
[navn fjernet] 2.d 2.g dansk/historie opgave 5/10-2007
5/14
I den første del skriver han i datid, indtil der sker et skred i handlingen: ”Da lyder pludselig et man-
gestemmigt skrig ude fra havet.”
5
Her går han over til at skrive i nutid.
I den anden fortælling er det lige omvendt. Her starter han i nutid, men efter den første beskrivelse
af miljøet og stemningen slår han over i datid efter at have markeret det med tre tankestreger.
Dette sker på et sted, hvor handlingen er ved at komme ind i en afgørende fase.
Et andet virkemiddel er brugen af gentagelser.
Der er to afsnit i henholdsvis den første og anden del af novellen, som ligner hinanden rigtig meget.
Når man nærlæser dem, er der dog alligevel en lille forskel. Det første er skrevet i datid, det andet i
nutid, og der er også lavet om på ordlyden visse steder. Det er tydeligt, at Pontoppidan har villet
sætte fokus på udviklingen fra den ene tidsperiode til den anden.
I første del står således: ”På stille sommerdage, når solen smeltede tjæren ud af bjælkevæggene og
gennemglødede sandet, så det brændte under fodsålen, kunne det lille leje dog folde sig ud i sin
ensomhed.”
6
I anden del står: ”På stille sommerdage, når solen smelter tjæren af de enkelte gamle træhytter, der
endnu er tilbage, og gløder sandet, så det brænder under fodsålen, folder byen sig ud i sin ensom-
hed ligesom i de gamle dage.”
7
Hvad angår ordlyden står endvidere i første del, halvnøgne børn, i anden barbenede børn. Og kvin-
derne er solbrunede i første og stærke, solbrunede i den anden.
Her har udviklingen betydet, at børnene har fået tøj på kroppen og kvinderne er blevet stærkere.
Henrik Pontoppidans sprog er meget beskrivende og fyldt med sanseudtryk, som f.eks. : ”Men un-
der den første jævndøgnsstorm, når himlen lå lavt ned over de øde sandhøje; når de store, hvide
måger trykkede sig sammen i den rullende havstok, og klitterne røg som en fygende sne, - da krøb
det lille leje atter ind bag sin klit”.
8
En række metaforer gør også sit til, at man lever sig mere ind i fortællingen, f.eks. : ”…hvorover
den vrede brænding kastede sin fråde.”
9
Pontoppidan benytter sig endvidere meget af bogstavrim, f.eks. : Flagrende fiskegarn, lemme og
luger lukkedes, sand og store skumflager.
Det gør, at man som læser spærrer øjnene en ekstra gang op og tænker mere over teksten.