fiskerrede” gør Pontoppidan op med romantikkens idylliske fremstilling af fiskerne, men i
stedet beskriver han livet hos kystbefolkningen i Skagen gennem naturalismens briller.
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
3/14
Baggrunden for ”En fiskerrede” af Henrik Pontoppidan
”En fiskerrede” stammer fra samlingen ”Landsbybilleder” fra 1883. Senere blev den bragt i ”Hyt-
terne” fra 1899, efter at Pontoppidan havde omarbejdet den.
Oprindelig blev novellen dog bragt i ugebladet ”Ude og Hjemme” på en bestilling fra redaktøren.
Baggrunden for dette var, at Holger Drachmann i foråret 1883 havde skrevet skuespillet ”Stran-
dingsfolk”, som havde premiere på ”Det Kongelige Teater”.
Skuespillet hyldede den moderne tids redningsfolk og tog udgangspunkt i hændelser fra Skagen.
Skagen var i den periode begyndt at udvikle sig til et mondænt sted, hvor skandinaviske kunstnere
mødtes.
Henrik Pontoppidan blev derfor sendt dertil af sin redaktør for at skildre stedet til ”Ude og hjemme”.
Resultatet blev ”En Fiskerrede”.
Henrik Pontoppidan havde af forlæggeren for Gyldendal (som udgav ”Landsbybilleder”) fået tilla-
delse til at bringe novellen i Ude og Hjemme mod at det i bladet udtrykkeligt blev nævnt, at den var
en del af en samling, der kort tid efter ville udkomme på forlaget
3
.
Analyse af ”En fiskerrede”
Novellen ”En fiskerrede” er handlingsmæssigt delt i to fortællinger.
I den første hører vi om en stranding, der ligger flere hundrede år tilbage i tiden. Her vildleder kyst-
befolkningen bevidst skibsbesætningen ved at sætte blus op, så skibet går på grund.
Den tilsyneladende eneste overlevende fra skibsbruddet bliver skyllet ind til bredden, hvor man
fornemmer hans glæde ved at opdage, at han er reddet. Glæden varer dog kort, idet en af fiskerne
jager en kniv i siden på ham. Man får en nøje beskrivelse af, hvordan de opskyllede lig blev plynd-
ret og derefter skibets ladning.
Efterfølgende bliver der i dagevis festet med druk, dans og højt humør.
I den anden del af novellen hører vi om en bjergeaktion, der finder sted i Skagen.
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
4/14
Der indledes med en meget nøje beskrivelse af naturen og befolkningen. Efterfølgende fortælles
historien om hvordan en stor engelsk fragtdamper går på grund, og om hvordan embedsfolk for-
handler med skibets kaptajn om prisen for at bjærge skibet. Alt imens dette sker, bliver der pludse-
lig gang i den ellers søvnige by.
Fiskerbefolkningen begynder at stimle sammen langs strandbredden, og der bliver jublet og drukket
brændevin. Det viser sig, at der er en grund til at der bliver festet, fiskerne har nemlig krav på en
tredjedel af bjergelønnen. Skibets kaptajn har intet andet valg end at betale den forlangte sum, og
efter at være slæbt af grunden kan det sejle videre.
Ind imellem handlingsforløbet hører vi historien om en ung pige, Mary, som også er om bord på
skibet. Hun skal behage kaptajnen og bliver jævnligt mødt med truslen om at blive sendt tilbage til
elendigheden, især når kaptajnen er i dårligt humør.
Det ender med, at hun til sidst erkender sin skæbne og må træffe et valg.
Novellens handling er kronologisk opbygget. I den første del er der tale om ”bagudsyn”, i den an-
den del ”medsyn”.
De to selvstændige fortællinger er kædet sammen af en forfatterkommentar, hvor der fortælles
at ”alt dette ligger langt, langt tilbage i tiden”.
Endvidere foregår der en sidehandling, hvor vi får historien om den unge pige, som forsøger at fin-
de lykken.
I den del af novellen der beskæftiger sig med Henrik Pontoppidans samtid, hører vi bl.a. om folke-
livet i Skagen og især om den nye tids kunstnerkoloni af malere og forfattere samt turister, som
iagttager det hele.
”Langs stranden sidder malere i nakken på hinanden under store gule paraplyer som tudser under
paddehatte; digtere sværmer om med langt hår og notesbog, og overalt i byen ses flokke af fremme-
de, der ivrigt besigtiger den mærkværdige by og dens interessante naturbefolkning.”
4
Der er ingen tvivl om, at Pontoppidan her tegner et stemningsbillede af Skagen, som han ikke bry-
der sig om. Det viser de værdiladede ord og udtryk, f.eks. at malerne ”sidder i nakken på hinanden”
og turisterne iagttager den ”mærkværdige” by. Der er en klar ironisk undertone.
Henrik Pontoppidan benytter sig af mange virkemidler, bl.a. skifter han bevidst mellem brugen af
nutid og datid.
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
5/14
I den første del skriver han i datid, indtil der sker et skred i handlingen: ”Da lyder pludselig et man-
gestemmigt skrig ude fra havet.”
5
Her går han over til at skrive i nutid.
I den anden fortælling er det lige omvendt. Her starter han i nutid, men efter den første beskrivelse
af miljøet og stemningen slår han over i datid efter at have markeret det med tre tankestreger.
Dette sker på et sted, hvor handlingen er ved at komme ind i en afgørende fase.
Et andet virkemiddel er brugen af gentagelser.
Der er to afsnit i henholdsvis den første og anden del af novellen, som ligner hinanden rigtig meget.
Når man nærlæser dem, er der dog alligevel en lille forskel. Det første er skrevet i datid, det andet i
nutid, og der er også lavet om på ordlyden visse steder. Det er tydeligt, at Pontoppidan har villet
sætte fokus på udviklingen fra den ene tidsperiode til den anden.
I første del står således: ”På stille sommerdage, når solen smeltede tjæren ud af bjælkevæggene og
gennemglødede sandet, så det brændte under fodsålen, kunne det lille leje dog folde sig ud i sin
ensomhed.”
6
I anden del står: ”På stille sommerdage, når solen smelter tjæren af de enkelte gamle træhytter, der
endnu er tilbage, og gløder sandet, så det brænder under fodsålen, folder byen sig ud i sin ensom-
hed ligesom i de gamle dage.”
7
Hvad angår ordlyden står endvidere i første del, halvnøgne børn, i anden barbenede børn. Og kvin-
derne er solbrunede i første og stærke, solbrunede i den anden.
Her har udviklingen betydet, at børnene har fået tøj på kroppen og kvinderne er blevet stærkere.
Henrik Pontoppidans sprog er meget beskrivende og fyldt med sanseudtryk, som f.eks. : ”Men un-
der den første jævndøgnsstorm, når himlen lå lavt ned over de øde sandhøje; når de store, hvide
måger trykkede sig sammen i den rullende havstok, og klitterne røg som en fygende sne, - da krøb
det lille leje atter ind bag sin klit”.
8
En række metaforer gør også sit til, at man lever sig mere ind i fortællingen, f.eks. : ”…hvorover
den vrede brænding kastede sin fråde.”
9
Pontoppidan benytter sig endvidere meget af bogstavrim, f.eks. : Flagrende fiskegarn, lemme og
luger lukkedes, sand og store skumflager.
Det gør, at man som læser spærrer øjnene en ekstra gang op og tænker mere over teksten.
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
6/14
Man oplever novellen gennem en fortæller, der nærmest beretter det hele ovenfra, men i det afsnit,
hvor vi hører om den unge pige, Mary, er det som om vi kryber ind under huden hos Kaptajn Char-
les og følger hans tanker.
”Han sad netop nu, mæt og ubevægelig efter frokosten og henfaldt i mærkelige drømmerier. Han
tænkte på, om han skulle beholde hende resten af sommeren… måske vinteren med… måske lige-
frem til sidst gifte sig med pigebarnet.”
10
I dette afsnit får vi faktisk en lang personkarakteristik af pigen set med kaptajnens øjne.
Jeg vil senere vende tilbage med en fortolkning af, hvordan Henrik Pontoppidan ønsker at vi læsere
skal opleve hende, og hvorfor han fremstiller hende som han gør.
I øvrigt får vi en meget malende beskrivelse af de forskellige personer i novellen, lige fra den griske
og nærmest barbariske fiskerbefolkning i den første del til den lunefulde kaptajn, de kyniske em-
bedsfolk samt de beregnende fiskere i den anden del.
Om kaptajnen får vi at vide, at ”han var en lille korthalset englænder, stoppet med bøf og porter, og
så rød og skinnende som en kobberkedel. De mælkehvide øjne, der stod ganske stive i hovedet, ud-
trykte en dødlignende sløvhed.”
11
Og toldassistenten bliver beskrevet som ”en fed mand med guldbriller.”
12
Det er ikke svært at fornemme hvad man skal mene om dem. Der er faktisk tale om en latterliggø-
relse af personerne fra Henrik Pontoppidans side. Og dette gælder ikke kun hvad angår de ydre træk
hos personerne.
Det er mindst lige så meget de indre træk, deres væremåde Pontoppidan viser sin forargelse over.
Det gælder både kaptajnens måde at behandle Mary på, og embedsfolkenes udnyttelse af situationen
med henblik på grådighed og kynisme. Det samme er tilfældet i forbindelse med beskrivelsen af
fiskernes rolle i både første og anden del af novellen.
I begge tilfælde er der tale om en nærmest sovende fiskerkoloni, der vågner op til dåd, da man for-
nemmer, at et skib er stødt på grund, og der er udsigt til ”gevinst” på andre menneskers bekostning.
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
7/14
Fortolkning af ”En fiskerrede”
Der er på mange måder tale om en atypisk Henrik Pontoppidan novelle. I de fleste andre af hans
værker fortæller han om de elendige levevilkår for de dårligst stillede i samfundet, og som oftest er
det de fattige landarbejderes sag han taler.
”En fiskerrede” indledes ganske vist med: ”Der lå et lille fattigt fiskerleje”
13
, og som læser tror man,
at man vil høre om fattige og sympatiske fiskere.
Men dette er ikke tilfældet. I stedet fortælles der om grådige, kyniske og nærmest barbariske men-
nesketyper. Henrik Pontoppidan foretager en sammenstilling mellem fortid og nutid. Normalt for-
binder man udvikling med fremskridt, men Pontoppidan udtrykker i denne novelle klart en pessi-
misme i forhold til dette. Han mener ikke, at forholdene har forandret sig til det bedre. Måske er
handlingerne mindre barbariske, men der er stadig tale om kynisme.
På det sted i teksten hvor man bevæger sig fra fortiden til nutiden kommer Pontoppidans samfunds-
kritiske holdning meget klart til udtryk :
”På smukke sommeraftener, når solen synker ned i blodrøde skyer og gennemgløder havet, kan det
vel en og anden gang hænde, at en samvittighedsfuld familiefader, der er på lystrejse i den natur-
skønne egn, betaget af synet lader standse ud for et halvt udskyllet vrag i strandkanten og for sine
lyttende børn opruller billeder af hine tiders blodige optrin og natlige rædsler.
Men han forsømmer da heller aldrig at minde om, hvor langt menneskeheden er nået frem siden da;
hvorledes civilisationen også på dette område har gjort sit, store menneskekærlige arbejde. Og idet
han samvittighedsfuldt udvikler dette for dem, peger han med stolthed på redningsbådens grundmu-
rede hus, der kigger frem bag klitterne.”
14
Jeg mener, at dette er et meget centralt sted i novellen. Her ser vi tydeligt, at Pontoppidan med sin
stærkt ironiserende fremstilling gør op med forestillingen om, at udvikling er lig med fremskridt.
Det har altså betydet meget for ham at parallelisere de to tidsperioder og dermed de to fortællinger.
Det ses også ved en brevveksling han har haft med redaktøren af ugebladet Ude og Hjemme, da
novellen skulle bringes i bladet. Redaktøren ønskede at dele novellen over to numre, men det øn-
skede Pontoppidan ikke. Han skriver derfor:
”Kjære Borchsenius!
De ved, hvor gjerne jeg vil gjøre såvel Dem som ”Ude og hj” tilpas. Men i dette Tilfælde må jeg
dog anråbe Dem om at gjøre alt, for at jeg kan få min Villie. Jeg synes slet ikke at kunne forsvare,
at Fortællingen bliver delt, og at den Stemning, jeg har fået arbejdet op(forhåbentlig i det mindste)-
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
8/14
bliver brudt.
Skulde det ikke desto mindre vise sig umuligt, da har jeg – med tungt Hjerte! – i Korr. angivet det
Sted, jeg finder må være mest passende (eller mindst upassende) til at bryde på.
I Håb om, at de i alle fald forstår og tilgiver et Faderhjærtes Fortvivlelse er jeg i stor Hast
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan”
15
Som nævnt tidligere, er denne novelle er atypisk i forhold til andre noveller af Pontoppidan.
Der er dog i novellen en sidehandling, som er lidt mere Pontoppidans stil, nemlig historien om Ma-
ry.
Vi hører hvilke elendige sociale kår hun kommer fra: ”Og for resten – hvad Marys fortid angik, så
undskyldtes hun dog virkelig meget af det hjem, hun var kommet fra. Hendes fader var en drivert,
der mere end én gang i drukkenskab havde slået hende halvt fordærvet, og moderen var en gammel
tøjte, der selv havde lært hende professionen.”
16
Det er helt klart Henrik Pontoppidans ønske, at vi som læsere skal få sympati for pigen. For det før-
ste ses det ved beskrivelsen af, hvordan kaptajnen behandler hende. Hun bliver ikke regnet for no-
get og skal bare stå til rådighed, når han ønsker det. For det andet understreges det af afslutningen
på fortællingen, hvor hun beskrives som ”det stakkels barn”. Og videre:
”Hun havde læst sin skæbne i det rasende blik, hvormed hendes herre om eftermiddagen havde
stødt hende fra sig. Hendes frihed var igen forbi! I den første havn, skibet nu kom til, ville han gøre
alvor af at sende hende tilbage, - hjem igen til elendigheden, sulten, smudset, faderens stokkeslag
og moderens forbandelser.
Eller --- ?
Havet er dybt. Havet er barmhjertigt. Da ”Two brothers” den næste morgen sejlede sundet ind, var
Mary ikke længere om bord. ”
17
Der er her tale om en socialrealistisk beskrivelse, som vi oplever i mange andre Pontoppidan tekster.
Jeg tolker afslutningen på novellen sådan, at pigen vælger at tage sit eget liv, det er trods alt at fore-
trække frem for det liv hun kunne forvente.
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
9/14
Perspektivering til ”Det Moderne Gennembrud”
Baggrunden for ”En Fiskerrede” var som tidligere nævnt et bestillingsarbejde fra redaktøren
af ”Ude og Hjemme”. Henrik Pontoppidan har dog måske hentet inspiration til opbygningen af no-
vellen fra H.C. Andersen.
Han skrev nemlig i 1861 historien ”Bispen på Børglum og hans Frænde”, hvor han tog strandings-
temaet op. Han modstillede den brutale behandling af strandede skibe i gamle dage med nutiden
(hans samtid):
”…ved besøget på klosteret bliver man saa underlig stemt derved, man tænker paa de gamle Tider
– tænker, saa at man er i den gamle Tid.
- Der er Stranding paa Kysten, Bispens Folk ere dernede, de skaanede ikke dem, Havet skaanede;
Søen skyller bort det røde Blod, som flød fra de knuste Pander. Det strandede Gods er Bispens, og
der er meget Gods.”
18
Og i anden del:
”Den nye Tid skinner med Solskin ind i Stuen! Vinden tager Tag endnu. Der meldes om Stranding,
som i gammel Tid.
Inat, dernede ved Løkken, den lille Fiskerby med røde Tage, vi see den fra Vinduerne heroppe, er
strandet et Skib. Det stødte paa noget ude, men Redningsraketten bandt Bro mellem Vraget og det
faste Land, frelste bleve Alle, der vare ombord, de kom i Land og til sengs; i dag ere de indbudne
paa Børglum Kloster. I de hyggelige Stuer ville de finde Gjestfrihed og møde milde Øine, kunne
hilses i deres eget Lands Sprog; fra Claveret klinger Hjemlandets Melodier, og før disse ere endte,
bruser en anden Stræng, lydløs og dog saa klangfuld og sikker: Tanke-budstikken naaer til de Skib-
brudnes Hjem i fremmed Land, og melder om deres Frelse.
Velsignet være Du! Nye Tid, rid paa den rensede Luftstrøm Sommer i By! Lad dine Solstraaler lyse
ind i Hjerter og Tanker! Paa din straalende Grund svæve forbi de mørke Sagn fra de haarde, de
strenge Tider.”
19
Her ses en tydelig idylliserende fremstilling af anden del, den seneste stranding. Det var netop den-
ne form for idealistisk skildring, man gjorde op med i Det Moderne Gennembrud.
I ”En fiskerrede” modstiller Pontoppidan jo ikke de to tidsperioder eller fortællinger, men sammen-
stiller dem derimod, paralleliserer dem. Han mener netop, at det er nødvendigt med en mere reali-
stisk indfaldsvinkel til hændelsesforløbet. Dette ses bl.a. i ”en Fiskerrede” i det afsnit, hvor forhand-
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
10/14
lingen om bjergelønnen mellem den engelske kaptajn og embedsfolkene finder sted.. Her beskriver
Pontoppidan hvordan kaptajnen bliver udsat for en rå og beregnende taktik fra embedsfolkene, som
jo burde handle lovligt i sådanne situationer. I stedet er det grådigheden, der taler.
Et andet eksempel er historien om Mary. Her forsøger Pontoppidan at give et meget realistisk bille-
de af den ulykkelige piges skæbne. Han beskriver det moralsk forkastelige i kaptajnens opførsel
over for pigen. Man kan ligefrem fornemme, hvor nedværdigende det må være for hende at være
underkastet den lunefulde kaptajns lyster. Henrik Pontoppidan gør i hvert fald sit til, at vi skal for-
arges.
Det var også en af tendenserne i Det Moderne Gennembrud, at man fik et nyt syn på kvinden, og at
man fokuserede på det enkelte individ i forhold til samfundet.
Perspektivering til Michael Ancher og ”Redningsbåden føres
gennem klitterne”
I ”En Fiskerrede” sætter Henrik Pontoppidan det moderne redningsvæsen i et dårligt lys. Det mod-
satte er tilfældet hos Michael Ancher, som beundrede fiskernes heroiske indsats i forbindelse med
redningsaktioner.
Michael Ancher boede til forskel fra mange af de andre malere fast i Skagen og var derfor tæt på
folkelivet i byen. Endvidere nød han at være sammen med fiskerne og brugte meget tid på stranden
sammen med dem. Han blev meget kendt for sine fiskerbilleder, som var skildringer af virkelighe-
dens dagligdag, menneskelivets skæbner i hverdagen; helt i tråd med tendenserne i ”Det Moderne
Gennembrud”.
Et af de mest kendte fiskerbilleder er ”Redningsbåden føres gennem klitterne” fra 1883, samme år
som ”En Fiskerrede” blev udgivet for første gang.
Billedet skildrer en redningsaktion. Et skib er strandet på en revle ud for Skagens kyst en blæsende
kold vinterdag. En stor redningsbåd bliver trukket gennem de sneklædte klitter af heste og fiskere,
der skubber på. Helt ude i baggrunden ses masterne på det grundstødte skib. Man kan næsten for-
nemme, hvor hårdt og besværligt det er at få båden bugseret ud i vandet.
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
11/14
Billedet er bygget op omkring to krydsende diagonaler, der understreger bevægelsen i motivet. I
den ene del ser vi fiskerne gå med ryggen til med undtagelse af en, der lige vender sig om, forment-
lig for at høre, hvad manden bag ham siger. Det virker som om denne mand taler, for manden til
højre for ham ser ud til at lytte ivrigt.
I centrum af de krydsende diagonaler ser vi en fisker med en skovl i hånden. Han markerer over-
gangen fra den gruppe fiskere, jeg lige har omtalt, til den anden gruppe, hvis ansigter kommer mere
til syne. Samtidig kigger han i retning af fiskeren ved højre billedkant. Denne fisker råber et eller
andet til nogen uden for billedkanten. Han bruger sine hænder som en tragt for at kunne trænge
igennem larmen, formentlig pga. den voldsomme storm og det oprørte hav.
Fiskeren i højre billedkant er beskåret, Michael Ancher ønsker på denne måde at lade det være op til
os læsere at bruge fantasien, historien fortsætter altså uden for billedet.
For Michael Ancher var det meget vigtigt, at fortælle hver enkelt fiskers historie, og man kan se på
billedet her, hvordan hver enkelt er med til at danne helheden af gruppen.
I fiskernes ansigtsudtryk ses tydeligt, at de er i gang med at diskutere, hvordan de bedst løser den
store udfordring, og man ser tydeligt alvoren malet i deres ansigter.
Fiskerne er klædt i oliejakker, sydvest og store støvler. Man skulle næsten tro, at der var tale om et
fotografi, så virkelighedstro er de, man ser næsten hver en fold i deres bukser og jakker.
Farvevalget er med til at understrege stemningen i billedet. Der er brugt afdæmpede, mørke farver,
som falder mere eller mindre i ét med naturen. Der er den blåsorte himmel, de gulbrune jakker, den
visne marehalm. Selv den hvide snesjap er blandet med sort. Det giver alt sammen et lidt dystert,
alvorsfuldt billede af redningsaktionen.
Michael Ancher havde lavet flere skitser forud for det endelige billede, men ventede på det rette
tidspunkt med de store vinterstorme for at få billedet til at blive så virkelighedstro som muligt.
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
12/14
Konklusion
Den store indholdsmæssige forskel på novellen ”En fiskerrede” og maleriet ”Redningsbåden føres
gennem klitterne” kan give anledning til forvirring.
Henrik Pontoppidan giver i ”En Fiskerrede” et helt andet billede af redningsaktionerne og fiskerbe-
folkningen end det, Michael Ancher viser i sine billeder.
Men det faktum, at han dedikerede bogen ”Landsbybilleder” (som indeholdt ”En fiskerrede”) til
Anna og Michael Ancher viser med al tydelighed, at Henrik Pontoppidan satte stor pris på Michael
Ancher og hans kunst.
Måske skal det forstås sådan, at Henrik Pontoppidan og Michael Ancher havde noget tilfælles i den
måde, de behandlede et emne på, især med henblik på den realistiske beskrivelse (kendetegnende
for Det Moderne Gennembrud).
I hvert fald svarede Henrik Pontoppidan, efter at have modtaget et brev fra Michael Ancher med tak
for bogen ”Landsbybilleder”, tilbage: ”Det glæder mig, at De synes om ”Landsbybillederne”, nem-
lig dersom De har fundet i dem noget af det, jeg mener at have lært af Deres Kunst, og som jeg
gjerne vilde skulde være at finde,- det på én Gang friske og forstående, brede og skarpt tegnede,
lige langt borte fra sød Sentimentalitet og ængstelig, kjølig Tilbageholdenhed eller frastødende Raf-
finement.”
20
Noget andet der virker påfaldende er, at Henrik Pontoppidans forhold til Skagen er lidt selvmodsi-
gende. På den ene side nød han at være blandt kunstnerne (både malere og andre forfattere), på den
anden side virkede det hele lidt frastødende på ham. Han syntes, at der blev festet og drukket lidt for
meget.
Man kommer næsten til at tænke på H.C. Andersen, og hvordan han havde det med at være sammen
med borgerskabet. Han nød det jo også, men gjorde i sine værker ofte op med det snobberi, der var
omkring borgerskabet.
Som tidligere beskrevet havde Henrik Pontoppidan et noget pessimistisk syn på fremtiden. Man kan
spørge sig selv, hvad vi kan lære af det?
Måske skal vi ikke kaste os med jubel over alt hvad der er nyt. Vi bør vel overveje, om der i virke-
ligheden er tale om fremskridt, eller om det er noget vi kunne være foruden.
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
13/14
Litteraturliste
Bøger:
Pontoppidan, Henrik: Fra Hytterne (En fiskerrede). Side 54-70. 2. udg. Gyldendal, 1982.
Thomsen, Ejnar: Henrik Pontoppidan. 1. udg. Gyldendal, 1965.
Pontoppidan, Henrik: Henrik Pontoppidans breve (Udvalgt og kommenteret af Carl Erik Bay og
Elias Bredsdorff). 1. udg. Aschehoug, 1997.
Traustedt, P.H.: Dansk litteratur historie. Bind 4. 1. udg. Politikens Forlag, 1977.
Ravn, Ole: Litteraturhistorisk oversigt. 1. udg. Systime, 1984.
Nyord, Peter: Litteraturhistorisk læsebog. 1. udg. Dansklærerforeningen, 1995.
Ancher, Michael: Skagensmaleren Michael Ancher. 1. udg. Helga Anchers Fond og Skagens muse-
um, 1999.
Fabritius, Elisabeth: Michael Ancher og det moderne gennembrud 1. udg. Helga An-
chers Fond og Christian Ejlers' Forlag, 1999.
Loerges, Magrethe: Michael Ancher. 1. udg. Carit Andersens Forlag, 1984.
Villadsen, Ole: Livet på Skagen omring år 1900. 1. udg. Gyldendal, 1993.
Maleri:
Ancher, Michael. Redningsbåden føres gennem klitterne, 1883. Set i: Skagensmalerne. Kunstbog-
klubben, 1986. s. 56-57.
Internetsider:
Henrik Pontoppidan. Udgivet af Henrik Pontoppidan Netstedet. Internetadresse:
http://www.henrikpontoppidan.dk/ - Besøgt d. 5.10.2007
Henrik Pontoppidan: Ørneøje. Udgivet af Litteratursiden.dk. Internetadresse: http://www.e-
poke.dk/pontoppidan.asp - Besøgt d. 4.10.2007
Forfatterweb. Udgivet af Skoda / Emu. Internetadresse: https://skoda.emu.dk/skoda-
cgi/forfatter/publish.php?linknavn=zpontoppidan01 - Besøgt d. 2.10.2007
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
14/14
Slutnoter
1
Henrik Pontoppidans breve. Udvalgt og kommenteret af Carl Erik Bay og Elias Bredsdorff.
2
Henrik Pontoppidans breve. Udvalgt og kommenteret af Carl Erik Bay og Elias Bredsdorff.
3
http://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/breve/borchsenius/1883_10.html
4
En fiskerrede. s.58, l.24
5
En fiskerrede. S. 55, l. 23
6
En fiskerrede. S. 54, l. 6
7
En fiskerrede. S.58, l. 16.
8
En fiskerrede. S.54, l. 16.
9
En fiskerrede. S.54, l .5.
10
En fiskerrede. S. 61, l. 13.
11
En fiskerrede. S. 60, l. 7.
12
En fiskerrede. S.64, l. 34.
13
En fiskerrede. S. 54, l. 1
14
En fiskerrede. S. 57, l. 21.
15
Henrik Pontoppidans breve. Udvalgt og kommenteret af Carl Erik Bay og Elias Bredsdorff.
16
En fiskerrede. S. 61, l. 23.
17
En fiskerrede. S.69, l. 27
18
H.C. Andersens Eventyr, bd. IV, 1966 s.202-03 – www.henrikpontoppidan.dk
19
H.C. Andersens Eventyr, bd. IV, 1966 s.207 – www.henrikpontoppidan.dk
20
Henrik Pontoppidans breve. Udvalgt og kommenteret af Carl Erik Bay og Elias Bredsdorff